♥Lovely Christmas ♥ Privat xXx

Zero betragtede hende roligt kaste hans mobil. Og sukkede svagt. Før han roligt stak hænderne i lommerne. Og var ved at gå væk da hun greb fat om hans ben. Han så ned på hende. "Hvorfor skulle jeg give dig en chance til? Hvorfor prøve af om du vil holde dine ord denne gang?" Spurgte han roligt. Hvorefter han roligt sukkede vagt. Og lyttede til hun fortsat. Han sukkede svagt. Og så ned på hende. "Du vil ikke kunne klare mine lyster Kimmie. Ikke uden den rigtige træning. Og tro mig. Hvis du slipper igennem træningen uden at bløde. Så tager du kraftigt fejl. Min træning er hårdere end normale træninger. For jeg gør hvad jeg vil. Stopper ikke under nogen omstændigheder." Sagde han roligt og så på hende da hun rejste sig op. "Dit løfte? Om din jomfruelighed i din røv?" Han så på hende roligt fulgte hende da hun tog fat i hans arm og hev ham med. Han svarede hende ikke på at hun bedte ham om at træne hende. Fulgte bare med hende.

Han så på hende roligt. Fulgte hendes bevægelser. Lod hende lægge sig ned på bordet. Før han sukkede. "Hvis du vil gennemføre det her. Så må du vide træningen helt igennem. Træningen er enkel men hård. Hvis du skal ha mulighed for at øve dig i at nyde de ting som mine lyster indebære. Og det er 3 dage. Hvor du er min slave. Alt hvad jeg gør skal du gøre med det samme uden pjat. Du har kun lov til 2 ting. At ydmyge dig selv. Det betyder kalde dig selv grimme ting. Eller tude. Eller andre måder at ydmyge dig selv. Den anden ting er tigge. Du må endelig godt tigge mig om at lade være. Sandsynligheden for jeg stopper er så uheldigvis lille." Han gik roligt hen til hende. Og ventede på hun svarede. Da hun så svarede at hun gerne ville. Tog han roligt fat i hendes ene ben. Og vendte hende rundt. Så hun havde benene på jorden. Hvorefter han begyndte at binde snore fast på hende. Flere snore end Orez gjorde. Så hun virkelig ingen bevægelighed havde udover hovedet. Han gik hen på forsiden. Og satte sig ned på hug foran hende. Og så hende i øjnene. Kyssede hende kort. Før han roligt gik hen til et skab som han trak hen til bordet. Eftersom skabet havde hjul. Han åbnede skabet roligt. Det var fuldt med alle mulige forskellige former for BDSM udstyr. Alt fra dildoer. Til piske. Ja selv stearinlys. Han tog 2 ting fra skabet. En gagring. Og et halsbånd med kæde i. Han vendte sig roligt imod hende. Og lod halsbåndet sættes fast rundt om hendes hals. Hvorefter han puttede gagringen ind i hendes mund. Så hun var tvunget til at holde sin mund åben i hans størrelse. Samt så hun blev tvunget til ikke at kunne stoppe sit mundsavl hvis der nu skulle komme noget. Hvorefter han roligt så på hende. Tog sig selv lidt på hans lem. Så den roligt blev halvstiv. Hvorefter han roligt placerede den ved hendes mund. Og pressede den ind i hendes mund. Så langt ind han kunne. Hvorefter han begyndte at køre i hendes mund. Mens han nød det. Og lukkede øjnene. "Årh ja." Hviskede han blidt med et roligt smil.

//Gagringen: http://data2.whicdn.com/images/9839385/r971-250x250_large.jpg
//Hvordan hun er bundet: http://www.fetishsex-blog.com/wp-content/uploads/2012/05/black_fox_table_bondage.jpg
//Halsbåndet: http://3.bp.blogspot.com/-JyxkC-zvP8U/Tvjew2IJHQI/AAAAAAAAAcY/xPDFSviu9VM/s1600/BDSM_Collar_and_Chain.jpg

Han så på hende roligt. Lod hende stille ham hendes spørgsmål og han smilede roligt. "Hvis du klare det. Hvis du klare alle 3 dage uden at sige kodeordet. Som betyder absolut stop. At du ikke kan klare mere. Så ja. Så vil jeg starte et forhold med dig. Opbygge det. Det vil endda ændre sig i sengen. At vi vil ha samme slags sex som nu. Bare hvor du kan sige stop. Hvor du har meget større sandsynlighed for jeg vil stoppe." sagde han roligt og så hende i øjenene. "Kodeordet er. Abrikos. Hvis du siger det. Stopper jeg. Teleportere dig ud i min bil. Køre dig hjem. Og forlader dig. Uden nogen chance for nogensinde at se mig igen." Han så på hende. Og forventede hun forstod hvad det ville betyde at sige abrikos.

Roligt smilede han svagt. Og så på hende roligt. "Ja men jeg gør ikke sådan her ved jomfruer. De er nye i det. De ved ikke hvad de tænder på. Så første gang skal ha lov til at være noget smukt. Så de ikke vil fortryde det som bare satan." Han så roligt på hende svagt. Med et betryggende smil.

Efter at ha kørt den i hendes mund lidt. Tog han den ud af hendes mund. Og fandt en spand frem så hun kunne kaste op i den. Han kendte kvindelig psykologi. At kaste op foran en fyr var ydmygende og pinligt. Derfor gjorde han det. For at ydmyge hende. Så snart hun var færdig med at kaste op. Bandt han ringen op og tog den ud af hendes mund. HVorefter han placerede sin lem ved hendes hoved igen. "Fortsæt slave. Mens jeg finder det næste jeg vil bruge imod dig." Sagde han roligt og trak skabet hen. Og fandt 2 nye ting frem. Et aflangt stearinlys. Og en ridepisk med en flad spids. Hvorefter han så ned på hende smilende. Og lod hende sutte den lidt. Bare lod hende sutte den. Mens han bare stod og nød det.

Hun så på Zero med et såret blik. Ville hun kunne holde til denne mishandling af hendes krop, fysisk men også af hende psykisk?. Han ville bare forlade hende, sådan uden videre.. samt hun skulle stadig gennemgå det samme vis hun kom i et forhold med ham. Hun sukkede og kunne ikke mere rumme dette.. hun ville bare ha de 3 dage overstået, så han kunne stole på hende igen, samt så hun virkelig kunne bevise de følelser hun havde for ham. Hun hørte hans ord jomfuer... hun var ikke den første han havde gjort dette ved, samt manden havde forhelved væres forlovet med en anden... måske skulle hun slet ikke udsætte sig selv for dette.. måske, måske skulle hun stoppe mens legen var god, inden hun ødelagde sin krop.

Hun prøvede at undgå at kaste op, dog da han tog spanden hen foran hende, kunne hun ikke holde det inde mere, det måtte altså bare ud. Hun kastede op.. igen og igen, indtil hun blev helt bleg og svedig at se på. Hun havde det fuldstændig elendigt og vidste at fra nu af, ville alt blot gå ned af bakke. Vis Jason kunne se hende nu, så ville han nok aldrig nogensinde i hele hans liv, ha ladt hende tag hen til Zero eller være i nærheden ham. Hun så på Zero med et såret blik og lukkede sine øjne, som faldt hun snart hen. Hun åbnede langsomt sin mund og lukkede blidt sine læber om ham, før hun begyndte at sutte. Hun havde det fandens elendigt og havde da endelig fået varmen, dog nu havde hun det for varmt og svedperler var begyndt at vise sig. Koldsved.. hun havde det elendigt, måske ville hun ende med at dø af dette, i såfald.. så skulle hun da ikke holde det ud mere. Da han fjernede sig fra hende, mærkede hun sit hoved slå ned mod bordet... hun glippede en smule med øjnene, før hun lukkede dem i med et lille smil over sine læber. Det føltes godt at mærke, at verden forsvandt. Hendes krop blev slapperede i det og hendes vejrtrækning tung... hun åbnede forsigtigt sine øjne og så op mod Zero. " Pause ".

Zero fortsatte med hendes mund lidt. Før han roligt tog sig lidt væk og var allerede ved at finde en lighter frem. Da han hørte hendes hoved ramte jorden. Og han så ned på hende roligt. Så at hun ikke havde det godt. Og sagde pause. Han så i hendes øjne hvad det var der var ved at ske. Og Zero kunne også mærke det på hendes kropsvarme. Han sukkede svagt. Og gik roligt ned på hug. Så hende kort i øjnene. Før han roligt rejste sig igen. Og bandt hende fri. Og gik så hen imod en stor betonvæg. Han rørte kort ved væggen. Og pressede mod den. Og frem dukkede det der lignede en klods midt i betonnet frem. Før ville man ikke lægge mærke til den. Men når han skubbede på klodsen. Kunne man se det i virkeligheden var en knap. Og betonvæggen gled lydløst ned i jorden. Og fremviste hans skjulte soveværelse. Det var en af de mange skjulesteder han havde for at beskytte sig hvis nogen var efter ham. Han gik roligt ind og lukkede betonvæggen efter ham. Hvorefter han roligt gik hen og lagde hende i den store tremandsseng. Hvorefter han gik hen og slukkede for varmen. Men besluttede sig for at hun ikke skulle slippe helt. Så han fandt noget snor frem. Og bandt hende rundt i det så det nærmest dækkede en form for dragt på hende af en art. Som pressede svagt rundt om hendes bryster. Samt hendes underliv. Og sad oppe mellem ballerne på hende. Hvorefter han så på hende. Og fandt noget mad frem fra den fryser han også havde derinde. Nogle varmeretter. Som han lagde i mikroovnen som også var på værelset. Hvorefter han tog noget vand og gik hen med det til hende. "Kimmie. Jeg tror vi stopper helt. Du kan ikke klare det. Jeg vil passe dig til du får det bedre. Og bagefter går vi hver for sig. For good. For jeg kan ikke behandle dig som en slave. Hvis du skal passes hele tiden. Enden det eller også starter vi forfra på de 3 dage når du får det bedre. Hvis du tror du kan klare det og ikke går hen og bliver syg igen." Sagde han roligt og så på hende undersøgende. Før han hjalp hende med at drikke vandet. Mens han ventede på at maden snart var færdig. HAn havde puttet gullach i mikroovnen. Det skulle være godt for syge havde han hørt.

// Hvordan snor dragten er bundet på hende: http://allthenumbers.files.wordpress.com/2010/03/bondage.gif

Han så på hende roligt. Hjalp hende med at drikke. Og lagde sig på sengen ved siden af hende. Så på hende fortsat. Hvorefter han sukkede svagt. "nej jeg vil ikke efterlade dig i nat. Hvis det her bliver den sidste nat sammen med dig. Vil jeg gerne bruge den sammen med dig. Bruge den på at vise dig omsorg. Og kærlighed." Hviskede han roligt hvorefter han hørte bip tonen fra mikrobølgeovnen. Han rejste sig op og gik roligt hen til den. Hvor han fandt maden frem og gik roligt tilbage til hende. Gav hende den roligt. Og lod hende spise. Hvorefter han så lidt ned af sig selv. Den muskuløse krop. De mange tattoveringer. Han så roligt op på hende igen og smilede svagt.

Hendes næste ord fik ham til at åbne øjnene igen. "Koldt? Hvis det havde været en hver anden så havde jeg fortsat til jeg var kommet. Passet dem på den værst tænkelige måde. Men kun lige nok til de ville blive raske. Og så fortsat uden at give dem valget. Men jeg elsker dig Kimmie. Og du ser ikke ud til at kunne klare det. Vi var dårligt begyndt og du var allerede syg. Hvordan tror du så 3 dage ville gå?" Spurgte han svagt og lukkede øjnene svagt. Lå helt stille. Før han roligt så op på hende igen. Og tog en bøtte piller frem fra sin skuffe. Ibumetin. Med 600 mg. De var stærke. Meget stærke. Han tog en enkel pille ud. Og rakte hende den roligt. "Den vil tage det meste af smerterne. Men hvorfor healer du ikke dig selv egentlig?" Spurgte han roligt og lukkede øjnene igen. Og slappede helt af. Som om han prøvede at sove. Men det gjorde han egentlig ikke han ville bare gerne slappe af. Prøve at holde sine lyster nede.

Hun mærkede tårerne glide ned af sine kinder, som perler der faldt til jorden. Hun kunne ikke stoppe det, smerten, i sit hjerte eller sin krop. Hun følte sig som et menneske, et menneske der ikke kunne andet end at skrige på hjælp fra andre. Hun betragtede ham en lille smule og sagde " Det gør ondt.. at se dig ". Hun snøftede kort og vendte blikket væk fra ham, som turde hun ikke se på ham, selv vis det var sidste gang de nogensinde skulle ses igen. Hun havde ikke brug for kærlighed, vis han alligevel bare ville skride i sidste ende. Hun begyndte at forstå ham lidt, forstå hvad hun havde revet ham igennem. Smerten var ubærlig, selv for hende, der ellers plejede at være temmelig hårdfør, eller det var hun før i tiden. Hun så en smule såret på Zero, da han spurgte hvad hun ville gør, vis dette ingen gang gik. " Undskyld mig, men jeg tror UMULIGT at nogen af dine andre tøser, har været på en lille hygge tur med Orez, INDEN du satte dem igennem dit h... ". Hun stoppede hurtigt sig selv. Dette var ikke helved for Zero, men nydelse for ham.. dette var noget han nød at gøre og lige nu, stod hun og rakkede ned på det. " Jeg.. ". Hun rystede på hovedet og sagde " Det jeg siger er at.. Orez slog mig, ikke bare lidt men meget.. ". Hun så kort ned af sin krop og sagde " Vis du virkelig vil se det, så her ". Hun lukkede sine øjne og satte en stopper for sin indre healing. Hun havde været ved at heale sig, lige siden hun satte sig op på bordet.

Langsomt begyndte blå mærker at vise sig, samt riften som Orez havde lavet, blev synlig.. dog uden at bløde. Der kom et blåsort mærke under hendes højre bryst, ved hendes ribben, hvor det havde fået en ordentlig tur, samt vis han kiggede ned, kunne han se.. at navle piercingen ikke længere var der. " Jeg kan ikke heale det.. siden han teleporterede.. det som om at der var noget indeni mig, der gik i stykker, så.. så jeg ikke kan styre det ". Hun snøftede kort og tog fat i dynen og gemte sig under den i flovhed. Hun dukkede frem, for at tag pillen og vandflasken, før hun vendte ham ryggen og tog dynen over sig igen. Hun tog pillen i munden og sank den med smerte løbende igennem sin hals, smerte hun ikke havde tænkt på, da hun spiste, fordi hun havde været så fandens sulten. Hun sukkede dybt og betragtede flasken kort.

Da hun sagde det gjorde ondt. Sukkede han svagt og satte sig op i stedet. Langsomt tog han en kasse frem fra under sengen. Hvor han fandt et jakkesæt frem. Han iførte sig roligt de nye underbukser. Samt bukser. Hvorefter han tog sin skjorte på. Og knappede den roligt. Efterfulgt af et slips. Som han bandt fast på halsen. Og tog så jakken på bagefter. "Fint hvis det gør ondt. Så går jeg bare nu." Hviskede han svagt og så ned mod gulvet. Et dryp kom. Da en blodtåre gled ned af hans kind. Han tog sit lommetørklæde og tørrede blodet væk. Hvorefter han tog fat i glasskåret i hans baghoved. Og hev det sidste stykke af det ud. Og smed det på gulvet. Blodet stoppede nærmest øjeblikkeligt med at bløde. Han kunne ikke få resten af glasskårende ud. Men han gad heller ikke. Roligt rejste han sig op. Og hørte hvad hun sagde. Han grinte svagt og vendte blikket mod hende lidt. "Nej de fik ikke en hyggetur med Orez først. De 3 dage blev alle 3 udført af Orez. For maksimal smerte." Han sukkede svagt og trak på skuldrene. Før han stak hænderne i lommerne og gik roligt hen til hanen. Hvor han hældte vand op som han roligt drak af.

Han vendte roligt blikket hen imod hende. Og så roligt på hende. "Jeg ved godt Orez er syg i hovedet. Det er derfor jeg er villig til at tage den minimale chance for at få ham fjernet." Han smilede svagt og et sørgmodigt grin kom fra ham. Før han gik hen imod muren som i virkeligheden var en dør. Han trykkede roligt på knappen så muren gled ned. Hvorefter han vendte sig imod hende. "Det er en normal reaktion af førstegangsteleportering. Første gang jeg gjorde det var jeg meget lille. Kun omkring de 100 år. Og smerterne sammen med bieffekten gjorde at jeg satte min celle i voldsomme blå flammer. Heldigvis kunne min herre slukke det." Han sagde Herre på en speciel måde. Den måde man sagde herre til sin slaveherre på. For det var hvad han havde været dengang. En slave. Det var derfor han var sådan her nu. Fordi han stadig inderst inde var sur på sin gamle døde herre. Og bare gerne vil skade ham. Bruge ham som slave. Problemet var bare at hans herre var død. Så han havde ladet det gå ud over andre. Og 5 tusind år efter. Var det blevet noget han tændte på. Uheldigvis.

Et par minutter efter hun var færdig. Kunne man høre skridt på trappen. På vej ned i kælderen. Ned af den. Kom der langsomt en skikkelse frem. Zero's skikkelse. Og for hvert skridt han gik virkede han mere og mere rolig. Mere og mere guddommelig i udseendet. Lige indtil hans ansigt kom frem. Alt vendte rundt på ham. Han lignede ikke en gud mere. Men en satan. For der. Hvor øjnene sad. De var ikke normale. De var ikke bare kulsorte. Med en hvid prik. De var røde. Blodrøde. Med en hvid prik i midten. I den ene hånd havde han en kniv. Og den anden en revolver. Ladt. Han kom ned for enden af trappen. Og trykkede på en knap. Der gjorde at metaltremmer gled op foran døren. Og gjorde hun ikke kunne komme ud. Et roligt smil kom frem på denne mands læber. Der lignede Zero fuldstændig. Havde Orez øjne. Undtagen at det sorte var blodrødt i stedet. Det var som om øjnene fremhævede en dæmonisk aura udenom ham. Som om han ikke var sig selv. Overhovedet. Hverken den ene eller den anden af sig selv. Et roligt smil kom frem. Samtidig med han han så på hende. gik skridt for skridt hen imod hende. "Kimberly Ann Campbell. Endelig gjorde du det. Du sårede ham så hårdt at jeg kom fri. Jeg er nu 100 procent kontrol over Zero's krop. Jeg vidste jeg kunne stole på dig. Jeg vidste hvis jeg udsatte dig for nok smerte. Hvis jeg kunne få dig til at gi op. Så ville du til sidst såre ham så meget at han ville miste forstanden. Og det er ved at ske lige nu. Egentlig burde jeg takke dig. Men nej." Han så ned på hans højre hånd hvor han havde revolveren. Og grinte svagt. "Ingen skal vide at Orezamoni Bastania er tilbage. Specielt ikke dig Kimberly. Den eneste kvinde der ville kunne få Zero op igen. Du skal i hvert fald ikke ha muligheden for at være i live." Roligt hævede han revolveren og sigtede direkte imod Kimberly. Mens blå flammer spredte sig rundt om dem begge så hun kun kunne løbe et sted hen. Direkte imod Orez.

Zero sad inde i hovedet på sig selv. Skreg og slog løs ud i tomrummet. Som om der var noget gevaldigt galt. Det var der også. Han var ved at gå fra forstanden. De ord hun sagde. At se ham gjorde ondt. De ramte så hårdt så dybt. At Zero ikke længere anede hvem fanden han var længere. Han vidste ikke hvordan det her kunne lade sig gøre. At han skulle ende sådan her. Men sådan var det åbenbart. Zero vidste han var ved at miste forstanden. 5 minutter. Maks havde han tilbage.

Hun rejste sig op og skulle til at gå mod døren, indtil hun hørte en komme gående ned af trapperne. Hun gemte hurtigt videokameraet, før hun så mod personen der kom gående ned af dem. Hendes hjerte bankede hurtigere, mens hendes vejrtrækning ligeså blev hurtigere også. Hun var nervøs, måske en smule bange også, for hvem eller hvad der ville komme ned til hende, dog da hun så Zero.. blev hun rolig, indtil. " Zero dine.. ". Hun betragtede hans øjne en lille smule.. før hun trådte bagud skræmt fra hvid og sans. " Fuck!? hvad der sket med dig ". Hun trådte bagud, jo længere og tættere han kom på hende, jo mere gik hun bagud. Da hans stemme kom frem, løb det hende koldt ned af ryggen. Hun var kommet til krafter igen, samt blevet rask, dog ville hun ønske at hun havde holdt Zero tilbage, da hun hørte Orez´s ord. Hun spærrede sine øjne en smule op, før hun endte med at falde ned i sengen, på grund af hun ikke kunne gå mere tilbage af. Hun kravlede bagud, så langt hun kunne i sengen, før hun nåede sengegæret. Hun så skræmt på Orezamoni Bastania og lyttede til hans sårende ord. " Nej.. nej sig det ikke er sandt ". Hun mærkede tårerne glide ned af sine kinder, før hun rejste sig op, stadig holdende om dynen. " Sig det IKKE er sandt!. Han kan ikke være væk! ". Hun mærkede vreden, så meget, at hun tog video kameraet og smed efter Orez, før hun faldt på knæ og tudet.

Hun så op mod Orez og sagde" Jeg har ingen grund til at leve, vis han er væk.. ". Hun snøftede en smule og betragtede pistolen og rejste sig vredt op, før hun skubbede dynen til side og gik direkte hen til Orez og stod nu med pistolen mod sit bryst. Hun ville ha Zero frem.. hun ville ikke lade Orez vinde denne krig, eller.. Orez.. ham der lignede ham, men slet ikke opførte sig som ham. " Jeg troede aldrig nogensinde du ville blive bange for en pige Orezamoni Bastania ". Hun huskede pludselig papirene, som Jason havde på ham. Hun spærrede sine øjne op og sagde" Skyd mig.. men vid blot, at der andre der kender til dig, andre der ved du er der.. og ligeså snart de opdager jeg forsvundet eller død, så vil de vide du tilbage ". Hun knyttede sine hænder og prøvede at udtænke en plan. " Men vis du skåner mig.. så jeg villig til at lave en aftale, uanset hvilken slags det end måtte være ". Hun ville ha Zero frem, så inderligt.

Et svagt grin gled over læberne på ham. Mens han så på hende roligt. "For hvert minut der går. Forsvinder han mere og mere. Og jeg kan mærke jeg bliver stærkere og stærkere." Sagde han roligt med en ond latter. Han så på hende roligt med en hånlig latter. Hvorefter han drejede pistolen lidt. Og skød pistolen af. Den fløj forbi hende. Og ramte væggen. Hvorefter han trak splinten tilbage igen. Så den var klar til det næste skud. "Jeg er skam ikke bange for dig Kimberly. Jeg synes bare du kan undværes." Sagde han med en hånlig latter. Hvorefter han så hende direkte i øjnene. En ond hånfuld og drabelig latter gled over munden på ham. Da han valgte at røre hendes hud med mundstykket af revolveren. Så hun kort blev brændt. Uden at sætte mærker. Eftersom mundstykket stadig var varmt efter skudet. "Ja der er den søde lille Jason. Ham tager jeg mig af bagefter. Indse det Kimberly du har intet at handle med. Den eneste grund til du vil handle. Er for at trække tiden ud. Og få Zero tilbage. Hvorfor? Du kan da være ligeglad med ham." Han skubbede hende hårdt ned på sengen. Hvorefter han roligt gik hen til hende. Tog kæder fra hver sengehjørne. Og spændte fast til hendes arme og ben. Så hun var tvunget i et kryds. Hvorefter han mærkede efter på revolveren. Den var ikke varm længere. Han gik op og lod mundstykket placere sig på hendes læber. "Sut den. Sut den som var den en pik." Sagde han hårdt med et ondt grin. "Og bare så du ved det. En kvinde er kun kvinde nok hvis man virkelig elsker personen. Hvis du virkelig elskede Zero. Så ville du være nok kvinde for ham. Så indrøm det. Du elsker ham ikke. Du har aldrig elsket ham. INDRØM DET!" Sagde han hårdt og pressede revolveren længere ind i munden på hende. Før han roligt tog den ud af hendes mund så hun kunne snakke.

Zero kunne mærke noget underligt. Det var som om han kom til kræfter igen. Som om at der var noget udenfor som gjorde at han fik kræfter tilbage. Mørket han var omringet af var begyndt at blive lyst. Som om noget udenfor holdte hans forstand på plads. Som om noget skete der fik ham til at vågne. Og Zero vidste godt hvad det var. Orez truede Kimberly. Og Zero's vrede steg.

//Revolveren: http://www.legbilligt.dk/Resources/Files/Products/7207.jpg

En vrede kom frem i hans ansigt. Auraen om ham blev stærkere. Hvorefter han pressede revolveren ind i hendes mund igen. Helt ned så langt han kunne få den ind. Holdte den der mens han snakkede. "HOLD SÅ DIN FORBANDEDE KÆFT KÆLLING!!! Eller jeg skal personligt skære dig i strimler." Sagde han hårdt. Hvorefter han skar hendes ene lår med hans kniv. Som han placerede ved hendes hals. Hvorefter han skreg ind i hovedet på hende. "ER DU KVINDE NOK FOR EN SOM ZERO?" Sagde han hårdt og tog revolveren ud af hendes mund. Og placerede den ved hendes pande i stedet. "Det her kommer til at svine." Hvorefter han løftede den lige et par centimeter over hendes hoved. Så det kunne sprøjte sådan rigtigt. Hvorefter han langsomt begyndte at trykke aftrækkeren ind. Da der lige pludselig kom et skud. Og blod der flød ud på hende. Men det var ikke hendes eget. For når hun åbnede øjnene. Ville hun se at Orez havde drejet pistolen og skudt sig selv i skulderen. Hvorefter han så overrasket på sin egen hånd. Hvorefter hånden med revolveren smed revolveren væk. Og skyndte sig op og spændte hende op. HVorefter Orez'es øjne ændrede sig. Og de hvide øjne kom igen. Med de røde pupiller. "Kimmie. Er du okay? Kimmie undskyld at jeg sårede dig. Jeg elsker dig så fuckin højt." Sagde han roligt og tog hendes ene kind i den arm som han skød med. Og kyssede hende blidt på læberne. Før han kunne mærke smerten fra armen. Og langsomtlukkede han øjnene. Og faldt ud til siden. Og landede på gulvet ved siden af sengen. Besvimet. Ovre i hjørnet af pornorummet hang der et førstehjælpsskab. Med alt hun skulle få brug for. Bandage. Og rensemiddel. Så hun kunne rense det skudsår der var på hans skulder. Hvor kuglen var fløjet direkte ind igennem.

Indeni Zero:
Nu var det dråben. Nok kunne det være han kunne næsten kvæle Kimmie. Men nu skar han også i hende. Vreden i Zero blev så voldsomt. At han med alle hans kræfter. Lige kunne tvinge sin egen hånd. Til at vende pistolen imod sig selv lige før den blev skudt af. Smerten jagtede Orez tilbage i mørket. Mens Zero trådte frem i lyset. Og fik kontrol over sin egen krop igen.