That's What's Up... - Skylar

Hun så vredt mod ham og sagde" Fint, så vil jeg skride og komme tilbage, efter jeg har givet min krop videre til andre mænd, så de kan få en smags prøve eller to! ". Hun var fandeme rasende. " Vis du end ikke kan stole på mig, så værsgo. Det jo det du hele tiden har troet. Du troede jeg afslørede dig, du troede jeg ikke elskede dig, du troede jeg ville gå amok. Du kunne blot ha sagt det, samt hvorfor du skulle møde hende, gi mig en chance måske!?.. før du sniger dig væk som om du gør noget du ikke burde!. ". Hun rystede på hovedet og gik ovenpå. Hun tog piercingen ud og healede sit øjenbryn, før hun vaske sin krop, så hun endte med at ligne sig selv. Hun beholde sit tøj på og smed det tøj som Lawrence havde købt hende. Hun smed det vredt på sengen og flænsede noget af det, ved at rive det af bøjlerne. Hun tog fat i sengen og drejede den, så den lå med bene op.

Hun tog rygsækken over sin skulder, før hun gik nedenunder og så mod ham. Hun betragtede ham en smule og sagde " Du kan ikke eje et frit væsen, uden at putte det i lænker. Så du ejede mig aldrig.. jeg blev kun fordi jeg.. jeg elsker dig ". Hun så væk fra ham og smuttede ud af døren og gik igennem den store gård. Hun anede ikke om hun skulle vende om og se efter Lawence.. om hun skulle bede om tilgivelse, men det var sikkert allerede forsent. Hun sukkede tungt og roede sig lidt i det uglede hår. * har jeg gjort noget forkert.. var det.. var det virkelig mig der burde ha gjort noget om. *. Hun rystede på hovedet og sparkede til gruset, før hun gik ud til landevejen og fulgte den ind mod byen, ved mindre Lawrence ville forhindre hende i det.

Lawrence lod hende gå ovenpå, men stod foran hoved døren da hun kom nedenunder som havde han stået og tænkt over hendes ord: "Elsker du mig?" spurgte Lawrence og kiggede på hende, et øjeblik overvejede hende at true hen til at blive, han kunne jo trods alt sagsøge hende for at have givet sin veninde informationer, men lige nu mente han ikke det var de rette kort at spille ud med.

"Hvem siger at jeg opsøgte hende fordi jeg ser hende i min fremtid? Hun er bare en veninde, Skylar" sagde han irriteret og lagde armene over kors imens han endnu kiggede på hende med et fast blik: "VI er bare venner Skylar, forstå det dog... Hørte du os tale om noget som helst seksuelt i den samtale? Nej!" svarede han for sig selv, for hvad han huskede havde de ihvertfal på ingen mulig måde talt om sex eller andet i den stil.

Derfor forstod Lawrence heller ej hvorfor hun tog sådan på vej, havde han pludseligt ikke ret til at have et liv udover hende? Lawrence afventede hende som forventede han at hun havde et svar.

Hun så flovt på ham og sagde" Lawrence forhelved... flyt dig så! ". Hun ville ikke sige det til ham, men hun var faldet for ham, fuldstændig og head over heels. Hun betragtede ham, mens han sagde det ene og det andet. Hun forstod ikke helt hvorfor, hvorfor han sådan prøvede at stoppe hende, men der skulle meget mere til at holde hende, fordi hun kunne ikke klare at være i uvidenheden, samt hun kunne ikke klare, ikke at dele seng med ham, ikke at være en del af ham. Hun betragtede ham lidt og prøvede at komme forbi ham, da han sagde det med hvad de havde talt om.

" Hvorfor kalde du mig for en søster!? så. Og ja, hvad så vis jeg elsker dig!. Grin du bare af mig... jeg ved det dumt men.. men jeg kan ikke lade være med at være jaloux når andre piger ser på dig, med begær i deres øjne, samt trang til at rør dig.... og jeg kan ikke klare at tænke på, at du blot løg mig direkte i ansigtet.. jeg vidste der var noget galt, da du tog afsted. Hvorfor gav du hende penge, vis der intet er mellem jer!. Kunne du måske ikke se, at hun vil andet end et fucking venskab med dig Lawrence!, er du så fucking blind! ". Hun så vredt på ham og vendte ham ryggen, i det hun ville gå mod bagindgangen. Hun ville ikke stå der og vente. Hun havde sagt det, så nu ville hun skride. " kontrakten er OVER. Jeg er skredet og jeg vil aldrig se dig igen!, så jeg kan komme af med disse... disse følelser for dig!, inden jeg driver mig selv til kanten, hvor jeg ikke mere kan gå.. ". Hun ville tag springet nu, fordi en dag mere i dette hus, med ham ved sig.. så ville hun til sidst ikke kunne vende ham ryggen, så ville det være hende, der løb efter ham, hende der stoppede ham, i at forlade hende til sidst.

Lawrence rullede med øjnene: "Skylar, alle pigerne på Desiré Noir kigger på mig sådan, det må du altså vende dig til" sagde han og sukkede så: "Fordi jeg har penge og et jakkesæt så besvimer piger bare jeg knipser" sagde han som ment han selv at det var fuldstændig latterligt, hvilket det naturligvis også var.

"Skylar, hun var den sub jeg fyrede på grund af dig, hun er meget følsom og har mange problemr, så jeg havde ikke samvittighed til at sige jeg havde skrottet hende fremfor dig" sagde han og rystede på hovedet: "Hun er en sød pige" medgav han, bare fordi han ikke var forelsket i hende betød det jo ikke at han ikke kunne lide hende, for hun var nu en både sød og flink pige.

"Jeg lader dig ikke gå Skylar, ikke sådan her" sagde Lawrence roligt og rystede på hovedet, det gjorde ondt i hans sjæl at hun talte sådan og at hun snakkede om at løbe og forsvinde fra ham, dog svarede han ikke på nogen af hendes mange ord om ham, hende og følelser for det var svært for ham at tale om: "Og hvad så, ja hun kan godt lide mig, men det betyder jo ikke at jeg har tænkt mig at gøre noget ved det" sagde han og forstod måske godt alt med pengene og det hele så en smule mistænksom ud.

Hun gik hen til bagindgangen og tog fat i håndtagene og prøvede at få dørene op. De var ikke smurt, så i vinter tiden, blev de temmelig svære at få op, for svære at få op, for en pige som hende. Hun sukkede tungt og vendte sig mod Lawrence og betragtede ham en lille smule. Hun havde lyst til at flygte væk fra ham, inden hun snart begynde at tude og fortryde at hun prøvede at skride. Hun gik hen til ham igen og pressede sin krop mod ham, mens hun prøvede at få fat i håndtaget til døren, så hun kunne komme ud. " Slip mig så forbi Lawrence Watson!. Du har ingen ret til at holde mig her, fanget mod min egen vilje!. Kontrakten er ikke gyldig, i den forstand, at du ejer mig, så... så slip mig okay! ".

Hun fik ondt af at sige ordene, men en ting var sikker, vis han slap hende fri, ville hun løbe og aldrig komme tilbage til ham. Hun var forelsket og det gjorde ondt. Hun havde lyst til at tude og blive ved ham allerede nu, hvilket blot fik hende til at gå mere i panik. " Slip mig så ud, inden jeg ender med at ombestemme mig! ". Hun slog ham blidt mod brystkassen, blot for at demonstrer hvor vred hun var på ham. Hun så alvorligt op mod ham og sagde" Du ejer mig ikke, så du har ingen ret til at holde mig her ". Fordi han var våd og havde dryppet på gulvet, endte hun med at glide i sine sneakers.. og lå nu på røven nede på gulvet. Hendes top var gået ned en smule foran og blottede den gennemsigtige hvide bh. Hun så flovt op mod Lawrence, mens hun prøvede at samle sig mod, til at rejse sig op.

Lawrence kiggede i mod hende, fint, hun gad ikke at snakke eller høre om Kayla, og det gjorde ham intet, men han forsto stadig ingenting: "Jeg forstår stadig ikke hvorfor du er sur Skylar" sagde han: "Jeg har sagt hvorfor jeg løj, fordi jeg er et venligt menneske åbenbart" sagde han og fnøs, for det mente hun jo åbenbart ikke: "Jeg ville skåne både hendes og dine følelser, jeg lavede intet med hende og har ingen planer om at lavet noget med hende, hva ellers vil du have?" spurgte han og flyttede sig ikke fra døren.

Lawrence ønskede ikke at hun gik, han var træt af at hun flygtede når noget var galt i stedet for at se det i øjnene og desuden så havde han ikke lyst til at holde op med at se hende, Lawrence kunn godt mærke han blev kold efterhånden som vandet på hans højre side havde fået et tag om ham.

"Fint" sagde han og tog fat omkring dørhåndtaget bag ham: "Sig du ikk elsker mig, så skal jeg nok lade dig gå" sagde han og kiggede på hende med et næsten helt sørgmodigt blik, han havde aldrig fortalt hende hvordan han havde det, han var bare ikke klar endnu, men han var sikkr på det skulle komme. Men han var meget glad for at vide at hun holde af ham og det gjorde ham glad og den glæde havde han ikk lyst til at slippe.

Hun så på ham og adskilte sine læber langsomt, som ville hun til at sige noget, men hun kunne ikke. Hun ville ikke lyve, det kunne hun ikke.... hun havde altid løget overfor ham... dog mente hun ikke, at han skulle ha sandheden afvide. " Og hvad vis jeg... vis jeg ikke siger det.. du.. du kan ikke stå foran døren hele dagen ". Hun elskede ham, det var hun sikker på at dette var. Kærlighed, det som alle folk snakkede om.. hun ville ejede Lawrence, til det punkt, at han kun var hendes.. at de ikke skulle ende med en dag at sige farvel. Hun bed sig i underlæben og mærkede tårerne komme frem, i det hun satte sig op og gemte sig ansigt i hænderne.

" Fint du vinder!. Jeg elsker dig okay, så.. så lad mig nu blot værre ". Hun kunne ikke se på ham.. ikke efter at ha indrømmet netop dette. Hun så op mod ham, med tåre i sine øjne, før hun rejste sig op og betragtede ham en smule, inden hun gik mod trapperne og løb op på værelset og smækkede sig inde. Hun låste og lagde sig op af døren og tudet. Hun kunne ikke klare denne følelse, dog havde hun det skidt med at ha forladt Lawrence, i døråbningen.Kl, 22:34.... Skylar kom gående ned af trappen, iført jogging bukser, samt tanktop. Hun så kort rundt og gik forsigtigt ind i stuen.. før hun fandt noget at skrubbe gulvet med. Hun havde ikke set Lawrence, siden hun havde barrikaderet sig der inde, dog var hun kommet ud nu. Hun måtte sige undskyld, sige at hun ikke ville gå, at det hele var hendes skyld.. hun måtte bede om tilgivelse.

Da hun havde gjort rent, begyndte hun at lave aftensmad. Hun satte det forsigtigt på bordet, eftersom hun regnede med Lawrence intet havde fået. Hun havde fundet noget lækkert oksekød, samt lavet salat til og bagekartoffler. Hun gik forsigtigt op af trappen og hen af mod hans værelse, da hun ikke kunne finde ham på kontoret eller andre steder. Hun mærkede sig selv ryste mere og mere for hver gang, for hvert skridt. Forsigtigt stillede hun sig foran hans dør og bankede blidt på. " L-Lawrence.. er du der ". Vis han sagde noget, ville hun sige at hun havde lavet aftensmad til dem begge. Ella var jo ikke på arbejde. Hun så nervøst på døren og sagde forsigtigt. " Undskyld tidligere i dag. Du havde ret.. i alt.. jeg blot bange for disse følelser.. for dig. Jeg vil ikke forlade dig, fordi, jeg kan ikke leve uden dig mere.. vil du please ikke nok komme ud. Du ejer allerede mit hjerte og med det, følger min krop og resten af mig med, vis.. vis du stadig vil ha mig. Jeg forlanger ikke din kærlighed, blot.. blot at jeg må blive ved din side.. please gi mig en chance til ".

Da hun gik til sit værelse gjorde han det samme, og faktisk så gik han direkte i seng. Han ville bare gerne sove det hele væk og han ville gerne glemme at denne dag overhovedet eksiterede, han var træt af at slås med hende og det irriterede ham at han ikke bare kkunne smide hende ud, få hende til at skride. Men han kunne bare ikke.

Han vågnede roligt da hun bankede på og han kiggede hen i mod døren og lyttede til de ord hun sagde, han åbnede døren stod han i et par løse jogging bukser og intet andet, han kiggede bblot på hende med uglet hår, han havde vel sovet en times tid eller sådan noget og egentligt så ønskede han bare at sove videre, han havde det dårligt og det irriterede han skulle diskutere så meget med hende, som var der ingen ende.

"Jeg er ikke sulten" sagde han blot da hun inviterede ham på mad at spise og han kiggede så blot på hende: "Jeg vil bare gerne være lidt i fred" sagde han roligt og holde døren så meget på klem at hun ikke kunne se ind på hans værelse, for det ønskede han ikke at hun skulle: "Kan vi ikke bare ses i morgen tidlig?" spurgte han roligt og lod en hånd køre igennem hans allerede meget pjuskede hår.

Hun mærkede sine øjne blive våde, da han sådan afslog at spise med hende. Hvad havde hun forventet, at alt ville blive okay, at han ville give hende en chance til. Hun nikkede forsigtigt og sagde" Ja ". Hun smilede en smule og nikkede kort, da hun sagde " O-okay.. vi ses imorgen ". Hun vendte derefter ryggen til ham og gik ned af trapperne til spisebordet. Hun satte sig forsigtigt ned og kiggede mod den tomme stol, før tusinder tåre syntes at falde ned af hendes kinder, samle sig ved hendes hage og dryppe ned på bordet foran hende. Hun så ned på maden hun havde lavet, før hun rejste sig op og pakkede det meste af det. Hun pakkede en tallerken til Lawrence og gik lydløst op til hans dør, før hun stillede den foran døren af ham. Den gav en blid klik lyd fra sig, med bestik læggende over madens folie.

Hun så på døren og vendte derefter ryggen til den og gik hen til sit eget værelse. Hun gik ind på værelset og betragtede rummet. Hun vendte sengen blidt om, rettede alt pænt til, før hun tog tøjet som Lawrence havde fået købt til hende. Hun pakkede det pænt sammen i sin taske, før hun forsigtigt skrev på et styk papir. Hun gik nedenunder, så lydløst hun kunne, før hun lagde brevet på køkkenbordet. Hun valgte at tag Ella´s cykel hen til en af sine venner. Jess lukkede hende indenfor og pegede mod sofaen. Hun lagde sig der og lukkede sine øjne og endte med at falde i søvn. Hun havde skrevet et undskylds brev, samt at hun ville give ham tid til at vælge.. om han ville se hende eller ej. Hun turde ikke se ham i øjnene, så hun havde skrevet at hun overnattede ved en ven i nogle dage. Hun lå og græd hele natten. Den måde han havde set på hende.. det ville aldrig blive det samme igen, det vidste hun.

Da Lawrence vågnede fra klokken halv fire om morgenen, han kunne ikke sove mere og låste sig roligt ud af sit værelse da han så maden stå foran døren, han havde nær trådt i den. han gik roligt ud i mod køkkenet og satte maden på bordet, han var ikke sulten overhovedet, men han forstod godt tanken bad.

Lawrence gik op i mod hendes værelse, hun var væk. Men hvad havde han egentligt regnet med? Han havde jo ikke ligefrem opført sig særligt pænt og han sidste jo at det skulle være hendes valg om hun ville være ved ham, han ønskede på ingen mulig måde at hun skulle føle sig tvunget. Lawrence kiggede i mod uret, han overvejede et øjeblik at sætte Thomas til at finde ud af hvor hun befandt sig, men vidste at det måske var lige tidligt nok.

Lawrence fandt derfor sin telefon frem og skrev hende en sms: "Vil du ikke nok komme herhjem så vi kan tale? Klokken ni" skrev han imens han sad oppe i sengen på hendes værelse, han savnede hende allerede og han følte næsten at der var et tomt hul inde i maven på ham, han kunne ikke finde ud af om det var ham der havde været en idiot eller det var hende, men han vidste uden tvivl at han ikke kunne lide huset uden hende: "Jeg vil gerne have du kommer tilbage" skrev han i en sms et par minutte efter den første inden han roligt lagde sig i sengen og ventede til næste morgen..

Jess havde sat oppe og trøstet Skylar det meste af dagen. Hun havde lært ham at kende, da hun havde lavet lidt arbejde med ham, da hun var kommet fra Italien. Han var bøsse, men ret så cool, samt han var en virkelig god ven. Da Jess var gået i seng, fik hun sig lidt søvn, dog blev hendes søvn forstyrret af en mobil, der brummede i hendes hånd. Hun åbnede sine røde trætte øjne, der var matte at se på. Hun havde grædt det meste af den tid hun havde været der, så man kunne vel sige, at hun havde fået straf nok, for i nat. Hun betragtede sin telefon og beskeden, dog svarede hun ikke på den, fordi hun turde ikke. Han ville tale med hende, men at tale kunne jo være alt, fra at sige det var slut, til at han gerne ville være sammen med hende, som... sub og master.

Hun sukkede tungt og lagde sig længere ned i sofaen, indtil hun hørte et bip nogle minutter efter. Hun betragtede sin telefon igen og mærkede sit hjerte næsten oppe ud af brystet på sig, da hun så hvad pokker han skrev. Han ville ha hun kom tilbage, men i hvilken forstand?.. blot at hun kom for at snakke eller sådan, kom tilbage og blev. Forsigtigt rejste hun sig op fra sofaen og låste sig ud af lejligheden og gik ned og tog cyklen, før hun cyklede hjem af mod Lawrence. Det var stadig ret så sent, samt klokken var kun 05:23... Hun kom endelig hjem til lawrence og åbnede forsigtigt døren, med nøglen der var på Ella´s nøgler. Hun så sig kort rundt, før hun smuttede op mod sit værelse, for at stille sin rygsæk. Da hun åbnede døren, lagde hun mærke til at Lawrence lå i hendes seng. Hun rødmede over sine kinder og så flovt på ham, da hun havde undladet et lille gisp. HUn betragtede ham og sagde tøvende. " Lawrence?.. hvad laver du her.. inde? ". Hun betragtede den skønne mand, der lå i den seng hun altid havde lagt i.. alene, ligesomn hun havde været hver gang hun lå der. " E-er du okay.. ".

Lawrence der sov ganske tungt hørte ikke døren gå, han var træt og lige nu anede han ikke hvad der var op og ned og faktisk så anede han heller ikke hvad han skulle sige til Skylar. Han var så dårlig til følelser og den eneste der havde fået et glimt af hans følelser udover hans familie var Madison og selvom Lawrence holde af Skylar så kom tankerne og følelserne omkring Madison af og til op i ham.

Lawrence hørte en stemme som han først troede var en del af sin drøm, men som han åbnede øjnene kunne han se Skylar stå i rummet, han kiggede på klokken, var den allerede ni? Men til sin overraskelse var det blot hende der var kommet tidligt.

"Skylar? Hvad laver du her?" Spurgte han roligt og meget forundret. Da hun spurgte om han var okay nikkede han blot: "jeg har det fint... Jeg gik op for at kigge efter dig men er åbenbart faldet i søvn" sagde han og rejste sig op imens han gik hen i mod hende, uden helt at vide hvad han skulle sige: "jeg ønsker altså ikke at du bryder vores kontrakt hvis det er det du tror" sagde han roligt og tarv.

Hun gik en smule bagud, da han rejste sig og gik imod hende. Hun stillede sig med en lille smule mellemrum i mellem dem. Hun så forsigtigt ned og nikkede en smule. " O-okay.. ". Hun havde heller ikke lyst til at deres kontrakt skulle ende, dog var det ikke ligefrem sådan at hun vidste, om dette egentlig ville gå godt eller skidt. Hun så forsigtigt op mod ham og sendte ham et lille smil, før hun sagde " jeg var vågen og kunne ikke sove, så jeg tænkte at jeg ville komme.. før tid ". Hun smilede undskyldende og lagde forsigtigt rygsækken fra sig og betragtede sit værelse en lille smule. " Her er køligt ". Hun gik hen til radiatoren og tændte for varmen, før hun satte sig på sengen og kiggede op mod Lawrence, som forventede hun at han ville sige mere, dog da han ikke var hurtig nok sagde hun. " Jeg vil også gerne, beholde... kontrakten ". Hun vidste ikke om det ville gå værre til for hende, eller om han ville blive mere blid ved hende fremover, men hun vidste, at hun havde skrevet under. " Dog, jeg.. jeg elsker dig, men du skal ikke.... please ikke sig at du e-elsker mig, blot fordi jeg føler sådan. Lad os blot, holde det, som det er nu.. ". Hun grinte en lille smule, for at lette stemningen og sagde" jeg kan leve med at du ikke, at... dine følelser.. ja, uvidheden ".

Hun rettede en smule på det lange hår, der sad i en løs hestehale ned af hendes ryg. Hun betragtede ham en smule, mens hun sad der og betragtede ham lidt. Hun så lidt ned mod gulvet og vidste ikke hvad hun skulle sige, dog fik hun det forsigtigt frem. " Undskyld alt jeg sagde og gjorde Lawrence. Jeg håber ikke, at du tror noget af dette er din skyld. Du havde ret i alt du sagde igår ". Hun så ikke op mod ham, fordi hun turde ikke se for længe på ham, så ville han blot se på hende, at hun havde grædt det meste af dagen/natten. " Så.. så hvad ville du snakke om ".

Lawrence kiggede roligt på hende og stoppede da hun bakkede, hun troede vel ikke at han ville gøre hende noget? Han kiggede ganske roligt i mod hende og lyttede da hun sagde at hun ønskede at beholde kontrakten og ligelede sat hun ikke behøvede at høre ham sige at han elskede hende, hvilket bare fik ha til at nikke tøvende, han havde det dårligt med at han ikke kunne sige det til hende, men han kunne ikke gøre så meget andet.

"Intet rigtigt" sagde han da hun spurgte hvad han ville snakke om, for han vidste faktisk ikke helt hvad han ønskede at snakke om: "Jeg ville bare gerne have at du kom tilbage" sagde han med et lille smil og satte sig så ned på sengen, han havde stadig uglet hår og han var stadig helt utoligt træt, alle de følelser der drænede igennem hans krop var umulige at holde styr på.

"Men du er nødt til at acceptere at jeg af og til mødes med Kayla" sagde Lawrence og kiggede så op i mod hende: "Det er jeg nødt til, hun har en søn og havde arbejdet som prostitueret da jeg mødte hende, bare for at holde mad på bordet, så jeg har skaffet hende en lejlighed og støtter hende økonomisk for at hjælpe hende" sagde han og kiggede i mod Skylar som afventede han om hun ville blive sur eller ej: "Det var derfor jeg var nødt til at mødes med hende, hun var bange for jeg ville stoppe mine bidrag når nu hun ikke var sub mere" sagde han roligt og afventede endnu engang Skylar.

Det skar i hendes hjerte, da hun hørte fra ham, at han ville blive ved med at give penge til Kayla. Hun forstod ikke, hvordan en mor, kunne undgå at forsøge sig selv og sit eget barn. " Hvorfor hjælper du hende ikke med at få et job i stedet, samt et stabilt liv. Du kan ikke være helt for alle og enhver.. samt du vil blot smerte hende i sidste evne, når du ikke gengælder hendes stærke følelser for dig.. ". Hun huskede hvordan Kayla havde set ud, da hun havde rejst sig og råbt af hende, eller... sådan nogenlunde råbt af hende.

" Men det dit valg. Jeg bestemmer ikke over dig, så gør hvad du vil ". Hun smilede forsigtigt og strakte sig en smule, før hun gabte og satte sig ned i den bløde seng. " Jeg tror søvnen er ved at indhente mig hehe ". Hun betragtede Lawrence en lille smule. Han så fandens lækker ud, dog havde hun ikke rigtig lyst til at rør ham som første gang... måske var det, det faktum.. at han måske ville opdage eller høre visse ting fra Kayla, næste gang de skulle mødes. Hun så flovt ned mod jorden og sagde tøvende " Faktisk.. den dag der ". Hun så kort mod Lawrence og stoppede sig selv. Hun huskede lussingen, hun huskede at han nær havde forladt hende, så hun tiede og grinte kort, i det hun sagde " Intet.. der var intet den dag, jeg hellere ville, end at tilbringe den med dig. Jeg glad for jeg kunne komme tilbage ". Hun gik hen til sin rygsæk og pakkede ud, i mens hun tænkte * jeg må finde Kayla.. inden Lawrence finder ud af, hvad jeg gjorde *.

Lawrence kiggede roligt i mod hende: "hun er ikke stabil nok til et job endnu" sagde Lawrence og rystede roligt på hovdet: "Og så vil er hun altså ikke med mig Skylar, og er det ikke ligemeget nu hvor jeg ikke har følelser for hende?" sagde han og kiggede i mod Skylar, han kunne efterhånden godt fornemme at hun var et meget jealous menneske og det håbede han da bestemt han kunne hjælpe hende med at komme af med, for Lawrence var trods alt omringet af mange kvinder.

Lawrence nikkede i mod hende og lagde sig så ned under dynen, han var ret så træt efterhånden klokken var jo trods alt tidlig morgen og den kommende dag havde han ingen møder, faktisk havde han taget en sjælden fridag: "Jeg har en overraskels til dig i morgen" sagde han og smilede roligt i mod hende.

Han gjorde tegn til at hun skulle komme hen og lægge sig ved ham, han kunne godt lide hende og for ham betød Kayla ingenting, ikke som andet end en veninde og han var bare glad for at han kunne hjælpe hende, for han følte sig lidt som et svin at han havde opsagt hendes kontrakt bare for at være sammen med Skylar, men han fortrød det nu ikke, han var meget glad for at hun var kommet tilbage.

Hun nikkede forsigtigt, da han sagde det med at hun ikke var stabil nok til et job endnu. Hun havde lyst til at sige, at så burde hun måske ikke ha fået barn, dog når hun tænkte over det, så havde Kayla nok ikke kunnet nænne at få abort, samt hun havde sikkert.. sikkert prostitueret sig selv, for at få penge nok til sit barn og hende. Hun betragtede Lawrence, da han lagde sig ned under hendes dyne. Hun fik et skævt smil over de fine læber og sagde en tand frækt. " Hva?, jeg syntes ikke jeg har bestilt selskab i sengen.. skønt det ikke gør noget ". Hun trak sin top og bukser af, før hun lagde sig ned ved siden af ham i sin seng. Hun lagde sig tæt ind til ham og rødmede lidt, eftersom dette var første gang.. de nogensinde havde delt seng, sådan.. lagt op af hinanden.. tæt. Hun kunne lide følelsen, af at ha ham tæt på sig. Forsigtigt kyssede hun hans hals, lige under hagen og sagde med en blid stemme. " Vi må gør dette her, noget mere.. ". Hun var nysgerrig efter overraskelsen han havde til hende, dog.. hun nød dette endnu mere end normalt.

2 timer senere...
Da hun var sikker på at Lawrence var drevet til drømmeland.. satte hun sig forsigtigt op og lagde dynen tæt ind til ham, samt sin pude, så det føltes som om hun var der. Hun tog sin top på, samt bukser, for derefter at sætte sit hår i en høj hestehale, før hun smuttede ud fra værelset. Hun tog sin hvide jakke på, samt sin mobil frem og tjekkede beskederne igennem, som Lawrence måtte ha fået. Hun fandt tilbage til en gammel besked, hvor der stod Kayla´s nummer. Hun skrev, så det ville ligne det var Lawrence der spurgte om de kunne mødes, ved en lille men fin og ret så dyr cafe. Hun smuttede ned af trapperne og tog sko på, for så at tag Ella´s cykel.. ind til byen, hvor hun satte sig ind og ventede på Kayla. Skylar lignede sig selv, dog ikke da hun havde mødt Kayla. Selvom hun ikke var vild med hende, så følte hun sig dum og at hun måtte rette dette. Da hun så hende, rejste hun sig op og gik hen til hende og sagde " Kayla... mit navn er Skylar Wolf Lockhart... Det var mig, hende med det sorte hår ".

Hun gjorde kort et håndkast mod stolene/et bord nede i det længst væk hjørne fra folk. Hun gik der ned og trak forsigtigt en stol ud til Kayla. Vindues pladsen. Hun vidste ikke om Kayla ville flygte, men vis hun gjorde.. ville hun sætte efter hende. Hun satte sig forsigtigt ned og så kort ned mod bordet, før hun så op mod hende med sine isblå øjne og sagde " Undskyld.. jeg havde ingen ret til at.. at behandle dig som jeg gjorde.. det blot, Lawrence var ikke ærlig overfor dig, fordi han ville skåne dine følelser, dog.. det gener mig ikke at.. at han hjælper dig.. faktisk ". Hun fandt forsigtigt en lille seddel frem og skubbede mod Kayla og sagde " Faktisk.. vil jeg virkelig gerne hjælpe dig også. Både som undskyld, samt fordi.. det var min skyld du blev fyret.. ". Hun så ned mod bordet skamfuldt og sagde. " Jeg fisker ikke efter tilgivelse, blot.. forståelse, for min vrede.. skønt det slet ikke var acceptabelt ".

Lawrence smilede og lagde en arm omkring hende, han nød at ligge tæt med hende og bar slappe af, uden at det egentligt betød noget og på en måde hvorpå han bare kunne nyde det og slappe af, han holde rigtigt meget af hende og endnu var han på ingen måde klar til at give slip på hende, selvom han måske af og til opførte sig som satte han ikke pris på hendes selskab.

***

Kayla mødte op på caféen som Lawrence havde skrevet, hun undrede sig dog en smule over han allerede ville mødes igen, var der måske problemer? Eller ville han forsøge at få deres gamle aftale tilbage? Hun blev dog en smule chokeret da hun så en pige komme i mod hende og hun nikkede i et lettere chok da hun fortalte at det var hende der havde truet hende den foregående dag.

"Det.. det er fint nok" sagde hun og gjorde tegn til at hun allerede var på vej til at gå: "jeg vil ikke rodes ind i noget" sagde hun blot,, hun var meget ydmyg og vidste lige nu heller ej helt hvad ben hun skulle stå på: "Men det er fint nok du siger det" sagde hun blot og kiggede usikkrt i mod SKylar, ikke glad for at hun fortalte Lawrence havde løjet for hende.

Hun tog blidt fat i Kayla´s arm og fangede hendes hage med sine slanke finger, der gled blidt om Kayla´s hage i et blidt snuptag. Hun så hende i øjnene, med sine dyriske isbå øjne og sagde med en mild blid stemme, der kunne lyde som sød musik. " Kayla.. ". Hun slap forsigtigt hendes hage, men ikke om hendes venstre håndled med sine finger. " Please.. please bliv her, blot lidt.. ". Hun så bedende på hende og sagde " jeg ved godt, at det måske er meget at tag ind, men.. men mig og Lawrence mødte hinanden i Italien.. jeg forlod ham, så.. så det min skyld du gennemgår dette, at han.. han løg for dig, ligeså vel som han ikke turde sige noget til mig, for at beskytte os. ". Hun så tøvende ned og sagde " jeg ved godt, at det var forfærdeligt af mig, samt jeg burde ikke holde dig tilbage, men please.. please tilgiv mig, samt.. Lawrence, han.. han vil kun dit bedste, fordi du hans veninde, en god en.. ifølge ham. Please lad os hjælpe dig, eller ide mindste ham så ".

Hun så flovt på Kayla og lod sin hånd blidt ramme mod sit eget bryst, i det hun sagde " Jeg lover, at jeg aldrig vil skælde dig ud, samt.. jeg vil ikke være vred, jeg troede blot.. at i.. ". hun sukkede tungt og sagde " jeg meget jaloux af mig, fordi.. fordi jeg aldrig har kendt til kærlighed.. ikke før jeg mødte Law.. og gav.. gav ham alt af mig ". Hun så flovt væk fra hende og sagde " Så please forstå, at min vrede ikke var rettet mod dig.. og at du velkommen til at se Lawrence hvornår du vil.. please.. der intet at blive rodet ind i. Han ser dig blot som en veninde og jeg.. jeg ville aldrig kunne se mig selv i øjnene eller ham, vis jeg.. vis jeg ødelagde dette ": Hun håbede at Kayla ville forstå netop dette, at det intet havde gjort og at det var sky hende selv, der havde tolket alt forkert. " jeg havde blot en dum forestilling, om at du var forelsket i ham og ville.. tag ham fra mig ".

Kayla vidste snart ikke om hun var vred eller om hun bare var en smule uforstående: "Siger du alt dette for at såre mig?" spurgte Kayla og satte sig en smule kritisk ned: "Så det du egentlig siger til mig at LAwrence droppede mig for at knalde med dig?" spurgte hun og betragtede Skylar so ville hun vide hvad hun havde som hun ikke selv havde, hun kunne uden tvivl godt lide Lawrence, ikke som kæreste dog - sådan noget var hun ikke til.

"Jeg bruger ikke kærlighed" pointerede Kayla en smule bestemt, den slags ville hun ikke være med i, faktsik så ville hun gerne bare være sig selv og have en ny dom, selvom det var ret så svært at finde en som var god.

**

Hjemme i huset stod Lawrence op og ledte rundt i huset efter Skylar, hvor dælen var den tøs nu blevet af *Hvor er du?* sendte han en sms, var hun nu ligefrem skredet igen? alene tanken gjorde ham trist.

Hun mærkede sin mobil vibrer og tog den kort op og så navnet. Lawrence. Hun studerede mobilen en lille smule og bed sig kort i underlæben, i det hun skrev tilbage. *Arbejde*. Hun så derefter op mod Kayla, da hun havde lagt sin mobil ned i lommen. " Nej Kayla, jeg siger ikke dette for at såre dig.. ". Hun satte sig ned overfor Kayla igen og betragtede hende, dog blev hun en smule overrasket, da den søde uskyldige pige, pludselig viste sit sande jeg, i form af en ret så grov tone. Hun valgte dog at lade det lægge, fordi det var jo hende der havde gjort dette. " Han droppe dig fordi.. han.. vi har egentlig ikke en kontrakt eller.. noget ". Hun så flovt ned og sagde " Eller det fik vi, men altså.. vi havde faktisk.. så ja, kan man vel godt sige, dog.. tror jeg der læggere mere i mit og hans forhold, end blot.. sex ". Hun rødmede en lille smule og sagde" Jeg bor nemlig ved ham.. ". Hun så flovt ned og rømmede kort hals, før hun så op mod Kayla.

Hun vidste ikke om Kayla kunne lide Lawrence, dog var hun ved at blive lidt nervøs nu, fordi Kayla lod ikke til at være så blid, som Lawrence havde sagt. " Men.. vis der noget jeg kan gør, så sig endelig til... hvad som helst.. vis det blot er inde for en rimelig.. grænse ". Hun så flovt ned mod bordet og skammede sig over at Kayla havde mistet sit job egentlig, dog kunne hun vel godt lide det, fordi så havde hun Lawrence for sig selv. " men vil du ikke.. ikke godt please lade være med at sige noget til ham. Jeg ved jeg var led ved dig, dog.. var det ikke fordi jeg ligefrem slog dig, skønt.. vis jeg havde, så måtte du med glæde slå mig ".

"Så du er blot kommet her for at gnide salt i såret og fortælle mig hvor forelskede dig og Lawrence var?" sagde hun med n irriteret og såret stemme, hvem var dette kvindemenneske dog og hvordan kunne hun bare sidde og sige sådanne ting: "Jeg er ikke kommet her for at du skal ødelægge mit humør" sagde Kayla blot.

Hun var ikke kommet for at få at vide hvor lidt Lawrence kunne lide hende som var hvad hun følte lige nu, hun følte at denne unge pige fortalt hende hvor meget Lawrence ikke kunne lide hende, lige nu havde hun ihvertfal aldrig nogensinde lyst til at se ham igen, det gjorde ondt at han ahvde løjet og endda droppet hende for en anden.

"Jeg vil ikk slå dig, mn jeg syntes det er meget ondskabsfuldt af dig at komme og sige sådanne ting" sagde hun og rejste sig så op og marcherede så ud af caféen, hun ville bare gerne væk lige nu, hun var vred og hun var såret. Nej hun var ikk forelsket i Lawrence, men hun så meget op til ham og så ham som et stort og godt menneske, og lige nu faldt alt dette fra hende.

Hun sukkede tungt. * hvorfor kan jeg ikke formulere det ordentligt... måske havde Lawrence ret, måske er denne kvinde virkelig ustabil.. *. Hun så kort på Kayla og sagde tøvende. " Det altså ikke derfor jeg kom. Jeg kom for at sige undskyld færdig.. slut ". Hun sukkede og sagde " Desuden, du vildt flot?, så du kan sagtens finde en anden end Lawrence vis det var... samt du sagde at der ingen kærlighed lå, så hvordan skulle jeg kunne gnide salt i såret på dig?. Det ikke min skyld at.. eller jo, det er det.. men jeg vidste intet OKAY. Og jeg syntes blot du fortjente at vide sandheden. ".

Skylar løb ud af cafeen og efter Kayla. " Vent! ". Hun løb ind foran hende og rakte hænderne ud foran sig. " Please, det min skyld alt sammen, det ved jeg, men Lawrence er et godt menneske... jeg ved at han har det elendigt med at ha fyret dig eller hvad man nu kalder det... men please lad det ikke gå ud over ham. Please... ". Hun så tøvende op mod Kayla og ventede, håbede at hun ikke ville gå amok samt at Lawrence ikke ville høre noget om dette, dog havde hun en grim smag i munden, der sagde.. at hun ikke kom til at løbe fra dette, samt at dette måske var det sidste strå i blandingen. Hun så rundt for at sikre sig at Lawrence ikke var at se nogen steder, før hun tøvende sagde. " Please Kayla.. kan du ikke blot glemme alt dette og.. og stadig se ham, som den veninde, han så gerne ser dig som. Han sagde til mig, at han ville hjælpe dig uanset hvad, fordi du stadig betyder noget for ham.. i den forstand af en veninde altså. " . Hun bed sig i underlæben og havde lyst til at slå sig selv, i det hun blev ved med at sige veninde.. som gned hun i det. " Sorry.. ". Hun så flovt ned og ventede.

Kayla blev en smule mere rolig som Skylar stoppede hende ude foran caféen og for nu nikkede hun blot som svar på hvad hun sagde: "Det er fint nok, jeg vil bare gerne være lidt i fred" sagde hun og forsøgte at komme med et lille smil, nejf or nu ville hun ikk sige noget til Lawrence men det var lige så meget for hendes egen skyld, Kayla gav Skylar hånden og sagde så pænt farvel inden hun satte sig på sin cykel og tog afsted, lige nu ville hun gerne væk.

10 sekunder var knapt gået fra Kayla var væk til en sølvgrå audi R8 drejede ned af gaden og kørte op på siden af Skylar: "hop ind" sagde Lawrence med en bestemt stemme og afventede at Skylar gjorde som hun fik besked på.

"Du var ikke på arbejde" sagde han og satte farten op som de kørte ud af byen: "Du løj" sagde han og kiggede over i mod hende med et skarpt blik som forventede han at høre en meget god undskyldning, hendes julelege var efterhånden ved at være en smule for spændende og Lawrence var meget træt af ikke at vide hvad de foregik: "Vi har en aftale Skylar!" sagde han: "Hvor har du været?" spurgte han bestemt.

Skylar så bedrøvet på Kayla og havde mest af alt lyst til at bide sin egen tunge af og forbløde til døde, sådan som hun kunne fucke ting op. * Jeg håber ikke hun tog det tungt *. Hun sukkede dybt og roede sig lidt i håret, før hun skulle til at vende sig om, dog da hun gjorde det, blev hun mødt af Lawrence´s strengeste blik, samt hans dominerende stemme, der befalede hun at hun hoppede ind. Hun så kort mod Ella´s cykel, der dog stod låst. Hun satte sig ind ved siden af Lawrence og så forsigtigt mod ham, i det han hentydet til hun ikke var på arbejde. " Du løg for mig, angående at møde Kayla dengang.. så vi står lige ". Hun kunne ikke sige til ham, at hun lige havde mødtes med Kayla, eftersom hun stadig ikke vidste på hvilken bund de stod.

Hun så ud af vinduet, dog gav hun et spjæt fra sig, da hun hørte ham hæve sin stemme. " jeg har været på cafe okay?! ". Hun så kort mod ham og sagde " Jish.. rolig. Desuden havde vi ingen aftale.. jeg tog hjem, sov en smule ved dig og tog afsted, fordi jeg skulle noget... vigtigt, så sådan er det. Jeg ville komme tilbage til dig?. Du behøves ikke at flippe skråt ". Hun holde nogle pauser imellem sin talestrøm, så hun ikke talte for meget af gangen, som fik hun intet luft ind. Hun betragtede ham en lille smule og sagde " jeg skulle blot klare en misforståelse op... ". Hun sukkede kort.