That's What's Up... - Skylar

"Skylar... jeg har dig stadig på kontrakt, så hvis du lyver går det værst udover dig selv" advarede han blot og satte endnu engang farten op som de kkørte i mod motervejen: "Jeg ledte efter dig fordi jeg havde en overrakelse, remember?" spurgte han og håbede at hun da bare kunne huske en smule af samtalen fra aftenen før.

Lawrence drejde af et par kilometer før hans hus og kørte ud i mod vandet, han sad og skuede af og til over i mod SKylar: "Du er noget af en mundfuld det ved du godt ikke?" spurgte han med et lille smil og dog stadig en let alvorlig stemme, ihvertfald så var hun ikke altid helt nem at finde ud af.

Lawrence stoppede bilen nede ved havnen og steg så roligt ud, han havde et mørkeblåt jakkesæt på og denne dag sto solen høøjt, der var omkring 14 grader udenfor og en let vind, så hlt varmt var det heller ikke. Lawrence lod sine fingre flette ind imellem Skylar's og trak hende så med sig til de landede foran en stor båd: "Willow" stod der på både, den var meget stor og meget flot og ombord på den stod Thomas: "Vær hilset" sagde Thomas med et smil og rakte en stige frem over til molen, så de kunne komme om bord.

Hun så flovt mod ham og kunne forstille sig hvad han ville gør ved hende, vis hun svarede, at hun havde mødt Kayla, fordi hun havde raset på hende, dengang. Hun sukkede tungt og prøvede at undgå alt i nærheden af det emne, så da han spurgte om overraskelsen, nikkede hun. Hun huskede det og hun var skam også nysgerrig. " Såh, hvad er det for en overraskelse? ". Hun grinte kort og smilede uskyldigt, især da hun hørte ham sige, at hun var en mundfuld. Hun så kort på ham og sagde drilsk " og det er du ikke? ". Hun grinte lidt og smilede forsigtigt, før hun lænede sig en smule tilbage i sædet, indtil de endelig kom frem. Hun betragtede Lawrence, i hans smukke mørekblå jakkesæt. Han steg altid så magtfuldt ud, som ejede han hele verden.

Forsigtigt åbnede hun døren og lukkede den efter sig, da hun var kommet ud. Hun gik med Lawrence hen til en stor båd, hvor der stod Willow hen af siden. Hun betragtede den en smule og så derefter mod Lawrence, i det hun hørte Thomas sige noget. Hun så op mod Thomas og derefter mod Lawrence i det hun sagde" Har du en fucking BÅD!? ". Hun betragtede den med store øjne og gik forsigtigt ombord. Heldigt for hende, at hun blot havde skinny jeans og tanktop/jakke på. Hun gik ombord med Lawrence og så nysgerrigt rundt. Hun var allerede smuttet ned i kahytten, inden nogen af dem kunne nå at stoppe hende. " Omg! her er så fucking fedt! ". Hun fandt sin mobil frem og tog et billede af det indenfor, blot for at kunne huske dette øjeblik tusind gange mere end sig selv. " Wauw!.. den er sååh skøn. Men hvorfor navnet Willow? ". Hun tittede kort frem ved døråbningen og så mod Lawrence, da hun spurgte ham om dette. " Samt?.. det ikke ligefrem sommervejr.. skal vi være her og sove.. eller.. UH!, eller skal vi sejle et eller andet vildt lækkert varmt sted hen? ".

Lawrence ejede Skylar og det var uden tvivl nok til at få hans selvtillid til at stige til vejrs, han elskede at eje hende, hun var en smuk, fantastisk og helt igennem unik kvinde, og lige nu havd ehan slet kke lyst til at tænke på at kontrakten på et eller andet tidspunkt ville udløbe.

Lawrence grinede let over hendes udbrud: "Selvfølgelig har jeg en båd" sagde han og rystede så på hovedet som var han ikke overrasket over hendes reaktion: "Bare vent til du ser mit privatfly" drillede han med et lille grin, selvom flyet efterhånden var nogen år gammelt, han havde købt det et par år før han mødte Madison: "Kan godt lide det navn" sagde Lawrence med et roligt smil og ønskede faktisk ikke helt at forklare sig nærmere omkring navnet, og at det var pænt var jo heller ikke løgn.

"Planen var at vi kunne sejle i mod Spanien og holde udfor vestkysten weekenden over" sagde han og viste hende rundt på den store båd. Den var i to etager, øverst lå der et køkken og et lille værelse som THomas boede på og et som Elise boede på, en ung pige der lavede mad ombord, og natuligvis et lille toilet, nedenunder lå the master bedroom og et kontor som lignede det Lawrence havde hjem bare lidt mindre, også var der naturligvis også et stort badeværelse, så stort som det nu kunne være på en båd: "Såh, hvad syntes du?" sagde han og smilede let.

Skylar så mod Lawrence og sagde" OMG!, are you freakin kiddin me!?, i love it! ". Hun sprang i favnen på ham og smilede, lykkelig, som hun nu var blevet over at emnet var lagt. Hun ville ikke grave i, hvorfor båden hed Willow, samt hun ville heller ikke tænke på kontrakten, nej, hun ville blot nyde at være sammen med Lawrence, samt at han inviterede hende med på en båd tur. Hun gik udenfor og kiggede lidt og så ned mod kanten af båden bagved, hvor man kunne slå et slags træbræt ud, som en slags badebænk. Hun smilede og sagde " Så kan vi bade, når vi kommer der, samt ". Hun kom pludselig i tanke om mangel på tøj og bikini og så bekymret mod Lawrence. " Når vi at tag hjem og pakke, eller... skal vi allerede afsted idag.. som i nu? ". Hun så bekymret på ham og håbede lidt han sagde nej, eller at han eller en anden havde pakket hendes tøj, samt bikini.

" Men tak Lawrence, det en virkelig dejlig overraskelse ". Hun gik hen til ham og krammede ham blidt, før hun gav ham et kys på læberne og smuttede ned i kahytten. Hun gik ned til hvor the master bedroom var. Hun så kort rundt og lagde sig blidt på den dejlige seng, før hun så op mod loftet og smilede endnu mere. Hun var i en luksus båd, sammen med Lawrence, skulle mod Spanien, kunne bade, slappe af og hygge, alt betalt. Hun satte sig forsigtigt op og så kort rundt og undrede sig lidt. * Hmm.. *. hun så kort rundt om han havde nogen ting ombord, som piske og andet, eftersom deres kontrakt jo stadig gjaldt, samt.. det ville måske indiker, at han havde haft andre end hende med der ned.

"Som i nu" svarede Lawrence med et lille grin: "Tror du ikke jeg har tænkt på det?" sagde han og smilede til hende imens han let løftede øjnbrynet, naturligvis havde han pakket og han var uden tvivl klar til at nyde en dag sammen med hende, ja faktisk en hel weekend. Så stor var båden jo heller ikke og han så det nok lidt som en test, det ville jo trods alt vise om de kunne holde hinanden ud.

En lille pige kom cyklende hen langs molen, hun var ikke meget ældre end 20 år og Lawrence vinkede let i mod hende: "Det er en af mine kollegaers datter" forklarede han roligt med et smil: "Hun er ved at uddanne sig kok så hun laver mad ombord" sagde Lawrence, det var egentligt en tjeneste han havde gjort en kammerat fordi at pigen manglede lidt studie penge: "Kom omboard, Elise" sagde Lawrence og gav hende en hånd, hun var ikke ret høj og så næste yngre ud end sin alder. Efter at have givet hånd til Lawrence og Skylar smuttede hun ned for at pakk ud på sit værelse.

Lawrence kiggede kort rundt og bemærkede at Skylar var gået og han gik roligt ned på nederste etage og kiggede efter hende da han fandt hende i soveværelset: "Looking for something?" spurgte han med et flabet grin og tog et nøglebund frem og låste et af skabene på værelset op, da han roligt skubbede det op var det som en lille mini udgave af hans rum med diverse piske, gadgets og kæder: "Du tror da ikk at jeg kan leve uden min mørke hemmelighed" drillede han og låste så roligt skabs døren igen.

Lawrence kiggede roligt i mod hende som et spørgsmål gled over hendes læber, hans smil falmede let: "Hvorfor er du så bekymret for andre?" spurgte han blot og kiggede en smule uforstående i mod hende, ja han havde en fortid og det måtte hun jo nok lære at acceptere selvom han godt kunne fornemme det var svært for hende: "Men nej" sagde han og rystede så let på hovedet: "Båden er kun 1 år gammel, så jeg har ikke brugt den ret meget" sagde han og smilede kort, faktisk var det eneste han havde lavet at være på ferie sammen med sin søster og hendes tvillinger.

***

Elise så roligt i mod den uge pige der kom gående ind Mr. watsons kæreste: "Nej... Du behøver ikke hjælpe" sagde hun med et venligt smil, selvom de måske var på samme alder så virkede Elise så uskylig og så rolig i sit kropssprog: "Og nej jeg har ingen kæreste" smilede hun roligt og kiggede roligt i mod SKylar: "hvorfor?" spurgte hun let, og syntes faktisk det var en smule pinligt at hun stadig ikk havde nogen kæreste.

***

Thomas kiggede til siden som han hørte skridt: "Ms. Lockhart" svarede han og smilede så let, han havde næsten samme hårfarve som hende, dog var hans naturligvis en del kortere: "Nej det er faktisk udemærket" sagde Thomas med et roligt smil: "Jeg har en forlovet og to børn" sagde han og smilede afslappet, selvom han var tre år ældre end Lawrence så kunne han sagtens se fem år yngre ud: "Jeg elsker bestemt at sejle, har altid gjort det" sagde han blot og nikkede så da hun spurgte om det nu var sikkert.

De isblå øjne, vendte deres fokus fra Thomas, til det flotte hav. Alt syntes at være fredfyldt sådan et sted, hvor der ingen ville være om en. Blot havet og en selv. Skylar sukkede tungt, da hun lyttede til Thomas´s ord. " hvorfor er du ikke ved din familie i stedet ". Hun forstod ikke folk som ham... folk som der ikke var ved deres familie hver dag, ikke var der for at se deres børn vokse op, eller for at holde om sin forlovede. Hun tænkte på muligheden for nogensinde at få stablet et velfungerende forhold op med Lawrence, dog var der ingen svar. * Kontrakten *. Hun følte en form for sikkerhed, ved at vide.. at de havde kontrakten, samt at den snart ville udløbe. Hun ville ikke tilbringe sin 21 års fødselsdag, under en mand som ham, der gav hende alt, hvor hun så blot ville ende med at føle sig overflødig. Hun huskede Kayla´s ord og sukkede endnu tungere, som var alverdens tanker ved at tynge hende ned, sekund efter sekund.

Forsigtigt rettede hun en smule på sig, så hun kunne lægge ned og blot stirre op mod himlen. Skyerne var små og himlen blå, solen´s stråler var varme, men blæsten bidende. Hun lukkede forsigtigt sine øjne og prøvede at tænke på det Lawrence han havde sagt. * men han ville ha taget sin sub med.. ellers havde han ikke brug for sådan et skab *. Hun kunne umuligt tro på, at han blot havde taget noget med hjemme fra?. Hun rettede en smule på den måde hun lå, før hun tøvende sagde " Så... hvordan er det at være forlovet?. ". Hun så kort op mod Thomas og så væk fra ham igen, før hun så mod himlen, ventende på et svar. " Tænker du aldrig nogensinde.. på om der noget du går glip af, ved at være her, end der hjemme? ". Hun så kort mod ham igen og lukkede så sine øjne, før hun rettede sig en smule. * Gad vide hvad Lawrence laver... *. han var sikkert nede og snakke med en eller anden på sit kontor eller andet i den stil. Hun var så småt begyndt en indre debat, om hvorvidt hun skulle fortælle Lawrence, at hun havde snakket med Kayla, eller om hun blot skulle tie. Der var alligevel kun 20-23 dage.. til kontrakten udløb, ja.. måske mindre?.

Thomas kiggede roligt i mod hende og smilede så let: "Det er jeg også når jeg har fri" sagde han med et lille smil: "Men vi har brug for pengene og dette jo er ganske godt" sagde han blot og var faktisk meget glad for at arbejde med hvad han gjorde, de sidste 3 år havde han været assisent, dog kun for Lawrence det sidste år.

Lawrence havde sat sig ved sit skrivebord og sendte et par emails afsted, han havde et håb om slet ikke at være på computeren de næste par dage, faktisk havd eha bare brug for at slappe af og ligeledes villa han gerne bare nyde tiden sammen med SKylar, nu hvor han vidste at den var begrænset.

Han gik roligt op af trappen og fandt hende på soldækket hvor et skævt smil kom frem på hans læber: "Vi er ikke engang sejlet endnu og du feder den allerede" sagde han med et lille drillende grin, han glædede sig til at komm afsted men alt skulle dog lige være på plads før de kunne sejle: "Så, er alt okay imellem os igen?" spurgte han roligt og satte sig så roligt ned ved siden af hende.

Hun så kort op, da hun hørte Lawrence´s stemme, samt hans flabedhed. " Ha ha, Lawrence.. ". Hun grinte kort og satte sig forsigtigt op, i det hun betragtede ham. Da han satte sig ved siden af hende, så hun kort væk fra ham, eftersom hun ikke anede om alt var helt okay mellem dem. " Vi virkelig forskellige du og jeg. Vi ikke samme race, samt jeg 20 og du er.. du langt over, eller langt og langt.. men stadig ". Hun grinte kort og sukkede så, i det hun tænkte lidt. Hun betragtede ham en lille smule, før hun smilede og nikkede. " Ja, alt er okay imellem os ". Hun ville ikke fortælle ham om Kayla, fordi hun vidste at det ville ødelægge deres humør, desuden så længe Kayla intet sagde, så behøves ingen nogensinde at vide, at de havde haft snakket eller noget andet for den sags skyld. " Åh nej... ". Hun sukkede kort og tog sig til sin pande, i det hun kom i tanke om Ella´s cykel. " Ella´s cykel.. jeg brugte den, da jeg skulle ind og møde en.. inden du hentede mig ".

Hun så bekymret mod Lawrence og sagde" Jeg håber ikke den er stjålet.. skønt jeg låste den ". Hun tog nøglen op fra sin side lomme og betragtede den. " Har Ella en ekstra nøgle? ". Hun betragtede Lawrence en lille smule og rykkede sig tættere på ham, for at prøve... om hun måske kunne læne sig op af ham en eller smule uden han ville sige noget til det, dog var hun ikke så sikker på, om han ville lade hende gør det, især ikke uden at sige noget til det. Hun tænkte på, hvordan det måtte ha været ved Madison, hvordan det måtte ha været, ikke at skulle igennem en kontrakt.. eller skulle de?. Hun huskede hvor vred Kayla var blevet.. hun havde lydt som om hun var forelsket i Lawrence, blot uden selv at vide det. " Lawrence... er der noget specielt ved mig, siden du ikke... ikke har smidt mig af helveds til, endnu? ". Hun så kort mod ham. Hun forstod stadig ikke, hvorfor han igen og igen, havde taget hende til sig.

Lawrence kiggede roligt i mod hende og nikkede så da hun sagde at de var meget forskellige, det kunne man jo desværre ikke komme udenom at de var nej: "Har du det skidt med det?" spurgte han roligt, han vidste ikke om det var en dårlig ting, egentligt betød det ikke så meget for ham, ikke endnu ihvertfald for indtil nu kunne han acceptere de ting de havde af forskellighed.

Lawrence rynkede let på panden: "Jeg skal nok sørge for at få den hentet, ellers må du blive straffet til jeg finder penge til at købe en ny" drillede han og kyssede kort det nederste af hendes kæbeben i retning mod hendes hals og duftede let til hendes så fantastiske hår inden han satte sig tilbage igen og kiggede i mod hende. Lawrence var sikker på at Ella nok skulle få sin cykel og når ting havde en reel værdi så gjorde det ham ikke så nervøs.

Hendes næste ord gjorde ham en smule stille og han tænkte så det knagede: "Slår du mig hvis jeg siger nej?" sagde han i et lille grin som drillede han hende, hvilket han jo egentligt også gjorde: "Lad os bare sige at jeg syntes vi er et godt match" sagde han og smilede let, han havde svært med det med følelser, meget endda og faktisk havde han ikke lyst til at udtrykke dem.

Hun rystede på hovedet, da han spurgte om hun havde det skidt med det. Det havde hun skam ikke, det var nærmere mere betryggende, fordi hun vidste hvor hun havde Lawrence, dog ikke sig selv. Hun betragtede han en lille smule og rykkede på sig, da han sagde at han ville straffe hende, vis det var at den blev taget. Hun lukkede kort sine øjne for en stund, da hun mærkede hans læber mod sin hud, endnu engang. Hun gik et gys, da hun kunne mærke hans næse, glide mod hendes hår, samt nakke. Sådan som han duftede til hende nogle gange, som ville han fortær hende råt?. Hun åbnede sine øjne og så flovt mod ham, før hun smilede forsigtigt. Hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham, angående da han spurgte om hun blev sur, vis han sagde nej. * Så der er intet specielt ved mig.. *. Hun kunne ikke lide den nyhed.

Hun blev faktisk mere ked end sur, da hun hørte hans svar, fordi hvem ville ikke gerne være speciel i denne verden, eller i deres elskedes øjne. " Nej jeg ikke sur, nærmere skuffet, over mig selv.. altså ". Hun smilede forsigtigt og lænede sig tilbage, så hun nu lå ned. Hun så op mod den store himmel og tænkte på de forskellige væsner der fandtes, tænkte på engle... fandtes der virkelig helved og himmel?. Hun sukkede kort og følte sig lidt i helved. Så vis man døde, måtte man vel komme i himlen, eftersom jorden var så godt og vel, som et helved. Hun så kort over mod Lawrence og spurgte nysgerrigt " hvornår har du egentlig fødselsdag? ".

Langsomt begynte moteren at spinne: "SÅ er vi klar" sagde Thomas ud af vinduet bag dem og Lawrence nikkede så og Thomas var hurtigt væk igen imens båden hurtigt begyndte at sejle: "Bare sig hvad du tænker" sagde Lawrence og smilede roligt til hende imens han afventede, selvom han måske ikke ville være helt glad for at høre hvad hun havde at sige, så ville han nu alligevel gerne høre det og om ikk andet forsøge at gøre noget.

Lawrence grinede kort, som om det spørgsmål var ud af det blå: D. 4. April" sagde han og undrede sig lidt over at hun ville vide det desuden var der jo flere måneder til. Som båden langsomt begyndte at sejle fremad lagde Lawrence sig ned på siden med en albue under sin kind så han kunne ligge og kigge over i mod hende og han lod så den frie hånd let berøre og nusse hendes hår.

Lawrence sukkede og kiggede ud i mørkt som de bevægede sig: "Vi burde være fremme i morgen tidlig" sagde han og smilede roligt, lige nu var han ret så nervøs for turen for denne gang kunne ingen af dem flygte, naturligvis med mindre de hoppede over bord, men mon ligefrem at det ville blive nødvendingt.

Hun skubbede blidt til ham, da han sagde at hun skulle sige hvad hun tænkte. " Som om jeg ville fortælle dig det ". Hun grinte kort og rakte tunge til ham, i det hun rettede en smule på hvordan hun lå. Hun ville aldrig nogensinde sige hvad hun tænkte, fordi hendes tanker var det eneste hun havde tilbage, som der ikke ville blive Lawrence, samt som Lawrence ikke blot kunne tag. Hun betragtede Lawrence en lille smule og lagde sig så om på maven, i det hun lukkede sine øjne kort og sagde" jeg har fødselsdag på valentines dag ". Hun grinte en lille smule og lod stilheden overtage igen. Hun ville vide mere om ham, men der var vel ikke så meget at vide mere om ham?. Ikke noget hun troede han ville fortælle i hvert fald.

Hun så kort rundt og sagde nysgerrigt " Er dette egentlig en test?. Jeg tænker.. det ret så svært for mig at stikke af her fra ". Hun grinte lidt og mindes de gange hun var løbet væk fra ham. Måske gjorde han dette som en test, ligesom dengang han havde testet hende nede i rummet. " Så vidt jeg har forstået.. kan du godt lide at teste folk ". Hun grinte lidt og betragtede ham en smule. hun ville kort dreje sig, dog da hun gjorde det, stødte hun mod noget, der rev hendes hud op, i en fin lige streg, hvor smukt blod viste sig ligeså stille. Hun så kort på sin arm og healede den lille flænge, før hun så mod Lawrence og kom i tanke om noget. " Uh!?. Lawrence, jeg ved det mærkeligt at spørge om men... har du nogen former for kræfter? ".

Lawrence smilede let: "Hvorfor, tror du jeg bliver bange hvis du siger det?" sagde han og kom med et lille smil, han ville gerne at hun var ærlig overfor ham og havde lyst til at fotælle ham ting, i stedet for at hun gjorde det fordi hun følte at hun skulle nu hvor hun var på en kontrakt, men for ham var den kontrakt bare et bevis på at han ejede hende og den tanke kunne han godt lide.

"D. 14. Februar" sagde han med et roligt smil da hun sagde hvornår hun havde fødselsdag: "Så er du snart gammel nok til at drikke alkohol" grinede han kort, i dette land skulle man jo trods alt være 21 år for at drikke, et eller andet sted var det ganske skræmmende at hun var så ung, men det gjorde ham nu ingenting, for han kunne godt lide hende som hun var, og egentligt så betød alder ikke så meget for ham.

"Nej" svarede han med et roligt smil: "Dette her er bare hygge og væk fra arbejde" sagde han og sukkede let, egentligt så ville han gerne være lidt væk fra kontoret og bare være sammen med hende: "True" sagde han da hun sagde at han kunne lide at teste folk og han nussede fortsat roligt hendes hår: "Og ja men du får dem ikke at vide" drillede han og kyssede så hendes læber, de var en hemmelighed og egentligt ønskede han også at hun aldrig skulle opleve dem i praksis: "Og det har du også" sagde han og smilede let.

Lawrence smilede roligt til hende og rystede så kort på hovedet: "Snakker bare ikke ofte om de ting, og sæt nu jeg har røngensyn, det vil jeg da ikke sige højt" sagde han med et drillende grin og kyssede så hendes kind, Lawrence mente nu ikke at hans evner var kedelige for hans race var de nok meget normalt og det meste havde han arvet af sin far imens hans søster havde det meste fra deres mor.

"What?" røg det ud af Lawrence og nok lidt mere voldsomt end det skulle have: "Det mener du ikke!" sagde han og kiggede på hende som måtte hun da være helt væk, hun gjorde det jo ikke ligefrem let for ham at leve med hende, hvorfor skulle hun hele tiden fucke ting op og lave ting om: "Hvorfor kan du ikke bare blande dig uden om sådanne ting!! Skylar hun skulle ikke vide at vi to sås!" sagde han i en blanding af irritation og hidsighed og satte sig ligeså op som gjorde han klar til at rejse sig op.

Lawrence fortrød lige nu han ikke kunne hoppe over bord: "Sig mig tænkr du kun på dig selv?" spurgt han irriteret og rejste sig så op, men han kunne jo ikke ligefrem gå langt væk: "Gider du godt snart blande dig udenom mig liv!" sluttede han og gik så, endnu engang... Endnu engang. Han kunne snart ikke tage det mere.

Hun så temmelig chokeret på ham, da han pludselig gik i et raseri. " Rolig okay!?. Jeg har ordnet det, desuden var hun total vild med dig.. hun fortjente ide mindste at vide sandheden! ". Hun vrissede en smule af ham. Hun havde prøvet at rette det op med Kayla. " Jeg fiksede det jeg gjorde forkert OKAY!. Det var dig der ville ha sandheden.. ". Hun sukkede, da han vendte hende ryggen med de mest hårdeste ord, hun syntes at ha hørt fra hans mund endnu. Hun mærkede trangen til blot at hoppe fra båden og direkte ned i havet, måske lade det sluge hende råt. Hun så kort efter Lawrence og havde lyst til at kaste sin sko efter ham, blot for at han skulle mærke smerte som hun gjorde lige nu, men der var intet hun kunne gøre.Han havde reageret præcis som hun havde forudset. Hun mærkede sin verden og sit humør styrt dykke i et og samme sekund, mens hun mærkede alt om sig, langsomt presse sig ind mod hende.

Lawrence´s ord, der gir genlyd i Skylar´s tanker.

Ordene skar dybere og dybere for hvert eneste genlyd. Hun så kort rundt og mærkede en trang, en trang til blot at forsvinde. Lawrence var skredet og det eneste hun følte nu, var had mod sig selv, samt at hun ikke hørte til her. * jeg skulle være gået, da jeg havde chancen *. Tårer begynde at falde fra hendes kind. Vejret var så småt ved at blive mørkt, samt havet var skøn og flot. Thomas havde stoppet båden, blot for en time eller to. Hun rejste sig lydløst op og tog sine sko og strømper af, efterfulgt af skinny jeans der røg. Hun beholde sin vin røde striktrøje, der gik til mådt på hendes lår og hang en smule løst. Hun så kort rundt, før hun satte sit hår op i en hestehale og så ned mod den blande overflade. Hun berørte den blidt, før hun gik ned til hvor der var en stige. Hun gik forsigtigt ned af stigen og lod sig sænke ned i vandet, før hun så rundt... og dykkede under. Hun kunne holde vejret i mindst 10 minutter, samt hun havde brug for et sted at være, et sted hvor ingen andre end hende selv var. Hun lod sig synke dybere og dybere ned i vandet. Hun havde bundet en lille fiskesnøre rundt om det sidste trin, der var nede under vandet, så hun kunne svømme tilbage til båden, dog lige nu... ville hun blot være i vandet... dets kulde, føltes beroligende... næsten fortjent, som var det Lawrence der havde foråsaget det. Hun lukkede sine øjne og krøllede sig sammen i fosterstilling under vandets overflade, dybt nede, på 7 meter. Hun ville ikke... hun kunne ikke klare at se ham mere eller høre ham. Han havde ret, måske tænkte hun kun på sit selv...

Lawrence var gået ned på sit værelse og havde låst døren, lagt sig i sin selv og låste så døren. Han prøvede virkeligt, han ville så gerne have det til at fungere, men hvorfor skulle hun absolut blande sig i ALT? Hun skulle bare få alle til at hade ham, ikke nok med at han måtte lyve overfor alle hans venner og hans familie på grund af hendes afsløring til en veninde så havde hun også fortalte Kayla at han havde dumpet hende til fordel for Skylar, og alligevel kunne hun ikek forstå at han var vred? Måske var hun bare alt for ung til ham, det her det gik jo ikke... Big mistake.

Da morgenen efterhånden kom frem gik Thomas rundt i dækket og kiggede efter tøjet fra Skylar som lå på dækket, det fik Thomas til at sætte farten op og gå ned og banke på ved Lawrence, han spurgte om Skylar var ved ham, og Lawence besvarede blot at han ikke ønskede at snakke og at hun ikke var ved ham, hvilket fik Thomas til at småløbe op i mod dækket og snart løb Elise efter ham da hun fornemmede at noget var igang.

Thomas sprang i vandet med alt sit tøj på og der gik ikke længe før han nede i det blå dyb fik øje på Skylar, hvilket fik ham til at trække hende op i mod overfladen og nærmest slæbe eller tvinge hende ombord på båden. Thomas lå et øjeblik og trak vejret imens at Elise forsøgte at få Skylar til at bevæge sig: "Wow, er du okay?" spurgte den unge pige i en blanding af panik og rædsel.

Der var gået så lang tid, som om alt stod stille, alt var fredfyldt, intet var der i hendes lille verden, kun hende og ingen andre. Hun klemte sine fingerspidser mod sin håndflade og mærkede den lille fiskesnøre knække. Hun var ligeglad, alt kunne være ligemeget lige nu. Hun forsvandt længere og længere ind i sig selv, indtil hun mærkede vand begynde at strømme ind i sin mund, små dråber.. der langsomt hobede sig op, i hendes hals, som kvalte det hende langsomt.. indtil. " Mh!? ". Hun spærrede øjnene panisk op, da hun mærkede nogen eller noget rør hende, dog til hendes held, fik hun øje på Thomas. Var han sprunget i for hendes skyld?. Hun så chokeret på ham og mærkede så vandet og tog sig til sin hals, for derefter at svømme så hurtigt hun kunne op, mod overflade sammen med Thomas.

Da hun kom over overfladen, hostede hun heftigt, mens hun mærkede vandet blive brækket op, før hun trak sig op på dækket, ved hjælp fra Thomas. Hendes krop var iskold og hendes lemmer stive. Hun var aldrig kommet op igen, vis ikke Thomas havde været der til at hjælpe hende. Hun så overrasket på ham, da han lå og hev efter vejret, før Eli(som Skylar valgte at kalde hende), kom løbende mod hende. Hun spærrede sine øjne en smule op og tog sig kort til halsen og vendte sig så om og hostede lidt mere vand op fra sine lunger, før hun lagde sig om på ryggen og trak vejret i dybe hiv. " Jah.. j-jeg tror jeg er okay ". Hun så kort over mod Thomas og smilede forsigtigt, før hun fik sig sat op, så hun sad som en lille havfrue, der blot manglede sin hale. Hun betragtede dem begge og omfavnede sig selv, i det hun mærkede kulden for fuld blæs. Hendes læber var blevet kraftig blå, samt hendes hud var næsten porcelæns hvid, med et glinsende skær. " H-hvor lang tid var jeg i.. i vandet? ". Hun så nervøst bag sig og strøg det våde hår til siden, før hun prøvede at rejse sig men faldt sammen. Hendes ben var som isklumper, som kunne hun end ikke bøje dem. " T-Tak Thomas... ". Hun så undskyldende mod ham og fik sig stablet på bene, da hun fik taget et tæppe om sig selv( Et der lå nær ). Hun gav ham et blidt vådt halv stift kram og sagde " Jeg aner ikke... det var ikke mening.. jeg ville blot tag mig en dukkert og så.. ". Hun sukkede en smule og satte sig ned igen, i det hendes ben ikke kunne holde hende. Hendes finger og ben var så småt blålige, samt hendes krop som en isterning. " Tak... ".

Thomas ville ikke prøve at gætte sig til hvad der var sket, mest fordi han kun havde fornemmelser men ikke havde lyst til at se sandheden: "Hvad dælen! Hvorfor gjorde du det?" spurgte Elise tydeligt ret så urolig som forventede hun at Skylar havde gjort det med vilje, men Thomas rystede på hovedet som en hentydning til at de to ikke skulle blande sig, Thomas vidste mange mange ting om Lawrence men han blandede sig aldrig.

THomas hentede et håndklæde sig Skylar og Elise hjalp hende op at stå, da de pludseligt blev meget stille begge to og vendte sit blik i mod døren der gik ned til kahytterne, der stod Lawrence lænet op af siden og kiggede hen i mod dem, hans blik var ikke helt til at tyde men kiggede blot over i mod Thomas med et næsten ondt blik, hvilket fik Thomas til at forsvinde ned i køkkenet og tage Elise med sig.

Lawrence flyttede sig så de kunne komme forbi og kiggede så over i mod hende med et bekymrende og dog fortsat vredt blik: "Har du lyst til at forklare dig?" spurgte han med en bestemt stemme og stod fortsat nogen meter fra hende imens han stadig kiggede over i mod hende, havde hun da helt tabt sutten?

Hun så kort over mod Eli og sagde undskyldende. " Det var ikke med vilje, jeg plejer normalt at.. dette er aldrig sket for mig før ". Hun anede ikke hvordan det nogensinde var sket, hvordan hun kunne være forsvundet så dybt ind i sig selv, men hendes mor havde prøvet noget ligene engang.. så måske lå det til den side af Aspara?.. en del af naturen og såen. Hun så skamfuldt ned, da Thomas kiggede på hende, eftersom han havde al grund til at være mere eller mindre sur eller panisk. Hun tog imod håndklædet og klemte det ind til sig, før hun mærkede Eli´s hånd, der gled under hendes arm, som ville hun hjælpe hende op at stå. " Gggghhhh... er jeg den eneste s-som fucking f-fryssssser her ".

Hun så kort op mod Thomas og Eli, da de begge syntes at blive pænt stille. " Hm? ". Hun så kort op mod dem begge, før hun så mod døren ned til kahytterne. Hun mærkede et stik i hjertet, fordi han nok var den sidste hun ville se. Hun så nervøst på Eli og Thomas, før hun adskilte de blå læber, for at sige de ikke skulle gå, men hun var for langsom og hendes tænder klaprede mod hinanden, før hun mærkede sig selv glide ned mod jorden igen. Hun så flovt ned mod båden´s overflade, da hun hørte hans bestemte stemme... mens hun mærkede hans blik nærmest borde sig ind i hende. " Jeg tog mig en svømmetur.. ". Hun havde lyst til at rejse sig op, men hendes ben var stadig alt for stive og håndklædet gav ligefrem ikke megen varme. " Jeg prøvede ikke at drukne mig selv, vis det er det.. du tror ".

Lawrence kiggede i mod hende, naturligvis havde han ondt af hende som hun sad der helt blå og frøs for selvom Spanien var et varmt land så var det ikke ligefrem en god tid på året at tage sig en svømmetur og da slet ikke denne tid på dagen, vandet kunne umuligt være mere end 8-10 grader varmt og Lawrence kiggede roligt hen i mod solen som så småt var ved at stå op og gjorde himlen orange, sikkert ganske romantisk hvis man ikke lige stod i denne ikke helt så spændende situation.

"Skylar"... Sagde han og overvejede inderligt om han skulle tage en debat med hende lige nu: "Nu giver jeg dig endnu en chance for at sige sandheden, du ska ikke lyve overfor mig" sagde han og kiggede hen i mod hende med et blik der så frusteret og måske næsten en smule sørgmodigt ud i hans grå øjne der lige nu var så mørke som det bagerste af himlen.

"Lad os få noget tøj på dig" sagde han og nikkede i retning af kahytterne og han gik så hen i mod hende som var han ikke helt sikker på om han skulle hjælpe hende med at gå eller om hun kunne komme på benene selv, lige nu havde han bare så mange negative følelser i kroppen at han knapt vidste hvad han skulle gøre af dem, hvordan kunne hun dog finde på at hoppe i vandet? Var han virkeligt så stor en idiot? Forlangede han virkeligt for meget af hendes intelligens?

Hun så kort op mod ham, da han sagde hendes navn. " Please, blot kald mig Lockhart.. ". Hun ville ikke ha han kalde hende sit navn mere, det ville blot gør dobbelt så ondt, når hun nu forlod ham engang, eller når han valgte at smide hende af helveds til. Hun så kort op mod ham igen, da han sagde hun skulle sige sandheden. Hun så en smule overrasket på ham, da han formodet at hun havde prøvet at drukne sig selv!?. Hun fik sig trukket op, da han gik mod hende, hvor hun trak sig bagud og holde sine hænder op foran sig, som skulle han ikke gå for tæt. " Nej please, jeg... jeg kan godt selv ". Hun gik med meget stive bevægelser, eftersom hele hendes krop var frossen som en ispind, dog.. hendes healings evne havde allerede sat ind og var igang med at klare hvad den kunne, for hun ikke skulle ende med at miste sine lemmer.

Hun gik hen til kahytten og stoppede kort i døråbningen, i det hun sagde " Jeg tog mig en dukkert, færdig SLUT.. ". Hun gik derefter ned af trapperne og ned til badeværelset. Hun tændte for vandet og skruede op på varm, før hun gik ind under og vaskede sig selv, gjorde sig selv varm, så meget hun nu kunne, så langsomt hun nu kunne. En time efter, trådte hun ud, iført hotpants, samt en tshirt, der gik hende til over navlen, hvor en fin sten glinsede fra navleringen, samt hendes bryster var en smuuuule synlige, vis hun strakte sine arme. Hendes lange hår, var flettet ned af venstre skulder, samt hun tog et tæppe over sig, før hun gik hen til sengen og lagde sig under dynen, helt henne i det ene hjørne. Hun overvejede at spørge om hun kunne sove ved Eli, eller om de måske kunne sætte hende af, et sted.. i en havn.. i Spanien. Hun skulle nok finde en måde at komme hjem på, fordi hun kunne ikke klare at høre hvad Lawrence havde at sige til hende. Hun havde lyst til at brække sig, så ondt gjorde det i hele hendes krop, samt så ubehageligt var det at være alene med ham.. som vred han hende i stykker indeni.. hun ventede blot på døds stødet.. at han ville afslå alt med hende.. forlade hende.

Lawrence låste døren ind til sit værelse da hun var gået på badeværelst så hun ikke kunne komme ud når hun engang kom ud fra badeværelset, han satte sig så i sengen og afventede imens hans hoved tænkte på livet løst, han havde aldrig nogensinde været så forvirret i sit liv, hvorfor skulle hun være på den måde? Hvorfor kunne de ikke bare have det godt sammen.

Da hun kom ud af badet sad han blot og kiggede op i mod hende: "Vi er nødt til at tale sammen" sagde han og kiggede op i mod hende som håbede han lidt på at hun var enig, hvis de skull slutte det så skulle det ikke være med fuld musik, det håbede han ihvertfald ikk at det ville blive og lige nu vill han nok bare gerne redde trående ud.

Lawrence rykkede sig på sengen så der var massere af plads at sidde på så hun ikke behøvede at sidde ved siden af ham: "Skylar, er du ærlig overfor mig når du siger at du svømmede en tur? I 8 graders varme, bare for sjov?" spurgte han med en helt rolig stemme der fortalte at han ikke var sur men at han blot ville vide det, og håbede at hun måske godt selv kunne høre at det ikke lød særligt sansynligt at man bare ville tage en hyggelig svømmetur så kold en aften også endda uden at sige det til nogen i mørke.