En rolig aften... - Zero.

//nej ikke helt//

Zero så på hende vredt "pas på eller jeg total smadre dig" sagde han og lettede op til Adrianna igen han tog fat i hende og fjernede hende fra bordet og op i hans arme igen med et roligt smil "du behøver ikke at tænke mere søde undskyld men han har vist en anden" sagde han

Forvirringen i Adriannas hoved formindskedes underligt nok, og bekræftede den lille stemme der havde fulgt hende igennem alle hendes leve år. Stemmen der havde sagt at den såkaldte ægte og ikke materielle kærlighed ikke er noget som virkelig fandtes. Og dette var blot endnu et bevis på at den havde ret. Det havde den efterhånden fået lidt for mange gange, ville nogle nok mene. Adrianna lod Zero tage hende og føre hende bort, hun ikke så meget som så i retning af Jaster. Hvad skulle hun gøre det for? Hun så på Zero uden at sige et ord, men alligevel vidste hun at han i hendes tanker ville kunne læse, hører eller hvordan han nu gjorde at hun var taknemlig for at han ikke bare var skredet, hun tænkte ikke mere over Jaster, han tilhørte nu fortiden, som så mange andre før ham, og underligt nok rørte det hende ikke det fjerneste.

"det har du ret i zero og håber hun vil ha mig og ved at adrianna ikke elsker mig"sagde han og kiggede på dem

Zero så vredt på Jaster kort før han lavede en kaos sav skarp nok til at skære bjerge over og skød den efter ham den var efterfølgende så han smilede bare roligt selvfølgelig ville han ikke dræbe Jaster den ville forsvinde lige før den ramte nogen og give Jaster et chok men det var en slags hævn for at såre Adrianna han hankede op i Adrianna og fløj afsted mod midten af kirkegården hvor de ville kunne være i fred der satte han sig på en bænk med Adrianna i skødet og smilede hans vinger fløj ind og han så Adrianna i øjne mens han agede hendes lår

Tankerne havde efterhånden lagt sig i Adrianna, og hun slappede mere af. Hun havde været tavs under flyveturen, men da de landede kunne hun ikke holde et sit spørgsmål tilbage. ”Hvad var det du kastede efter ham?” Der var en svag sitren i stemmen og var det en smule angst? Adrianna havde aldrig kunne lide vold, eller at folk fysisk skadet, det gjorde jo så ondt.. Adrianna spejdede først ud over kirkegården inden hendes blik lagde sig på Zeros ansigt, eller nærmere bestemt på hans øjne.

Zero agede hende roligt på ryggen "en kaos sav" sagde han roligt "det er en slags savklinge som kan skære bjerge over vis den ville" han kyssede hende på kinden "men bare rolig søde den forsvinder lige før den ville ramme ham det er en ting jeg har sørget for"

"den kan ikke gøre mig noget"sagde han og kiggede på dem

han grinte og så med sit kaos syn på Jaster han så igennem alt og så direkte på ham som om han stod lige foran ham han smilede roligt savklingen forsvandt lige foran ham han så på Adrianna roligt han gav den samme slags kontrol som før Jaster var kommet

"ha men med hende kom du ikke først zero det gjorde jeg og hun var god sex"sagde han med et lille stolt smil endelig komme i seng med en pige før zero

*til gengæld var jeg den første overhovedet som knaldede din kæreste* kom der i Jasters hovede *åhh ja jeg tog hendes mødom ikke dig jeg fik først hendes hinde til at springe jeg har osse knaldet hende da hun var blevet til vampyr du kan ikke slå mig Jaster jeg har taget flere mødomme end du kan tælle til*

*du voldtog hende og tvang hende til det*tænkte han og kiggede på zero

Adrianna nikkede blot som svar på Zeros ord, mens hun fortsat holdt blikket på ham. Hun havde ikke lyst til at se tilbage, af grunden der var uforklarlige for hende. Måske var det fordi hun rent faktisk havde følt en smule for ham? Eller tanken om at han så hurtigt havde mistet sine følelser. Måske lå der noget helt tredje bag? Adrianna anede det ikke, men ville ønske at hun gjorde.
Hun mærkede hans kys på kinden, men gjorde intet for at forhindre det, især ikke pga han begyndte at tale igen, og igen nikkede hun blot som svar.
Hun hørte Jasters ord og krympede sig, fjernede sit blik fra Zero og bukkede nakken, så håret gled ind og skjulte hendes ansigt, som et gardin. Hun knyttede den ene hånd, og mærkede en let vrede stige op i hende. Hvor vovede han?! At omtale hende som var hun blot... ja blot en ting! En ting som han havde fået fingre i før end Zero. Hun begyndte svagt at sitre. Var der noget hun ikke kunne tage var det den slags ting.. Hun ville ikke være eller betragtes som en ting, men som et levende menneske.

//Husk rækkefølgen! xD//

*ja men bagefter kom hun frivilligt eller har du ikke hørt det jeg har knaldet hende op til flere gange før du overhovedet mødte hende* Zero så på Adrianna roligt med et smil "rolig Adrianna du er ikke bare en ting det er bare en slags konkurrence som playere har som jeg bare vil glemme alt om" han hev hende blidt tættere ind til sig

"adrianna du er sød nok men du må undskylde jeg var et fjols behandler dig ikke som en ting jeg behandler dig som den kvinde du er"sagde han og kiggede på dem

Zero satte hende på bænken ved siden af sig *hjælp mig lidt her Jaster til at score hende* tænkte han hurtigt og rejste sig op "SÅ DU MENER HUN BARE ER EN GRATIS LUDER" råbte han med falsk men meget god efterligning af vrede mens han så strængt på Jaster

Det var ikke fordi at Zeros ord hjalp det helt store, for Jasters ord havde jo stadigt været sagt, og når han sagde det på den måde lød det mere som om at de piger som de mødte bare var en blanding mellen en kort nydelse, et lille trofæ og skridtet tætere på en indbyrdes sejr. Sikke en opmuntring. Måske ville hun ikke have set sådan på det hvis hendes sind havde været mere klart, men nu var hun næsten gået helt i baglås. Hun hverken svarede den ene eller den anden, men så blot ned på sin knyttede hånd. Hun bed sig let i læben. Hun ville så nødigt komme med et bidende svar, som hun ville fortryde. Et svar der udelukket var styret af hendes nuværende humør og ikke af fornuften.

*behøver du nu også min hjælp til det*tænkte han og kiggede på zero "og nej det er hun ikke"sagde han

*næh* han så på Jaster "du kan ikke gøre det bedre eller værre Jaster hun skal have lov til at spørge ind til alt hvad hun vil" han satte sig ned ved siden af hende roligt og så på hende "Adrianna søde du kan sige alt til mig sig mig hvad der plager dig" sagde han roligt

Endnu engang bredte der sig en forvirring i hendes sind.. Deres ord, hvad skete der dog lige? Hun havde det som om at hun kun førte halvdelen af hvad der egentlig forgik, især pga der nogle gange var en kort tavshed imellem de to. Hun så op på Zero. ”Der er skam intet” hendes stemme var nøgtern, hvilket kom en smule bag på hende selv. Hun smilede et lille spagt smil til ham inden hun så ned igen, og lod tankerne tage over.

Han kiggede lidt rundt

//logger^^ kommer måske på senere^^ vent^^

//Okay ses^^

Zero så på hende lidt som om han ikke helt troede på hende "er du sikker?" spurte han roligt og begyndte at age hendes kind roligt og så på hende med et smil og så hende i øjne forførende og charmerende som altid han smilede bare roligt

Han sad bare på jorden og kiggede ned i jorden *kæft jeg kan være dum*tænkte han og prøvede at blokker for at nogen skulle kunne skulle læses af nogen han kiggede bare ned i jorden og kiggede så lidt rundt