Bekendtskaber fra Fortiden

Malakor var ikke overrasket over hendes søgen efter svar. Faktisk havde han forventet det. Det var jo kun dumme eller desperate folk der accepterede sådan et tilbud uden at få alle detaljerne. Malakor overvejede om han skulle finde på en veludformet løgn som han altid gjorde, men denne gang besluttede han sig at sandheden var det bedste valg. Malakor kørte en hånd gennem sit fine blonde hår og sagde roligt ''Min træning og oplæring kommer ikke billigt, du vil arbejde for mig. Hvad det indebærer er simpelt. Jeg håber der er noget her i De Morga der kan hjælpe mig med at besejre min fader. Men for at opnå den påkrævede styrke bliver jeg nød til at have folk på min side. En krig er ikke vundet uden soldater. En soldat som dem er perfekt, de er klog, eftertænksom og uden følelser for de dødelige. Jeg ved at jeg kan lære dem så meget. Så i bund og grund vinder vi begge på det her. Det der står med småt er simpelt. Du vil kæmpe med mig i mine kampe og jeg vil kæmpe med dig i dine. Vi vil selvfølgelig være der for hinanden. Men den kamp jeg skal kæmpe er af store dimensioner og jeg vil være ærlig chancen for du dør vil være stor. Men, skulle de overleve vil de blive stærkere end nogensinde og have mere indflydelse og magt end de kunne drømme om at have. Det er sandheden'' Malakor lænede sig tilbage og satte sine arme over kors og ventede på et respons.

Malakor kiggede lidt rundt før han brugte sin overnaturlige hurtighed til at stå ved siden af Jessica. Hans hastighed var imponerende, men han var jo efterhånden også en gammel Vampyr. Han tilføjede bare ''De har ret frøken''.

Malakor rystede på hovedet svagt i det han begyndte at gå ved siden af hende for at komme væk '' Det er en aftale. Jeg træner dem, de kæmper for mig. Når krigen er over er din kontrakt afsluttet og de er fri. Hvis de stadigvæk ønsker træning efter krigen, vil jeg selvfølgelig give den gratis''.

Ham smilede svagt og kiggede på hende med et roligt smil '' Hvor lang tid denne aftale af vores vare. Det er der et meget simpelt svar på. Den vare lige så lang tid krigen gør. Så jo hurtigere du bliver stærkere jo kortere tid skal de arbejde for mig''.

Malakor rystede på hovedet og svarede En krig mellem vampyrer bliver ikke hold med store hære, fly og kampvogne. Det er mindre tal, oftes nærkampe. Evner der bliver brugt. En sådan krig kan sagtens vindes af en håndfuld hvis de kæmper rigtigt og venter på den rigtige mulighed. Jeg håber det besvarede deres spørgsmål i grove træk''.

Malakor gik forbi mennesker som var de ingenting. Som eksisterede de ikke i hans verden. Han havde i så lang tid forberedt sig på sit attentat på sin far men det havde fejlet. Han var simpelhen ikke stærk nok, i nu. Han vidste at han ikke ville have en chance uden flere på hans side, uden et hemmeligt våben han kunne drage nytte af. Men det var måske på tide at starte med at planlægge et nyt mordforsøg på hans skaber, hans fader. Malakor kiggede på Jessica og sagde ''Først skal vi finde et sted, et sted væk fra andet. Et stort sted, måske i skoven. Et base of operation så at sige. Derefter skal vi samle de magiske ting De Morga holder, om det er våben eller genstande. Derefter skal vi planlægge selve angrebet. Alt dette skal vi gøre imens vi træner. Jeg er en af de stærkeste vampyrer, men min fader er det stærkeste væsen i verden jeg kender til''. Malakor sagde den rene sandhed, intet udenom snak eller ord puds. Bare sandheden som den var, hård og kontant.

Malakor nikkede accepterende. Hun ville måske være i stand til det, han ville normalt ikke tiltro nogen så vigtig som at samle information om hans faders gøremål. Men Jessica havde bevist overfor ham at hun havde hvad der skulle til for at klare det.

Da hun trak ham med ind på cafeen fulgte han roligt med. han nikkede anderkendende til at de skulle snakke videre der. Der var der vel intet galt i. Han vidste at hans fars mænd ikke ville komme et sted der var så tæt befolket, chancen for at de ville skille sig ud og blive opdaget ville være for stor.

Han tog sig til hagen og tænkte kort over hvad hun sagde og rystede så på hovedet og svarede ''Nej. Et sted i byen ville betyde at vi skulle betale, betaling betyder at vi bliver registreret og det betyder at vi kan blive sporet. Derudover kan vi blive set i byen. Jeg er jo jagtet af min faders folk. Skoven er ikke beboet af mange. Der er rig mulighed for at træne uden at blive set og flugt og udsyns mulighederne er i top. ''.

Malakor kiggede på Jessica alvorligt og sagde ''første lektion er simpel. Lær din fjendes styrker og svagheder at kende før de kæmper. Men en endnu vigtigere ting er at kende dine venners styrker og svagheder. Ser de, hvis de ved hvad dine venner vil gøre i kamp kan du bruge det til at planlægge dit eget træk. Det er næsten som at se ind i fremtiden. At kende dine venner så godt er uvurderligt. Husk det, frøken''.

Malakor nikkede og sagde en telefon på bordet. Det var ikke en ny model mere en gammel slidt en. Han brugte taletids kort så det ikke skulle indregistreres og sagde ''bare skriv deres nummer her i, så vil jeg kontakte dem med detaljerne senere''.

Da hun spurgte om han havde en lige så stor svaghed lænede han sig tilbage i stolen og et smil kørte svagt over hans læber. Han svarede med en mild nysgerrighed i stemmen '' Og hvordan har de så tænkt dem at finde ud af om jeg har det, frøken Amador?''.

Da hun spurgte ham om hans motiv tænkte han lidt over det, der var flere motiver men det motiv der dækkede over de fleste var et ord og det var det eneste ord han sagde ''Frihed''. Et simpelt ord men dog med så meget mening bag. Så meget dybde dette ord hold for ham. Dette ord alene beskrev mere end hundrede ord kunne for ham.

Malakor der var yderst interesseret i hvordan hun ville teste ham omkring hans forhold til kvinder blev en smule skuffet da hun førte samtalen væk fra emnet. Han følte det lidt som om han var blevet tilbudt lækker kage som så blev fjernet for øjnene af ham. Det kunne sagtens ses på han hans drilske brik forsvandt langsomt og et skuffet blik rullede over hans dybe blå øjne et øjeblik. Denne kvinde havde vist så meget spændende og det var faktisk første gang siden de mødtes at han ikke oplevede noget fra hende som han syntes var sjovt.

Dog kom den drilske gnist frem igen da hun sagde hun ikke ville afsløre det. Han lænede sig langsomt frem i stolen med et legende og mildt forventningsfuldt blik i hans øjne og sagde ''Du hvor de ikke vil afsløre det. Har de så tænkt dem at vise mig det''.

Malakor smilede og lod hans blik glide gennem cafeen og så tilbage på Jessica og svarede ''Nu hvor alt det alvorlige er talt om og afsluttet. Så kan vi enten finde noget sjov. Eller gå hvert til sit, natten er ung''. Igen lå han op til at finde ud af hvordan hun ville teste ham. Han vidste ikke at hun ingen ide havde om hvordan. Han tog elegant sin telefon imens han kiggede hende i øjnene.

// det går nok ikke alle indlæg kan være lige lange^^//

Malakor virkede skuffet igen. Han var som et barn der ikke måtte få et stykke kage, men det var vel meget normalt for en så gammel som ham. Der skulle ske noget spændende for at få tiden til at gå. Han sad kun et øjeblik, som om han ikke havde brug for lang tid til at tænke. Sandheden var at det havde han heller ikke. Han var yderst strategisk anlagt og han kunne brygge en plan sammen på kort tid. Han ville så gerne finde ud af hvordan hun ville teste ham. Det var derfor han kom med det forslag han gjorde.

Malakor lænede sig frem og et skævt, drilsk og charmerende smil kom til syne. Han sagde interesseret '' Jeg syntes at vi skal tage ind på det diskotek der åbner når tivoliet lukker. Det giver mig en mulighed for at få en dans med dem frøken Amador og hvis vi skulle blive sulten ville der være snacks lige ved hånden ''. Malakor lænede sig derefter tilbage i sin stol og det virkede som om han havde bagtanker med sin lille invitation, men det havde han jo også.

Malakor kiggede op og ned af Jessica og sagde så ''Selv om de ser bedårende ud i deres tøj. Burde vi måske købe noget mere passende, en kjole måske. Jeg er sikker på de ville se fortryllende ud ''.

Malakor sad og betragtede hende imens hun svarede. Det glædede ham at hun accepterede hans lille forslag. Dog sagde hun ikke meget. Han skule nok få hende til at sige mere, når hun fik noget at drikke skulle han nok få hende til at snakke mere.

Malakor nikkede og sagde ''Der er et diskotek nede i byen der har en anstændig V.I.P afdeling. Der kunne vi starte i den normale del af diskoteket og så bevæge os over i V.I.P delen når vi bliver trætte af mængden af mennesker''. Han gav hende adressen og rejste sig og gik over og træk stolen ud for Jessica som en venlig gestus før han gik over imod døren.


//Ja lad os starte et emne på Diskoteket//

//OK. Gider du starte? :3 //