A lovely night with Shakespear (XXX) - Eleanor

Abraxas fulgte hende let idet hun tog hans hånd, og han var bestemt ikke overrasket over at de nu stod foran denne smukke villa. Han vidste at Springs familien absolut ikke manglede penge, men det blev kun bekræftet af hvorledes de havde dekoreret deres hjem. Med et roligt blik så han sig omkring i hallen og nærmest studerede hver enkelte detalje der var lagt i denne villa. Han fulgte med rolige skridt efter hende ind i deres stue, hvor han satte sig elegant i sofaen rettet mod kaminen. De moderne møbler stod i næsten direkte kontrast til den ældre bolig de boede i, og Abraxas smilede ved tanken om at dette hus egentlig afspejlede deres forskellige tidsaldre. Han følte en hvis ironi ved at sidde i et hus bygget for hundrede år siden, med moderne møbler fra denne tid.

”Så, hvad laver De når De ikke går i teateret?” sagde Abraxas roligt. Han sad og studerede et familiefoto der hang på væggen over kaminen, og så denne smukke familie der havde det hele på plads. Tiden havde dog lært Abraxas at ikke alting var som det så ud, og han vendte sig i stedet for i sofaen så han kunne se på Eleanor der var ved at hælde drinks op.

Eleanor fulgte ham ind i stuen og smilte da han bare satte sig ned. Han virkede til at falde til i huset, på den måde han bare satte sig ned, hun smilte over det. "Jeg finder lige noget at drikke, min stuepige er vist her ikke længere," sagde hun med en svag undren. Hendes stuepige Ana plejer altid at være hjemme, men hun havde selvfølgelig haft nogle dates på det sidst. Eleanor havde ikke noget i mod at Ana var ude nogle af aftenerne, så længe hendes forældre ikke var hjemme. De havde altid være hård omkring, en stuepige skulle blive og passe huset og kun have en aften fri om ugen. Hun kom tilbage kort efter med to glas og whisky, hun var ikke den som havde meget viden om drinks, hun plejede at have folk til at lave drinks til hende - og ellers bliv det rom og cola, eller vodka med et eller andet.
Hun begyndte at hælde op til ham, mens han stillede hende et spørgsmål. Hvad lavede hun ud og at gå i teateret nogle få gange om måned? "Jeg har næsten lige læst til lærer, blev færdig i sommers. Men lige nu laver jeg ikke noget,"sagde hun smilende og undgik med det samme at sige noget om job. "Men i min fritid, elsker jeg at læse bøger, alle former for bøger. Jeg tager også en del billeder," sagde hun smilende. Hendes blik gled kort over til det billede kaminen som var af hende og hendes forældre til en sommerfest for nogle år tilbage. De så glade ud, men det var ikke ligefrem sandheden bare det billede. "Hvad med dig? Hvad laver du?"

Abraxas tog gladelig imod den whisky som Eleanor kom med, og han sørgede sågar for at hælde op for dem. Det var ikke billig whisky, det var let at se når man hældte det op, trods han langt fra var en whisky kender. At hun lige havde læst til lærer overraskede ham en del, hvad ville en dæmon med en uddannelse? Han skød tanken til side, hun måtte jo have haft en eller anden grund. Hendes kærlighed til bøger og billeder kunne Abraxas tydeligt mærke i hvordan hun udtalte hvert ord, og han smilede ved at hendes ansigt lyste op. At hun kunne være smuk, begavet og passioneret overraskede ham ikke, men at hun kunne få hans gamle hjerte til at banke igen var noget nyt. Han mærkede hvordan han betragtede hende med en større indforståelse. Han kunne dog ikke lade være med at le da hun spurgte til ham.

”Jeg tilbringer det meste af min tid på teateret.. Nogle af mine medarbejdere siger jeg er som en gammel støvet bog” sagde Abraxas med et charmerende smil. Han studerede hende mens han tog en tår af whiskyen, og var ret så glad for – for en gangs skyld – at hans blod gjorde det svært for ham at blive fuld. Han ønskede at opleve hende tale hele natten hvis muligt.

”Når jeg ikke er på teateret, har jeg ikke ret mange andre ting jeg laver.. Tid er noget jeg har rigeligt af” sagde han roligt.

Eleanor tog smilende hendes glas og satte sig ned i sofaen ved ham, hun havde ikke planer om at drikke så meget, hun var ikke helt så god til alkohol. Hendes menneskelige side tog alt for meget i mod alkoholen - i sær hvis det var rødvin. Selvom hun godt kunne lide rødvin, så drak hun det ikke så tit på grund af det gik hurtigere i blodet på hende. Hun kunne godt se på ham at han blev en smule overrasket over hendes uddannelse, de flest ville jo betragtede jo læreuddannelse om en ikke godt tjent arbejde - så det undrede hende ikke at han synes det ikke var et veltjent job hvis man var lærer. Hendes forældre havde også været meget skuffet og små sur over, eftersom hun havde startet med at læse engelsk litteratur.
Så han brugte det mest af sin tid på teateret, det var noget hun kunne mærke at han havde nært. Hun kunne dog ikke forstille ham som en gammel støvet bog, han var mere spændende end at han var kedeligt - som hun forbandt med en gammel støvet bog. "Jeg ville ellers tro at de ville elske at have dig på teateret, kune ikke forstille mig som en støvet bog. Det lyder for kedeligt, i forhold til det indtryk du giver mig," sagde hun med en charmende tone og vippede lidt med sin glas. "Masser af tid kan også være en god tid, selvom at det kan være kedeligt. Jeg kender det selv for godt, derfor læser jeg så meget og tager billeder," sagde hun smilende med en charmende tone. Der var jo ingen til at komme og skubbe hende igang med noget igen, hun kunne lave ingenting og der var ikke nogen til at sige noget til hende. Hendes forældre var ligeglad, så længe hun opførte sig pænt når de var hjemme. Hun havde en ret så hård facade op for hendes forældre.

Abraxas mærkede hvor hurtigt alkoholen blev forbrændt i hans blod, men nævnte intet om det til Eleanor. Han vidste at før han blev fuld skulle han indtage store mængder af høj procent før han fik en snært af fuldenskab, dog lagde han tydeligt mærke til hvor lidt hun drak af gangen, og prøvede at tilpasse sin rytme til Eleanors. Endnu en gang vandrede hans øjne på de omgivende møbler i rummet. Det var nydeligt indrettet, men han kunne ikke se koblingen mellem en læreruddannelse og dette, ikke at penge betød noget for ham. Abraxas havde trods alt gennem tiden altid haft penge nok hvor end han kom og havde aldrig manglet noget. Nogle ville kalde ham aristokrat, men han nægtede at kalde sig selv det, trods det navn han havde adopteret ved sin skabelse. Hendes kommentar med hensyn til hans manglende kedsommelighed fik et smil frem på hans læber.

”En støvet bog indeholder mange ting, men jeg håber da at mine medarbejdere synes om mig” sagde Abraxas med et smil. Han drak endnu en tår af sin whisky og lyttede til hende snakke om tiden i stedet. Hvor han dog nød når hun snakkede passioneret om hendes tidsfordriv med billeder og bøger – bestemt en type for Abraxas. ”Men selvom meget tid både er godt og skidt, så har det altid været en selvfølge for mig.”

Eleanor havde sådan set ikke rør sin whisky endnu, da hun ikke ville blive den mindst smule påvirket, da hun vidste at hun blev let påvirket af alkohol. Hun var ret så sikker på at det samme ville ske hvis hun nu tog stoffer, men det gjorde hun heldigvis ikke. Hendes forældre ville dræbe hende, hvis at hun rodede sig ud i noget like that. Nok var hun gammel nok til selv at bestemme, men så længe hun boede her skulle hun leve efter deres regler - man kunne så sige, at det var lige meget når de ikke var hjemme.
Stuen var indrettet til at der kunne være mange mennesker her inde, der var en åben gang ud til køkkenet. Den var perfekt til en fest, de havde også en større spisesalen hvor man enten kunne danse eller lave om til en stor spisestuen. Hun følte sig tit ensom når hun var alene hjemme, derfor havde hun også fået sig et job og så gik hun en del ture om dagen. På den måde undgik hun at være for meget alene i sit hus.
Hun lyttede til ham og smilte charmende til ham. "Det er rigtig nok. Men de flest store støvet bøger er kedelig og handler ikke om noget som har en spændning eller som kan medvirke til noget. Dig, der i mod... Er måde spændende og kan medvirke i mange ting," sagde hun smilende til ham med et kærlig tone. "Så jeg gætter på at dine medarbejder er glade for dig, du virker som en god direktør." Hun lænede sin en smule mere ind til ham, for at kunne mærke lidt mere af hans nærvær. Hun lod sin ene hånd glide hen af sofaen og hen til hans arm, hun lod hånden glide ned af hans arm til hans hånd. Hun betragtede ham smilende. "Nu går jeg måske lidt tæt på, men hvad med familie? Noget du har noget af?" spurgte hun blidt og bed sig i læben. Hun vidste godt at dette spørgsmål kunne være ret så personlig, men det kunne også ikke berør ham overhovedet. Eller være ligesom hendes, ikke vigtig nok endnu.

Abraxas betragtede hende let. Hvorfor holdt hun igen med alkoholen, når hun fint ville tilbyde ham det? Forsigtigt satte han sit glas fra sig på bordet og så på hende med et smil Han følte sig så godt tilpas sådan som de sad her i sofaen og det gjorde det kun bedre da hun kun ham nærmere. Han tog hendes hånd i sin og kyssede den let, og mærkede hvordan deres hud kolliderede i en knitrende lyd. Han lyttede til hendes spørgsmål om familie og overvejede sit svar nøje.

”Jeg havde en familie for længe siden” sagde han roligt. Han vidste ikke hvad hun ville høre og så derfor på hende med en opfordring om at spørge mere præcist. Det var længe siden han havde tænkt på den tid hvor familie havde haft en form for betydning for ham. Han havde altid set sig selv som en tilskuer til livet, og aldrig virkelig en del af den, men dengang for længe siden havde han haft et liv og en familie som han på en eller anden måde havde holdt af. Dog vidste han også den dystre slutning som den familie tog og han havde siden holdt sig alene og fjernt fra livet, men tæt på menneskene.

Eleanor betragtede han smilende og lagde hovedet svagt på skrå da han stilte glasset? Smagt det mon dårlig? Hun tog forsigtig en lille tår af det og smagt det an, hun kunne ikke smage om det var dårligt eller ej. "Er den dårlig, eller noget i den stil?" spurgte hun blidt med en charmende smil, hun anede ikke noget om whiskyer, hun drak det bare nogle gange, da hun vidste at mange elskede det. Det var tydelig hun ikke var whisky kender på den måde hun spurgt ham på, men hvad skulle hun gør? Hun ville finde noget andet hvis han ikke kunne lide det, de havde jo masser af forskellige drikkevarer. Efter han havde kysset hendes hånd, lod hun hånd glide til hans kind og aede den svagt.
Hun nikkede let til det han sagde, så han havde haft familie, hvilket var i datid = så han havde det nok ikke mere. "Jeg ville bare hører om du havde familie her i dag," sagde hun med en kærlig tone. "Men udfra det du sagde, så havde du haft engang." Han var ret så gamle, så det kunne jo havde været for 500 år siden at han havde haft familie. Tænk at leve så længe og opleve så mange perioder på tæt hold. Det var værd at sænke en tanke til, hun håbede på at hun kunne nå at opleve en masse forskellige perioder. Men hun vidste godt at en dag ville hun begynde at blive ældre igen, ingen ville vidde hvornår, det ville bare ske. "Men så du nok ved og kan se, så har jeg en familie," hendes blik gled kort over til billedet før det gled tilbage til ham. Hun lod hånden glide ned af hans kind og hals med et forførende smil.

”Den smager bestemt ikke dårlig, jeg vil bare holde mit fokus på Dem, min kære” sagde han blidt. Det var tydeligt at han holdt ved at være Dis, selvom de nok for længe siden var blevet Dus, men hans manerer fortalte ham at det var således han skulle tiltale hende. De havde trods alt kun kendt hinanden i nogle timer på dette tidspunkt, men Abraxas håbede at de kunne mødes igen. Det var tydeligt at han nød hendes berøring og han smilede charmerende igen. Hun virkede ikke så interesseret i den familie han havde haft, men det gjorde nu ikke Abraxas noget. Fortid var fortid, trods alt, og han håbede på at høre mere om hende.

”En familie kan være på godt og ondt, men de er trods alt familie” sagde Abraxas med et smil. ”Men er De meget familieorienteret?” Hans spørgsmål kom tydeligt fordi han var interesseret i hende. Han ville bogstaveligt lære alt at kende om hende og tog hendes hånd væk fra sin kind igen. Han sad et stykke tid og holdt hendes hånd sådan, uden at tænke over det. En følelse af lettelse gled ind over ham mens han lyttede til hendes stemme.

Hun smilte blidt charmende til ham med et svagt gtrin, hun rykkede sig en smule tættere på ham. Hun smed sine stiletter på gulvet og trak benene op under sig med et smil. "Du skal bare sige til hvis du vil have noget andet. Jeg drikker ikke selv så meget, det går hurtigt i mit blod," sagde hun med en blid tone og et svagt grin. Hun var en svagdrikker for det mest, det var heller ikke så tit at hun drak sig hammerstiv. Hun overvejede at hente noget at drikke uden alkohol til sig selv, men lige nu ville hun bare gerne sidde ved ham - gerne tættere, men hun ventede på tegnene fra ham før hun gjorde noget mere. Hun savnede følelsen af hans læber mod hendes, men hun ville ikke lige tage skridt før hun var sikker på at han også gerne ville.
Hun vidste ikke helt om hun skulle spørger ind til hans famile, hun vidste hvordan han havde svaret på nogle af de andre ting fra sin fortid, så hun ville ikke gå for langt ned endnu. Hvis de nu blev kærester, ville hun nok spørger mere ind til hans fortid og vide noget mere om ham. Hun ville egentlig gerne vide alt om ham, men hun skulle starte et sted, så nutid var vist et fint sted at starte med at lærer ham at kende.
"Det vil jeg give dig helt ret i. Selvom ens familie kan pisse en af også videre, er de stadig familie," sagde hun med en blid tone. Hun overvejede hans spørgsmål om hun var familieorienteret, hvad skulle hun lige svarer til det. "Jeg vil sige både og. Jeg har været ret så familieorienteret for nogle år tilbage, men i dag betyder familie vist ikke helt så meget for mig," sagde hun med et svagt smil. Hun havde lidt lagt familie på hylden efter at havde været svigtet nok, så gav hun ikke at spørger mere efter hendes forældre.

Abraxas smilede ved hendes tilbud om noget andet at drikke. Han var nu ærlig talt mere i humør til vin, end whisky – whisky drak han når han ville mærke alkoholen brænde i hans blod, mens vin smagte bedre når man ikke kunne blive fuld. Forsigtigt strøg han hendes kind og så hende i øjnene. Hvordan skulle han nogensinde få sig selv til at efterlade hende i denne store villa? Han var trods alt født selvvisk og hungrende efter menneskelig fordærv, men hans manerer fik ham til at føle sig splittet.

”Et glas vin ville være dejligt” sagde han blidt. Havde han været dårligere til at styre sit djævelske jeg havde han været i fuld gang med hendes krop – han kunne ligefrem forestille sig det, men skød hurtigt tanken til side. Han forventede egentlig intet spørgsmål til hans tidligere familie, men han var åben for hvis hun spurgte. Det var kun fair, eftersom hun havde tilbragt en hel aften med ham. Han studerede hende sådan som hun sad der i sofaen med skoene af og benene trukket op under sig. Følte hun sig i trygge hænder? Han vidste sig aldrig sikker og han ville helst ikke skræmme hende.

"Vin, rød eller hvid?" spurgte hun smilende og lagde hovedet på skrå. Hun ventede ikke på hans svar, før hun rejste sig op. Hun gik elegant ud i køkkenet på sine bare fødder denne gang, hun elskede at gå i bare fødder. Hun gjorde det dog kun når hun var hjemme, eller hvis hun havde ondt i fødder mens hun var på vej hjem fra byen. Hun hentede to vinglas, en rødvin og hvidvin. Hun vidste endnu ikke selv hvad hun ville have, rødvinen skulle hun passe på med. Hun kom ind til ham kort efter igen og satte det hele på bordet. "Så kan du selv vælge," sagde hun charmende og satte sig atter ned ved ham, denne gang tættere. Deres lår rørte næsten ved hinanden, hun var betaget og i den grad tiltrukket af ham. Han var både sød, spændende og sexet, all in one. Det eneste som hun gerne ville undersøge eller vide var hvad han var.
Hun lod hendes hånd lægge på hans knæ, og nødt følelsen af hans nærvær. Hun bed sig blidt i læben og kiggede kort over mod køkkenet var der var et ur. Klokken var ved at være halv 2 om natten, hun havde ikke lagt mærke til at tiden var gået så hurtigt. Hun ville ikke have at han tog hjem endnu, hun hyggede sig og følte sig ret så tryg ved ham. "Jeg tænkte på noget," sagde hun smilende med en charmende undertone og bed sig svagt i læben. "Kunne du ikke tænke dig at blive natten over med mig?" Hun kiggede kærligt og charmende på ham. Hun håbede at han ville blive, ellers bare nogle timer mere. Hun havde ikke brug for at sove endnu, hun kunne godt holde sig nogle flere timer endnu, så længere hun ikke rør vinen.

Abraxas lo stille idet hun bare gik ud og hentede to flasker. Han var selv stor fan af rødvin, og denne årgang så ud til at være god. Han tog elegant det ene glas og hældte lidt op for at smage på rødvinen. Den var ret så sød, usædvanligt for en rødvin, men den havde et ret så tør eftersmag der faldt i god jord ved ham. Han skænkede sig selv et glas og så på Eleanor med en løftet flaske.

”Skal jeg?” spurgte han roligt og hældte et halvt glas op til hende. Han var ikke sikker på om hun overhovedet kunne lide rødvin, men så kunne hun i det mindste se om hun kunne lide den. Med en rolig hånd satte han flasken tilbage på bordet og lænede sig tilbage i sofaen. Det var på det tidspunkt Abraxas mærkede hendes krop tæt op ad sig, og han smilede svagt mens han tog en tår af vinen. Hendes hånd overraskede ham dog en del, men han bevægede sig ikke væk fra hende, men lagde derimod en hånd på hendes kind. Hvor var hun smuk og nu ønskede hun at han blev natten over? Det var svært for ham at sætte sig helt ind i hvad der foregik i hendes hoved, men hendes berøring gjorde ham glad og afslappet.

”En hel nat med en gudinde som Dem?” hviskede han mens han holdt hendes kind i sin ene hånd og et glas rødvin i det andet. Skulle han blive, og kunne han styre sig? Hun havde jo teknisk set ret i at det var ved at blive sent, og hun havde trods alt ikke nævnt noget om at de skulle sove i samme rum, så han nikkede som tak for tilbuddet. Der var en smule hjem herfra, og han ønskede ikke at rende ind i gamle venner – eller fjender for den sags skyld.

Hun betragtede ham mens han smagt på vinen, hun vidste at der var en god vin, da hun selv drak rødvin. "Jeg håber at den her falder i bedre jord end whiskyen gjorde," sagde hun med et svag og blidt grin. Hun mente det selvfølgelig godt og smilte mere da han hældte et glas op til sig selv. Hun nåede dog ikke at svarer ham før han havde hældte et glas op tl hende. Hun vidste at hun kun skulle drikke det glas eller et mere, og så holde for en sikkerheds skyld, hendes krop reagere meget på rødvin. "Tak," sagde hun med en charmende undertone og tog i mod glasset. Hun drak en lille tår af det og havde det nydende smil over læberne, den var god.
Hun bevægede svagt sin kind mod hans hånd, mens hun betragtede ham smilende. Hun elskede at være sammen med ham selvom hun ikke rigtig kendt ham. Men hun ville med tiden komme til at kende, så det skulle jo nok gå. De skulle jo nok mødes igen, og hvis det stod til hende skulle det være en form date - måske ud og spise eller noget i den stil, måske i teateret igen, det ville hun bestemt ikke havde noget imod. Hun håbede at han ville tage hende med til teateret noget mere hvis de fandt sammen, det kunne være virkelig hyggeligt og rar.
"Ja, en hel nat med mig," sagde hun smilende og en charmende tone. "Jeg vil elske hvis du ville blive natten over." Hendes tone var forførende med også sød på samme tid. Hun betragtede ham blidt og lyste op da han nikkede ja til at blive ved hende. Han måtte så selv få lov til at bestemme om han ville sove ved hende, selvom det var det hun selv ville have. Hun bed sig svagt i læben, før hun lænede sig ind til ham og plantede et kys på hans læber.

Abraxas smilede ved hendes reaktion på vinen og tog en tår mere før han stillede glasset fra sig på bordet. Han havde allerede tømt glasset, men virkede ikke påvirket på nogen måde. Skulle hun virkelig torturere ham hele natten med hendes små bevægelser og hendes charmerende væremåde? Da hun bevægede sin kind i hans hånd kunne han ikke lade være med at smile igen – hvem i alverden havde dog skabt en sådan charmerende dæmon, at hun kunne forføre en djævel på denne måde? Han ville så gerne vide mere om hende og da hun nævnte at hun ville elske at have ham en helt nat kunne han ikke lade være med at le. Dog blev latteren kort da hendes læber ramte hans. Blidt tog han fat om hendes ansigt og kyssede igen – hvilken befrielse! Hans læber kolliderede et par gange med hendes før han fik sig selv under kontrol igen og trak sig lidt tilbage. Hun vidste jo endnu ikke hvad han var, og var hun villig til at gå længere?

”Deres kys får min krop til at skælve” hviskede han blidt. Han snakkede som en ren digter og sådan som de sad der og så på hinanden kunne han høre hendes hjerte slå hurtigt. Hun virkede frisk, ja nærmest klar på det meste, og det gjorde at Abraxas nok snart måtte give ind for sine lyster. Hendes krop så så vidunderlig lokkende ud og han fik lyst til at opleve alt af den, men vidste at det måske ville ødelægge denne aften.

"Så jeg antager at den er god," sagde hun smilende til ham og tog flasken og hældte op til ham igen. Hun havde regnet lidt ud at han ikke blev så påvirket af alkohol, men ellers kunne han også sige nej til at få mere efter glasset. Hun tog en tår mere af sit og stillede det på bordet, for bedre at kunne vende sin opmærksomhed mod ham. Hun kunne godt mærke at jo længere de sad og betragtede hinanden og rør blidt og uskyld ved hinanden, ville hun have mere af ham.
Hun slap modvilligt hans læber da han trak sig en smule tilbage igen, hun havde allermest lyst til bare at forsætte og se hvor det tog hende. Hun var mere end villig til at gør det med ham, der var ingen tvivl om det. Hendes øjne måtte også være en smule lilla sammen med det brune, hendes øjne kunne være en regnbue nogle gange. Hun smilte stort over det hans sagde, hun havde dog ikke regnet med det. Han snakkede om noget der var blevet tage ud fra en bog, og hun elskede det. Hun lænede sig ind til hans øre, og nussede blidt hans knæ med fingrene. "You are setting my body on fire," hviskede hun forførende i øret, hun nappede ham blidt i øret og smilte for sig selv. Hun trak sig kun en smule væk, så hun kunne så hun kunne se hans ansigt. Hun var spændt på hans reaktion, hun vidste ikke helt hvordan han ville reagere på den måde hun havde sagt det og nappede ham. Men hun fortalt ham bare sandheden, hun behøvede et eller andet ikke at vide hvad han var, før hun gik lysten til ham.

Eleanors øjenfarve fik ham til at le stille. Han var begyndt at se et mønster i hvordan hendes krop reagerede, og det fik ham til at undre sig over hvorledes hun ville reagere hvis han rørte hendes lår. Med en forsigtig, men sensuel hånd lagde han sin hånd på hendes lår, ikke for tæt på hendes skød, men heller ikke for langt væk. Med en finger studerede han hendes lår og kørte blidt et par fingre op og ned et par gange. Hans berøring var let, forsigtig og tilbageholdende. Hendes hvisken fik ham igen til at le og undrede hvor længe siden han sidst havde været i så godt humør. Hendes nappende læber mod hans øre fik et smil frem på hans læber – han havde det fint med at hun prøvede grænser af, for der var ingen for ham. Hvad skulle en djævel nogensinde med grænser, når hele verdenen var åben for dem?

”Må jeg spørge Dem om noget” hviskede han blidt tilbage til hende. Han var så fascineret af hendes krop at det ikke gik op for ham at han havde bevæget sig tættere hendes skød. Da det gik op for ham hvor tæt han var, kørte han roligt hånden længere ned af hendes lår. Han vendte sit blik mod hendes øjne og så nærmest tryllebundet på hende.

”Hvad ønsker De med dette?” spurgte han blidt. Han ville vide om han skulle fortsætte, eller om de skulle gå hvert til sit. Om hun ønskede at have et såkaldt forhold med ham – men var han i stand til det efter så mange år alene? Han skød denne tanke til side og så på hende.

Hun lagde hovedet på skrå af hans svage latter, hun var klar over hvorfor. Hendes øjnene måtte skifte noget farve efterhånden, hun hadede det. Hvis man bare var lidt opmærksom på hende, kunne man hurtigt regne flere af farver den ud, den tydeligst var lilla. Hun betragtede ham med et charmende smil, mon hun var på vej ind over hans høflig og normer? Hun var helt vild med den side af ham, men det kunne også blive en smule for mærkelig at han blev ved med at tiltale hende Dem og De lige nu, de sad jo op af hinanden i hendes stuen.
Hun mærkede hans hånd og sank en klump i halsen, hun betragtede ham og bed sig i læben. Hendes øjne blev mere lilla i stedet for den brune farve. Hun var tryllebundet af ham, helt væk i ham. Hun havde aldrig følt sådan, hun følte ikke at hun behøvede at holde en facade op for ham omkring tingene. "Ja, da," sagde hun med et små hæst stemme, hun havde lige været helt væk der på grund af hans berørning som forsatte længere op af hendes lår end hun lige havde forstilte sig at han ville gør, men hun havde intet i mod det. Hun lo svagt, da han rykkede hånd væk fra hendes skød, det var sødt og charmende på samme tid.
Hvad hun ville? Det var nok det spørgsmål hun ikke havde forventet i aften, hun vidste at det var i forhold til dem. Men hvordan skulle hun sætte ord på hendes begær og den måde hun var tyllebundet af ham og at startede noget i hende, hun ikke anede var der? How to put words on that? Hendes hånd bevægede sig op til hans kind, mens hendes anden hånd lod på hans knæ stadig. "Hvad jeg vil? Lige nu? Lige nu vil jeg bare gerne mærke mere af dig, helt på." Hendes stemme var forførende og sødt, hun bevægede hånd på knæ til hans lår og nussede blidt. "Men efter det, så vil jeg bruge resten af natten og dagen i morgen på at lærer dig bedre at kende, bare bruge min tid med dig," sagde hun kærligt og kiggede ham i øjnene i mens. Hendes øjne var næsten helt lilla og en smule lyserød hvis man kiggede godt efter. "På hvis du tænker længere frem ind til de næste dage, og når vi har lært hinanden at kende mere, vil det være mig en ære at blive din. Jeg kunne godt forestille mig at vi kunne være sammen for real," sagde hun med en kærlig undertone og bed sig let i læben.

Abraxas studerede hende mens hendes øjenfarve skiftede. Han kunne ligefrem forestille sig hvad den lilla farve betød, men valgte ikke at kommentere yderligere på det. Hun virkede så kælen, så tæt som de sad, og da han mærkede hendes hånd på hans lår fik det et smil frem på hans læber. Han havde sådan lyst til hende, og ved hendes ord kunne han fornemme at hun klart ville have ham. Hendes berøring gjorde ham rolig, og han følte at alle hans tanker – alt han kendte til – forsvandt. Han så på hende mens hun forførende udtalte ordene om at hun ville mærke ham, og Abraxas mærkede sin krop give mere og mere ind til lysten. Hendes ønske om at lære ham at kende generede ham ikke det mindste. Tværtimod! Han ønskede at vide alt om hende og tilbringe dagene med hende med at lære alt om hende.

”Stil mig spørgsmål.. For hvert spørgsmål jeg skal svare får De et kys” hviskede han blidt til hende. Hendes ønske om en dag at danne par fik et smil på hans læber. For nu skulle de lære hinanden at kende, og Abraxas ville have at hun intet holdte igen for ham.

Hun betragtede ham smilende, og ventede på hans reaktion på hendes ønsker og lyster til ham. Hun var heæ klar på hvad hun selv ønskede og havde lyst til, spørgsmålet var nu bare om han ville det samme. Hun kunne godt leve med at han ikke helt brændt for hende i sengen endnu, men hun håbede - plus hans hånd på hendes lår sagde det samme. Hun betragtede det han sagde, hun havde forventet noget mere i form af et eller andet. Men i stedet for kom ham op med en ret så uskyldig leg til dem, hun bed sig læben.
"Det er jo kun mig som får noget ud af det, udover kysset selvfølgelig. Du lærer ikke mig at kende, ud over min nysgerrighed," sagde hun smilende mens hun overvejede hendes først spørgsmål. Hun skulle have mange hvis hun ville mærke hans læber mod sine mere end to gange denne aften. "hvad siger du til at lave legen her lidt om, vi skrifter til at spørger, og den som svarer får en belønning af dem anden i form af berøring - som kys og kram, og nussen på ryggen?" spurgte hun smilende og lagde hovedet let på skrå. Det sidst lød helt uskyldig, men det var ikke sådan tænkt, hun kunne bare ikke få sig selv til at lyde så lysten. Hun regnede dog med at han fangede hendes hentydningen, hun lavede cirkle bevægelser på hans lår mens hun betragtede ham med et smil.

Abraxas så på hendes hånd der bevægede sig over hans lår og han smilede svagt. Hvor var hun dejlig at se på, og hvor ville han ønske at han kunne være mere dyrisk når de nu sad så tæt op af hinanden. Han tog sit fulde vinglas og drak af den med en rolig hånd. Han lyttede til hendes forslag til en ændring af legen og nikkede roligt. Han ville hellere end gerne stille hende spørgsmål, og at hun villigt gik med til legen gjorde det blot bedre. Hendes uskyldige tone narrede dog ikke Abraxas, og han kunne klar høre lysten bag hendes uskyldige ydre.

”Hvad med at jeg starter så?” sagde han roligt og rykkede en smule længere væk fra hende. Det var ikke fordi han ville længere væk fra hende, men det var trods alt en leg der skulle bringe dem tættere. Han nød at se hende i øjnene trods alt, og hvordan de skiftede farve når han sagte og gjorde forskellige ting. Han så rundt i lokalet mens han overvejede hans første spørgsmål, og han så kort ud af vinduet før han igen vendte sit blik mod Eleanor og havde et spørgsmål klar til hende.

”Hvilken del af dette liv kan De bedst lide?” spurgte han med et smil. Det var ikke ligefrem et grænseoverskridende spørgsmål, men han fandt det sjovere at finde vejen til de mere private sider af hende gennem normale spørgsmål.

Eleanor betragtede ham smilende mens han drak af vinglasset, hun noteret at vin var mere ham. Hun havde ikke tænkt over at det måske skiftede fra hvilket tidspunkt det var på dagen, whiskyen kunne måske bruge til om tidlig aften uden en kvinde ved han side. Hun smilte over at han nikkede, let the games begin. hun havde ikke uskyldige tanker om danne nat, hun havde nogle planer med ham, og udfra hvad hun vidste og kunne mærke på ham, ville han gerne være med.
Hun lagde hovedet lidt på skrå over han trak sig væk, men selvfølgelig skulle de jo kun rør ved den anden vis person svarede på spørgsmål, så det var okay. "det du bare må vide kunne du altid starte med?" Det var altid en god starte, der var jo ingen som vidste hvor lang tid deres leg ville gå før de var over hinanden.
Hun hvad ikke forventet dette spørgsmål af ham, hvilket dele af hendes liv kunne hun bedste lide? "Hmm.... Jeg vil nok sige min frihed. Jeg har fri til at gør alle de ting jeg gerne vil," sagde hun let med et charme smil. Hun kunne blive en masse ting hvis du gad at læse, der var ingen som sagde stop til hende længere. Nu skulle han gør noget ved hende, medmindre han ville spørger mere ind til det.

"Min tur, det her lyder måske dum... Men, hvad er du egentlig? Jeg har engang et gæt," sagde hun blidt og bed sig i læben. Nok var betød det ikke noget hvad han var, men det var vel stadig vigtig at vide hvis hun skulle date ham.

Abraxas tog endnu en tår af vinen og lyttede til hendes svar. Hendes frihed, og alligevel ville hun i nær fremtid gerne binde sig til ham? Han kunne ikke lade være med at smile. Det var ikke fordi han ikke forstod sig på nutiden, han holdt blot mere af de gamle traditioner, og med et blid finger rørte han ved hendes bløde læber. Hans fingre legede let med hendes læber og strøg hen over dem mens han overvejede sit svar. Skulle han bare sige ligeud hvad han var? Det var vel hvad der var det bedste.

”Jeg er søn af Lucifer. Jeg er søn af Belial” sagde han og studerede roligt hendes reaktion. Han vidste ikke hvad han forventede? Et skrig, eller en større tilbageholdenhed, men uanset hvad det var, så var hendes reaktion fuldkommen modsat hans forventninger.

”Hvad er den bedste følelse De nogensinde har følt?” spurgte han med et smil og så på hende med sine mørke øjne.

Eleanor lukkede blidt øjnene og nødt hans berørning, den var så blød. Hun kunne ikke forstå hvordan hans berørningerne kunne påvirke hendes så meget, der var jo bare sådan en lille ting, men på samme tid satte det bare mere i gang. Det satte en lyst igang til at mærke hans læber og krop mere mod sig, hun havde mest lyst til at han tog fat i hende og kyssede hende hårdt, men det måtte vel vente. De var jo lige i gang med deres uskyldige leg, eller den ville nok ikke blive ved med at være uskyldig - hun havde i hverfald ikke planer om at holde sine fingre væk fra ham.
"Søn af Lucifer og søn af Belial?" mumlede hun svagt for sig selv for at kunne huske hvor hun havde hørt det før, der var djævler, så han var djævl? "Så det du siger er du er djævl?" spurgte hun smilende og lagde hovedet på skrå. Hun kunne ikke se noget galt i det, men hun havde ikke tænkt over det før han sagde det. Hun bed sig i læben og overvejede hvad hun skulle gør ved ham. Hun lod en hånd glide hen på hans kind og nussede ham svagt, mens hun lænede sig ind til ham og plantede et svagt og blidt kys på hans læber. Hun trak sig og blinkede let til ham.
"Den bedste følelse?" Det var vel glæde? Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svar på det, hun kendte ikke helt svaret selv. Hun rynkede let på panden og overvejede det, mens hun drak en tår af vinen. "Ehm.. Jeg.... Jeg tænker at det nok måtte kærlighed/glæde," sagde hun lettere forvirret over sig selv, hun vidste ikke helt om det dækkede et svar. Eller nok mere følelsen af at blive elsket.
"Hvor lang tid har du været inde på teateret?" spurgte hun med et smil, det kunne jo være han havde været der i lang tid. Måske længere end hun havde levet.

Abraxas forelskede sig helt i den måde hvor hun mærkede hans finger køre over hendes læber. Hun var næsten som en kælen kat, og han smilede ved at se hvordan hun lystede efter ham – han ville dog køre denne leg lidt endnu. Han kunne ikke lade være med at kigge på hvordan hendes hår faldt ned over hendes skulder og nåede til omkring hendes bryst. Hun var smuk, og skabt med klare finesser, det kunne man se. Han nikkede ved hendes undrende spørgsmål, men han kunne nu ikke lide at kalde sig selv djævel. Det havde sådanne negative konnotationer som han helst forsøgte at undgå. Derimod brugte han navnene på kronprinserne som havde skabt ham, og havde man den mindste smule kendskab, så vidste man også hvorfor han var så køn.

Hendes blide og hurtige kys fik ham endnu engang til at mærke sin dyriske lyst. Disse urgamle instinkter der vækkedes hver gang deres læber kolliderede og det lød som sød musik i hans ører. Måske var han en smule dramatisk, men han holdt virkelig af det øjeblik det tog fra hendes hånd ramte hans kind, til deres læber mødtes. Der var en form for sikkerhed i denne lille periode hvor de bare så på hinanden, og han følte sig mere afslappet når hun så sådan på ham. Hendes blik var længselsfuld og rolig på samme tid, og til tider følte han hvordan hans krop gav sig. Den hungrede nærmest efter hendes kødelige krop, så meget at Abraxas næsten var overbevist om at han ville begynde at knirke som en gammel dør. Da deres kys, på et splitsekund var overstået lyttede han til hendes spørgsmål.

”Jeg har været på teateret i godt og vel et år nu” sagde han roligt. Det var ikke et udfordrende spørgsmål, men han nød hvordan hun tog notits af de små detaljer. Han lænede sig frem og kyssede hende længselsfuldt på hendes hals. Hans læber var faste, men rolige, da de rørte hendes bløde hud. Han mente ikke det var betydeligt at uddybe det spørgsmål, det var ret så kort og kontant. Forsigtigt lænede han sig væk fra hende igen og overvejede endnu et spørgsmål.

”Hvem var Deres kæreste før De mødte mig?” hviskede han blidt. Han var nysgerrig, for han var sikker på at mænd måtte være vilde med hende. Hun var smuk og klog, og havde sådanne fine træk at hun var nødt til at tiltrække en eller anden form for opmærksomhed.