Sharpened Wings? (Danayela)

Da hun sagde de ord, holdt han roligt ind til siden og så på hende med en ganske særlig glød i øjet. Stille lænede han sig ind og gav et langt og meget blidt kys. "Jeg elsker også dig Dana.... Og det kan ingen ændre på...."
Efter endnu et kys begyndte han at køre mod slottet endnu en gang. "Den kjole er også helt fin til dig, du vil se smuk ud som altid. Måske kan vi tage ud og købe tøj en dag? Jeg skal selvfølgelig nok hjælpe dig så godt jeg kan"
Da de så nåede slottet igen, parkerede han henne ved staldbygningen og hjalp hende ud. Roligt lagde han armen om taljen på hende og gik ind for at se på selve staldbygningen. Den var rigtig flot og stor, bare tom. "Hvis jeg nu læsser af, så kan du dirigere hvor det er nemmest at have tingene? Du har væsentlig bedre forstand på det end mig. Det er da dejligt det her er det ikke?"
Han hyggede sig rigtig med at lave den her slags sammen med hende også fordi det var endnu en måde hvorpå de var sammen. Og så var det skønt at se hende når det nu var omkring dyr

Dana så smilende på ham da han holdt ind til siden. Det virkede som om at han var ligeså glad for deres følelser for hinanden, som hun var det. De blå øjne hvilede kærligt på am, inden hun lænede sig hen og gengælde hans blide kys, ømt. Forsigtigt strøg hun hans arm, inden hun satte sig tilbage.
Det havde været sjovt at kigge på tilbehør til hesten, nu var spørgsmålet bare om hesten kunne li det. Især hvis det var en vild hest, så kunne der godt komme problemer ud af det. Men det måtte de jo tage til den tid, andet var der ikke rigtigt for.
Da de nåede frem til slottet sted hun ud sammen med ham og fulgte med hen til stalden. Den var virkelig stor og flot. Kunne godt li at se at boksene ikke var sådan nogle bittesmå nogle. Der var godt med plads heldigvis. "Du troede da vel ikke du ville få lov at bære ind selv" hun blinkede til ham. Sammen med ham gik hun igang med at bære ind. Viste ham hvor tingene skulle stå, af og til stoppede hun dog op for at kysse ham blidt.
Efterhånden som de var færdige, så hun sig omkring. "Jeg tror han bliver glad for det" sagde hun smilende og gik hen til ham.

Han grinede stille af hendes ord inden han kyssede hendes kind og gik i gang med at bære ind sammen med hende. Selvfølgelig tog han det tungeste, imens hun forklarede hvor alting skulle være. Så gav det også mening for ham når hun forklarede hvorfor alting skulle være der hvor hun sagde. Det gav ham lidt indblik i hvordan tingene burde være i en stald. Indtil nu havde det bare lagt hvor det virkede mest belejligt men ikke nødvendigvis praktisk.
Han lagde armen om hende og gik hen til den boks hun havde forklaret hvor han skulle gå henne.
"Men det bliver en hård opgave.... Så vidt jeg kan forstå så har han tilhørt en dæmon der langsomt gav ham dæmonblod og et rigtig godt stykke tid. Så det kan desværre ikke bare helbredes ud af ham.... Men tror du hvis man tager sig god tid og helbreder en smule af gangen, at han så kan blive en normal hest igen? Det ville jo være det bedste da dæmonblod giver stærke smerter at have i sig"
Så kyssede han hende kærligt og ventede spændt på hvad hun sagde

Danayela så ham i øjnene og smilte lidt. Lod kort hånden glide gennem sit hår, inden hun hjalp ham med de sidste af tingene, og hvor de skulle stå. Det var faktisk ret hyggeligt.. hun kunne godt li at de kunne gå og snakke sammen, planlægge hvor tingene skulle stå og finde ud af hvordan de bedst kunne klare det hele.
Let betragtede hun boksen som de var færdige, og lyttede til hvad han sagde. Det ville med garanti komme til at tage lang tid.. men hun håbede inderligt at hesten ville kunne se hvad de prøvede at gøre for den. Den kunne sikkert mærke at de bare ville hjælpe den.
Stille bed hun sig i læben og sukkede kort. "Hvorfor gør man dog den slags.. det har en hest ikke fortjent.." sagde hun stille og så ned i gulvet. Hun hadede når folk behandlede dyr dårligt, især på den måde som hesten var blevet behandlet. Fordi den jo ikke selv havde haft et valg.
"Jeg håber bare at vi kan hjælpe den på fen bedst mulige måd" sagde hun blidt og hvilede hovedet mod hans skulder.

Som de stod der, dannede han sig et billede inde i hovedet af hvordan det ville blive. Han var sikker på hun nok skulle kunne gøre noget, men det ville blive en hård opgave. Det ville være utrolig svært for hesten at stole på nogen da den dybest set godt var klar over hvad den var blevet udsat for. Og så ville den naturlige reaktion jo være at slå fra sig og nedkæmpe de trudsler den nu så. Men måske ville det hjælpe at hun kunne mærke hvordan den havde det. Og så det faktum at hun kunne snakke med den. Det var en evne Khá altid havde været fascineret af.
Han kiggede dog lidt ned og lød en anelse trist:
"Nej det har den ikke.... Jeg har jo selv gjort meget værre ting... Jeg ved godt det er fortid.... Men når jeg tænker tilbage på de ting jeg har gjort både ved mennesker og dyr.... Ens blod fryser til is....."
Han smilede dog op til hende og kyssede hendes kind inden han sagde: "Men lad os se hvad vi kan gøre for den.... Nu har du jo mest forstand på dyr... Altså hvis jeg laver en lanterne med hellig ild som du kan have her inde? Det er med til at bekæmpe den dæmoniske energi men det brænder jo ikke hesten da den ikke har gjort noget"

Danayela smilte lidt og strøg hans kind, inden hun kyssede ham blidt. "Skat.. det er fortid ikk.. slap af, du skal ikke være bekymret over det, hesten ved ikke hvad du har gjort.. men indtil du kan slappe af om den, skal du ikke komme tæt på.. den vil kunne mærke at du er nervøs" sagde hun kærligt.
Ville ikke have der skete ham noget fordi han var nervøs, og når de i forvejen ville få en stor mundfuld med hesten, var hun nødt til at passe på. Blidt gik hun hen og så på boksen. Virkede tænkende ved hans ord og trak lidt på skuldrene. Det kunne sagtens være en god ide faktisk. "Joh det kunne sagtens være en god ide med lanternen.. bare ikke inde i boksen, hæng den overfor på væggen så den stadig kan se den" sagde hun smilende. Nussede hans arm stille.
At de havde fået gjort klar til hesten var faktisk rigtig skønt.
"Nårh.. det var vidst alt hvad vi kunne gøre min egen.. skal vi gå ind? Så laver jeg mad" sagde hun smilende og blinkede til ham. Elskede at lave mad til ham, for han blev så glad hver gang han smagte det. Næsten som havde det været en ny oplevelse for ham hver gang.

Ovre i hjørnet stod en gammel støbejernslanterne han gjorde rent for støv og åbnede. Så kom der en lille kugle af den hellige ild frem over hans hånd og svævede langsomt ind i lanternen hvorefter han lukkede den. Med det samme lyste den lidt mere men med et behageligt lys de også kunne mærke en salig varme fra. Så hængte han den op hvor hun sagde den skulle hænge og blev ligeledes enig med hende at det nok var bedst den hang der. Inde i boksen ville have været for voldsomt for hesten når den nu havde fået den behandling den havde.

Da hun så nævnte at gå ind og lave mad, blev han helt spændt og kyssede hende kærligt.
"Jo tak meget gerne! Hvad havde du tænkt dig at lave? Der er bare så mange spændende ting!" Så gik han begejstret ind sammen med hende til køkkenet og fandt de ting frem hun sagde hun skulle bruge. Nok var han ikke så god til at lave mad, men han ville rigtig gerne lære det. Når det så også var sammen med hende blev det kun endnu mere fantastisk