my blod is my blod!.. not yours! (will) XXX

Harry sad op af sengegavlen efter han var kommet. Han var yderst forpustet, og sad lidt og kom mere til sig selv. Det var som om den enorme rus allerede var forsvundet. Nærmest som hvis den var røget med ud da han kom.
Hun vende blikket mod Will da han kom over til ham. Han skulle lige til at trække hånden til sig da Will begynde at slikke Hans sæd af. Han betragtede Will lidt tænkende, Han var virkelig anderledes end tidligere. Ikke at det gjorde noget, men var det virkelig Harry der var skyld i det, eller havde det bare været en facade som Will havde sat op?
Han lænede sig frem, og kyssede Will mod panden.

Han så på ham da han nævnte et bad, og nikkede. Han rejste sig fra sengen og gik mod. For en gang skyld fik han mulighed for at se sig om. Will boede virkelig smukt. Det var virkelig noget andet end det varehus hvor han og hans venner holde til.
Han gik ud i badeværelset til Will. Han tog det ene glas, og tog en tår. Han satte sig på Kanten af badeværelset. Han kunne ikke lade vær med at tænke på hvordan denne aften havde udviklet sig. Hvordan var de overhoved nået her til? det var som om han ikke kunne huske halvdelen af aften, selvom der ikke engang var gået 2 timer.
Hans krop virkede træt, og han kunne også mærke at søvnen sneg sig ind. Selvom han kunne klare op til 3 dage ude søvn, så havde han brugt mange kræfter i dag.

Da der var vand nok i badekaret hoppede Will i og hev Harry efter, han sad i vandet og mærkede efter hvordan varmen gik helt ind i hans knogler.

"Mmmh.. Det her er fantastisk.." Han lænede sig op af kanten af badekaret og lagde en arm op på, hvor han lagde hans hoved imod. Will lukkede hans øjne i noget tid og mærkede hvordan virkningen af Harry's blod forstog sig lidt, han var stadig mæt men den samme rus var der ikke mere.
Han slappede helt af lige nu og blev lidt sig selv igen, dog stadig med det samme lille smil på læberne, men hans krops tempratur faldt meget og hans hud farve blev meget bleg igen.

Will åbnede hans øjne igen, de var den isblå farve igen. Han hoppede over og satte sig ved siden af Harry og kiggede op på ham.
Der var mange bobler i vandet og det hele duftede lidt af lavendel. Det havde altid en beroligende virkning.

Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, det var det han altid hadet efter sådan en tur. Will kunne mærke at han ret godt kunne lide Harry, ellers havde han ikke hoppet ud i det på den måde, som han havde gjort, men han vidste bare ikke hvordan Harry hadet det.
Det var tydeligt på Will at han gerne ville sige noget, dog vidste han ikke helt hvad han skulle sige. Han skiftet dog hurtigt det ud som han ville have spurgt om først, med noget andet.

"Har du endelig set hvordan is magi kan være? Du så hvordan jeg fik de mænd til at falde, men har du set det smukke i det?"

Han løftede hans ene hånd op af vandet, derefter åbnede Will hans hånd, en lille hvid snefnug hang i luften, den glitrede svagt. Will sendte den op i luften inde i badeværelset og den eksplodere derefter og sendte en masse små snefnug ned inde i badeværelset, som om det snede.

"Det fede med ismagi er.. At mange ser det og tænker, med det samme at det er skidt og ondt, fordi det er ofte det man forventer af is.. At det ødelægger ting og skaber kun ondt.. Men.. Der er bare de få mennesker der ved at det ikke er sådan.. De kan se det smukke og det.. Vidunderlige i det.." Will kiggede ikke op i sneet men ned i hans egen hånd i stedet, et lille smil spillede på hans læber, imens han snoede en lille enkel og fin snefnug ind imellem hans fingre og rundt om hans hånd.

Harry kunne fornemme at der var noget Will gerne ville sige men det overraskede ham at det skulle være netop dette der så ud til at være så svært at komme ud med.
Han så hvad Will lavede, og betragtede det. Det var smukt, Harry havde altid været vid med snevejr. Men en take kom op i hans hoved. Selvom is var så stærkt, så var det samtidig skrøbeligt og let at ødelægge. Han skævede ned ned mod Will. Det var det samme med ham. Han kunne være utrolig stærk... men inderst inde var han præcis som sine snefnug, smukke.... men så ufattelig nemme at ødelægge.

Harry lænnede hovedet lidt tilbage, og betragtede blot sne'en og slappede af. Han kunne mærke hvordan det varme vand fik trætheden ti at slå til. Han så mod et ur der hang på væggen. "Der er kun 10 min til solen står op... Måske skulle vi snart komme i seng" sagde han blot roligt, mens han havde hovedet langt tilbage, og han betragtede de mange snefnug der dallede ned.
Et enkelt ramte hans kind, han mærkede hvordan det iskolde fnug smeltede på hans kind og nærmere blev til noget der mindede om en tåre på hans kind. Han lukkede bare øjnene, og nød de mange små og iskolde prik der kom når fnugene landede på den del af hans krop der ikke var under vandet.

Will vidste at solen snart ståede op, kan kunne godt være oppe når den var oppe, siden hele huset var udstyret med tunge gardiner som holde solen ude. Dog på trods af hans alder, så ville selv en lille solstråle sætte ild i ham.

"Ja, lad os det, jeg er rimelig træt." Will hoppede op af badekaret og sneet stoppede. Han fandt to håndklæder, gav Harry den ene og tørrede sig selv hurtigt af. Han var rimelig træt allerede kunne han mærke.

Da de begge lå inde i sengen igen, lå han lidt og tænkte hele aftenen igennem, der var sket en masse. Dagen efter skulle han ind til byen igen for at give nogle sange til en forhandler, som han havde skrevet.
Forhandleren havde mange dyre ting, så Will kunne ikke lade vær med at tænke på om han var blevet røvet igen. Der var den her bande som ofte kom ind og tog en masse af hans ting, hvilket Will slet ikke kunne forstå, for forhandleren var så sød og venlig.
Men Will ville derfor nemt kunne køre Harry hjem igen, hvis han ville.

"Go'morgen Harry." Hviskede han med et smil og lagde sig tæt op af ham, for at stjæle lidt varme, dog vidste han ikke om han kunne tillade sig at putte så meget. Will vidste stadig ikke om Harry bare betragtede ham som et sjovt on night stand eller om dette ville udvikle sig til noget.

Harry fulgte med op af badet, og tørrede sig. Han fulgte med ind i soveværelset igen, men stoppede lidt op og kiggede på sengen, og betragtede hvordan Will lagde sig i sengen. Han havde faktisk en smule svært ved at tro at han virkelig skulle sove i den der seng. Normalt lå han på en slidt og hullet madras, med et laset tæppe over sig.
Og ikke nok med at han skulle sove i en fantastisk seng, han skulle også sove sammen med en, og lige netop det var han faktisk lidt nervøs over! Han havde aldrig sovet samme med nogle... eller jo Josh men det var på en helt anden måde. det var mere sådan en "flyt dig lige lidt du fylder det hele dit kvaj" Og Han havde aldrig ligget i ske med Josh, så havde han nok fået en på hovedet.

Harry gik over til sengen, og lagde sig selv op i den, og ind under dynen, og pludselig mærkede han hvor fantastisk blød og rar den var. Noget han ikke havde lagt mærke til tidligere. Han mærkede hvordan hans øjne var ved at synke i. Han mærkede hvordan Will puttede sig ind til ham, et lille smil bredte sig på hans læber. Han lage armen om will, og sit hage lod han hvile på Will's hoved.
det var faktisk en utrolig rar følelse. Han hørte hvad will sagde og smilede bare "Go' morgen Will"sagde han lavt mens han allerede var ved at synke hen i søvn.



Efter godt 5 timers søvn, vågende Harry. Han glippede et par gange med øjnene, og skulle lige komme i tanke om hvor han var. Men det gik hurtigt op for ham da han så Will der stadig lå op af ham. Et lille smil bredte sig på hans læber.
Han lå lidt i sengen, men blev enig med sig selv at han heller måtte stå op. Han ville alligevel ikke komme til at falde i søvn igen. Og drengene var nok også helt ude af den over at deres leder ikke var kommet hjem.

Han rykkede sig lige så stille så Will ikke vågnede, og stod så ud af sengen. Han fandt sine underbukser og bukser, og fik dem på. Han så kort tilbage på Will med et smil, men gik så ud af soveværelset og ned i stuen hvor han fandt sin jakke. Han tog den på, og havde bare bar mave under. Han gik mod døren for at tage tilbage til drengene det var nok bedst så de ikke gik helt i panik

Will sov i lang tid, helt ind til solen gik i igen, sådan gjorde alle vampyrer, det var en indlagt tilstand de havde, for ikke at pludselig vågne og gå ud midt om eftermiddagen og brænde op. Så da han vågnede var han alene i sengen. Han rullede rundt og gryntede udtilfreds. Han mærkede efter der hvor Harry havde lagt før og madrassen var kold.
Will sprang panikslagen op fra sengen og kiggede rundt, Harry's tøj var væk..

"VLAHDIMIR!!!!!" brølede Will igennem huset, da smækkede hans døre op og brølede højere. Hans personale var også van til at Will sov så lang tid, så derfor var de aldrig i huset om dagen, det var kun hans chauffør/kok/gartner som gik rundt i haven nogen gang om dagen mest fordi det var nemmere der.
Så den meget forvirrede butler kom løbende med en morgenkåbe til Will, som han fik på. Will var vred fordi han ikke havde forventet at Harry var væk om aften, mest fordi han faktisk havde lovet at være der indtil.. Nej vent.. Will havde faktisk sagt at han var Harry's indtil solen gik ned.. Og det var 20 minuter siden..

På en måde var Will pludselig lidt sig selv igen. Han sad i hans normale lænestol og nød et glas vin. Han tænkte at han sikkert ville møde ham igen, mest fordi at Will var så mange steder rundt i byen.
Han kiggede på klokken, der var klokken 12 han havde en aftale med forhandleren o der var cirka 1,5 time til nu.
Han rejste sig, og gik tilbage til hans værelse efter noget tøj. Han var endelig kølet ned igen. Han var blevet så vred, fordi det mest var et chok for ham at vågne op alene igen.

Will fandt en sort skjorte, mørke bukser, hans fine sko og en sort lækker jakke som han havde helt glemt at han faktisk havde. Normalt gik han aldrig i dette, men når han skulle mødes med denne forhandler, som lå i et farligt område, så var det bedst sådan her, for ikke at få for meget opmærksomhed på sig selv.
Han gik derefter ud af hoveddøren og ind i bilen hvor hans chauffør ventede, og de kørte imod det lidt snusede område hvor hans forhandler var.
Denne mand havde mange fine og sjældne ting, som ikke altid var kommet helt rigtigt i hans hænder. Han var god til at sælge mange af Will's sange og en god kunde til ham, dog stolede Will ikke altid på ham, bare Will fik hans penge så var han glad.

Da Harry var kommet tilbage til drengene havde de været helt ude af den, og var helt oppe og køre over hvor Harry havde været og om han var okay. Harry forklarede for drengene at han havde mødt en som han havde sovet hos, hvilket virkelig kom bag på de da Harry ellers aldrig gjorde den slags. Det meste af dagen brugte de i byen, hvor de fleste af drengene rende rundt og stjal punge og sådan fra folk. Harry der imod sad og spillede på sin Guitar og sang for penge.

Senere på aften var han taget tilbage til Pakhuset hvor Josh sov. Joah var vampyr, og meget ung. Han vidste godt at han skulle blive uden for solen, men han havde et beskytter gen over for Harry, derfor var han altid urolig når Harry ikke var i nærheden. Harry og de andre drenge sad bare i pakhuset og talte sammen.

Da solen gik ned, kom Josh ud og sad sammen med dem. Han så lidt på Harry der havde travlt med at fortæller hvordan han mødte Will. "tager du der ud igen?" lød det fra ham.
Harry så på ham og tænkte sig om. Egentlig havde han lyst til at se Will igen. Men..... "Jeg ved det ikke... han.. han er så Støbelig " Josh lagde en hånd på hans skulder "Harry... måske skule du give det en chance?... der er jo ingen der siger at der er mere i det.. Måske det bare var et one night stand for ham." Harry kunne mærke at det skar i hjertet bare Josh sagde det. Hvad hvis det var det, det var?

Efter en meget lang overtagelse, valgte Harry at tage ud til Will. Men da han kom var der ingen hjemme ud over stuepigen, men han fik lov til at vente i stuen. I det samme han kom ind, poppede minderne fra natten før op i hans hoved.
Han gik over til den store taraase dør, og åbnede den. Det var rart med den fiske aftenluft. Harry havde sin guitar med da han havde været ude og spille inden han kom.
Han satte sig og begynde at spille en smule på den, bare for at få tiden til at gå.

https://www.youtube.com/watch?v=f6Cswdm601A

Will havde været ude i noget tid, han fik ordnet det med forhandleren og fik gode penge for det. Heldigvis kom der ikke nogen og havde stjålet fra ham i noget tid. Da han sad i bilen på vej hjem, havde han tænkt på om Harry måske var ude og lave ballade eller om han mon var ved en anden lige nu. Will blev pænt jaloux ved tanken om det.
Bilen kørte ind i hans indkørsel, og holdte foran hans hoveddør. Will gik ud og ind af hoveddøren som hans butler havde holdt for ham.

"Mr. Rosario, velkommen hjem, der er en gæst inde i deres stue, det er den unge mand som var her aftenen før." sagde hans butler.

Will kiggede op på ham, næsten helt i chok. Han sprang videre ind i huset og smækkede døren i stuen op, stormede igennem stuen og ud på terrassen hvor han faktisk havde følt at Harry sad, deres lille bånd var der stadig. Han gik ud og så ham sidde der og spille.
Will.. Var i chok, han havde slet ikke forventet at finde Harry her.

"Harry! Hvad i.. Jeg.. Du.." Han var helt mundlam og vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han rettede på den sorte skjorte og sørgede for at den sad fint nede i bukserne, på en måde blev han helt bevist om sig selv, om det hele sad pænt. Han rettede til sidst lidt på læderjakke og kiggede lidt nervøst op på Harry. Dog var Will's kolde ydre kommet igen, på grund af afstanden til Harry, men den var ved at tø op igen.

"Du kom tilbage?.. Savnede du mig?" Han lænede sig op af hegnet på terrassen og krydsede hans arme over brystkassen imens et let smil poppede op på hans læber.

Harry havde siddet i sine egne tanker og spillet. Det var nok derfor han hverken havde hørt bilen eller at Will var kommet. dog havde han haft en underlig følelse af at Will snart kom hjem. Det var nok på grund af blodet, men det var jo ikke noget Harry havde tænkt over.
Han sad blot og spille da han pludselig mærkede nogle være tæt på, og derefter Will's stemme. Han vende sig rundt og så på ham, han så hvor panisk will blev. Var det forkert af ham at han var kommet? Hans blik sank lidt, og han så bare ned på sin guitar.
Da vil virkede temmelig selvsikker lige nu, gik Harry ud fra at han havde fået sin kolde personlighed igen. Han vende blikket mod haven da Will spurgte om han havde savnet ham "Jeg har aldrig savnet nogle før... så det ved jeg ikke" Sagde han bare lavmælet. Han rejste sig op fra jorden. Han gik ind mod stuen igen "Undskyld... det var forkert af mig at komme" brummede han bare. Han var slet ikke den samme selvsikre og rapkæftede fyr fra aftens før. Han virkede som om han spekulerende på 10.000 ting. Måske havde han håbet på at når han så Will så ville alt tvivl og alle bekymringer forsvinde. Men han havde blot fået nogle flere.

Will blev helt mundlam, det var som om de havde byttet personlighed. Vreden fra tidligere på aftenen kom brøllende tilbage. Nu måtte Harry lige tage sig sammen og beslutte om hvad han ville. Først forlader han inden Will overhovedet kunne overveje at vågne, så kommer han tilbage og nu vil han gå igen?!

Med hans hurtighed, stod han foran Harry lige inden han kunne nå at gå ud af stuen. Han kiggede op på ham med meget vrede øjne.

"Så.. Nu må du lige bestemme dig.. Vil du forlade mig eller rendt faktisk blive og høre hvad jeg har at sige?" Will havde faktisk tænkt sig at invitere Harry ud, men det kunne han ikke få lov til hvis Harry bare ville gå. For nu havde Harry set Will's hjem, og Will ville endelig gerne se hvordan Harry boede.

"Eller nej, lade mig bestemme for dig, det virkede rimelig godt sidste gang." Denne gang ville Will ikke slå Harry ud, når han nu kidnappede ham igen. Han greb i stedet bare Harry's hånd og hev ham afsted. Det var som om Chaufføren vidste hvad han ville, for han holdte allerede ude foran.

"Vlahdimir, jeg kommer ikke hjem imorgen, finder et hotel." Råbte han til butleren da han hev Harry efter sig ud af hoveddøren.
Han åbnede døren og skubbe Harry blidt ind og satte sig tæt ind ved siden af ham på sædet.
Da han lukke døren startede bilen og kørte afsted.

"Du ved hvor jeg vil hen." Sagde han bare til hans chaurffør hvorefter han kiggede på Harry.

"Gætter på at du ikke har fået noget aftensmad." Sagde han og kiggede op på Harry imens hans rettede på hans bælte.

Harry stoppede brat op da Will pludselig stod foran ham. Han kom bare med et suk, han orkede ikke at skulle slås mod Will. Da Will sagde at han måtte tage og bestemme sig, sukkede han lidt "Will jeg...." Mere nåede han ikke at sige før Will afbrød ham, og tak ham afsted. Han prøvede at trække hånden til sig, mens han faktisk prøvede at kæmpe imod. Kors hvor er han stærk når han er vred... Tænkte han mens han virkelig prøvede at komme fri fra Will's grab. Han så noget overrasket ud da han hørte Will sige at han ikke kom hjem og sov. Harry så lidt undrene efter ham. Hvor skulle han så sove?... eller de? for sådan som det så ud, regnede Harry ikke med at han fik lov til at gå.

Da de kom ind i bilen, vende Harry sig mod Will "Will hør nu..." Igen blev han afbrudt af at Harry talte til sin cheffør. Da Han endelig vende opmærksomheden mod Harry så han bare lidt Chokeret på Will. Ville han have ham med ud og spise nu? Han sad lige og troede de var uvenner. "Hvad er det du laver?." Spurgte han lidt forvirret. Han kom med et opgivende suk "Will... jeg tror virkelig ikke det er en god ide... jeg mener.." Harry bed sig i læben. "som sagt har jeg aldrig savnet nogle før!... så jeg ved ikke om det var derfor jeg tog ud til dig.. men..... jeg fik bare pludselig lyst til at se dig igen... men..... Jeg vidste ikke engang om du havde lyst til at se mig igen! Desuden er jeg ikke andet end dårligt selskab... du burde faktisk slet ikke være i nærheden..." Harry ævlede løs. Han havde virkelig meget han gerne ville sige til Will, men også så ting han slet ikke turde fortælle

Will sad og lyttede til hvordan Harry ælvede løs, han trykkede stille op en knap, som gjorde at det lille vindue imellem dem og hans chauffør kørte op.
Da Will var helt sikker på at han ikke kunne se eller høre dem, sprang han pludselig op og endte på Harry's skød, overkævs den. Da rakte frem, greb Harry's kæbe og kyssede ham. Will stønnede blidt da han mærkede de lækre og bløde læber igen. Den is som havde bygget sig op omkring hans hjerte i løbet af dagen tøede op hurtigere end han lige havde regnet med.

Han sad lidt og kyssede de blide læber i noget tid, hvorefter han brød kysset og kiggede på Harry.

"Harry.. Jeg er en fuldvoksen vampyr.. Jeg har været død i over 200 år.. Hvilket faktisk gør mig til en vampyr af rimelig status.. Jeg burde ikke opfører mig sådan her, specielt fordi min ismagi gør at jeg ofte er lige.. Så kold som det.. Det vil jeg være engang imellem, fordi det er sådan jeg er, dog.. Føler jeg mig levende i nærheden af dig, specielt når jeg rør dig.. Og specielt når jeg lige har drukket dit blod.. Jeg har heller aldrig prøvet at savne en person.. Og jeg var faktisk ved at flå hovedet af min butler da jeg vågnede og så at du ikke var der.. Så dette er meget nyt for mig og jeg ved slet ikke hvad jeg føler lige nu.. Disse følelser troede jeg at jeg havde efterladt i min grav.." Han kiggede ned imens hans snakkede og pillede lidt ved Harry's jakke.

Harry så lidt undrende på Will da han pludselig kørte væggen op, men blev ærligtalt overrasket da Will pludselig satte sig ind over Harry, og ikke mindst da han kyssede ham. Han lagde hurtigt alle parader ned, og gengælde kysset. Han lod sin ene hånd glide op og kærtegne Will's kind.
Han så på ham da han begynde at forklare. Han bed sig i læben, og lod blot sine finger glide over Will's kind igen, han havde et næsten undskyldende blik i sine øjne. "Will jeg... jeg kan mærke at jeg holder meget af dig men.... netop derfor burde jeg også holde mig fra dig" Harry lod sin hånd glide lidt ned, så den nussede Will's skulder "Jeg ender bare med at svigte dig.... det gør jeg altid.. og jeg har ikke lyst til at såre dig mere" det var en forsærkelig følelse! På den ene side prøvede han at gøre det han mente var det rette, Og på de anden side, så kunne han ikke få blikket fra Will som han sad der. Han havde allermest lyst til at de vende bilen rundt, og gentog aftes før. Men Han vidste også at hvis han gjorde det, var der ingen vej tilbage.
Han kunne mærke at han havde fået for stærke følelser for Will. Og det var det der skramte ham. For det havde han ikke prøvet før. Han havde aldrig sænket sine arader før. Men blot ved at mærke Will's kys var det som om de alle blev revet ned

Will kiggede på ham med øjne som var ret kolde, han vidste ikke hvordan han skulle reagere, og han vidste slet ikke hvad han skulle sige til det.

"Lad.. Lad mig give dig noget at spise, bare så jeg ved at du har fået noget ordenligt.." Han faldt lidt sammen, det var som om der var noget inde i ham som gik i stykker, var det.. Det som man kaldte et knust hjerte?
Will hoppede over på hans sæde igen, han kiggede ned på hans lange hvide fingre, der sad en masse ringe på, nogen han altid havde på, det var familie ringe, de havde alle sammen familiens våbenskjold på.

Han kiggede op da de kørte ind i byen.

"Når du har spist kan jeg køre dig hjem, så jeg ved at du er kommet hjem i sikkerhed.. Detefter.. Skal jeg nok gøre så du slipper for at se mig igen.." Will vidste slet ikke hvorfor han sagde det her! Han ville bare så gerne flå alt tøjet af Harry og gentage deres leg fra igår, men han vidste ikke hvor han havde Harry.. Så det var derfor det gjorde så ondt!

Harry så blot ned da Will bare nævnte mad. Han kunne mærke en kbude i maven da Will hoppede af, og satte sig i sædet. Han havdr aller mest lyst til at slå sig selv i hovedet. Han kunne virkelig mærke hvordan hele hans mave vende sig på hoved. Hvad skulle han sige, han havde mest lyst til bare at Will skulle gleme hvad han lige hvade sagt, og at de nu bare skulle kaste sig over hinanden. Men på den anden side så mente han også at dette var det rette at gøre.

Han så lidt ud af vinduet. "du skal ikke betale for min mad Willl... Slet ikke nu" sagde han lavmælet, og så kort over på ham. Et suk kom fra ham "Will jeg er ked af det... Men.. Jeg ved at jeg kommer til at skuffe dig, og måske endda såre dig....og det har jeg virkelig ikke lyst til" sagde han med en undskyldende stemme

Will kiggede op på ham med øjne som tydelig vidste hvor kold han følte sig, det var lidt vampyren som overtog.

"Hvordan skulle du kunne skuffe mig? Hvordan skulle du såre mig? Det du gør lige nu, sårer mig mere end noget andet.. Jeg går ikke bare hen og begynder at bekymre mig om hvem som helst.. Jeg har åbnet mig for dig, som jeg ikke gør overfor mange.." Hviskede han med en kold stemme.

Bilen stoppede foran en smuk resturant i midtbyen, chaufføren kom om og åbnede døren for dem og Will greb Harry's hånd, flettede hans fingre ind i hans og hev ham ud. Han ville ikke bare stoppe dette med et brag. Han ville sørge for at Harry havde fået god mad og kom godt hjem, hvis Harry ikke ville se ham mere.
De gik ind i resturanten, og en tjener kom over, det var tydeligt at tjeneren kendte Will.

"Go'aften Hr. Rosario, længe siden! Og du har en ven med kan jeg se, det er da første gang jeg ser det! Will nikkede til ham.

"Bare mit normale bord, tak." Svarede Will. Resturanten så dyr ud, men ikke sådan at det væltede i luksus, det var rolige farver over alt, og med et engelsk tema. Tjeneren fulgte dem ned i bunden af resturanten og ind til et bord, som var lidt væk fra alle de andre, med gardiner som gav privatliv.
Will havde et godt tag i Harry, for han ville ikke risikere at han stak af. Han gav først slip da de stod ved bordet, hvor han selv satte sig ned på en stol.

"Bestil det du har lyst til." Sagde han nu med en lidt blidere stemme, imens han selv bestilte et glas vin.

Harry fik en gigantisk klump i halsen over det Will sagde. Han havde nærmest kvalme. Følelsen af at skuffe ham, bobblede op inden i ham. Harry havfe det på samme måde, han havde aldrig haft det sådan her med en anfen person, og det var alligevel lidt vild når nu han havde gået på jorden i 600 år. Men det skræmte ham også! Hvad hvis han ikke kunne leve op til det? Hvis han ende med at såre Will?

Han så lidt overrasket ned på deres hænder da han mærkede at Will flettede sine finger ind i Harrys. Han kunne mærke at han blev varm inden i, men alligevel gsv han ikke sog selv lov til at nyde det. For hvad ville Will ikke tænke om ham hvis han fandt ud af hvem og hvad han var, og hvorfor han var det? Han havde kunne svigte så vigtigt et fornål... Så hvad skulle stoppe ham fra at svigte et mere?

Han fulgte med Will ibd, og kunne faktisk mærke at han blev lidt genert over at stå i en rasturant og flette finger med en anden mand, det var ikke mange der så venligt på det. Han så lidt undrende på Will da tjeneten sagde at det var første gang at han have en ven med.
Harry fulgte med ned til bordet. En underlig tom følelse ramte ham da Will slap hans hånd. Hvordan var det overhoved muligt at have så mange følelser i kroppen på en gang?  Følelsen af vame og glæde over at se Will igen, følelsen af at have fygteligt meget lyst til vlot at smutte her fra, og fortsætte legen fra i går. . men samtidig også følelsen af skyld og at han var i tvivl, følelsen af at frygte hvad der kunne ske hvis Harry bare valgte at give slip og give efter.

Han satte sig på stolen og så sig om. Han havde aldrig spist sådan et sted før, og følte sig næsten for beskidt og smusset til at sidde her. Han prøvede lidt mislykket at tørre sine hænder af i sine bukser. Han sank lidt ned i stolen, bæsten som om han var bange for at nogle skulle se ham "Will jeg.... Jeg er altså ikke rigtig en type der burde være her.."  mumlede han lidt.

"Tror du ikke jeg er meget ligeglad med det? Jeg er vokset op i en familie som så meget ondt på homosexuelle, så de var ikke tilfreds med mig, da jeg sprang ud som bøsse." Will rejste sig og trak gardinerne for, så ingen ville kunne se ind. Han vidste også at tjeneren var betalt for ikke at kommentere ting.

Han hev et sort lommertørklæde op fra lommen og gav Harry den.

"Her, behold den, har flere hvor de kommer fra." Han smilte lidt og lænede sig tilbage i stolen og kiggede på Harry med øjne som vidste at han spekulerede over noget. Will vidste godt at Harry var engel, kan kunne ligesom smage det på hans blod, dog overvejede han meget, hvor hans vinger var. Men det var der kun et svar på, enten havde han selv hevet dem af, eller også var der en som havde gjort det imod ham.

"Harry, jeg tror ikke der er noget om dig, som ville overraske mig mere.. Du ved lidt om min meget mørke fortid, men jeg lever i troen om.. At alle for en ekstra chance.." Han lagde hovedet på skrå og kiggede på ham med lidt mildere øjne.

Harry så lidt overrasket på ham da han sagde at hans familie ikke havde set godt på at han var bøsse. Han rømmede sig lidt "det var nu ikke lige det jeg mente" sagde han og så ned af sig selv, han hentydet til dey halvneskite og slidte tøj han havde på. Han følte sig pludselig mere fattig og gadedrengs agtig end han nogle sinde havde gjordt, men det var jo også derfor han for det meste undgik disse steder og så selvfølgelig fordi han ikke habde råd til det.

Harry tog sig endelig sammen og fik bestilt noget af spise. Når nu han sad her, og det ikke virkede som om Will havde tænkt sig at lafe ham gå, kunne han jo lige så godt.
Han bestilte en steak det var mange år siden han havde sået sådan en.

Han vende blikket med Will da han sagde at Harry nok ikke kunne overraske ham, hans blik sank lidt. "tro mig... Det er ikke alle der får en chance til" brummede han lidt lavmælet.
Han sad først bare og så ned i bordet. Hvad skulle han sige? Han kunne ikke fortælle Will noget her. Hvis nogme hørte ham kunne han komme i knibe. Og gadinet dækkede ikke for lyden. Efter noget tid, tillod han sit blik, at glide op på Will. Han sad et stykke tid bare og betragtede ham. hvad har du gang i?...han sidder jo lige foran dig....! lød en stemme inde i hans hoved, og der skulle faktisk ikke mere til før han rejste sig fra stolen, og gik om på den anden side af bordet til Will.
Han placerede sine hænder mod Will,s kæber, og vippede hans hoved op mod sig, hvorefter han bukkede sig ig placerede sine læber mod Will's i et blidt men indtenst kys.
At mærke de læver igen slog nærmest alt tvivl ud af ham, de var som forheksede. Hver eneste gang han mærkede dem sænkede alle parader sig med det samme. Han afbød kort kysset, og lod sin pande hvile mod Will's "jeg har ikke lyst til st gøre dig ondt....men..jeg kan heller ikke klare tanken om at skulle holde mig fra dig" hviskede han med en stemme der virkelig fortslte hvor meget han tvivlede på sig selv, men samtidig hvor meget han egentlig havde lyst til st se Will.

Will han betragtet en af de store ringe på hans fingre, han tænkte tilbage på hans menneskeliv, om hvor slemt det havde stået til, i de sidste år han havde levet, og hvordan hans liv havde endt. I hans verden skulle ingen gå igennem det han havde, hverken fattig eller rig.
Han kiggede op da han hørte at Harry rejste sig, han blev noget overrasket da han kom om til ham og da han lænede sig ned og kyssede ham.
Will stønnede næsten blidt imod hans læber, og mærkede hvordan det kilede i hans underliv. Han var ret glad for at det var et kort kys, for han kunne godt mærke at han var ved at blive stiv dernede igen.

"Den eneste måde hvorpå du kan såre mig, er ved at blive væk.." Det havde han længe ville sige. For det var sandheden, Will kunne blive vred og skuffet på Harry, men han følte sig kun knust, lige så snart han nævnte at han ville forlade ham.

Tjeneren kom stille ind og satte Harry's mad på bordet, sammen med en øl til ham og et glas vin til Will, hvorefter han stille gik igen.

Will skubbede blidt Harry tilbage på hans plads, for at han kunne spise. Will kunne godt spise menneske mad, men det havde ingen virkning på ham, han kunne ikke smage den lækre smag som man normalt ville kunne og det mættede ham heller ikke.
Han kiggede lid misundeligt på maden, men trak bare på hans skuldre og drak noget af hans vin.

"Når vi er færdige her, vil jeg meget gerne møde nogen af dine venner og se hvor du bor. Nu har du set mit sted, så er det kun rimeligt at jeg ser dit sted." Sagde han med et kækt blid i hans øjne. På en måde var Will blevet mere selvsikker, end hvad han plejede at være.

Harry sank for wn kort stund blikket da Will nævnte at den eneste måde han kunne Såre Will på var at blive væk. Et kort nok kom fra ham, egentlig havde han jo heller ikke lyst til ay lade Will være. Han havde lyst til at være sammen med ham hele tiden.
Harry rettede sig op da Tjeneren kom med maden, han nikkede som tak, og satte sig over på sin plads.
Han begynde roligt at spise det. Årh.. Det var længe siden han havde fået så god mad!
Han skævede kort op mod Will, og kunne ikke æade vær med at have lidt obdt af ham, her sad Harry og åd en stor lækker steak, og Harry kunne ikke gang få nogdt af den.

Harry var lige ved at kløjes i sin mad da Will sagde at han ville hilse på Harrys venner, og se hvor han boede. "uhm... Men...jeg mener!.. Man kan jo ikke ligefrem kalde det....mit sted.. Og.. Mine venner de er.. Hvad skal man kalde det.. De er slet ikke som dig" Harry kunne godt høre på sig selv, at han allerede havde tapt. Men hvad skulle han sige til drengene?
Han nikkede lidt sammen tykkende "okay.. Jeg skal nok tage dig med der hen.. Men.. Bare så du er forveredt der er ikke meget privat liv hos mig og drengene"

Et bredt smil kom på Will læber, en ting som Harry nok ikke vidste var.. At hvis Harry havde nogle vampyr venner som var yngre end Will, så ville de automatisk adlyde ham, pga af hns rang og omvendt. Der var ikke mange vampyrer de her dage, som blev gamle fordi de netop kunne blive meget magtfulde.

"Jeg ved godt at de nok ikke er som mig.. Men jeg vil stadig gerne møde dem, fordi de er dine venner. Hvis jeg havde nogen, så ville jeg også havde ladet dem møde dig." Will trak blidt på hans skuldre, mest fordi han ikke ville indrømme hvor meget han gerne ville lære mere om Harry. Will vidste næsten intet om ham!

Da Harry var spist færdig, smækkede Will en pengende på bordet og rejste sig. Han tog ikke Harry's hånd denne gang, fordi han kunne mærke hvor meget ubehag Harry havde fået af det sidste gang. Han var jo meget bevist om at Will var rig og han ikke var.

Will fulgte dem begge ud foran hvor hans chauffør allerede holdte. Han rettede kort på hans læder jakke og blev ret glad for hans valg af tøj. Når han gik i det mørke tøj, fremhævede det meget hans blege hud, hans mørke hår og de lyse blå øjne. Han lignede direkte en moderne vampyr! men han så nu også meget mere lækker ud i den stramme skjorte som gik ned i de lidt lavtajlede bukser, med det sorte læder belte.
Will gik først ind i bilen denne gang, mest for at Harry så ville komme først ud, nu hvor de skulle derhen hvor han boede.

Harry nikkede da Will sagde at han gernd ville møde hans venner. I virkeligheden ville han ogaå gerne have at Will mødte dem, men det var nu mere hans venner's opførsel han var bekymret for.
Harry fulgte med ud fra rasturangten. Han tog faktisk sig selv i at blive lidt øv over at Will ikke tog hans hånd denne gang. Men alligevel han var stadig en smule flov over sin status sådan et sted hed. Da de kom ud i bilen, sagde Harry hvor de skulle hen, et sted i industrikvateret.
Harry vende blikket lidt mod Will. "du ser forrasten virkelug godt ud i det der" sagde han med et kækt smil, mens han tog en smule fat i kraven på hans læderjakke.

Harry lænede sig tilbage i sædet "der er lidt kørsel før vi er der." han vende hovedet og så på ham. "er du forrasten sulten?.. Jeg mener, nu har du lige givet mig mad..så jeg kunne jo gøre det samme for dig" sagde han roligt, og lynede sin læderjakke op.

Det skulle Harry ikke sige to gange, for Will var ret sulten, det brændte helt i halsen for ham. Han var ikke glad for at indrømme, at han var blevet meget afhængig af Harry's blod.
Will hoppede blidt over på Harry's skød, dog sad han ikke overkævs denne gang, men sad på det ene ben og havde sine egne ben hen over det andet, så han havde siden til Harry.
Han lænede sig om, lagde den ene arm omkring nakken på Harry og greb blidt fat i hans jakke med den anden. Han bevægede sig op, kyssede blidt hen over hans hud og slikkede ned af halsen, for at finde det rette sted, det kunne nemt forandre sig i løbet af et døgn.

"Du dufter vildt lækkert.." Hviskede han inden hans øjne forandrede sig til de reptil røde og hans tænder voksede ud.

Will bed pludselig ned i hans skulder og stønnede blidt da den tygge, varme og lækre væske piplede ud i hans mund. Han havde ikke bidt i et ret bredt område, siden han ikke ville svine, tænk hvis hans venner så det.. Det ville blive ret grimt.
Han drak i lidt tid, dog ikke ret længe, da Harry ikke skulle blive så påvirket igen.

Da han var færdig slikkede han alle de små blodrester væk og kyssede såret. Will havde lidt blod i mundvigen, dog vidste han det ikke.

"Tak for mad." Smilte han og pustede lidt, siden han var kommet lidt op og køre over den lille rus han havde fået.

Harry smilede bare da Will satte sig på skødet af ham. Han lagde armene om Will, og blottede sin haals så Will kunne komme til. Der kom et lavt suk fra ham da han mærkede Will's fugtige tunge der gled ned af hans hals. Han var faktisk en smule nervøs. I går var han blevet meget opstemt af at Will drak, og det ville være en anelse pinligt hvis han habde stådreng på når han kom over til drengene.
Der kom en grimmasse fra ham da Will bed. Han lagde hovedet lidt tilbage, der kom et lidt tunkt suk fra ham da Will begynde at drikke. Det kunne virke underligt, men det var nærmest en dejlig følelse at Will drak fra ham.

Han kunne sagtens mærke lysten igen, ikke nær så meget som i går, men den var der, eller også var det bare fordi Will sad her på hans skød, og fordi han drak fra ham.
Da Will stoppede og sagde tak gor mad, smilede Harry blot "du er overraskende god til at stoppe dig selv" sagde han roligt.
Harry trak bare Will ind mod sig, så Will sad op af Harry. Hans hjerte bankede lidt hurtigt i brystet på ham.

Efter de havde kørt et stykke tid, og Harry vidste at de nok snart var der, rømmede han sig lidt "uhm Will... Er der en mulighed for at jeg kan logge dig til ay hoppe af... Jeg ville gerne lige... Uhm falde til ro inden vi skal ind" brummede han, og hentydet til at han netop havde fået stådreng af at Will havde siddet på hans skød.