my blod is my blod!.. not yours! (will) XXX

Will drak det hele på samme tid som Harry, det var nu utrolig sjovt at se hvordan Harry blev mere og mere fuld.
Han rystede på hovedet, nej. Han havde ikke noget imod at han røg, det var hans egen beslutning og Will havde ikke noget imod det.
Han holdte nu lidt øje med bordet bag dem, mest fordi han ikke gad noget ballade. Han grinte lidt til Harry da han begyndte at beskylde ham for at snyde. Han kunne ikke lade vær med at skrue charmen mere på, for at se om Harry overhovedet kunne være noget for ham. Will kunne godt lide lidt dominerende typer, dog var der ikke så meget over det ved Harry lige nu. Han var nu mere som en teenager i oprør.

"Ja.. Jeg bliver ikke påvirket af det her. Det rør mig faktisk slet ikke." Han lænede sig ind over bordet og hviskede det til Harry imens han lod hans øjne skifte farve til den orignale, beast farve. En blod rød kulør var over dem nu og hans pupiller var ligesom en kat's. Det var kun i et lille sekund at de så sådan ud, derefter blinkede han og hans øjne var den is kolde farve igen.

Will lænede sig tilbage i stolen, svingede hans ene ben over det andet og et legesygt grin var på hans læber. Han bed kort i hans pegefinger negl og ventede spændt på Harry's reaktion.

Det var bestemt ikke fordi Harry havde regnet med at det hele ville slå så hårdt. Han gjorde virkelig alt for at det skulle lidt til ro.
Men det gjorde bestemt ikke situationen bedre at Will lige pludselig begynde at opføre sig anderledes. Først undere det ham lidt, men da Will lænede sig ind over bordet, og kom helt tæt på, opfangede han hurtigt hvad det var. Will's skiften af sin øjenfarve, overraskede ham først, men der var nu noget ved dem ham ikke helt kunne se væk fra. Will's øjne var smukke normalt, men der var noget mere fascinerende over dem når de var røde.

Der kom et skævt smil fra ham da Will lænede sig tilbage i stolen. Ubevist bed han sig svagt i underlæben. Pludselig tog han fat i sin jakke. "jeg ved ikke med dig, men jeg tænger til noget luft" sagde han med et skævt smil. Han rejste sig og tog jakken på, og stak hænderne i lommerne og så afventende på Will.

Will kiggede nysggerigt op på Harry og nikkede lidt. Han trængte også til at komme ud herfra og sænke muren i hans hoved lidt. Han rejste sig op, greb hans blazer og tog den på.
Han gik forbi Will og hans skulder strøg blidt imod hans da han elegant gik igennem baren og ud i den kolde natte luft.
Han kunne meget bedre lide at være herude, end derinde i den røg befængte larm. Will drejede rundt, stak hans hænder i hans bukse lommer og kiggede på Harry. Han vidste ikke helt hvad fyren ville. Men da de kom ud, kunne Will slappe mere af og han faldt tilbage i hans legesyge men ellers mere kolde rammer.

"Hva så? Blev det lidt for meget med larmen? Eller er det alkoholen?" Spurgte Will med et smørret smil på hans læber. De stod ude foran baren, det larmede stadig derinde fra men ellers var det helt stille og dejlig køligt herude.
Han kunne ikke læse Harry, hvilket var frygtelig træls for ham, for normalt havde han ingen problemer med at læse folks følelser, på grund af hans sjove evne.

Harry bemærkede udmærket hvordan Will strejfede hans skulder. Han vende sig og så lidt efter ham. Han gik efter ham, med hænderne i lommerne. Han lod et sidste blik falde på bordet med de fulde fyre. Heldigvis opførte Harry sig da ikke sådan hån var fuld. Han gik ud, og kunne egentlig ikke lade vær med at stoppe kort op og se på Will som han stod der mod ryggen til. Men Kom dog lidt længer hen mod ham da Will vende sig. Han smilede blot over det han sagde.
Han lænede sig op af musen "Begge dele!... Selv jeg kan få for meget af larm og fulde mennesker... og så skulle jeg bare lige køle ned" sagde han og vende blikket mod Will. "er det ikke super uinteressant at sidde og drikke med en fremmed fyr når man ikke selv kan blive fuld?" spurgte han og tog en joint frem, han skulle lige til at tænde den, men kom i tanke om at det nok ikke var de bedste ide når nu han i forvejen var fuld.

Måske var det alkoholen der talte, men pludselig kunne Harry ikke få tankerne væk fra Will, og han kunne heller ikke lade vær med at kigge på ham. Hans blik sank lidt, han var jo ikke engang sikker på at Will var til den slags. Og om det Harry havde set var virkeligt eller bare noget hans fulde hjerne havde forestillet sig

Will kiggede op på ham og rystede på hovedet, han gik hen og var under en meter foran Harry. Han lagde hovedet til den ene side og bed sig lidt i underlæben.
"Slet ikke.. Det er meget underholdende." Han grinte lavt og gik over ved siden af ham. Han lænede også sin ryg op af muren og stod så hans skulder næsten rørte Harry's.

"Er det tilgengæld ikke meget kedeligt at drikke med en som ikke bliver påvirket af det?" Han kunne næsten forestille sig at Harry's venner blev mindst lige så fuld som ham selv. De havde det sikkert meget sjovere end hvad Harry havde det lige nu med Will her.

Will kunne ikke lade vær med at lade hans tanker løbe lidt, hvordan det ville føltes med Harry's hænder imod hans hud, hvordan hans læber ville føltes og hvordan hans.. Nej, så holdte han! Han rystede på hans hoved og skubbede tankerne væk fra ham. Han skulle ikke stå der og fantasere om en fremmed, det kunne han ikke, specielt fordi vedkommende var lige ved siden af ham.

En kilden i hans hals vækkede ham fra hans tankestrøm. Han var ved at være rimelig sulten, var blev nød til at finde noget snart, ellers ville det ikke blive pænt.

Harry havde stået med lukkede øjne og nyt stilheden da Will var gået hen foran ham. Derfor overraskede det ham også en del da Will pludselig stod foran ham. Han vidste godt at Vampyr var lydløse men alligevel! Han havde SLET ikke hørt ham. Han små grine lidt da Will sagde at det var meget underholdende.
Han kunne mærke et underligt sus gennem kroppen da han lige mærkede Will's skulder strejfe Harrys egen da Will stillede sig ved siden af ham.

Han smilede over Will's spørgsmål. Han stod lidt, men vende sig så om, han satte en hånd på hver side af Will's hals, og støttede sig så mod dem, så han stod lige foran ham, og endda ret tæt på. "Kun fordi det så er umuligt at drikke dig under!" sagde han med et skævt smil.
Det ville være LANGT mere besværligt at charmere sig ind når vedkommende var ædru. Især fordi han stadig var i tvivl om Will var intrasseret eller om han lavede sjov.

Harry, bukkede lidt i sine arme, og lænede sig ind mod Will, da døren til baren gik op, og de 3 fyre fra tidligere kom ud.
Den ene fik øje på dem "Ser man det?... vores 2 venner er her stadig! Og de er allerede ved at varme op" Kom det fra ham på den fuldeste og klammeste måde. Harry rynkede bare brynene da han udmærket vidste hvad de mente. "Hold dog kæft og skrub af!" udbrød han bare.
Igen var dette nok et af de tidspunkter hvor Harry skulle ha hold sin mund, men det var nu engang ikke en evne han havde.
Den ene grab fat i hans krage på jakken, og fløede ham tilbage. "hey din mide!.. ved du overhoved hvem du taler til?" Udbrød han ud i hovedet på Harry, med den stykkeste ånde. Harry lavede en grimasse "urg... i hvert fald en der ikke børster tænder særlig ofte"
det lod til at det var en kommentar som denne fyr ikke brød sig om, i hvert fald fyrede han en knytnæve af lige i ansigtet på Harry.
Harry faldt til jorden, Han tørrede sig om munden. Perfekt! Han dæmon! Harry havde bare et smørret smil på læberne. Han rejste sig op igen, og da fyrens næste slag kom, flyttede han sig hurtigt, og foldede sine hænder til EN næve, og hamrede den i maven på dæmonen. Dæmonen faldt sammen på jorde, og tog sig til Maven. "Jeg gider ikke mere ballade!... inden skrider i ind!... ellers ender i alle sammen i en grav" Kom det vredt fra ham.

De 2 kammerater, stod lidt, men bsluttede sig så for at det ikke var besværet værd. Istedet gik de hen og hentede deres ven og gik ind igen. Harry førstede sig lidt ren, og gik så over mod Will igen. "Jeg skal åbenbart bare i slagsmål i aften" erkende han. Han havde ikke selv bemærket at hans læbe var flækket og blødte

Will skulle lige til at gøre noget, men så at Harry havde helt styr på det faaktisk. Han lagde hovedet på skrå og så på ham med et nysggerigt udtryk. Han havde ikke rykket sig en mm under hele kampen. Men da fyrene skulle til at gå ind på baren igen, kunne Will ikke helt lade vær.

Han satte hans håndflade imod muren på baren og hans øjne blev næsten helt hvide da han brugte hans magi og lod noget is bevæge sig fra hans fingre, hen over muren, ned på jorden og over foran døren til baren.
Da de 3 fyre så gik over det, gled de og faldt hårdt ned på jorde, den ene ramte endda med hovedet lige ned og gik ud som et lys.

Will slettede hurtigt sporende efter det, fik isen til at tø hurtigt op. Han grinte lidt lavt og kiggede over på Harry, satte en finger over foran hans læber og lavede den der 'Shhh', med at han ikke skulle sige noget, metoden.

Vampyren gik over til Harry, og rakte blidt ud og rørte ved såret på hans læbe.
"Du bløder..." Han øjne var blevet katte agtige igen og de havde fået en lidt mere orange glød. Årh han var så sulten, det var helt vildt. Det brændte i hans hals og han havde så svært ved at holde sig tilbage. Harry var lidt højere end Will, så da han kom meget tæt på, var han nød til at kigge lidt op.
Will var næsten som tryllebåndet, da hans finger let rørte ved såret.

Harry blev ærligtalt en del overrasket da han så havd Will gjorde. Så dey car IS der var hans evne? Hvorfor var det lige at det ikke kom bag på ham? Han grinte bare lidt af de 3 fjolser der alle stod på hovedet på isen.

Harry vende blikket mod Willl da han nævnte at Harry blødte. En grimasse kom fra ham da Will rørte ved såret. Det var ikke helet endnu. Harry lagde godt mærke til at Will's øjne skiftede farve. Han lagde blidt hånden mod Will's hånd. "undskyld.. Dey havfe jeg ikke set" han fjernede roligt Will's hånd fra sig, og lukkede kort sine øjne. Han vrugtr en healer evne, hvilket gjorde at han healede hurtigere. Så på under et seku dt var såret lukket igen.

Harry vidste at det kunne være svært for en vampyr at holde sig fra hans blod. Det var så meget rigere end andre væsners, og det havde en helbredende efekt. Det ville sige at alle der drek det, ville føle sig særkere og sundere. Enkelte væsner levede af det for at leve evigt hvis de ikke allerede havde denne evne. Det var nok også derfor at Harry ikke fortalte folk hvad han i virkeligheden var.

Will trak hans hånd til sig og kiggede på hans finger, der var blod på den. Han skulle lige til at slikke det af, men han tørte det hurtigt af i et lommetørklæde som han hev op fra hans bukselomme. Blodet duftede så lækkert, han havde været så tæt på at slikke det af, men han hev hans selvkontrol frem og skubbede hans følelser væk.

Han lænede sig op af muren igen og kiggede op på Harry.

"Hvad er du?" Will ville vide det nu, mest fordi det hev og vred i hans indre efter Harry's blod og Will ville nu meget gerne vide hvad det var som, faktisk var ved at hive hans indre dyr frem, som ikke havde kigget frem i lang tid.
Han kunne ikke lige at føle sig så.. Tørstig. Han brød sig ikke i forvejen om idéen om at drikke blod, det havde han aldrig affundet sig med.

Will lænede sig hovedet til siden og kiggede nu på Harry med det kolde øjne, dog var der stadig små pletter af rødt i hans øjne og hans pupiller var stadig lidt spidse.
Heldigvis var hans tænder ikke blevet skarpe, for så havde Will mistet selvkontrollen.

Harry iagttog Will mens han stod der og så på sin blodige finger. Han kunne mærke en knude i maven, hvis først Will startede, var det ilke sinlert at han kunne stoppe igen. Det lettede dog på hans bekymringer at Will tørrede blodet væk. Harry ville meget nødig skulle slås med Will. Og måske det var det der ville ske hvis Will drak fra Harry..

Harry så først overrasket på Will da han spurgte hvad Harry var. du kan ikke fortælle det lød en stemme i hans hoved. Men på den anden side! Hvad car der at fortælle? Det Harry engang var... Var han ikke mere! Han var ikke noget, han var en ingenting. Et projekt der slog fejl. Harrys blik sank. "jeg er ingenting" sagde han blot og stak sine hænder i lommerne. Han vende rundt og begynde at gå ned mod gaden.. "i hvert fald ikkr længere" mumlede han mest for sig selv.

Harry have ikke være en rigtig engel I MANGE år. Og selvom han havde mistet troen på sin opgave, og på at gud over hoved brød sig om ham.. Så var han aldrig kommet sig over at få revet vibgerne af.

Will kiggede på hans ryg og han begyndte at blive vred. Alle var noget, selv Will var efter hans fortid. Det havde taget ham mange år at komme over, men han var noget.
Han trak vejret dybt og bevægede sig hurtigt op foran Harry og placerede en hånd på hans brystkasse for at stoppe ham.

"Jeg vil.. Vise dig noget.. Alle er noget.. Selv jeg er.. Efter at have gjort nogle.. Grimme ting.." Derefter bevægede Will sig hurtigt og slog ham lige i tindingen, for at slå ham bevistløs. Will kendte det trick efter at have gjort det så mange gange ved mennesker og endda en enkel anden vampyr.

Han greb Harry og holdte him tæt så han ikke landede på jorden, derefter hev han sin mobil op fra lommen, ringede efter hans chauffør. Der gik 5 minuter og en sort rolls royce kørte op ved siden af dem. Will placede Harry på et sæde, spændte ham fast og satte sig derefter ind i bilen, bad chaufføren om at køre ham hjem.

Derefter lænede Will sig tilbage, fandt en flaske med noget mørkt væske i, hældte det op i et vin glas kiggede derefter ud af vinduet. Will vidste godt at Harry nok ville blive pænt vred når han vågnede og han vidste ikke hvor langt tid der ville gå før han vågnede op.
Will drak lidt af blodet i hans glas, sukkede og kiggede lidt over på Harry.

Harry stoppede brat op da Will pludselig stod foran ham. Han rynkede brynene lidt. Men nok mest fordi han ille btød sig om når folk "sneg sig ind på ham". Han så undrende på Will da han sagde at han ville vise Harry noget. Og at selv han var noget.. Men før Harry kunne nå at sige noget, forsvamdt Will foran ham, og pludselig mærkede han et hårdt slag og alt blev sort.

Han var bevistløs et stykke tid. Om det var alkoholen, der gjorde at han var længe væk, var ikke sikkert. Men efter et godt stykke tid, kom der en brummen fra ham. Han glippede med øjnene, og undrede sig først hvor han var, han så sig lidt fabrilsk om da han lagde mærke til at han sad i en bil, men hans blik stoppede på Will. Han fik et vredt udstryk "hvad fanden har du gang i!!?? Har du tænkt dig at bortføre mig eller sådan!?...." udbrød han vredt.

"Det kan man godt sige.. Jeg er ikke så god til det akavede ved at invitere en anden med mig hjem, og magtede ikke det med at man kan blive misforstået.." Han tømte sit glas og kiggede ud af vinduet, de var kommet ud af byen og drejede af vejen og ned på en grusvej, som førte op til et stort og mørkt palæ. Hele huset havde et gotisk udsmykning.
De holdte op foran hoveddøren, som var lavet i gammelt træ med et stort og flot skilt oven over som sagde 'Rosario's palæ'.

Chaufføren slukkede bilen, hopped ud og åbnede døren for dem. Will gik elegant ud af bilen og op til døren hvor en butler åbnede den indenfra.

"Lad som om du er hjemme." Will kiggede over skuldren og over på Harry. Da de kom ind, afleverede han jakken til butleren.

"Vær venlig af finde to glas vin, meget gerne en af de gamle." Sagde han koldt til butleren.
"Bare rolig.. Jeg har kun en chauffør som også er kok og gartner, en butler og en stuepige. Magter ikke at hele stedet vrimler med personale." Han kiggede over på Harry, det virkede til at han slet ikke var påvirket af at han faktisk havde kidnappet Harry. Når Will ville have noget, så gjorde han alt for det. Og lige ville have vise Harry noget.

Harry så bare vredt på Will. "lige et godt råd... START MED AT SPØRGE FØRST!" udbrødhan. Da de var kommet til palæet, rynkede Harry bare på næsen. Hvorfor undrede det ham ikke at Will boede et sådanne sted? Intdt kunne efterhåben undre ham med denne fyr. Han så sig om, og var bestemt ikke tilfreds med at være blevet slået i hovedt, og derefter bortført hjem til Will.

Da Will begynde at snakke om glas og en masse fnøs han bare "jeg skal ikke have noget!! Jeg er skredet!" udbrød han vredt, og vende rundt mod døren. Der var vel ikke så meget at sige til at han var gnotten? Hvad havde han dog set i Will? Han var bare endnu en phykopat der var ude efter hans blod.

Harry tog sin mobil op, og så på uret, og var ved at finde nummetet til en kammarart der kunne komme og hente ham.

Will vente rundt og kiggede på Harry. Et trist udtryk fløj op på hans ansigt, han indså pludselig hvad han havde gjort. Da butleren kom over med et glas vin, slog Will bare til bakken som blev sendt hårdt imod væggen.
Will havde håbet på at finde en ven, som kunne fylde tomrummet i hans liv, men han havde bare fundet en som misforstod ham. Sulten brød op i hans brystkasse og tempraturen faldt i rummet, han vente rundt og kiggede bare på Harry med et koldt udtryk.

"Du tror sikkert jeg bare er en snobbet rigmand, som bare vil have dig for dit blod.. Søde ven, hvis det var meningen, så havde jeg gjort det for lang tid siden.. Men siden du er så fuld og totalt skæv hele dit liv, og ikke har tænkt på at overhovedet at overveje hvordan jeg har prøvet at bruge min tid på dig hele natten.. Så synes jeg endelig bare du kan skride.. Chaufføren holder derude, bare sig til ham hvor du vil hen.. Så skal han nok køre dig derover.." Will sagde dette med så kold en stemme, at selv hans is magi, ville føltes brand varmt.

Han gik derefter forbi Harry, skubbede ham med skulderen da han gik forbi ham, ud af hoveddøren og derefter hen imod en port som førte om til baghaven. På vejen smed han hans jakke med en knurren. Hans fodspor efterlod frosne mærker.

Harry ville lyve hvis han sagde at han ikke vlev lidt forskrækket over den måde hvorpå Will smadrede fadet med de 2 glas mod væggen.
Han spærrede øjnene en smule op, og så overrasket på ham da han begynde at tage. Han kunne mærke en knude i maven. Han habde nu egentlig ikke tænkt disse ting om Will. Ud over lige det med blodet, men det ville vel være den første tanke der gik gennem hovedet på en hvis man blev bortført af en vampyr.. Han skulle til at sige noget da Will styrtede mod døren og sammtidig skubbede til Harry.

Harry så efter ham. Han stod lidt, han vende øjne af sig selv, og rystede på hovedet over det han nu skulle til at gøre. Han gik efter Will om i haven. Hvorfor gjorde han det her? Hvorfor skred han ikke bare?
Da han fik øje på Will i baghaven sukkede han lidt ogivende. "Will tag det nu lige roligt!..." sagde han med en rolig stemme. Han gik over og lagde en hånd mod Will's skulder " hey... Hvordan havde du regnet med at jeg ville reagere?.. Du slog mig bevistløs og kidnappede mig?... Jeg mener... Hvornår i løbet af i aften har jeg bogme sinde givet udtryk for at jeg ville misforstå, hvis du indviterede mig med hjem?.. Jeg havde gladeligt sagt ja.." Harry tog sig til tæningen, selvom han var healet, kunne han stadig mærke hvor Will havde slået. "du slog virkelig hårdt" små grinte han.

Harry så på Will. " og alle de ting du lige sagde!...ja jeg mente du var en snoppet rigmand!.. Men du er jo meget mere! Du er super sjov og hyggelig at være sammen med!"

Will mærkede hvordan hans tørst gjorde ham mere vred end han burde være og det var hvad der pissede ham mere af, han hadet at være vampyr!
Will hørte at Harry gik efter ham, han kunne lugte det. Han gik lidt i hans egne tanker og mærkede pludselig den varme hånd på hans skulder. Will vente sig om og kiggede med meget overraskede, dog røde og spidse pupiller øjne. Han bed sig lidt i underlæben og mærkede hvordan det kløede i hans tandkød, på grund af de spidse tænder vil ud.

"Jeg.. Ved at jeg ofte gør nogle.. Men impulsive ting.." Han rystede på hovedet og tog et lille skridt tilbage, hans stemme var kold som is, fordi han måtte bruge alt hans selvkontrol lige nu, selv hans ansigt virkede mere stift end normalt.

"Det.. Jeg dog ville vise dig.. Er det her.." Han pegede over imod et stort stål port, som førte ind til en lille kirkegaard. Selve området ville man normalt ikke se, hvis man ikke vidste at det var der, da hele baghaven havde en skov nede i bunden, og porten var lidt inde i skoven.
På porten stod der igen med fine bogstaver. 'Rosario'.

"Hvis der er nogen her, som burde være.. Ingenting.. Så er det mig.." Han lagde hans arme omkring sig selv og gyste. Det her havde han aldrig vidst eller sagt til nogen anden. Will var så kold lige nu, ingen følelser vidste sig i hans ansigt.

Harry blev en smule overrsket over Wills blik, og de røde øjne.
Men han valgte nu at blive. Der var en god drund til at Will habde tage ham med. Han havde rigtog nok gjordt det på en forkert måde, men der måtte være en grund til det.

Han sø mod porten, lidt uforstående. Hva havde denne port med boget at gøre. Og kirkegården. "er det din familie?... Jeg ved godt du ikke er fuldblods,..så... Er det din famile fra da du var menneske?" spurgte han.

Han holde øje med Will's øjne. De var stadig røde, og så meget intense ud. Han så lidt ned "vil du gerne have jeg går?."

"Nej!" Sagde han lidt for højt.
"Undskyld.. Nej, jeg vil gerne have at du bliver.. Og.. Ja, det er min familie der ligger dernede.. Jeg blev forvandlet af en frygtelig person.. Han drev mig ud i sulten, så jeg ikke længere kunne holde min menneskelige side ved mig.. Så.. Jeg.." Han vendte sig om og gik over til en bænk hvor han satte sig ned.

"Det jeg vil med det her.. Er.. At alle er noget.. Jeg er vampyr og William Rosario.. Jeg gjorde noget frygteligt og har derfor ingen grund til at være noget eller nogen.. Men jeg var født menneske og blev vampyr.. Selvom jeg ikke bryder mig om det, så er jeg det stadig.. Og du er noget, måske bryder du dig ikke om det, men du er det stadig." Han kiggede op på Harry.

Han øjne begyndte at blive kolde igen, og han havde lidt mere kontrol over sig selv. Han brød sig ikke om at se folk leve dårligt med sig selv, for han så sig selv i dem. Han havde været så langt ude og havde hevet sig selv tilbage.

"Undskyld at jeg hælder det her på dig.. Men.. Jeg synes bare du havde behov for at vide hvad jeg.. Havde på hjertet med det hele." Han gned hans hænder imod hinanden og små snefnug faldt fra dem og ned i græsset.

Harry blev lidt overrasket da Will pludselig udbrød et nej. Han havde nok mest regnet med at Will inke ville have ham der. Men han nikkede da Will sagde at han gerne ville have at Harry blev.

Harry lyttede til hvad Will fortaæte uden at afbryde. Han kunne mærke at han fik ondt af Will. Tænk at gennemleve den slags. Harry gik over, og satte sig på hug foran Will. "Will du var nyfødt vampyr! Du vidste ikke hvad du gjorde! Det var ikke di. Skyld" sagde han med en teøstende stemme.
Harry kunne inke lade vær med at tænke over hvad Will havde sagt, med at alle var noget. Han han tog fejl. Jarry var ikke noget! Han var ikke længere end engel... Og han var heller ikke noget menneske! Han var ikke noget..
Men han havde nu ikke i sinde at fortælle Will sandheden. Det kunne være farligt for dem bdgge, og det var bedst hvis Will ikke vidste noget.

Harry smiæefe lidt trøstende til Will "skal vi ikke gå ind og nyde et glas vi ? Hvis altså ikke det var den sidste flaske du smadrede tidligere" små drillede han lidt

"Jeg har en hel vin kælder nok til 4 bryllupper." Sagde han lidt mere blidt. Will rejste sig og gik op imod glas døren som førte fra haven og ind i hans stue. Selve palæet var indrettet med gamle gotiske møbler, dog lidt mere lyst end hvad selve huset viser udefra.
Den store kamin var tændt op og der stod allerede en vin og 2 glas klar på det lave sofabord.

Will gik roligt over og satte sig i den store og bløde sofa. Han lænede sig frem, greb vin flasken og vinoplukkeren. Vinen blev åbnet med lethed og han hældte op i begge glas med ynde, som om han gjorde det til hverdag, hvilket han dog også gjorde..

"Det er nu mere rart herinde." Han lænede sig tilbage med glasset i hånden.
Over kaminen hang det stort maleri med en hel familie på. De var alle smukke, en mand og en kvinde, samt 4 børn. 1 lille pige, 1 lille dreng som så ud til at være 2 år ældre end hende, en ung mand, som lignede Will meget, bare et par år yngre og så en ung mand som så ud til at være i midten af tyverne. Billedet så ud til at være over 200 år gammelt.
Will kiggede kort op på billedet, smilede let og drak af vinen.

"Håber ikke.. Mine teenager humørsvingninger skræmmer dig for meget.." Hans stemme var en blanding af humor og en lille smule tristhed.

Harry kunne egentlig ikke lade vær med at være en smule imponeret over at Will havde så meget vin. Han måtte helle tage sig lidt sammen. Vin var normalt ikke hans ting, men han ville selvfølgelig drikke det for Will's skyld.

Harry kunne ikke lade vær med at grine lidt da Will sagde at det var mere rart her inde. "Når det syntes du alligevel?" drille han lidt. Harry betragtede den store stue, og især det store smukke malerig der hang på Væggen. Harry kunne ikke sætte sig ind i hvordan det var at have en familie. Han havde aldrig haft en familie, ud over hans brød og søstre mellem englene. Men en mor og far var ikke noget han havde prøvet.
Hans far så han aldrig, og han havde endda valgt at rive vingerne af ham.

Harry vinde blikket mod Will da han sagde at han ikke håbede at hans teenager humørsvingninger skræmmede ham. Harry smilede bare skævt. Han gik hen foran Will, og lænede sig ned mod ham, så hans håndflade hvilede mod sofaens ryglæn. "Nu er det længe siden du har været Teenager.... Og nej det kunne være meget værre" Harry rakte ud efter sit glas, og tog det op og lavede en skål, og tog en tår.

Okay de kunne drikkes,.. men vin var stadig ikke hans hofret. Harry vende atter blikket mod Will, Han havde et lidt smørret smil på læberne "Når.... Men når nu jeg er så FULD og SKÆV helle tiden.." sagde han med en drillende stemme. "må du lige forklare mig HVORFOR en vampyr som dig overhoved har brugt en HEL nat på mig?" Det var tydeligt at Harry drille ham.

Will kløede sig lidt i nakken og smilte noget til Harry. Han kunne ikke lade vær med at grine da han sagde det sidste og vendte sig imod ham.

"Du er sjov, rar og.. Jeg kan.. Føle lidt, det har jeg ikke kunne i lang tid Harry." Han stemme var taknemlig og lidt alvorlig da han kigge op på Harry.
Will sparkede hans sko af og trak hans ben op i sofaen og satte sig lidt mere tilrette. Han drak lidt mere af vinen og kiggede på Harry noget mere afslappet.

"Hvor bor du endelig henne?" Will kunne næsten forestille sig at det ikke var et rart sted, faktisk vidste han ikke helt hvorfor han spurgte, mest fordi han var nysgerrig. Men på en måde vidste han ikke om han ville ivde det.
Will ville hvertfald lade Harry overnatte her, hvis han havde lyst, han havde jo masser af plads som han knap nok brugte, så der var et værelse tilrådighed.

Butleren bankede let på døren, bukkede og kom stille ind med en bakke. På bakken var der en mørk flaske og en skål med småkager og lidt slik. Butleren hældte den tykke væske op i et glas og stillede det foran Will, samt satte skålen foran Harry.
"Tak skal du have." Sagde Will til ham og butleren var ude af stuen hurtigt igen.

Harry blev lidt mere overrasket da Will sagde det med at han kunne føle lidt når Harry var der, og at det ikke var noget han havde kunnet længe. Han kunne mærke denne klump i maven igen. Han fik ondt af Will. Og han fik en underligt trang til at passe på ham. Noget der var virkelig sært, både fordi de lige havde mødt hinanden og så fordi Harry ikke passede på andre end sig selv.

Han smilede bare lidt da Will satte sig mere til rette i sofaen, han satte sig selv ned ved side af Will, men så de sad lige ved siden af hinanden. Han så lidt overrasket ud da Will pludselig spurgte hvor Harry boede, han lagde armen i nakken, og lænede sig tilbage i sofaen. "Hah.... ja i hvert fald ikke som dig!" sagde han og så sig om igen. "Man kan vel sige at jeg sover hvor der er plads, og sikkert" Harry havde ikke ondt af sig selv, og havde levet sådan længe. det var han vandt til.

Harry vende blikket mod butleren. Han undrede sig lidt over hvad der var i glasset, men regnede det hurtigt ud. Han kunne mærke at han blev lidt tør i munden ved tanken om det. Han så ned på skålen med småkager og slik. Det var ikke det der blev saveret for ham oftest. Han så lidt ned på glasset "hvor ofte er du egentlig nød til at drikke drikke det der?"

Will sukkede og så ret vredt på glasset da han tog det op. Han drak lidt af det og gøs lidt, mest fordi det var lidt gammel og koldt blod.
"Det her er ikke frisk, så faktisk 3 gange om natten, fordi jeg kun taget et enkel glas og fordi det netop er gammelt blod. Det er meget sjældent jeg drikker frisk blod.. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har fået noget" Han kiggede ned i glasset, drak det sidste og satte glasset ned.

Han kiggede derefter over på Harry, slikkede noget blod af hans læber som var sluppet væk fra ham. Han fik lidt ondt af Harry, fordi han ikke rigtigt havde et hjem, og han fik noget skyldfølelse over at han boede i sådan et fint sted.

"Du.. Må gerne overnatte her hvis det er. Har mange værelser ledige. Det er kun mig og mine ansatte som bor her." Hvis Will kunne blive lidt genert, så var han det faktisk nu, for han kiggede ikke rigtigt på Harry og hans stemme var lidt for høj, i forhold til hvordan han normalt talte.