The Night is Dark... (Frozen)

Endnu en nat var oprunden, og for en gangs skyld var det til at holde ud at være udenfor - selvom der stadig var køligt.
Han havde benyttet sig af muligheden ved det noget bedre vejr, og var taget en tur ind til byen og dens sprudlende natteliv...

Roligt bevægede han sig fra diskotek til bar til diskotek, uden helt at vide hvad han ledte efter... måske et offer? En god nat? Måske endda en drink eller halvtreds?
Der skulle trods alt meget til at gøre ham påvirket...

Han var rolig og smilende, endda venlig over for dem han mødte - et træk som virkede helt forkert hvis man kendte ham.
Den sorte skjorte var knappet lidt op på denne aften, de mørkegrå bukser var pæne og rene, og støvlerne var pudsede.
Hvad der fik ham til at opføre sig på denne måde, vidste han ikke... men han var fuldt ud klar over, at det mest af alt var menneskeligt.

Den aften havde hun hørt, at der var ekstra gang i den ude i nattelivet. Hvorfor, vidste hun ikke, men hun havde bare hørt mange rygter gå fra person til person og som var endt hos hende. Tidligere havde hun været ude og købe ind, mens mange unge mennesker havde været i færd med at købe alkohol og chips. På trods af at det var en lørdag, skulle der virkelig gøre ekstra meget ud af det. Hun havde taget en pelsjakke på - falsk pels naturligvis, og var gået ud i byen. Ikke for at feste nødvendigvis, men for at finde ud af, hvad grunden var. Hun havde gået forbi de mange barer, mens de unge hoppede og dansede rundt som idioter, da hun blev tørstig.
Hun bestilte en øl og gik videre. Hun havde ikke knappet hendes jakke, for den stod på vidt gab så alle kunne se noget af hendes bare mave, og hendes nederdel var også ret kort. Hun havde fået øje på en ung mand fra det fjerne, og havde svært ved at glo væk.

Han havde bestilt en farverig drink og var gået udenfor for at få lidt frisk luft, så han ikke blev helt skør af den noget anderledes luft inde på diskotekerne...
Han lænede sig op ad en lygtepæl og smagte på den spøjse drink. Han smilede og fnøs på samme tid; denne slags alkohol var utroligt anderledes, på en underlig og farverig måde. Han vidste ikke helt om han kunne lide den...

I det samme fik han øje på en ung kvinde, som han havde set et par gange før.
Klædt udfordrende med kort nederdel og bar mave, fangede hun let hans blik, og han stirrede lidt på hende med et køligt smil.

Hun havde ikke i sinde at gå indenfor på diskotekerne, da det rummede for meget støj og for mange mennesker, derfor holdt hun sig ude. Hun kunne se sin ånde, hver gang hun åndede ud, men hun frøs skam ikke det mindste. Flasken med øl var næsten tom, så hun bestilte den anden, som hun bældede, hvorefter hun bestilte den 3. og så gik hun ellers videre. Det svimlede let for hende, fordi hun ikke havde spist noget inden da.
Da hun havde fået øje på manden standsede hun et par meter fra ham og stirrede længe på ham med et mistænktsomt blik.

Han gav hende et yderst provokerende elevatorblik, og huskede deres to forige møder... og hvordan disse var endt.
Det første med at han havde angrebet hende og gjort de ting han nu engang gjorde - til en vis grad... og det andet, som var endt i hans egen seng, hvor de havde rocket godt og grundigt - hvorefter han var forsvundet uden et eneste ord til hende.

"Jamen dog... vi mødes igen." sagde han og smilede køligt til hende, mens han åbenlyst stod og betragtede hendes påklædning.
Han tog endnu en mundfuld af sin drink.

Efter hun havde nærstuderet ham noget mere, vidste hun hvem hun var stødt ind i: ham, hun engang havde provokeret og var kommet i knibe, og en anden gang hvor hun havde kneppet ham så hårdt, at han bagefter forsvandt uden videre. Gad vide, hvor dette vil ende, tænkte hun. Hun bemærkede det provokerende elevatorblik han gav hende - men hun valgte at ignorere det. Hum himlede med øjnene og sukkede dybt. Gad vide, om han var lige så fuld, som de andre mennesker, der vadede ud af diskoteket - hvor nogen knækkede sig.

"Gud hvor har jeg dog savnet at glo på dig.." sagde hun sarkastisk og tog en slurk af sin tredje øl. Det var tydeligt, at han godt kunne lide hendes påklædning.

"Det kan jeg da godt forstå... jeg ser jo ganske nydelig ud." svarede han, og kunne ikke helt undertrykke en kort latter over sin egen selvironi, som ingen ville have forstået alligevel.
Hun var tydeligvis beruset - igen.

Det var han bestemt ikke...
"Hvad bringer dig herhen til mig...?" spurgte han med en doven nysgerrighed i stemmen.
Han havde skam hørt hendes sarkasme... og han fandt den egentlig ganske morsom!

Hun nikkede og smilede, en anelse overdreven og lo kort for sig selv. "Man er vel egocentrisk... elsker sit eget jeg... Du er nok den eneste jeg har mødt, som elsker sig selv såå højt.." svarede hun og tog endnu en tår. Hvad grinede han mon over? Selvom hun følte, hun havde kontrol over sig selv, havde hun alligevel et lidt sløret syn, så hun måtte blinkede en ekstra gang, for at holde den kolde øjenkontakt med ham.

"Hvad der bringer mig hen til dig? Lad mig see.. hmm... absolut ingenting. Jeg tog i byen for at drikke hjernen ud og drikke de der minder ud med os, selvom det ligger ganske svagt i hukommelsen." svarede hun monotont og bældede flasken.

Elskede sig selv...? Åh, hun skulle bare vide... hvis hun kendte sandheden om ham, ville hun nok have haft en helt anderledes tone.
Men ligegyldigt... han valgte bare at smile over hendes kommentarer, og da hun nævnte at hun ville drikke minderne om dem væk, lo han igen kort og rystede på hovedet.

"Nåh, så slemt var det vel ikke..." sagde han med et ondskabsfuldt smil.
"Men pas på... du bliver et lettere offer når du er fuld, bare så du ved det."

Hun bemærkede at han ikke lod sig mærke af hendes sarkastiske og onde svar, men whatever. "Naah, du var ikke ligefrem den bedste i sengen - har prøvet det der var bedre.. og bare så du ved det: jeg fakede min orgasme." sagde hun med et ondskabsfuldt smil og lo (som når de onde tegnefilmsfigurer griner).

Hun nikkede til hans advarsel, og vendte ryggen til ham for at gå over til baren ved siden af hende og bestille en øl til. Hun gik over til ham med flasken oppe foran hende. "Jeg har hørt, du er en svagdrikker! Taber!" råbte hun, mens hun pressede øllen ind mod hans ansigt. Derefter åbnede hun den med sine tænder og drak igen.

Indtil nu havde det bare været en komisk leg... et tragikomisk optrin fra hendes side, mente han... og ren sjov for ham.
Men så gik hun for vidt; hendes gæstus med øllen kom alt, alt for tæt på, og han trak sig et enkelt skridt tilbage, mens hans øjne lynede af pludselig vrede.

Først forstod han ikke hvad hun mente... men så blev det tydeligt at det var en udfordring.
Han ignorerede de blikke der blev vendt mod dem begge to, og tog det ene skridt over imod hende...
Han lænede sig ned mod hende, og med truende stemme sagde han:
"Gå ikke for vidt... jeg har ikke noget imod dig, men hvis du bliver ved, vil jeg slæbe dig med. Og så kommer du til at opleve en større smerte end første gang vi mødtes. Meget, meget større."

Hun vidste ikke, hvor langt hun skulle gå, før han vil gå fuldstændig amok, men hun var så fuld at hun var ret så ligeglad med folks følelser. Indtil videre førte hun over ham, men da hun havde trykket øllen ind mod hans ansigt, var legen vist ovre, for hans vedkommende altså. Hun kom til at le af hans rasende blik vendt mod hende.

"Take it easy, people. We are just kidding!" råbte hun grinede til de mennesker, der nu kiggede forundrede på dem begge. Hun fyldte munden med det sidste alkohol, mens han snakkede truende til hende. Imens stod hun og nikkede provokerende, hvorefter hun valgte at spytte øllen i hovedet på ham. "Take that, you motherfucker!" hvæsede hun og gjorde sig stor overfor ham selvom hun var mindre end ham. De andre folk begyndte at gå videre - de skulle nødig nyde noget.

Den ydmygelse som hun udsatte ham for nu, var for meget... han mærkede hvordan raseriet sydede i ham, og med nærmest flammende øjne, greb han ud efter hendes krave på jakken.
"Det kommer du til at fortryde..." sagde han, og tænkte kort på hvor meget han ville nyde det, som han havde tænkt sig at gøre ved hende.

Hvis han fik fat i hendes krave, ville de atter træde ind i skyggeverdenen, for et øjeblik senere at dukke op i en gyde ikke langt fra hvor de havde været.

Hun kunne både se og mærke, hvor rasende han var og hvor meget hun havde overtrådt hans grænser. Han stank nok lidt af øl nu. Da han greb ud efter hende, undveg hun og sparkede ud efter hans private sted, om hun ramte, vidste hun ikke. Hun havde svært ved at holde balancen, da det svimlede for hende.

"Du...kan ikke .. overvinde ..mig!" snøvlede hun og stjal en øl fra baren. Hun slog hul på enden af flasken - godt nok var det spild af øl synes hun - men han fortjente denne behandling. Efterhånden som hun nærmede sig ham med hastige skridt, havde hun ikke set denne kantsten, så hun faldt og slog hovedet direkte mod asfalten. Det sortnede fuldstændig for hende.

Han irriterede sig over at hun undveg ham. Hun var jo fuld for fanden! Vreden voksede en anelse mere i ham...
Da hun sparkede ud efter ham, undveg han hurtigt ved at springe et hurtigt skridt bagud.
Det trick havde han prøvet en gang allerede... og det var ikke noget han agtede at falde for igen.

Han betragtede hende roligt, men stadig med rasende, lynende øjne, mens hun smadrede flasken og nærmede sig for at angribe ham.
Han var klar til at reagere... men hendes fuldskab gjorde det ganske godt for ham, da hun faldt og slog hovedet.

Han smilede ondt og benyttede sig af chancen...

Hastigt bukkede han sig ned og greb fat i hendes jakke - og sekundet efter var de i den gyde han havde udset sig.
"Sidste chance for at bede om tilgivelse, inden jeg bliver rigtig ond..." hvislede han.
Hvis hun stadig var ved bevidsthed, ville hun let kunne høre hvor truende hans stemme var.

Efter sit black-out, fik hun nogle glimt af stedet, hvor de havde befundet sig før. Det virkede ikke til at nogen i miles omkreds var der, til at gribe ind og hjælpe hende. Det næste øjeblik, befandt de sig i en mørk gyde. Det lovede ikke godt for hendes liv, mens hun lå der hjælpeløs. Det dunkede stadig i hendes hoved.

Hun kunne høre en hvislende stemme nær hende sige noget. Noget med "sidste chance...bede om tilgivelse." Hvis hun skulle bede om tilgivelse, måtte han tro om igen. "Tror du virkelig at jeg vil bede om tilgivelse til sådan en naiv idiot, som dig, hva!?" hviskede hun svagt og et lille ondskabsfuldt smil kom frem.

Han smilede ondskabsfuldt ad hendes flabede svar.
Hun var jo godt klar over hvad det indebar, at hun opførte sig sådan...
"Du må jo være dum, tøs..." mumlede han.

Så knælede han ned og greb fat i hende for at vende hende om så hun lå på ryggen.
Med mindre hun gjorde noget, ville han tage hårdt fat i hendes håndled og tvinge hendes arme op over hendes hoved, hvor en skygge ville binde hendes hænder - en situation hun havde prævet før.

Faldet havde tappet hende for en del kræfter, så hun gjorde ingen modstand, da han vendte og rettede på hende. Om hun var godt dum, var hun ligeglad med, men man bad ikke om tilgivelse til en idiot, tænkte hun og var slap i kroppen. Da han begyndte at binde hende, brokkede hun sig gevaldigt. "Du kunne vel have fundet et bedre sted at torturere mig, skvatmikkel. F.eks. hjemme hos dig selv." foreslog hun og stønnede irriteret.

Hun lå nu bundet, og uheldigvis havde hun taget den top på, som ikke dækkede hendes følsomme bare mave.

"Det kunne jeg... og måske vil jeg tage dig med dertil senere for at fortsætte." sagde han koldt, mens et sadistisk smil spillede på hans læber.
"Men lad os nu se... det kan jo være at det hurtigt bliver kedeligt." tilføjede han, og kørte en finger ned over hendes bare mave.
Hans smil blev bredere, og sadismen nåede hans øjne.

Så knyttede han næven, og gav hende et hårdt slag midt i maven. Hårdere end tidligere... denne gang var han ude på at nyde det til fulde, tilfredsstille sin syge hjerne... og at det skulle gøre ondt.

"Det lyder vel nok dejligt...så kan jeg ligge på din bløde, dejlige seng og sove min rus ud." sagde hun drømmende og smilede. Hun havde ikke forstået alvoren i denne situation hun befandt sig i. Hun mærkede hvordan en finger bevægede sig hen over sin mave, hvorefter hun irriteret trak maven ind, i håbet om at han vil stoppe. "Slå helst ikke, jeg har det sygt dårligt." mumlede hun.

Da han valgte at slå rigtig hårdt, holdt hun vejret, for ikke at komme til at kaste op. Det var et dårligt sted han valgte at ramme hende og hun kunne til hver en tid kaste op. "Idiot.." mumlede hun rasende.

Det at hun trak maven ind, gjorde det bare bedre for hans vedkommende... når hun gjorde sådan, kunne hun ikke engang spænde musklerne ordentligt, hvilket resulterede i at der ikke var noget at stå imod slaget med.
Han holdt næven presset ind i hendes mave i et par sekunder, før han trak den til sig.

"Ah, så du har det dårligt? Du skal måske kaste op? Det ville da være en skam..." sagde han, og mente det lidt. Han hadede når de kastede op...

Skældsordet fra hende fik ham til at smile igen, og han trak den kniv han havde i bæltet.
"Pas nu på... du er allerede blevet lidt mere kedelig fordi der er risiko for at jeg kommer til at se din aftensmad hvis jeg fortsætter... så hvad skulle stoppe mig fra at gøre en ende på det...?"
Han førte knivsbladet langsomt op over hendes mave mens han ventede på hendes reaktion.

Hun nikkede for sig selv. Selvfølgelig var hun pisse dårlig, efter at have bælget en del øl non-stop. Han var irriterende, for hun kunne ikke komme fri for at forsvare sig selv. Hendes mave bulede indad, fordi hun havde trukket den irriteret ind, men nu kunne hun jo ikke så godt spænde i maven. Hun trak vejret igen, efter han havde fjernet sin næve.

"Ja, jeg skal brække mig, men jeg holder det bare inde. Jeg kan holde til mange ting, at du ved det. Hvis du vidste, hvor meget styrke jeg havde, ville du ikke tøve med at flygte." truede hun.

Da han trak kniven frem, forstod hun alvoren i hans ord. Hun valgte at tie og sank en klump, mens kniven var ovenover hendes ømme mave. "Hvis jeg gjorde, hvad du bad om, ville du nok stoppe, måske." gættede hun og trak på skuldrene.

"Åh, nu lyder det jo næsten som om du ønsker jeg skal fortsætte." lød det halvmuntert fra ham.
"Og jeg ville flygte? Det tror jeg næppe..."

Han lyttede til hendes næste sætning, og satte spidsen af kniven imod hendes hud, et par centimeter over hendes navle.
"Jeg gav dig chancen for et par minutter siden. Men der var du en anelse mere trodsig, og ikke så lidt ubehøvlet... så hvad skal jeg dog stille op med dig nu?"
Han var fristet til at stikke... til at se smerten i hendes øjne mens kniven skar dybt ind i hendes mave... men han ventede, og vendte blikket mod hendes ansigt.

Han havde skam misforstået hende helt - hun havde lyst til at spille stor og vise sig overfor ham. "Jeg er ikke bange for noget.." sagde hun, men fortrød det hurtigt. Han havde stadig den kniv over hendes mave, og hun måtte passe på, hvor hun trådte i hans spil. Hun trak maven ind så godt hun kunne, men havde svært ved at trække vejret.

Hendes syn synes stadig at være sløret. Han havde ret, hun havde haft sin chance, men hun skulle absolut være trodsig og provokerende. "Du kunne jo.. tage mig med hjem i seng og sove. Jeg er egentlig pisse træt, og det må du også være. Det er langt over vores sengetid." fortalte hun og smilede igen, selvom det ikke var det rette tidspunkt.

"Det burde du være... du burde være ganske bange for mig, og for hvad jeg vil gøre ved dig." sagde han og lod blikket glide ned over hendes krop.
At hun nu trak maven ind igen, fik ham til at smile... det fik den til at se så blød og sårbar ud.
Præcis som han elskede det!

Hendes ord hylede ham lidt ud af den, og han så på hende som om hun var idiot.
"Jeg behøver ikke at sove, tøs... det er blot en luksus for mig. Og dig? Hvis jeg slår dig ihjel nu, så har du jo heller intet at bruge det til, vel? Vær nu ikke så dum... "