The Night is Dark... (Frozen)

Han hørte hendes ord... men det var ham umuligt at tage dem til sig, og da hun kyssede ham, kyssede han ikke igen.
Med rolige skridt trak han sig væk fra hende, og det blik der nu mødte hende, var nok det frygteligste: det var ligegyldigt.

"Du kan intet lære mig, Evangeline. Jeg er hverken menneske, Navajo... eller Sortelver. De ting i kan føle, kan jeg kun gisne om - og selv hvis jeg en dag skulle lære dem, så er det ikke dig som skal være min lærer."
Hans stemme var følelseskold, som sædvanligt - og kombineret med hans ligegyldige blik, var det som om tiden stod stille et øjeblik.

Så vendte han sig om, og begyndte roligt at gå.

I starten troede hun, at hun kunne lære ham noget omkring følelser, men der tog hun grueligt fejl. Han kyssede ikke igen, og han trak sig væk fra hende. Han var iskold. Det var forfærdeligt - hun ville så gerne hjælpe ham, men der var intet hun kunne gøre for ham mere. Han måtte gå sine egne veje.

"Fint." sagde hun stille og betragtede ham fjerne sig mere og mere fra hende. Hewie stod ved siden af hende og så forvirret til. Dette var nok et af de frygteligste øjeblikke i hendes liv - ikke at kunne hjælpe et andet menneske.