Let me save and protect you - Will (XXX)

Cass kunne tydeligt mærke hvor stram Will var omkring ham, og hvor udspilet Wills hul var lige nu. Og ja han var også sikker på at han nåede at flække. Dog var der ikke noget han brød sit hoved med lige nu! Han var sikker på at den smerte kun ville gøre Will mere tændt, da han på den måde ville mærke hvert ryg meget mere.
Det var tydeligt at høre hvordan Will hev efter vejret mellem de mange støn. Han smilede over synet. Han grab Will hårdere, og begynde så at banke sig hårdt op i Will. Så hårdt at han ligefrem kunne mærke at sengen var ved at rygge sig fra væggen trods den var boldret fast, så den ikke bevægede sig når flyet eventuelt kom ind i en storm.

Han hørte også tydeligt hvordan stoffet under Wills hænder var ved at gå i stykker. Det fik ham dog ikke til at sætte farten, tvært imod. Han øgede kun farten. Han kunne ikke undgå at lytte til den søde musik deres kroppe dannede. Toner af Wills lyse støn/skrig, hans egne dybe og tunge støn, lyden af sengen der knirkede, og ikke mindst lyden af deres hud der stødte sammen. Han håbede på at de ansatte her på flyet havde ørepropper i, for lige nu blev der bestemt ikke holdt igen med nogle lyde.

Han lod sin ene hånd glide ned over Wills ryg, og fornememde hvor meget hans krop dirrede. Han måtte virkelig snart være udmattet trods han var vampyr. Men Cass havde ikke tænkt sig at stoppe endnu. Ikke før de begge lå helt udmattede og færdige.
”årh William…. Jeg kunne blive ved med det her” Stønnede han mens han hamrede sig op i Wills stakkels lille hul. Han trøg ham ned over ryggen. ”jeg kan slet ikke så nok… af det dejlige røv” stønnede han, og lavede et voldsomt og hårdt stød op i Wills hul.
Det føltes virkelig fantastisk. Han grab Wills hofter, og holde så hårdt fat lige nu, at han næsten maste hans hæfte ben. Og med enorm kraft og fart bankede han sit lem op i Wills underliv mens han selv stønnede højt og dybt. ”årh Yaeh! ÅRH!!!! FUCK!!” der kom flere og flere udbrud for hvert enormt hårde bank han lavede.

Havde Will været et menenske, så havde han helt klart ikke overlevet der her. Han bukkede sig ned med Wills skulder, og uden helt at kunne forklare hvorfor, bed han ham hårdt i den. Dog ikke så det blødte, men det ville stadig nive helt vildt.

Will mærkede smerten og duftede også hans eget blod da Casstiel begyndte at sætte farten op. Han hev efter vejret skreg lidt ud og mærkede hvordan han hele tiden hamrede i bund med en voldsom kræft. Will skreg svagt op, dog var nydelsen så voldsom at hans stemme svagt knækkede og han kom med små fine og lyse lyde. Nogen som ingen anden havde hørt før og lød så nuttet og sexet på en måde.

Han skreg svagt op, da ham mærkede hvordan Casstiel greb hårdt fat. Dog var der pludselig noget som svagt knækkede i hans hofte. En skræmmende smerte dukkede op og hans knogle var blevet brudt i stykker. Smerten og nydelsen på samme tid, væltede ham igen ud over kanten og Will kom igen.

”SHIT!” Gispede han og kom ud over sengetøjet imens han mærkede den dunkende smerte i hans hofte. Han gispede og hele hans krop rystede imens han strammede i hans muskler, hvilket fik det til at stramme meget mere omkring Casstiels lem.

Will kom virkelig med de dejligste lyde over det her! Han havde virkelig aldrig hørt noget mere nuttet og sexet end den stemme der halvkvalt kom ud af Will. Som om han egentlig var ved at stønne så højt, at hans stemme slet ikke kunne følge med.

Han havde dog desværre for travlt med at gennem kneppe Will til at ligge mærke til at han rent faktisk havde brækket Wills hofte. Da Will kom igen dannede der sig et smil på hans læber. Dette gjorde det dog kun værre for Cass, og det blev endnu sværere at holde igen. Han lagde langt mere kraft i, så meget som han overhoved kunne med sin engle styrke, noget der helt sikkert ville kunne mærkes i Wills mave. Havde Will være et menneske havde Cass helt sikkert slået ham ihjel nu.

Der lød en bragende lyd da snegen rev sig fri fra væggen i de voldsomme stod. Han mærkede hvordan Will begynde at stramme om hans lem, og han stønnede dybere ”åh jah!... orh blev ved William” stønnede han. Han kunne dog ikke dette mere. Han måtte have Will tættere på ham. Han tog fat om Will, og vældede dem begge tilbage, så Will lå på ryggen overen på Cass. Han tog fat i Wills lår, og begynde så i utrolig høj fart at hamre sig op i vil mens han lå under ham. På denne måde kunne han langt mere fart på, mens han kunne mærke Will. Han kyssede og slikkede ham op af halsen. ”jeg kan ikke få nok af dig!.. Årh jeg kunne blive ved med at kneppe dig William” stønnede han op mod hans øre, og bed ham hårdt i øreflippen. Han slikkede og kyssede over alt hvor han kunne komme til, hamrede sig op i Will, og lod den ene hånd glide op til hans lem, og begynde at spille den hurtigt af på ham. Han ville sørge for at Will kom langt ud. At han forsvandt i alt det her.
At han ikke skulle tænke på andet end den nydelse hans krop blev udsat for lige nu! Han kunne kun komme på En ting mere der kunne få Will til at forsvinde helt i denne hede leg. Han slap hans andet lår, og tog sin hånd op til sin mund, og bed sig selv hårdt i håndledet. Det begynde at bløde, og Cass satte sin hånd hen til Wills mund ”drik fra mig skat!” stønnede han ind i hans øre, og fortsatte ellers med at knepppe ham, spille de af på ham, og slikke/kysse ham over alt, hviske ting i hans øre, og selv stønne over de her ting. "du er min William!... min alene.. lad ingen andre end mig holde dig sådan her... aftale?" stønnede han dominerende. Men han mente det! Han ville blive knust hvis Will var sammen med en anden på denne måde.

Will blev virkelig overrasket over denne voldsomme side af Casstiel at han blev hylet helt ud af den. Han kunne ikke lide dette, det var virkelig som om Casstiel ikke var helt sig selv.

”Cas-Cass.. Stop..” hviskede han og hev efter vejret. Selv Casstiels blod lige nu, duftede helt forkert.

”S-stop..” Hviskede han svagt og mærkede hvordan det pludselig blev for meget, det sortnede for hans øjne, smerten i hans hofte blev for meget og han kunne slet ikke finde ud af det lige nu.

”STOP.” Skreg han og med hans vampyr fat, flåede han sig væk, selvom hele hans krop var ret svag lige nu. Will tumlede rundt, rullede ud af sengen og væltede ned på gulvet imens han hev smertende efter vejret. Okay, det gjorde ret ondt. Hans hofte var ikke bare brækket, men knust.

”Ca-Casstiel.. Det er for meget..” hviskede han lidt og kiggede forskrækket op på ham imens han ventede på at han blev sig selv igen. Han havde jo ikke engang lagt mærke til at Wills hofte blev knust. Will satte sig lidt på siden da han lige nu ikke rigtigt kunne mærke hans højre ben, hvor hoften var ødelagt.

Cass hørte til at starte med ikke Will sige stop, Han havde alt for travlt med at prøve at gør alt godt for ham. Han hørte det dog anden gang og satte undrende farten ned. Han nødet dog slet ikke at spørge hvad der var glat, før Will pludselig for op, og forsvandt fra Cass skød. Han så meget chorkeret efter ham da han vældede ned på gulvet. Han rejste sig hurtigt og skynde sig ned til ham. Han hørte hvad han sagde, og kunne tydeligt se hvor meget han havde skræmt at Will. Han bed sig i læben, og fik kvalme. Han fik kvalme over sig selv. Hvordan havde han kunne lade det gå så vidt?

Han skynde sig at binde Wills hænder fri, han tog ham til hoften da han kunne se Will havde ondt i den. Han kunne tydeligt mærke hvordan hans hofte var smadret. Han mistede at luft fra kroppen. Han havde knust Wills hofte! Den mand han havde svoret at passe på! Havde han såret. Han så på Will ”du er nød til at drikke så du kan heale” sagde han blot.

Hans egen krop arbejdede imod ham. Han havde kvalme og var svimmel. Hvad var det for et monster han var blevet til? Han rakte sin hånd frem til Will ”drik nu” sagde han. Will var nød til at drikke for at heale.
Han så på ham ”undskyld William.. det var ikke min mening!.. jeg.. jeg ved ikke hvad der gik af mig” undskylde han.

Will kiggede lidt overrasket op på ham. Der var den dejlige engle basse igen, som han elskede så meget. Han smilte varmt igen og lagde hans kølige hånd op på Casstiels kind.

”Skat.. Rolig nu, det er slet ikke så slemt som du tror, jeg healer det hurtigt igen. Dog vil det nok lige tage nogle timer, da den er knust og ikke bare brækket. Jeg drikker lidt af dit blod og så ligger vi os op. Okay?” Sagde han blidt imens han roligt kyssede Casstiels læber for at få ham til at falde ned.

Dette var ingeting i forhold til hvad Will havde prøvet før. Han kunne knap nok mærke smerten lige nu, da han lå her. Han greb blidt Casstiels blødende håndled og førte den op til hans egen mund. Han bed lidt ned og begyndte at drikke. Dog var han virkelig glad for at Casstiel igen var sig selv.

Da han var færdig med at drikke lidt, slikkede han såret så det healede og forsvandt.

”Så min egen, hjælp mig lige.” Grinte han imens han rakte hans hænder op. Da Casstiel så havde lagt ham ned i sengen igen, krøb han ind under dynen og hev Casstiel med ned.

Casstiel betragtede Will, og selvom han forsikrede Casstiel om at det ikke var slemt, så ændrede det ikke på at det var ham der havde været skyld i det. Han Nikkede lidt til det Will sagde, selvom det eneste der kørte i hans hoved var at han var et monster. Han lod Will drikke, og kyssede ham også igen.
Han blev dog ved med at høre Wills udbrud for sig. Og den måde han havde siddet på gulvet helt skræmt.

Han hjalp Will op, og lagde ham i sengen. Da Will trak ham ned, hvilede han dog på sin albue. ”jeg tror jeg bliver oppe lidt. jeg er ikke træt.. men det bliver snart lyst, så du bude sove” sagde han og kyssede Will mod panden. Han rejste sig fra sengen, og trak hans underbukser på.

Han gik ud af soveværelset, og så kort tilbage på Will ”godnat William” sagde han med et lille smil. Han slukkede lyset efter sig, og gik ud af døren og lukkede den. Han gik over i den ene stol, og så ud af vinduet. Han bed sig i læben. Han følte så meget skyld. Han var ved at udvikle sig til noget helt forkert! Han skadet den mand han holde af i stedet for at passe på ham.
Han tog sig til hovedet, billederne af Will kørte på Repite i hans hoved.

Han sank blikket. Han kunne ikke lade det her ske igen! Han kunne aldrig have sex med Will igen hvis det var det her der skete. Han sukkede *sikken start på vores romantiske tur sammen.. godt klaret Cass* tænkte han for sig selv

Will kiggede lidt trist op på ham, da han ikke ville med ned i sengen og sove med ham. Dog nikkede han blot og lagde sig selv lidt ned. Han sukkede dybt og lagde sig ned i sengen. Han forbandede det faktum at han var en vampyr og vil blive brændt af solen. Han hev kort efter vejret og knurrede dybt. Vreden blussede op inde i ham. Han var grunden til at Casstiel gik amok. Det var jo fordi han så godt kunne lide det hårdt og Casstiel havde jo bare prøvet at gøre det godt for ham.

Han vendte og drejede sig lidt i sengen, knurrede irriteret og satte sig til sidste op. Det gjorde stadig lidt ondt, men Will var ligeglad. Han hamrede en knap i bund, på væggen og vinduerne blev lidt mørkere i hele flyet, da de forandrede sig så solens stråler ikke kom ind. Han fik tumlet sig ud af sengen, tog underbukserne på og Casstiels trøje.

Derefter haltede han ud i stuen til Casstiel.

”Jeg kan ikke sove…” Mumlede han træt og gik over til Casstiel. Puffede til hans hænder og satte sig ned i hans skød, hvorefter han krøb lidt sammen og puttede sig ind til ham.

”mangler min bamse..” Mumlede han træt og en vis ro faldt over Will, trætheden overvandt ham og der gik ikke mere en 20 sekunder før han faldt i søvn imod Casstiel. Solen stod op udenfor og Will var langt væk i drømmeland, helt automatisk.

Casstiel sad blot og så ud af vinduet, da han lagde mærke til at vinduerne blev mørkere. Han så mod døren der gik op, og skulle til at gå i panik over solen, men det så ikke ud til at Will blev brændt. Han så på ham da han kom over til ham, og sagde han ikke kunne sove. Han lod Will sætte sig, og lagde meget stille armene om ham. Han smilede en smule over at Will kalde Cass for sin kramme bamse. Han nussede ham lidt, og kunne ikke lade vær med at vugge lidt med ham.. Der gik da heller ikke længe inden Will sov. Han sukkede lidt og kyssede Will mod pande ”undskyld william..” hviskede han stille, og løftede derefter Will op. Han bar ham ind i sengen, og lagde ham ned. Han putttede dynen over ham.

Han lagde sig selv i sengen, men bestemt ikke som han plejede. Han lå helt over i den anden side af sengen, og med ryggen til. Han havde stadig Wills blod i sig, og han havde stadig lyst. Derefter kunne han ikke ligge op af Will.

Da klokken var omkring 16 stod Cass op. Han gik lidt rundt på flyet, de var der om ikke ret længe. Han gik ud for at tale med pilotere for at høre hvilken lufthavn de ville lande i, så han kunne bestille en bil. Han bad en af de unge piger vægge Will så han nåede at vågne inden de skulle lande. Det tog jo som regel noget tid med ham.

Will sov godt den nat, efter at han endelig var faldet i søvn. Han krøb ofte mere over imod Casstiel, uden rigtigt at bemærke det så meget igen. Det var nok mere underbevist at han gjorde det.

Da han så endelig skulle op, brød han sig slet ikke om det. Han nægtede at stå op, da den stakkels pige prøvede at sige noget til ham. Han råbte af hende og kylede en pude efter hende.

Pigen løb ned til Casstiel, bukkede og undskyldte overfor ham, mest fordi hun ikke kunne få ham op.

Will var i MEGET dårligt humør, mest fordi Casstiel ikke var der og han vidste hurtigt at Casstiel ikke havde sovet ved siden af ham denne dag. Han krøb under dynen igen, vred og trist på samme tid imens han tænkte over hvad der var galt med Casstiel. Wil havde ikke længere ondt i hoften, da den igen var healet helt sammen.

Han krøb længere ned under dynen og savnede allerede hans klaver.

Cass blev meget overrasket over at den stakkels pige kom og var helt ude af den. Han sukkede lidt over det, men takkede hende. Han gik ned mod soveværelset, og åbnede døren der ind til ”du skræmte næsten livet af hende” sagde han blot. Han havde fundet noget af Wills tøj frem. ”du skal stå op nu William.. ellers når du det ikke til vi lander” sagde han så. Han lagde tøjet på sengen, og så på Will. Han lagde hovedet på skrå. ”hvordan har du det?” spurgte han så, og bed sig lidt i læben.
Han var ret sikker på at Wills hofte var healet, men hvordan Will havde det med det der var sket, nu efter han havde sovet vidste han dog ikke.
Han sank blikket lidt. Hvad skulle han dog gøre for at komme af med denne følelse? Denne følelse af kun at være til fare for Will. Han skulle til at sige noget da en af pigerne bankede på. ”så er der mad til dem Hr” sagde hun og så på Cass.
Han nikkede og takkede hende. Han sukkede lidt ”kom ud når du har fået tøj på” sagde han og samlede den pude op Will havde kastet med ”og lad nu vær med at skræmme de stakkels piger mere.. ” sagde han blot med en rolig stemme

Will lyttede lidt til ham, imens han lå under dynen. Han var sur over at Casstiel bare have fået en anden til at vække ham.

Dog inden Casstiel kunne nå at gå ud af værelset, løb Will op med høj fat og stoppede ham. Han greb Casstiel hårdt, kastede ham med fuld styrke tilbage i sengen og smækkede døren inden han gik over til ham.

”Jeg er VRED!” Råbte han barnligt og gik over til Casstiel. Hev ham op og sidde i sengen, imens han gik ind imellem hans ben, greb hans kæbe og kyssede den dejlige engel foran ham.

”Vred over at du ikke har puttet med mig, kysset mig og vækket mig..” Knurrede han vredt og mærkede hvordan tårnene pressede på. Han snøftede svagt og krammede Casstiel ind til sig imens tårerne faldt ned over hans kinder og han holdte ham tæt. Tæt på hans stille hjerte.

Cass så forskrækket på Will da han kom over og grab fat i ham. Han ømmede sig en smule da han blev smidt over i sengen. Han så op på Will da han kom over til ham. Han bed sig lidt i læben da Will råbte at han var vred. Han mærkede Wills greb om has kæbe, og derefter hans læber mod sine egne. Der gik lidt inden han fattede hvad der foregik. Han kyssede ham igen, men da han afbrød kysset, for at skælde Cass mere ud, så han på ham. lagde armene om ham da han krammede Cass.
”undskyld.. jeg var ved at tale med piloten… og jeg tænkte det var bedre at hun gjorde frem for at jeg kom ind og var helt stresset” sagde han roligt.

Han sukkede lidt ”undskyld William.. det var ikke min mening at gøre dig hverken vred eller ked af det” sagde han så. Han vippede Wills hage lidt op, og så op på ham ”jeg ville bare lade dig sove så længe du kunne få lov til” sagde han så.

Han knurrede blot lidt, som et lille barn og satte sig ned på Casstiels skød, puttede sig lidt ind til ham og snuste til hans hals. Han var sulten, meget endda og Casstiel duftede så lækkert på hans helt egen måde.

”Det er lige meget nu..” Hviskede han og kyssede Casstiels kind, inden han bevægede sig lidt ned og slikkede hen over hans hals. Han var virkelig ved at brænde op inden i, efter at få noget at drikke. Han sad stadig i den alt for store trøje og hans egne underbukser og Casstiel var bare så lækker her ved siden af ham.

Will sukkede og nappede ham lidt i halsen inden han satte hans tænder i. Han drak lidt, sugede det i sig imens han hev Casstiel tættere på ham. Han krøb helt op og slikkede i såret, så det slet ikke gjorde ondt på ham, så Casstiel blot kunne slappe af imens. Han gjorde sig meget mere umage end normalt, for at det ikke skulle gøre ondt på ham.

Cass undrede sig over hvorfor Will mon var så sur, dog da han mærkede hvordan Will kredsede om hans hals, vidste han godt hvad der var galt - Han var sulten!

Han sukkede lidt da Will valgte at slikke ham op af halsen, og nappe i den. Han gispede lidt da Will bed ham i halsen, og lagde med det samme armene om ham. Han nussede ham lidt.
Han bed sig lidt i læben, det føltes virkelig godt det Will gjorde! Han havde virkelig. svært ved at holde igen.

Han lod Will drikke, og sukkede så lidt "kære William.. vi er nød til at blive færdige,.. flyet lander snart"

Han knurrede blot, som en killing der blev stoppet midt i dens mad. Efter kort tid, slikkede han såret og lod det heale sammen, han havde allerede en helt anden aura omkring sig og følte sig meget bedre. Will smilte og hoppede af Casstiels skød. Trak hans eget tøj på igen, men hev dog hurtigt Casstiels trøje over sig endnu engang. Heldigvis var det kun Casstiels sweater, så de havde stadig deres jakker. Sweateren var dog alt for stor til ham, så ærmerne hang ned over hans hænder og den kunne næsten være en kjole til ham.

Da han så var kommet i tøjet, løb han over og krammede Casstiels arm glad. Helt sig selv igen.

”Jeg glæder mig.” Smilte han og hev Casstiel over til sofaen i stuen. Han trak ham ned og puttede sig op af hans side, imens flyet gjorde klar til at lande. Han krøb helt sammen og hvilede hans hoved på hans skulder imens han døsede lidt. Stadig lidt træt, da han slet ikke havde sovet så meget.

Cass viste at der var 2 ting Will ikke børd sig om. at blive vækket, og så blive stoppet i at han spiste. Men de var nød til at gøre sig færdige, ellers nåede de ikke den taxa der ventede på dem.

Han betragtede Will lidt da han tog tøj pp, og smilede bare over at Cass trak hans Swheater over hovedet igen. Han havde da heldigvis hans skjorte. Han smilede da Will krammede hans arm og sagde han glædet sig. "også jeg" sagde hsn roligt. Han fulgte med ud til sofaen, og satte sig. Lod Will sidde op af ham, og slappede bare af.


Da flyet var landet, gik der ikke længe inden de kunne komme ud. Cass tog Wills hånd, og gik ud. Det var heldigvis ikke så koldt i dag. Men der lå dog sne. Han smilede lidt til Will "Jeg håber ikke du har noget imod sne" geinte han lidt.
Der holde en bil og ventede på dem. chefføren kom over og tog deres kufferter "Velkommen tilbage Hr. Casstiel!.. det er godt at se dem" sagde han. Cass smilede mildt "Tak Luke.. det er godt at være tilbage.... hvordan går det?" spurgte han roligt. Manden nikkede mens han bar deres kufferter mod bilen "tak godt!.. Lillia er lige blevet færdig på universitetet!.. hun er så glad.. de skal have tak for hjælpen den gang" sagde han.

Cass smilede, med bed sig også lidt i læben. Han habde jo aldrig fortalt Will at han rent faktisk ikke var så fattig som Will nok troede. "det er jeg glad for" sagde han så. Han hjalp Will ind i bilen, og de kørte afsted gennem det bjergede og skovede landskab

Han kiggede lidt op og gabte højt imens flyet landede. Han kunne allerede dufte det, luften var anderledes her. Da de endelig kunne komme ud, smilte han stort.

”Cass, jeg elsker sne.” Grinte han lidt og fulgte med ham, imens han smuttede ind under hans arm og puttede sig lidt ind til ham, imens han mærkede kulden imod hans hud. Dog frøs han jo ikke.

Han lyttede dog, lod mærke til mennesket som Casstiel åbenbart kendte. Da de endelig kom ind i bilen, krøb han helt over til Casstiel, lod hans ben glide over hans, så han nemt ville kunne sidde imod ham og putte sig, imens de kørte. Han passede helt perfekt i højden, under hans arm.

Will sad lidt og kiggede ud af vinduet, nød udsigten imens han kiggede lidt op på Casstiel.

”Du har aldrig fortalt mig at du er rig?” Grinte Will lidt og lagde hovedet på skrå. Nu hvor han tænkte over det, så kendte han faktisk ikke ret meget til Casstiel. Men det ville han helt klart lave om på.

Det var altid noget at Will kunne lide sne, det var der en del af på det her tidspunkt. Han smilede da Will viklede sig ind under hans arm mens de gik. Der var en del der kiggede, nok mest fordi Cass jo aldrig havde været sammen med nogle, og så en mand.

Da de sad i bilen, lagde han armen om ham. Han sad selv og så ud af vinduet da han hørte hvad Will sagde. Han trak lidt på skuldrende "jeg følte ikke at det var så vigtigt" sagde han roligt. Han så på Will "jeg er jo stadig mig, det ændre ikke noget om jeg har penge eller ej... i hvertfald ikke for mig" sagde han roligt.

Efter de havde kørt et godt stykke, kom de til en stor villa der var lavet i bjelker. Cass steg ud og et behageæigt smil bredte sig på hans læber. Det var virkelig dejligt at være tilbage. Han hjalp Will ud, og gik op til døren og låste op. Han åbende døren og så ind. Det var virkelig en savnet følelse. Han viste Will ind. alt inden for var meget pænt, men stadig meget "jagthytte" agtigt. Med dyreskind hist og her, tunge møbler, pejs og genatalt bare meget natur agtigt "velkommen til"

Will grinte lidt og nikkede. Det ændrede selvfølgelig ikke noget. Dog havde han ikke længere dårlig samvittighed om at give ham for meget nu. Will var lige ved at falde i søvn igen, da de kom til villaen og han kiggede op på huset med et varmt smil. Han fulgte med Casstiel op og gik med inden for, da han gjorde tegn til det.

”Woah.. Her er flot.” Smilte han, da han gik inden for, efter at have smidt hans sko. Will trak ærmerne lidt ned og hans hænder. Han gik lidt rundt og kiggede på de mange ting og studerede det hele.

Dette var Casstiels hus. Hans sted. Hans ting og virkelig hans duft herinde.

”Her er virkelig smukt.” sagde Will imponeret. Det var ikke hans stil, med møbler. Men her var bare.. hyggeligt! Han nød roen som var overalt.

Han kunne nemt finde ro her, da det allerede fyldte ham meget. Will gik langsomt over til et vindue og kiggede over udsigten imens han puttede sig lidt i Casstiels sweater.

Cass gik swlv ind efter han havde smidt skoene. puha! de skulle da have tændt for gulvvarmen. Han gik rundt, og trak alle gardinerne fra, så det mørke hus kunne få lidt liv igen, når det en gang blev lyst. Han smilede da Will sagde at der var flot. "Det er jeg glad for du syntes, jeg har selv bygget det sammen med en anden, og så nogle håndværkere" Grinte han lidt.

Cass var glad for at Will virkede til at kunne lide stedet. Cass grik lidt rundt, og fik tændt lys og sådan. Han gik over til Wills, og lagde armene om ham, og hvilede sit hoved pp hans skulder. "Jeg er glad for du syntes om det" sagde han roligt. Han tog Wills hånd, og så på ham "Kom!.. lad mig vise dig rasten" sagde han med et smil. Han trak Will med, og startede med at vise ham det badeværelse der var i stue etagen. Det var et mindre et, med torilet og bruser, Derefter vidste han ham et gæsteværelse, samt køkkenet.

Han tog ham med ovenpå, hvor han viste ham et ret stort værelse, dog kun et gæsteværelse. Derefter trak han ham med ind i et stort soveværelse med altan. Dette var soveværlset, der havde et badeværelse til, med stort karbad. Det sidste han viste Will, var et konntor. Egentlig et meget normalt et, men det der var meget iøjenfaldende her inde, var at der var rigtig mange billeder af en bestemt kvinde. Mange af billederne var sammen med Cass.

billeder fra hvor hun var ca 17 og helt op til hun var en gammel rynket dame. Der var også nogle enkelte billeder af hende andre steder, men her inde var ser mange!

Will nød turen rundt, dog undrede han sige meget over de forskellige billeder af den samme kvinde. Dog gik han helt i stå da de kom ind på det kontor, hvor hun virkelig var overalt. Han stod og kiggede på dem og mærkede en klump dukke op i hans hals. Han følte sig meget kold og vidste ikke helt hvad han skulle sige.

”Casstiel? Hvem er hun?” Spurgte han med en lav stemme og det var tydeligt at se forvirringen i hans ansigt. Pludselig vidste han lige præcis, hvordan Casstiel havde det med Harry.

Han kunne ikke lade vær med at blive lidt trist. Casstiel havde åbenbart en anden i hans liv også.

Cass lagde mærke til at Will gik lidt i stå, og hørte så hvad han sagde. Han gik bare over til ham, stod ved siden af ham, og betragtede selv de mange billeder. ”Det er Lucy..” sagde han så bare som om det forklarede alt. Han betragtede billederne med et mildt smil, næsten for mildt. Han sukkede lidt, dog ikke trist.
Han så på Will igen ”Hun var mit menneske” sagde han så. Han puttede hænderne i sine bukselommer ”Jeg er oprigtigt en skyts engel.. Lucy var den jeg skulle passe på.. Og det gjorde jeg også” Han ende sig mod billederne igen.

”hun var ikke mere end 15 da jeg fandt hende… Jeg var hos hende fra den dag af!.. Lavede alt sammen med hende, jeg var hendes bedste ven.. somme tider også den eneste” Han smilede lidt sentimentalt ”Desværre kommer der også noget negativt ud af at man bruger hele livet sammen med en ung mand.. da hun kom i 20’ne, var hun forelsket i mig… men jeg forklarede hende at det ikke ville gå.. både fordi jeg var præst, og fordi jeg jo var udødelig.. Hun forstod det, datede, men der er desværre ikke ret mange mænd der acceptere at deres kæreste er sammen med en anden mand hele tiden” Han vende blikket mod Will igen med et smil. ”som du kan se så lavede vi mange ting sammen, lige ind til hun blev gammel.. ” Han bed sig lidt i læben.

”En skyts engels vigtigste opgave er at beskytte det menneske, eller andet væsen vi har fået ansvaret for.. men gør vi ikke det.. så falder vi… Skulle den vi passer på dø en unaturlig død, så falder man.. Jeg passede på Lucy.. hun blev 98 år.. jeg var hos hende da hun udåndede for sidste gang” Han vende hovedet lidt, og hans øjne blev blanke. ”Jeg havde passet på hende så længe hendes liv skulle vare… derfor mistede jeg ikke mine vinger, men blev bare en almindlig engel…” Han sukkede lidt mens han virkelig prøvede at holde tårene inde.
”Hun fik aldrig nogle børn… derfor testementerede hun alt til mig.. Der var til hende vi byggede huset her.. Nu er det mit”
Han vende hovedet mod Will, og havde tåre i dem ”det er 25 år siden jeg sagde farvel til hende… og der går ikke en dag hvor jeg ikke savner hende” Han sank en klump, og så på Will ”Jeg håber du forstår.. og at du vil acceptere at du er nød til at dele pladsen med hende lidt..” sagde han så.

Han stillede sig helt hen til Will, og kærtegnede hans kind ”jeg har ikke haft nogle i mit liv siden Lucy… og du er den første jeg har haft det sådan her med.. trods jeg brugte 80 år sammen med Lucy” sagde han så

Han kiggede lidt forskrækket op på Casstiel. Dette havde han slet ikke forventet ville ske.. Eller.. Han havde slet ikke regnet med at skulle komme ind i et hjem, med så stor betydning. Han hev kort efter vejret og kiggede lidt ned imens han slugte det hele lidt. Han nikkede lidt. Dette var en del af Casstiel, ligesom Wills familie var en stor del af ham. Han ville ikke komme uden om dette og forstod godt Casstiel.

Det var jo ikke samme følelser som Casstiel havde for hende, som han havde for Will? Ellers ville Casstiel jo have blevet gift med hende og sådan. Will smilte lidt og kiggede op på Casstiel med hans blide blå øjne.

”Jeg forstår.” Svarede han blidt, inden han gik helt tæt på Casstiel, stillede sig op på hans tær, greb hans kæbe og plantede et blidt kys på hans læber.

Efter han brød det, kiggede han over på et billede og tænkte kort.

”Hvor ligger hun endelig begravet henne?” spurgte Will og kiggede roligt op på Casstiel imens han stod tæt på ham og nussede hans arme.

Cass så afventende på Will, han havde denne frygt i mave. Frygten for at det ikke var godt nok for Will. At han ikke ville acceptere denne del af Cass. For Cass kunne ikke indlede noget, hvis ikke det var en del der blev accepteret. Lucy fylde for meget i hans hjerte til at han bare kunne glemme hende.
Dog da han hørte Will sige at han forstod, smilede Cass. Han smilede da Will strakte sig op på tær, og kyssede ham. Han lagde sine hænder mod Wills hals og kæbe, og deltog selv i kysset. Will betød for meget for ham til at han ville kunne stoppede det her.. men han kunne heller ikke glemme Lucy. Desuden, så var det 2 vidt forskellige måder han elskede dem på. Lucy havde været hans søster, hans ansvar, hans opgave og hans bedste ven.
Will var hans elsker, hans kærlighed, og den han ville gøre alt for. Men dette forklarede måske også hans trang til at gøre alt for Will, og især alt for at gøre ham glad. Forskellen var dog også, at han kunne se frem til et liv sammen med Will, det kunne han ikke med Lucy, og havde derfor aldrig haft de tanker og følelser omkring hende.

Han så på Will da han brød kysset, og hørte hvad han sagde. Han smilede mildt ”Lucy elskede bjergene… derfor blev hun brændt da hun døde… jeg spredte selv asken over bjergene derefter” sagde han roligt. ”men der står en minde sen for hende inde i byen.. Hun havde gjort meget for byen, og derfor opførte de den kort efter hun døde” sagde han med et smil.

Han tog en dyb indånding, og smilede til Will. ”når.. hvad har du lyst til?.. Skulle vi se den der film” grinte han lidt.