I can't.... Stop.... (Aubrei)

"Det skal jeg huske.." svarede hun smilende og så ham intenst i øjnene. Tog en stille tår af sit glas, inden hun rakte hen og tog et stykke kød. Det smagte nu godt.. men hun kunne tydeligt mærke at hun slet ikke kunne rumme så meget mere, som hun havde kunnet engang. Sikkert hvad der var konsekvensen af, at hun ikke havde spist så længe.
Nysgerrigt så hun på ham mens han fortalte. Lyttede og virkede oprigtigt interesseret i det. Hun var jo rigtigt glad for ham, så selvfølgelig var det spændende.

"Det kan du nok have ret i desværre" svarede hun stille og så kort rundt omkring i køkkenet. Hun havde altid prøvet at passe på ham når de var sammen, men selv med hendes hjælp, kunne det ikke altid stoppe det.
"Jeg har.. sørget for her blev ro.. jeg fik fjernet de fleste problemer og ellers fjernede de vidst sig selv.." sagde hun ganske blidt og så en smule ned i sit glas. Han havde ikke spurgt dengang, for han vidste hvor privat hun var. Og hun havde ikke villet fortælle ham det, af frygt for at han alligevel bare ville gå før eller siden. Sandt at sige, havde hun nok haft flere følelser i klemme end hvad hun egentlig brød sig om.

Han lyttede meget nøje til hvad hun sagde og det var meget tydeligt at hun ikke sagde det hele, men han havde også en udemærket idé om hvorfor. Det var også grunden til at han ikke sagde mere til det. Han vidste godt at når hun holdt på tingene på den måde så var der en rigtig god grund til det.
Så tog han selv et stykke kød og skyllede det ned med en stor tår sodavand inden han igen kiggede på hende. Dog var hans blik meget roligt så hun kunne mærke på ham at han stadig var nøjagtigt den rolige Charlie hun kendte.

"Det lader da også til at have gået godt... Jeg tænkte faktisk på flere gange at komme tilbage, men jeg tænkte at du havde en grund til hvad der skete..... Og vi sidder jo alligevel her nu..."
Han havde altid haft meget varme følelser for hende også selvom han var Nightrage, nok en af grundene til hun altid kunne få ham til at falde ned. Det var hun den eneste der kunne.
Så tømte han sit glas inden han kort ømmede sig ved skulderen.
"Her er nu mere hyggeligt end så langt inde i skoven...."

Aubreiane hvilede intenst blikket på ham mens de sad og snakkede sammen. Han havde altid givet hende den plads hun skulle bruge, og forstod hende utroligt godt faktisk. Meget bedre end nogen anden havde gjort. Om det var fordi at han selv havde oplevet mange af tingene, kunne hun ikke helt finde ud af, men det var i hvert fald hendes tanke.
For når man sådan rigtigt tænkte over det? Burde de være naturlige fjender, og her sad de så alligevel.. hun havde i hvert fald følelaser for ham, men anede ikke hvad han tænkte om hende.

Som han ømmede sin skulder, rejste hun sig let og gik hen bag ham. "Du er til hver en tid, velkommen til at blive ligeså længe du overhovedet har lyst.. jeg er kun glad for at have dig her.. fortæl mig hvad der er med din skulder?" Spurgte hun blidt og tog langsomt hans trøje af.
Det var kun fair at hun gik ind for at hjælpe ham, når nu han havde hjulpet hende så meget. Kort lænedd hun sig lidt ind imod ham, men gjorde ikke andet. Hun havde aldrig delt sine følelser med ham, og måske var nu ikke tidspunktet.

Da hun gik om bag ved hende, smilede han varmt og svarede på hendes ord:
"Mener du det?.... Det er jeg rigtig glad for.... Her er der roligt og hjertevarmt.... Min skulder?.... Det er fra forvandlingen.... Det lyder mærkeligt men musklerne kramper gerne voldsomt så jeg er altid øm når jeg bliver mig selv igen... Jeg kan bare ikke nå..."
Efter hun havde taget hans trøje af, viste han hvad han mente. Charlie var jo en meget muskuløs mand så han ikke ikke så godt massere sig selv.

Da hun så lænede sig lidt ind mod ham, smilede han med lukkede øjne inden han endnu en gang drejede hovedet ganske lidt om mod hende. "Hvis jeg skal være helt ærlig så er stedet jeg er stort set lige meget.... Bare du er der også... Jeg holder rigtig meget af dig...." Han kunne godt pakke tingene lidt ind men Charlie havde altid været meget direkte og sagde sin mening når han mente der var plads til det.
Og nu mente han så hun fortjente at høre hvordan han rent faktisk havde det. Så måtte han jo bare håbe på hun ikke blev sur eller noget

Mens Charlie forklarede hvorfor hans skulder gjorde ondt, nikkede hun svagt for sig selv. Det gav jo egentlig ganske god mening når man tænkte over det.. selvfølgelig ville musklerne begynde at krampe, det gav sig selv. Forsigtigt varmede hun sine hænder med sine evner, og masserede ham forsigtigt. Ville ikke bare tage godt fat med det samme, for så ville han uden tvivl få ondt.
Blidt bed hun sig i læben og så frem for sig, "det kan jeg egentlig godt forstå.. du er jo.meget muskuløs.. så det kan være svært" sagde hun ganske mildt og bed sig lidt i læben. Smilte for sig selv.

Hans næste ord kom faktisk meget bag på hende. Ikke fordi hun var i tvivl, om han kunne li at være hos hende, mere fordi hun var i tvivl om det var hendes hjem, eller hende han faktisk nød at være hos. Kort smilte hun, selvom han ikke kunne se det, nu han sad med ryggen til hende.
Charlie havde altid været meget ligefrem og ærlig, noget hun satte pris på fordi hun ofte selv var sådanm ganske mildt fortsatte hun med at massere ham og så frem for sig. "Det er sødt af dig Charlie.. jeg holder oz rigtigt meget af dig" svarede hun mildt og bed sig hårdt i læben.
Strengt taget burde tidligere erfaringer ellers have fortalt hende, at følelser for andre, aldrig endte godt for hende. Alligevel var det svært med ham.. efter at have masseret ham et stykke tid gik hun hen og vaskede hænder.

Som hun stod der med ryggen til ham, virkede hun tænkende. Selvfølgelig kunne hun altid bare glemme sine erfaringer og være glad for ham, men hvor længe mon der ville gå inden interessen for hende forsvandt..

Som hun begyndte at massere, sukkede han nydende og lukkede øjnene og bare nød det. Selv her vidste hun lige præcis hvad hun skulle gøre for at han fik det godt. Mange gange tænkte han på hvad han kunne gøre for at hun fik det bedst muligt, for hun betød meget mere for ham end de havde givet udtryk for. Så håbede han jo bare på at hun havde det på samme måde som ham.
"Det kan jeg nok ikke komme udenom... Og efter et skift... Kan man virkelig godt mærke hvor voldsomt det har været...."

Ganske kort drejede han hovedet lidt mere om mod hende men sad dog stadig så hun kunne massere ham som hun ville. "Det er rigtig dejligt..... Jeg ved ikke.... Jeg synes bare du skulle vide hvordan jeg havde det... Det er godt nok mere end at holde af men... Jeg vil jo heller ikke skræmme dig væk... Livet er bare langt fra det samme uden dig... Jeg har aldrig haft det sådan før...."

Da hun så gik hen for at vaske hænder, bevægede han sig ganske lydløst op bag ved hende og lod sine hænder hvile på hendes skuldre. "Din tur?...."

Aubreiane stod og vaskede sine hænder med et fraværende blik. Lod hovedet glide på skrå og lyttede til ham. For et øjeblik lod hun sig overbevise om, at han virkelig ønskede at være sammen med hende.. selvom hun ikke helt forstod det. Tøvende strøg hun hånden gennem sit lange hår, inden hun smilte lidt.
Mærkede at han rejstr sig og han ville mærke et svagt sæt i hende da han hvilede hænderne mod hendes skuldre. "Min tur? Du ikke rigtigt klog.. du burde hellere slappe af i din krop Charlie" sagde hun smilende og så på ham.

Han virkede dog til at have besluttet sig så hun nikkede og tog ham med ind i stuen. Inden hun strøg håret om på ryggen og samlede det i en stram knold så han bedre kunne komme til.
Satte sig et sted hvor han ikke skulle bukke sig for meget bag hende, tøvende tog hun sin trøje af og afslørede den farverige drage på sin ryg, skubbede stille stropperne ned og så om mod ham med et kærligt blik. Hans ord gjorde hende varm indeni. "Jeg kan oz mere end at li dig som en ven.. jeg kan virkelig godt li dig.. men.. før eller siden skal jeg nok få skræmt dig væk" sagde hun stille.

Han grinede nærmest varmt og strøg hendes skuldre hvorefter han roligt sagde: "Jeg kan fint håndtere at massere dig også.... Specielt når du nu bragte mig tilbage så helbreder jeg alligevel rigtig godt....."
Så gik han ind i stuen sammen med hende og lod hende så sætte sig som hun ville hvorefter han satte sig bag hende. Hun gjorde ham virkelig helt betaget bare ved at være der. Meget forsigtigt gik han i gang med at massere hendes overarme, skuldre og nakke imens han lyttede til hende.

"Jeg er rigtig glad for det ikke kun er mig der har de følelser... Jeg har haft svært ved at sige dem omkring dig... Men det er kun fordi jeg ved de er ægte...."
Så tog han en anelse mere ved og længere bevægelser så hun rigtig kunne nyde det. Selvfølgelig var han forsigtig da han udemærket vidste hvor stærk han var.
"Det tror jeg ikke..... Der er sket meget siden sidst.... Jeg har fået bedre styr på mig selv... Bortset fra når folk gør de ting ved mig som i pakhuset.... Så kan jeg selv styre mine forvandlinger nu..... Og hvis jeg kan have Nightrage under sådan en kontrol..... Du slipper ikke for mig Aubrei...." Han grinede let og kærligt

Aubreiane så ganske let på ham og smilte som han gik igang med at massere hende. Det var virkelig en dejlig fornemmelse. Hun kunne ikke huske hvornår nogen sidst havde masseret hende.. hvornår nogen sidst havde sluppet levende fra at prøve.
Ganske stille så hun frem for sig og lod hovedet glide lidt på skrå. "Du aner ikk hvad du står og siger Charlie.. jeg er slet ikke en god person.. du burde virkelig ikke spilde din tid på mig" sagde hun ganske stille og sukkede lavt.

Selvom hun ikke tvivlede på hendes følelser og egentlig heller ikke på hans, ville hun nødigt give ham problemer.. og da hun jo egentlig var tidligere vampyr, ville det blive set meget ned på at han valgte en som hende.
"Jeg sætter pris på du vil være her.. det gør jeg.. men vær sød ikke at lege med mine følelser.. jeg har virkelig ikke lyst til at undvære dig i mit liv" sagde hun stille og rejste sig. Lod kort armene hvile om sig selv. Hun havde efterhånden oplevet det så mange gange før, at folk ikke gad hende i sidste ende, så hvorfor akulle det være anderledes med ham.

Han rystede lidt på hovedet af hendes ord som han fortsatte med at massere hende men han kunne så udemærket forstå hvorfor hun tænkte som hun gjorde. Så begyndte han at massere den nederste del af ryggen lidt imens han sagde:
"Jeg er skam fuldt ud klar over det.... Og jo du er.... Også selvom du ikke ser det selv... Du har så mange gange hjulpet mig, i begge skikkelser... Uden tøven... Du ser ikke ned på mig på trods af jeg har nedslagtet min egen stamme.... Så jo du er en god person for mig,.... Og dem der træder dig over tæerne beder jo selv om det ikke?"

Så stoppede han med at massere hendes skuldre og satte sig om foran hende hvor han så gav sig til at massere hendes fødder ganske roligt imens han betragtede hende. Det var utrolig synd at nogen havde behandlet hende så dårligt at hun ikke kunne se det gode i sig selv. Men Charlie kunne og det holdt han fast i.
"Du kommer heller ikke til at undvære mig i dit liv.... Jeg leger ikke med dine følelser når jeg viser hvordan jeg har det.... Du har tøjlet ulvens vrede med dit hjerte...."

Aubreiane lod ham massere hende lidt endnu og virkede meget stille som hun sad og kiggede frem for sig. Hvor mange gange skulle hun egentlig begå samme fejl, før hun lærte det.. dengang med Aubrey var hun nær død, og hun havde haft den såkaldte glæde af at være forfulgt i mange år af ham.
"Selvfølgelig ser jeg ikke ned på dig Charlie.. du og Nightrage er jo en og samme person, den ene er bare lidt farligere end den anden.. jeg har aldrig været bange for dig, og bliver det heller ikk" hviskede hun ganske blidt.

Som han satte sig ned foran hende og masserede hendes fødder, så hun en smule tænkende på ham. Strøg sig selv over armen, inden hun så væk. Måske havde han ret i mange af de ting han sagde.. måske skulle hun prøve at give ham en chance.. om ikke andet ville hun jo meget gerne være sammen med ham, så selvom det kunne virke egoistisk at tro ham fordi hun ville være hans, gjorde hun det.
"Hvis du virkelig mener det.. jeg ved bare ikk.. om du virkelig gør det.." sagde hun stille og lod armene hvile om sig selv. Han havde altid gjort mere for hende, end han selv vidste. Det var hun sikker på, for han kunne umuligt bide hvor meget han egentlig betød.

Charlie var altid grundig når han masserede hende, så han gik roligt over og tog den nederste del af hendes ben med. Roligt kiggede han hende i øjnene som hun fortalte hendes følelser. Det var selvfølgelig ikke så mærkeligt at hun havde det sådan taget i betragtning af hvad der var sket i hendes liv.
"Jeg har ikke nogen magisk måde eller noget hvor jeg kan bevise det.... Men jeg ved hvordan jeg har det.... Og jeg mener hvert et ord.... Jeg har aldrig fortalt en løgn i mit liv så hvorfor begynde?... Men se i mine øjne som jeg fortæller.... Jeg er ikke så svær at læse...."

Så satte han sig til rette så hendes ben kunne hvile på ham imens han masserede, samtidig med at han så hende intenst i øjnene, dog med en helt særlig ro.
"Du giver mig bare..... Sammen med dig.... Skal jeg ikke bevise noget overfor verden.... Jeg skal ikke kæmpe hele tiden.... Sammen med dig, kan jeg få lov til bare at være Charlie.... Sammen med dig er jeg...... Hel....."

Aubreiane lyttede til ham med et overvejende blik, som han snakkede. Et eller andet sted skyldte hun ham vel, at tro ham. Hvor mange gange havde han ikke hjulpet og støttet hende uden at spørge ind til noget.. han havde lært hende nye måder at jage på, og det havde gjort mange ting nemmere for hende.
"Charlie jeg.. jeg tror skam på dig.. det er bare.. det at jeg er bange for det.. det er efterhånden længe siden jeg har mødt nogen, der ikke bare ville have et eller andet fra mig, og det er meget forvirrende et eller andet sted, at du ikke er sådan" sukkede hun ganske lavt og mødte hans blik.

Aubreianr havde altid haft nemt ved at læse andre, og det var også derfor at hun vidste, at han ikke løj for hende. Han havde nu heller aldrig løjet for hende før, så i virkeligheden gav det fin mening det han sagde.
Hans sidste ord kom bag på hende.. det fik hende til at rødme.en smule, som hun så væk. 'Mener du det?.. at jeg gør dig hel?.. du gør oz mig.. hel.." hviskede hun ganske lavt og så igen på ham. Der var noget ved det her, der gjorde at hun følte sig ekstremt svag.. det havde været en del af hende så længe at være følelseskold.. og pludselig skulle hun lære at det var okay. At han gerne ville vide det.

Han smilede kærligt til hende ved hendes ord og gjorde så massagen færdig inden han satte sig op ved siden af hende og strøg stille hendes arm.
Charlie havde i utrolig lang tid haft det på samme måde som hende, at folk ikke bare var søde uden at skulle have noget til gengæld. I Charlies tilfælde var det som regel noget der endte voldeligt fordi folk besluttede sig for at tirre ham i stedet. Egentlig havde han langt flere liv på samvittigheden end han ville. Nogle gange var det bare det der skete når folk gik for langt. Det var en af de ting der gjorde Aubrei så meget mere for Charlie. Hun så forbi alt den vold, alt den kamp. Hun så bare ham, og hun forstod hvorfor han havde gjort de ting.

"Selvfølgelig mener jeg det.... Sammen med dig... Er jeg stærk men det er ok ikke at være det.... Hvis det giver mening?..."
Så kiggede han på hende med lidt farver i kinderne og sagde: "Jeg skulle nok massere mere med det har du for meget tøj på til.... Sorry det var...."
Han følte sig noget flov over at have været så direkte

Aubreiane så blidt hen på ham som han satte sig op ved hendes side. Lod kort hænderne glide igennem sit lange hår, inden hun sukkede afslappet.
Lige nu sad hun og så en kende overvejende ud, inden hun gik ud og skiftede til sin silkekåbe istedet. Gik langsomt ind og satte sig på hans skød med et ben på hver side af ham. "Jeg ved godt hvad du mener.. du har aldrig været så stærk som sammen med mig.. men heller aldrig så svag" svaredw hun drillende og bed sig en kende i læben.

Noget over ham, gjorde hende virkelig utroligt afslappet, samtidig med at hun var bange for at han ville gå. Det var nok fordi hun havde oplevet de ting hun havde, at det gjorde hende bekymret. På den ene side, var det jo tydeligt at han ville hende.. men på den anden side, havde hun dn gang for meget ladt sine følelser tage over, og det kostede hende livet.
Blidt skubbede hun ham ned og ligge og satte sig på hans mave. Lod kort hænderne hvile mod hans brystkasse og så ham mildt i øjnene. "Men du ved jo godt jeg var vampyr.. hvordan kan du overhovedet vælge en som mig?" Spurgte hun ganske blidt.

Han kiggede lidt undrende da hun gik, men fik lidt store øjne da hun kom tilbage. Den silkekåbe sad helt fantastisk på hende og han havde en idé om det ca var det eneste hun havde på lige nu, måske undertøj men ellers ikke.
Han lagde armene stille om hende da hun satte sig på hans skød hvorefter han lyttede til hende.
"Tja... Det generer nu ikke mig.... Sammen med dig..... Behøver jeg ikke altid kæmpe.... Jo for ikke at rødme så meget når du nu ser så fantastisk ud.... Den kåbe er.... Du er altid smuk...."

Han lod sig roligt falde bagud og kiggede op på hende som hun hvilede hænderne mod hans brystkasse. Så blinkede han til hende og sagde: "Det er ikke så svært.... Jeg voksede jo op med hvad jeg er.... Jeg har aldrig fået et naturligt had til vampyrer.... Og du har jo aldrig gjort mig noget..... Og jeg ser det ikke som jeg valgte dig. Mere som jeg er virkelig glad for du vil have mig"

Aubrei havde altid haft svært ved at slappe af sammen med andre, men sammen med ham var det overraskende nemt. Hun nød at være sammen med ham, og nød virkelig især at de kunne snakke om så mange ting sammen. Han så ikke ned på hende, uanset hvad hun fortalte ham, hvilket var rigtigt dejligt.
Swlvfølgelig havde hun det på samme måde med ham, uanset hvad han sagde ændrede det ikke hendes måde at se ham på. Han ville altid have en ganske speciel plads i hendes hjerte, uanset hvad han så gjorde. Selv dengang han fik skadet hende, så hun ikke anderledes på ham. "Du driller gør du" sagde hun smilende.

Hans næste ord fik hende til at smile ganske stille. "Mener du det? Jeg er virkelig glad for du ser sådan på det.. jeg er virkelig generelt bare glad for at have dig her hos mig" hviskede hun smilende og lod hænderne glide nedover hans brystkasse.
Rødmede en smule og så væk fra ham. Det blik han sendte hende kunne gøre hende helt blød i knæene, og det var ellers ikke en følelse hun fik særlig ofte. Hvilket han med garanti også godr vidste. "Hvad har du lyst til?" Hviskede hun blidt og så langsomt ned mod ham igen.

Han grinede let og nussede op af hendes ben imens han fastholdt sit blik i hendes. Det måtte være som de havde det lige nu, der kunne betragtes som ægte følelser. Han havde aldrig nogensinde haft det på samme måde som han havde med hende. Hos hende var han nærmest konge af verden, eller hun gav ham i hvertfald følelsen af at være det.
"Driller? Nej så ville du ikke være i tvivl... Jeg siger min mening.... Du... Er smuk på alle måder...."
Selv deres kærlige små drillerier var så oprigtigt fyldt af deres følelser at man aldrig fik nok af dem. Det kunne være alt fra en bestemt måde at klæde sig på til de helt små kærtegn eller blikke de sendte hinanden.

"Selvfølgelig mener jeg det... Jeg vil blive her lige så længe du vil have mig... Du er vidunderlig...."
Han sukkede stille som hun kørte hænderne ned af hans brystkasse hvorefter han nussede lavt på hendes ryg. "At være sammen med dig..... Hvad har du lyst til?...."

Hans ord fik hende til at grine en smule, for han havde med garanti ret. Var der noget hun altid havde været god til, var det at læse hans blik og måde at tale på. Desuden vidste hun at han aldrig havde løjet for hende og hun regnede ikke med at han begyndte på det nu.
"Du har nok ret.. men det ændre ikke på at jeg ikke er enig med dig" sagde hun smilende og lænede sig langsomt ned og kyssede ham i mundvigen. Det var egentlig sjovt når man tænkte over det, at lige netop de to skulle finde sammen.
Hun havde været vampyr længe og havde fra starten lært at varulve var no go.. alligevel sad hun nu her med en, og kunne ikke forestille sig at undvære ham.

"Hvad jeg har lyst til?.. at være sammen med dig.. der findes ikke noget bedre end det" hviskede hun smilende og bed sig en kendd i læben. Det var sandheden for hende i hvert fald, det var det her hun helst ville.

Han kiggede kærligt op på hende efter hun havde kysset ham i mundvigen hvorefter han sukkede og sagde: "Du er helt fantastisk..... Også selvom du ikke ser det...." Så kiggede han hende dybt i øjnene og bed sig let i læben. "Jeg nyder det også rigtig meget...."

Så lagde han sig lidt mere til rette med hænderne på hendes hofter og trak hende tættere på. "Hvad med det her?....' Så trak han hende nærmest ned til sig og gav hende et langt og lidenskabeligt kys.
Mange gange var han bange for at sige han elskede hende, men det var sådan han havde det.
"Aubrei..... Jeg elsker dig rigtig højt...."

Aubreiane kunne ikke lade være med at føle sig heldig. Hun var virkelig glad for at have ham hos sig, det var noget helt andet end det hun var vant til. Forsigtigt bed hun sig i læben og sukkede blidt. "Tak.. det er sødt af dig at sige Charlie" hviskede hun smilende.
Han havde altid behandlet hende så pænt, selv uden at han behøvede det. Det alene var nok til at hun stolede fuldt ud på ham. Selv når han var nightrage gjorde han hende ikke noget med vilje. Normalt sagde man ellers at varulve ikke kunne skelne, men han kunne åbenbart.

Hun lod ham trække hende tættere på, og gengælde kysset ømt. Lod kort blikket hvile på ham bagefter og rødmede en smule ved hans søde ord.
"Jeg elsker oz dig" hviskede hun smilende og bed sig kort i læben. Uden ham var det bare ikke det samme, og hun ønskede kun at være sammen med ham. Stille lænede hun sig ned og kyssede ham blidt på halsen.

Det er jeg rigtig glad for..... "
Så rykkede han hovedet lidt så hun bedre kunne komme til hans hals hvorefter han begyndte at sukke nydende. Når hun kærtegnede hans hals kunne han slet ikke modstå det, det ville han nu heller ikke, det var jo rigtig dejligt.
"Du ved godt hvad det der gør ved mig skat......"

Så kiggede han hende intenst og kærligt i øjnene lidt inden han lidt pludseligt satte sig om med armene om hende og kyssede hende længe og ømt. Hun havde altid haft hans hjerte hos sig og han vidste at hans hjerte kun bankede for hende.

Han elskede virkelig at være sammen med hende, ligemeget hvad de egentlig lavede. Hun havde altid haft en måde at få ham til at føle sig speciel

Aubrei grinte og nikkede ganske svagt til hans ord. "Jah.. det ved jeg udemærket.. jeg er godt klar over hvad det gør ved dig" hviskede hun drillende.
Blidt lænede hun sig ned og fortsatte med at kysse ham blidt på halsen. Lige nu, kunne hun ikke forestille sig en mere perfekt afte. Hun var sammen med ham igen, de havde erklæret deres følelser for hinanden og nu kunne hun endelig tillade sig at vise ham dem.
Hendes tanker kredsede om ham lige nu, og hun mærkede en varme af lykke sprede sig indeni.

Som han pludselig holdt om hende, lod hun armene hvile om hans hals og gengælde kysset længe og intenst.
Lod den ene arm glide ned over hans brystkasse og lod fingrene følge hans musklers aftegninger.
Da hendes læber slap hans, var det mest for at få vejret, inden hun kyssede ham intenst igen. Det at han ingen trøje havde på, gjorde det bare nemmere for hende at mærke hvor varm han egentlig var.

Det var et helt vidunderligt kys og han gav sig helt hen i kysset. Imens hun begyndte at mærke hns muskler på brystkassen så kørte han hænderne op under hendes kåbe til midt på hendes ryg hvorefter han så hende i øjnene inden de igen kyssede hinanden lidenskabeligt.
Han havde altid elsket alt de lavede sammen, bare den måde de rørte hinanden på i et kys, gav en fornemmelse kun sande elskende kunne få fra hinanden.

Han kunne tydeligt mærke hendes varme selvom hun havde kåben på men han tænkte ikke over den da de lige nu var midt i et fantastisk kys. Hun havde altid givet ham en dejlig følelse at han var fuldstændig som han skulle være. Han havde altid set sig selv som en meget reserveret person eller et drabeligt monster. Hun så ham som Charlie

Aubreiane kunne mærke hans hænder mod sin hud, og hun kunne ligeledes mærke varmen fra hans krop, der eterhånden nærmest ikke kunne komme tættere på hendes egne, uden de lavede lidt mere i hvert fald.
Hun sukkede ganske blidt mod hans læber, og nappede ham en smule i underlæben med et drillende blik. Det kunne sikkert virke underligt hvis man tænkte over det, at de havde været sammen så længe, uden nogensinde at have været i seng sammen.
Men hun var overbevist om, at det var fordi han ikke kun tænkte på den slags. Han var meget mere end det.

Som hans hænder gled op under hendes kåbe, smilte hun ganske stille og så ham i øjnene med et kærligt blik.
"Det er dejligt" hviskede hun smilende. Han havde haft ret i hun ikke havde meget andet på indenunder.
Faktisk havde hun kun en gstreng på og inden bh, for normalvis sov hun jo næsten nøgen, så derfor havde hun ikke rigtigt tænkt over det. Bår alt kom til alt, var hun også ret ligeglad med hvad hun havde på lige nu, det at mærke ham så tæt på var enormt dejligt.