Do no harm - Nicholas Tallon

Hun var nervøs, helt bange var hun ikke endnu, men nervøs og spændt. Lugten af frygt ville han til hver en tid genkende. Hun var nysgerrig efter ham, både som person men også som race. Måden hendes lyserøde tunge kærtegnede underlæben da han løftede sit glas til læberne var i sig selv en fristelse for ham, og intet blod eller vin kunne være bedre end det her øjeblik.

Til hans egen store overraskelse tog hun mod til sig og lænede sig frem for at dufte til glasset. Det var klart at dufte og ikke smage, men han lod hende nu alligevel ikke fuldføre sin mission, vampyren havde andre planer. Vinglasset blevet rykket ud af rækkevidde. Eftersom han endnu ikke havde sluppet hendes hage, lod han tommelfingeren kærtegne hendes underlæbe ganske blidt. Hans blik tiltvang sig hendes igen, og han trådte nok engang faretruende tæt på, så hun ingen flugtmuligheder havde. Medmindre hun valgte at hoppe over gelænderet i hvert fald. Det fald ville hun dog næppe overleve. "I have a better idea for you to find out whether it is wine or blood.." sagde han derpå langsomt, stemmen i en forførende hvisken mens han hele tiden kom nærmere. Naturligvis gav han hende ikke nogen chance, lænede sig blot ned mod hende, og lod sine fyldige læber trykket så blidt og fløjlsblødt mod hendes. Det var ikke noget hårdt kys, tværtimod! Derpå skiltes hans læber let, og et dæmpede suk lod hende vide han havde haft vin i sit glas, og ikke blod. "You taste like heaven on earth.." hviskede han mod hendes mund, blikket søgende hendes igen efter at have flakket over hendes skønne læber. Hun smagte præcist som han havde forestillet sig, eller.. en tand bedre.

Opdaget! Hun bed sig i inderlæben og bandede sig selv et godt stykke væk; hun troede, at hun havde været forsigtig nok, men åbenbart ikke. Men mere nåede hun heller ikke at tænke før hun mærkede den kolde tommelfinger kærtegne hendes varme underlæbe. Stop tænkte hun først, men derefter overtog tankerne om at han godt måtte forsætte lidt endnu. Men det var også kun indtil han fra det ene til det andet sekund lynhurtigt stod tæt på hende igen. Og med gelænderet lige i ryggen, havde hun ingen muligheder for at træde tilbage, og ligeledes var mulighederne for at træde til enten til højre eller venstre heller ikke muligt.
Han var så forbandet tæt på hende; hjertet hamrede endnu en gang der ud af og nu føltes det også som om at hendes knæ blev en smule svagere. ,,..A better.. idea…?", gentog hun næsten hviskende, og tydeligvis også spørgende. Ville han bide hende? Tanken kom ud af det blå, men det var ærligtalt det første som faldt hende ind ved hans ord. Dog nåede hun ikke at tænke, sige eller gøre mere, for pludselig slog han den sidste afstand imellem dem ihjel og hans kolde læber blev presset imod hendes. Var det endnu et hjerteslag der blev sprunget over? Kysset var ikke hårdt, men det var mere end uventet. Men det var også kort og Ashley nåede ærligtalt ikke at reagere, som i; at skubbe ham væk eller gengælde.
Vin. Det var vin. Duften og nu smagen af vin og Nicholas hang på hendes læber og selvom hun hjertens gerne ville lade tungen glide over det fugtige område for at mere smag, så lod hun være. Ansigtet brændte og hun var med garanti rød i hele ansigtet på grund af rødmeri. Og åndedrættet var blevet en smule tungere end før. ,,,I-I should probably…" Hun forsøgte at fuldføre sin sætning, men det var svært; det hele var en blanding af stammeri og hviskeri. ,,…Probably go.." Hun kunne ikke få sig selv til at kikke på Nicholas, så lige nu gjorde hun alt for at undgå de gyldne øjne.

Han overraskede hende uden tvivl, men det var jo hele ideen bag det her, at tage hende med bukserne ned, drille, prikke, vække hendes nysgerrighed, begær og lyst efter ham. Indtil videre var hun tydeligvis ganske betaget af hans selskab, for hun blev der. Kysset fik hun dog ikke mulighed for at tænke længe over, hun skulle slet ikke begynde at tænke, den slags skulle hun bare lade ham om at klare. Det var også bedst sådan. I stedet kunne hun få lov at smage lidt af hvad han kunne give hende, og gå og dagdrømme om mere.

At hun atter rødmede, kom ikke som nogen overraskelse, og hun undgik ligeledes hans læber. Fingrene kærtegnede blidt hendes kæbe, hvorpå hendes ord faldt og han ikke kunne andet end at smile over det. "I am not holding you back, Ashley. We leave whenever you want" ja, han havde ikke tænkt sig at lade hende vandre derude alene, ikke fordi han var nogen gentleman der ville sikre sig at hun kom godt hjem, nej.. det var en del af skuespillet, og det agtede han at fortsætte med til andet blev mere interessant. "But please do tell me, are you afraid of me?" han havde trods alt ikke gjort noget der kunne vække hendes frygt, foruden hans tilnærmelser naturligvis, og hans race i sig selv. Desuden, hvis det var så slemt at live kysset af ham, eller at han stod så tæt på, kunne hun jo sige han skulle lade være eller træde væk? Han ville elske at se hende prøve i hvert fald. Inderst inde vidste de begge hun gerne ville have hans opmærksomhed, det han i hvert fald overbevist om.

Ashley ønskede på nuværende tidspunkt ikke, at Nicholas vidste hvor hun boede. Skoven var hvor hun altid havde følt sig sikker. Og selvom hun ikke anede om han ville gøre hende ondt, og 99,9% af hende konstant blev ved med at sige at han ikke ville gøre hende ondt, så vandt de sidste 0,1% alligevel. Og det kunne godt være, at han ikke holde hende fysisk tilbage, men psykisk der føltes det sådan, nu hvor hun hverken kunne træde bagud eller til højre eller venstre.

Følelsen af hans kolde læber mod hendes var ikke til at glemme, men alligevel var det allerede som om at den var gået tabt; hun ville have mere, men så alligevel ikke. Det var grænseoverskridende for den lille uskyldige aspara, som egentligt aldrig rigtigt havde prøvet noget med det modsatte køn. ,,I'm not really… I mean; I haven't really.." Hvad hun prøvede på at sige, var vel et eller andet sted ligemeget - eller var det? Hvad Nicholas' intentioner var, var ikke til at finde ud af. Om han bare drillede hende, flirtede med hende eller ærligtalt legede med sin mad, var umuligt for Ashley at finde ud af. Og det skræmte hende nok en smule. Jovist var hun nysgerrig, men på nuværende tidspunkt var hun hjemme hos en fremmede, og ingen af hendes venner vidste dette. Det gjorde det heller ikke bedre at denne fremmede var en vampyr og Ashley vidste udmærket godt, at hvis han ønskede en bid af hende, så kunne han uden problemer holde hende nede og tage en lille smagsprøve. Nej hun var ikke skræmt en smule, hun var på nuværende tidspunkt meget skræmt. ,,.. I don't know if you're going to hurt me.." Afslørede hun og med denne afsløring, besvarede hun vel også hans spørgsmål om hun var bange for ham. Til sidst sprang hun ud i det; de grønne øjne flyttede på sig og fandt hen til hans gyldne. Endnu en lydløs klump blev sunket og dertil fik hun tilføjet de to små tiggende ord i en hvisken; ,,Please don't." Det var ligefør hun havde været tæt på at sige, at hun ville gøre hvad som helst, men hun havde heldigvis stoppet sig selv i rette tid.

Det ville ikke være nogen overraskelse hvis hun ikke ville fortælle ham hvor hun boede, ærlig talt, ville det være det klogeste. Ikke fordi han havde tænkt sig at komme rendende, men nærmere fordi det vil være det mest fornuftige for noget væsen at gøre. Hun ingen undtagelse. Han var og vil trods alt altid være en vampyr.

Hendes følelser skiftede karakter, og frygten blev straks mere tydelig. Kunne han andet end smile over det? Ikke rigtigt, netop derfor trak det op i hans ene mundvig, og hovedet gled en anelse på skrå. Hvad hun snart prøvede at sige, kunne han gætte sig til, og det morerede ham ikke mindre, om end han faktisk prøvede at skjule det. "Please, do tell me I didn't just steal your first kiss?" for mange var det første kys trods alt livsvigtigt, men selv hvis det skulle have været hendes første kys, var det næppe så slemt som det kunne have været. Faktisk var hun heldig, for i bund og grund, kunne det snildt have været at hun slet ikke var kommet til at opleve sit første kys.
Kort efter måtte han spørge direkte om hun var bange for ham, svarede var i og for sig underholdende. Den sidste del hvor hun tiggede, var som skøn musik for ham. Ærgerligt hun ikke tiggede af andre grunde. Nok engang endte han med at stryge hendes kind ligeså blidt, inden han lod hånden falde. "I have no intention of hurting you, Ashley" svarede han. Det her handlede ikke om at gøre hende fortræd, men at de begge fik noget af det her. Det vidste hun bare ikke endnu. "If you want me to step back, then just say so" hun havde trods alt ikke gjort det endnu, og selvom han kunne fornemme ret tydeligt hun ønskede afstand, så havde hun ikke sagt det.

Hans spørgsmål fik hende hurtigt til at kikke i en anden retning; kinderne var stadigvæk varme og dermed var den rødlige farve også stadigvæk til stede. Der var ingen grund til at være flov, eller jo, det var der, men ikke over hans spørgsmål. ,,No you didn't..", afslørede hun i en dæmpet stemme. Det var bare lang tid siden, og så var han jo også en komplet fremmede; en komplet fremmede som kunne få hendes hjerte til at galopere afsted, bare det at så på hende. Det var forfærdeligt, for han var pokkers interessant, men de mange alarmklokker ringede også og fortalte hende, at han var meget farlig.
Ved hans kærtegn og næste ord, fik hun igen samlet mod til at flytte blikket over på ham; de grønne øjne fandt hans pæne, næsten hypnotiserende gyldne. Læberne skilte hun ad, blot millimeter og set udefra lignede hun nok en der gerne ville havde sagt noget, men sådan lå landet bestemt ikke. Selv heller ikke efter hans sidste ord, om at hvis hun ønskede at han skulle træde tilbage, så skulle hun bare sige det. Hvorfor det var så svært at sige de to små ord, gav ikke mening for hende, men det handlede måske i bund og grund om at hun, trods den grænseoverskridende følelse, ikke ønskede at han skulle gøre det. Det var nyt og spændende, og også uhyggeligt på samme tid, alt i alt en god kombination for den lille nysgerrige-per som hun var.

Stille og roligt, lod hun blikket flakke ned af hans ansigt og der hvor de havnede, var på hans mund. Rødvinen havde allerede efterladt sine spor og det der lignede en mørkerød farve kunne skimtes svagt på hans læber. ,,May I.. See them?" Spurgte hun dæmpet og måske også en smule overrasket over sig selv. Hun havde tænkt højt. Problemet var, at nu var spørgsmålet ude og muligheden for at trække i land virkede umulig. Men hvor store var de? Selvfølgelig havde hun set en masse vampyr film og serier og hver gang var tænderne anderledes.

Nåh, heldigvis var det da ikke hendes første kys, så behøvede de ikke studse over det. Samtidigt sagde det også at hun heller ikke havde levet under en sten hele livet. Hvorfor pokker fremstod hun så så uskyldig? Måske skulle han have spurgt direkte om hun nogensinde havde været i seng med nogen, det ville have givet et klarere billede på omfanget af hendes uskyld, eller om det blot var en facade hun stillede op for at holde vampyrer væk. I så fald, virkede det ikke helt. "Very well.." svarede han derpå blot.

Kort efter måtte han da også understrege for hende at hun bare skulle bede ham om at træde væk hvis hun syntes han stod for tæt på. Han ventede hun ville gøre det, men gæt engang hvad der så skete?! Ingenting. Simpelthen intet. Nuvel, så pigebarnet talte om at ville flygte fra ham, men når han ligeud sagde hun bare skulle bede ham træde væk, så ville hun ikke. Kvinder, de vidste aldrig hvad de ville, og skiftede mening konstant.

Snart blev det dog langt sjovere, som hun i stedte tog mod til sig og stillede et noget overraskende og direkte spørgsmål. Han var ret sikker på at det var hans hugtænder hun ville se, for hendes blik hvilede ved hans mund. Det var i hvert fald ikke det han havde mellem benene som hun talte om.
Mundvigen gled en anelse op i et svagt smil. "If you are asking for my fangs, then I have to disapoint you. I am netiher aroused nor angry, which means you cannot see any difference" svarede han. Alligevel lod han hende få et smil der afslørede tænderne, hjørnetænderne var måske længere end det sædvanlige, men det var ikke noget man som sådan satte spørgsmålstegn ved.

,,Oh..", hendes dæmpede suk afslørede vel en form for skuffelse, hvilket hun jo bestemt også var. At se, hvis ikke endda at røre dem, kunne havde været en meget interessant oplevelse. Dog ikke at føle dem; hun forestillede sig i hvert fald at det ikke var specielt rart at få sådanne to spidse hugtænder sat i halsen, eller andre steder på kroppen for den sags skyld. Sugede de eller slikkede de så blodet til sig? Selvom hun ikke fik set hugtænderne i action, så fik hun da tilsendt et af hans pæne tandpastasmil, og som han selv forklarede, så var der ikke den store forskel på hjørnetænderne fra ham og til et helt normalt menneske. ,,I thought you had more control", afslørede hun, stadigvæk som hun lod øjnene hvile på det pæne smil, men til sidst gled øjnene atter op i hans.

Som de stod der og småsnakkede, fik Ashley mere og mere kontrol på det bankene hjerte, og de skræmte følelser blev der også styr på. Dog ændrede følelsen af, at hendes krop brændte op indvendigt sig bestemt ikke. Og de blandede følelser om at hun ønskede at Nicholas trådte tilbage, men samtidigt også blev stående hvor han var, gjorde stadigvæk det hele meget forvirrende. Hun ville… have mere, men alligevel ikke. Det var spændende at lære noget nyt, at prøve noget nyt, men den uskyldige aspara havde trods alt også sine grænser. Hun lod tungen glide over underlæben og til hendes overraskelse, var smagen af ham og vinen der stadigvæk. ,,Could I.. Perhaps get a glass of water?" Skyndte hun sig hurtigt at spørge og et lille sødt smil tegnede sig over hendes læber. Vinen var lækker og hun havde bestemt intet imod at drikke mere af den. Nej spørgsmålet skulle være hendes redning; Nicholas ville svare ja og dermed selv flytte sig og gå indenfor og hente et glas vand til hende. Så behøvede hun heller ikke at afgøre og dermed være uhøflig og bede ham om at træde nogle skridt tilbage - perfekt plan!

Skuffelsen var tydelig, og det var egentlig ikke så smart af hende hvis hun ønskede at han skulle opføre sig ordentligt. Svaret fik et skævt smil til at trække over hans læber, ville hun se kontrol? Så skulle han vise hende kontrol, men før han kunne nå at gøre netop det, bad hun om vand, og han blev stående lige foran hende uden at gøre mine til at ville rykke sig. I stedet endte han med at løfte hånden, og lægge vinglasset på gelænderet hvor det fik lov at blive stående. Derpå endte hans arme på hver side af hende mod gelænderet, hvor han låste hende fast der. "I said you could ask me to move away if you wanted to. Sending me for Water isn't the way Ashley.." hans stemme var dæmpede, hviskende, ansigtet faretruende tæt på hendes som han havde bøjede sig ned.

Hans blik søgte hendes, og som han tiltvang sig hendes blik, var hans eget skiftede farve. De var som flydende guld igen, med en snert af rødt i sig, og som læberne skiltes, ville hun kunne se spidsen af de lange hjørnetænder som nu var blevet skudt frem. "I don't know about others, but I am always in control" hviskede han mod hende. Der var vidst ingen tvivl om at hun havde vakt hans vrede. Ingen kommanderede rundt med ham, og da slet ikke hende.

Blikket faldt ret hurtigt ned på vinglasset der tilhørte Nicholas, som det blev placeret på gelænderet. Virkede det? Hans ene hånd fandt derefter gelænderet og som det gik op for Ashley at det hun havde håbet på ikke ville ske, sank hun en lille lydløst klump. Selvom det ikke rigtigt var muligt, så forsøgte hun alligevel at presse sig det længere bagud, men med gelænderet i vejen var det umuligt. Endnu en gang var hans ansigt millimeter fra hendes. Han havde luret hende.

Hun sukkede dæmpet ud som hun forsøgte at berolige sig selv; dog virkede det ikke helt. Stadigvæk med blikket nede på hans glas, hørte hun hans hviskende ord. Var han… vred eller opstemt? Som hun tænkte dette, lod hun blikket glide op på ham og til sin overraskelse, så havde de pæne gyldne øjne fået en snert af rødt i sig. Sekunder efter denne opdagelse, lod hun blikket vandre ned af hans ansigt og da hun nåede hans læber, stoppede de. De skilte læber afslørede hugtænderne som nu var fremme.

Hun var… som forstenet. Og selvom størstedelen af dette skyldtes frygt, så var der nok også en smule beundring over det. ,,I didn't mean to… I just assumed.." Hviskede hun, men fuldførte dog aldrig sin sætning. En smule tøvende, valgte hun forsigtigt at løfte den frie hånd op. Selvom en del af hende virkelig forsøgte at holde nysgerrigheden tilbage, så vandt den alligevel. Og snart var hånden oppe omkring hans ansigt. To fingre strejfede den kolde hud nær hans mund og snart lod hun forsigtigt, hvis ikke kærtegnende fingrene glide over underlæben. Lod han hende forsætte, ville hun snart få muligheden for at røre.

Lydløs eller ej, han kunne høre hende synke fordi hans sanser var så skarpe. At presse sig længere bagud, bragte hende ingen steder. Hun var låst fast der mellem ham og gelænderet, og han havde hende fuldstændig under kontrol der, hvilket passede ham ganske fint. Snart tog hun mod til sig på trods af sin frygt, og deres blikke endte sammen. Det overraskede hende vidst at se hans blik sådan, men alligevel vandt hendes nysgerrighed, og hun tog blikket fra hans og gled det ned over hans ansigt for så at bemærke hans hjørnetænder der kunne skimtes mellem hans let adskilte læber.

"You didn't what, Ashley?" opfordrede han hende til. Det der med halve sætninger, det kunne de ikke bruge, han ville have en hel sætning fra hende. I stedet for, løftede hun hånden, og strejfede hans mund, for derefter at glide mod hans underlæbe. "I don't remember giving you permission to touch me, miss. White" han bestemte, hvilket betød hun skulle spørge om lov, og så kunne de se om hun fik tilladelse.

I løbet af et splitsekund havde han snuppet hendes glas og satte det ved siden af hans eget. Derpå endte han med at snurre hende omkring, gribe fat om hendes hænder, og låse dem fast i et fast greb mod hendes ryg. "Now.. I have no intention of hurting you.. but, I will if you don't speak your mind up. I hate thinkers who only.. think.." hun måtte hellere få munden på geled og fortælle ham hvad hun tænkte, frem for at opføre sig som om alt skræmte hende. Hun ville jo gerne undersøge ham, vide mere, men hvorfor pokker sagde hun det så ikke?

Det hele skete så hurtigt, at Ashley på ingen måder nåede at reagere; først da Nicholas havde svunget hende rundt og stod stille, og deres kroppe var tættere end før og med hendes arme fanget bag hendes ryg, gik det op for hende hvad der var sket og dette resulterede i et dæmpet gisp. Sikke en kontrolfreak hun havde mødt - men det havde han vidst også sagt imellem linjerne at han var, blot for nogle sekunder siden. ,,..But you can kiss me?" Spurgte hun temmelig hurtigt til hans kommentar om at hun ikke havde fået lov til at røre ved ham, uden egentligt rigtigt at tænke over de mulige konsekvenser.

Som de stod i denne tætte position, begyndte hjertet endnu en gang at overarbejde, og havde det ikke været fordi han stod tæt på hende og kunne mærke det, så havde han nok kunne høre det - ja, det tænkte hun faktisk, men det var jo klart, nu hvor hun intet anede om hans superhørelse. Selvom det på nuværende tidspunkt var frygtindgydende at kikke ham i øjnene, så forsatte Ashley. Og hun begyndte at overveje hvad hendes næste ord skulle være. Læberne skiltes og i nogle enkle sekunder, stod hun med dem fra hinanden og overvejede dem stadigvæk nøje. ,,Are you angry at me..?" Stemmen var dæmpet, hvis ikke tæt på hviskende, som ønskede hun ingen skulle høre dem i et eller andet slags skænderi. ,,You have to understand, that I've never met a vampire before. So I don't know how the rules are." Hun lagde kortene på bordet; han skræmte hende, men fascinerede hende også. Et eller andet sted, så ønskede hun vel bare at være et pragteksemplar, hvor mærkeligt det end lød. Hun ville ikke bides, forvandles eller noget andet, nej hun ønskede bare at vide hvordan det hele faktisk foregik.

"As I am the one in charge, I can do what ever I want, love" hviskede han tæt mod hendes øre, uden at løsne sit greb det mindste. Han havde hende hvor han ville have hende, og hun kunne ligeså godt få at vide først som sidst, at han bestemte. Kontrolfreak? Også i den grad, og det havde han nu heller ikke lagt skjul på. Pigebarnet havde fået rimelig meget plads indtil videre, nu trak han grænsen og viste hende hvem der bestemte. Hendes gisp havde han da også hørt, men .. det kom ikke bag på ham, han havde trods alt overrasket hende.

Hendes hjerte galoperede af sted, og han hørte det så tydeligt, og smilede for sig selv. Om det vakte hans sult? Lidt, men hans lyst efter hendes blod var aldrig helt forsvundet, selvom han havde den under kontrol. Så spurgte hun ellers om han var vred på hende, og det trak yderligere op i mundvigene. "You wouldn't doubt it when I am angry with you, Ashley. I am not angry with you, not yet at least.." så fik hun da den advarsel med. Når han var vred, var man i hvert fald ikke i tvivl, i øjeblikket ville han bare have hende til at blotte halsen og tilbyde sig halsen. Det ville hun dog næppe gøre, ikke medmindre han tvang hende med sin magi.
"Don't think of me as an vampire, darling.. but as a controlfreak who wants everything just his way, which means I have my own set of rules" han fulgte ikke vampyrernes natur, ikke fuldstændig i hvert fald. Hvis hun troede hun kunne regne ham ud bare ved at have kendskab til hans race, tog hun fejl.

Nicholas' ord blev genspillet om og om igen inde i hendes hoved. Betød det noget? Var hun blevet hans gidsel? Og hvad ville han gøre ved hende, hvis hun var? Ashley havde en tendens til at overtænke tingene, men lige nu føltes det bestemt ikke som om at hun overtænkte noget som helst. Hun bed sig i inderlæben, som tankerne forsatte om hvad han ville gøre ved hende, samt hvad hun kunne gøre for at komme væk fra hans lidt hårde greb.

De grønne øjne forblev i hans øjne og selvom han ''beroligede'' hende med, at han ikke var vred på hende, i hvert fald ikke endnu, så blev hun ikke ligefrem mere rolig over det. Hun ville helst ikke trykke på de forkerte knapper og ende som vampyrmad, men det var vel også derfor hun havde sagt som hun havde gjort, at hun ikke vidste hvordan det hele foregik. Derudover, så ønskede hun oprindeligt heller ikke at han blev vred på hende - faktisk så fyldte den tanke mere i hovedet, end det at blive en snack, mærkeligt nok.
Ashley stod ikke blot med en vampyr, men også en kontrolfreak og hvad var så værst? Selv sagde han, at hun ikke skulle tænke på ham som en vampyr, men den kontrolfreak som han var, og helst ville have alt på hans måde. Det var ikke helt til at sige, hvad der så var værst. Og dette fik hende selvfølgelig til at tænke på, hvad var det han ville have?

,,Are you going to kiss me again?"

Så fik han godt og grundigt lukkede munden på hende, hvad i og for sig var underholdende. Han smilede, og måtte tilbageholde et fnys da hendes eneste svar, blev et spørgsmål om han havde tænkt sig at kysse hende igen. Det lød jo næsten som om hun gerne ville blive kysset, så.. hvorfor skulle han lade være?

Hans greb om hende løsnede sig en anelse, men ikke tilstrækkeligt til at hun kunne tage flugten. I stedet havde han sluppet hende med den ene hånd, løftede den op, og lod håndryggen kærtegne hendes kind fløjlsblødt og stille. Om han tænkte over sit svar? Næ, det var egentlig klar, men han lod hende lige blive lidt mere nervøs. Hvordan han holdt trit med det? Hendes til stadighed hårdt bankende hjerte der truede med at forlade hendes bryst hvert øjeblik det skulle være. Om han morerede sig over det? I det skjulte gjorde han, udadtil forsvandt det skæve smil ikke fra hans læber.

"Do you want me to kiss you, Ashley? Do you want a propper kiss? To feel my lips against yours, my tounge gently stretching for yours for a wonderful touch? My skin against your naked body, my fingers all over your skin? Tell me Ashley, what do you want...?" måske anede hun ikke selv hvad hun ville, men som hans berøring faldt mod hende, og han tog lidt af sin magi i brug, tvang han hende til at forholde sig til sine tanker og følelser, og rent faktisk give ham et svar. Svaret var dog i grunden op til hende, hans evner tilskyndede hende blot til at træffe en beslutning. Fair var det ikke, og langt fra naturligt, men han havde nu aldrig været nogen tålmodig mand, og det blev han nok heller ikke.

Øjnene gled forsigtigt i, som hun mærkede det ellers meget blide kærtegn mod hendes kind. Hun troede ikke at han ville gøre hende ondt, at han fra det ene øjeblik ville kærtegne og derfor pludselig slå hende, men berørelsen havde været uventet, og den kolde hånd fik da også de mange små hår rundt på krop til at rejse sig op. Kunne hun lide det? Det vidste hun ærligtalt ikke og grunden var simpel; lige nu var hendes krop og sind druknet i en masse følelser.

Så snart Nicholas åbnede munden og begyndte at tale, slog Ashley øjnene op. Hun lyttede og som han remsede ting op, ting som hun måske ønskede at han gjorde ved hende, mærkede hun hvordan kinderne blev varme. Ja selv en lille følelse af varme spredte sig i maven ved hans ord, for selvom hun var urørt, så var det alligevel ikke helt svært at forestille de ting der blev nævnt. Men ønskede hun det? ,,I…" Hendes øjne flakkede fra hans øjne, til hans læber og atter op til øjnene. ,,…I want to feel your lips.. against mine.." Afslørede hun, stadigvæk i en hviskende tone. Hvor kom nu det fra? Efter den lille tilståelse, tvang hun ansigtet i en anden retning og dermed også blik væk fra ham.

*Bingo...*
Den uskyldig lille Aspara var tiltrukket af ham, og selvom hun ikke ville indrømme det under normale omstændigheder, tvang han hende til det i disse øjeblikke. Det var egentlig alt hvad han behøvede at vide, og hendes svar, de røde kinder og hendes forlegenhed over den indrømmelse som hun formentlig aldrig ville have ytret havde det ikke været opmuntret fra hans magiske evne, var alt sammen så kært, og klart til hans fordel.

Ansigtet vendte hun dog bort fra hans, ikke at det generet ham overhoved, for han kunne let vippe hendes ansigt tilbage mod sig, hvad han da også endte med at gøre. "Lucky for you, I want the same.." faldt svarede lavmælt mod hendes læber, ladende sin kølige ånde kærtegne hendes varme bløde læber et øjeblik endnu, mens hans blik hvilede på hendes ansigt, søgende dybderne er hendes skønne grønne øjne. Havde han ikke ønsket at kysse hende, ville han aldrig i sit liv bare lystre hendes bøn, men så heldig var hun denne nat, og kun derfor trykkede han læberne mod hendes, indledende et kys der gav hende en chance for at finde rundt i det, gav hende tid og mulighed for at undersøge hans læber, formen, smagen.. og i mens, var han så blid som var det blot et strøg med en blomst mod læberne.. eller måske et fejr. Under alle omstændigheder slap han grebet om hendes hænder nu, gav hende muligheden for at bruge dem, og så kunne man vel håbe at de blev brugt kløgtigt. Hans egne hænder endte henholdsvis rundt om hende, den anden mod hendes kæbe som han til stadighed kærtegnede. Hånden der hvilede mod hendes læn, trykkede hende ind mod hans egne maskuline høje skikkelse, ikke hårdt, men blot så hun ikke var i tvivl om styrke i muskulaturen i hans krop. Skulle hun nogensinde havde haft noget tvivl..

Utrolig nok, gjorde hun ingen modstand, idet Nicholas vendte hendes ansigt imod hans. Var det frygt? Nej. Nysgerrighed, udelukkende nysgerrighed. Stadigvæk med varme og røde kinder, faldt blikket hurtigt på ham. Hans ord fik hendes mave til at slå en koldbøtte og om det var en kæmpe knude eller en masse sommerfugle hun derefter følte overtog hendes mave, vidste hun ikke, men en ting var sikkert og det var at det var irrelevant, eller det blev det, da hun mærkede de kolde læber imod hendes. En kort indre kamp, om at hun ikke burde, men gerne ville, ramte Ashley og dette gjorde vel også i begyndelsen af kyssen, at hun ikke helt fokuserede på hvad der skulle skete eller skulle gøres. Men som hun overbeviste sig selv om at det var okay, blev hun til sidst mere fokuseret og i ganske forsigtigt tillod sig selv at gengælde. Øjnene var for længst gledet i, og som hun lod de bløde læber kærtegne hans i kysset, måtte hun nok også indrømme overfor sig selv at han smagte temmelig godt.
Da hun mærkede, hvordan Nicholas slap grebet og lod hendes arme komme fri fra den ubehagelige stilling, blev Ashley helt klart mere afslappet i kroppen. Hun havde trods alt stået sådan i nogle minutter, med hænderne fanget omme bag på ryggen og selvom han muligvis ikke havde holdt vildt hårdt fast, så havde hun fået en smule ondt. Og endnu en gang lod hun ham placere hænderne hvor han lystede uden at gøre nogen former for modstand. Selv en smule tøvende, valgte hun til sidst at placere hendes hænder på hans muskuløse brystkasse - han havde trods alt afvist hendes kærtegn på læberne før, så en tvivl om hun måtte gøre det nu, strejfede hende.

Hvad hun havde gang i, fattede hun ærligtalt ikke. Kunne hun skyde skylden på hendes nysgerrighed denne omgang? Eller havde han måske hypnotiseret hende? Ja nu når hun tænkte over det, hvilke magiske evner havde en vampyr så, for igen; film, serier og alverdens bøger gav alle mulige mærkelig informationer og det var sjældent at det var ens.

Det var egentlig underholdende at se hende følge sine impulser. At hun havde rigeligt med undskyldninger for sin opførsel, tvivlede han slet ikke på, tværtimod morerede det ham usigeligt. I stedet tog det hende noget tid at finde rundt i kysset, men i syvende og sidste nåede hun frem til samme konklusion som ham, at det her bestemt ikke var det værste i verden. Hun gengældte kysset, flyttede hænderne til hans bryst, hvor de til hans stor overraskelse og glæde, blev liggende. Der kunne man bare se, hun var lærenem! Det her ville helt sikkert blive sjovt, forudsat hun fortsatte med at være så villig.

Kysset blev derfor gjort dybere, læberne blev presset en anelse hårdere mod hendes, hvor de skiltes let. Hans tunge rakte ud efter hendes læber, strejfede den bløde og varme hud, og bad nærmest om adgang til hendes mund. Han søgte efter mere af hende, at smage hende, mærke hende, og det ville være så meget lettere om han bare kunne rive tøjet af hende, smække hende op ad en væg, og tage hende som han lystede. Han ville elske at høre hende sukke sit navn, stønne højlydt, gribe fat i objekter omkring dem eller lagener. Han ville elske at tvinge hende til grænsen, og skubbe hende ud over den, se hende komme gentagende gange, til hun faldt udmattet om i hans arme. Oh yeah, hun skulle bare vide hvad han kunne gøre ved hende, manden var ikke så dårligt til den seksuelle akt, faktisk havde han rimelig styr på hvad han foretog sig. En formidabel elsker, når det lige stak ham.. men også en hård én. Det var aldrig godt, medmindre man kunne mærke det.

Med muligheden for at mærke det man nu kunne mærke med tøj på, kunne Ashley hurtigt konkludere at manden foran hende havde en veltrænet krop - ikke at hun havde troet andet, for hans påklædning afslørede jo egentligt at han var en mand med muskler, men der var bare mere i det, når man fik lov til at røre og føle. Selv afslørede hendes hvide kjole ikke den slanke kvindelig figur hun havde, men nu hvor de var tætte på hinanden og Nicholas tillod at placere sin hånd omme på hendes lænd, så fik han vel en lille idé om det.

Kysset var… ubeskriveligt godt og derfor fulgte hun også med, da han valgte at gøre det dybere. Hans tunge fik lov til at indtage hendes mund og snart masserede de hinanden i det dybe, og måske lidt sensuelle kys. Men hvad ville ske som det næste? Måske hun skulle sige noget nu, så det ikke udviklede sig til mere, for ærligtalt, så var hun ikke parat til mere, nej langt fra. Derfor valgte Ashley langsomt og ikke mindst forsigtigt at bryde kysset, og da det nåede til vejs ende, lod hun ganske kort læberne omfavne hans fugtige underlæbe. Hun sukkede ud og skulle lige have styr på den ikke helt stabile vejrtrækning. ,,I'm not ready..", hviskede hun så. ,,Please tell me, what it is you want from me." Det kunne næsten kun være to ting, men om det var det ene eller andet, anede hun ikke. Og så vidste Ashley heller ikke hvad der var værst. Efter spørgsmålet, besluttede hun sig for at placere panden en smule hvilende på hans brystkasse. Selvom hun var i tvivl om hvorvidt hun måtte det, så valgte hun alligevel at gøre det.

Nicholas havde en klar ide om hvordan hendes krop så ud under kjolen, hans fantasi fejlede intet, og det blev da også kun bekræftet af at de stod så tæt på hinanden og han havde hånden ved hendes lænd. Egentlig var hun en fin lille nipsting, hvilket han godt kunne lide, samtidigt virkede hun så skrøbelig, at man kunne frygte for at hun gik i stykker ved hans mindste berøring.

Hun fulgte kysset som han lagde op til et dybere og mere intenst et, og han var ganske tilfreds. Smagen af hende og hendes skønne duft invaderet hans sanser, og lysten til at slippe svandt ind sekund for sekund. Hun blev da også den der brød kysset, hun fangede kort hans underlæben, og selvom det var uopfordrede ham, fik det hans krop til at reagere, øjnene endte langt mere lysende end før, hugtænderne helt fremskudte.
Hverken hendes vejrtrækning eller hjerterytme var stabil, hvad han var klar over, og som hendes første ord lød, gav det en klar ide om grunden. Hun var jomfru, hvorfor overraskede det ham ikke? De var trods alt de bedste erobringer. "Your body.. blood and soul.. I want everything" svarede han ligeud men ikke specielt højt. De stod trods alt stadig tæt på hinanden, der var ingen grund til at tale højere. Hans sensuelle stemme prøvede måske stadig at lokke med hende, men han opførte sig ordentligt og brugte ikke sin magi, med et formål dertil.
Hendes pande endte mod hans bryst, og begge hans arme fandt rundt om hende hvor han holdt hende tæt mod sin kølige krop. "Stay the night, I promise not to do anything you don't want" sagde han roligt, tilsyneladende uden bagtanker. Han mente dog sine ord, han ville ikke gøre noget hun ikke ville have.

Han lod hende blive stående og hvor mærkeligt det end lød, var hun glad for det. Ved hans ærlige, men skræmmende ord, greb fingerne som stadigvæk var på hans brystkasse, forsigtigt fat i stoffet. Ashley vidste ikke hvad hun tænke eller føle, men det mest normale ville vel være bange, hvilket han sjovt nok tidligere også havde sagt ville være det mest normale af føle, når man var sammen med en vampyr.  
Det hele var egentligt mærkeligt, specielt det at stå i omfavnen på en person der var iskold og intet hjertebanken havde. Ubehageligt? Både op, for selvom hans ærlige ord havde fået hendes nakkehår til at rejse sig, så følte hun sig alligevel sikker ved hans løfte om at han intet ville gøre. ,,Thank you." Stemmen var lav, men hun var sikker på, at han hørte det.

Der gik nogle yderligere sekunder og som Ashley blev stående i hans favn, begyndte hun endnu en gang at slappe af - sikke en rutchebane tur hendes krop havde været udsat for. Hun trak hovedet en smule tilbage, hvilket resulterede i at hun kunne løfte hovedet, hvilket hun også gjorde og så kikkede endnu en gang op på Nicholas. ,,Does.. Does it hurt?" Spurgte hun så. Om ikke andet, så ville hun gerne blive natten over. Men frygten for at blive bidt midt om natten, den var der skam. Så spørgsmålets formål var vel om hun på en eller anden måde kunne forberede sig den smerte der måske ventede hende. Dog ønskede hun det ikke, nej hun så langt hellere at hun kunne forlade hans lejlighed i morgen uden den oplevelse.

Hun greb fat i hans skjorte ved hans ord, og kunne man andet end smile? Når det kom til stykket havde hun ingen chance hvis han pludselig skiftede mening og følte for at æde hende med hud og hår. Nuvel, han var ingen kanibal, men lidt Aspara blod var ikke så dårligt.
Hendes tak hørte han godt, og det morerede ham i grunden at hun takkede ham for noget så simpelt. Igen, det lå ikke just i hans natur at opføre sig eksemplarisk, men det var ikke fordi han ikke kunne. Sagen var bare, at manden var lunefuld, man vidste aldrig hvornår humøret skiftede.

Hun blev stående tæt på ham og han løftede hånden og strøg hende blidt hen over armen. Hendes spørgsmål fik ham til at smile underholdt. Ja han vidste godt hvad hun spurgte om. "Have you ever had a needlestick? That's how it feels when the teeth break through the skin. The feeling afterwards is better than having sex.." svarede han uden tøven. Naturligvis kunne det gøres smertefuldt hvis man rev huden i stykker og stykker kød løs. "Most people likes it" tilføjede han.

,,A needlestick?" Gentog hun, tydeligvis overrasket, og selvfølgelig med en let rødmen, nu hvor han uden tøven nævnte at det efterfølgende var bedre end at have sex. Og ligesom når man snakkede om kryb og man oplevede en lignende følelse at noget kravlede på en, ligeledes oplevede hun en prikkende følelse i sin nakke. Var det ikke mere smertefuldt? Hun kunne næsten ikke tro sine egne øre, men samtidigt så stolede hun på hans ord og kunne heller ikke se, hvorfor han skulle lyve overfor hende. Hendes næste spørgsmål kom højst sandsynligt til at lyde forkert, men hun havde undret sig lige siden de havde bevæget sig ud på terrassen. ,,Do you.. lick or suck?"

Hun slap endelig grebet i hans skjorte og for at være høflig, lod hun blidt fingrene glide over stoffet, så det ikke så så krøllet ud. ,,How old are you? If I may ask.." Blev vampyrer fornærmet over sådan et spørgsmål? Om det var en ukreven regel ligesom at man ikke spurgte kvinder om deres alder og vægt.

"A neddlestick.." gentog han bekræftende. Hendes efterfølgende spørgsmål morerede ham ligeså meget som det forgående spørgsmål. "One can do both, it is different. For me, it is different from time to time, it is all about the situation. Most of the time, I suck and lick in the end to make sure people doesn't bleed till death" forklarede han tålmodigt for hende. Om det var svar hun kunne bruge til noget, anede han ikke, men så fik hun da stillet sin nysgerrighed.

Grebet om skjorten blev løsnet, og hun glattede stoffet for ham. Han smed da gerne skjorten for hende hvis det var. "I am 245 years" det var ikke fordi det var nogen hemmelighed, blandt sin race blev han betragtede som voksen, men der var stadig mange der var ældre end ham.