Do no harm - Nicholas Tallon

Ham? Hun havde været bekymret for ham. Nuvel, det havde overraskede ham alligevel, især efter hvad han havde gjort. Det var vel et positivt tegn når det kom til stykket, men han turde knap håbe for meget. I stedet betragtede han hende tavst i noget tid, og kvalte et suk for derefter at stille sit næste spørgsmål. Hendes svar faldt ikke i hans smag, slet ikke når hun besvarede hans spørgsmål med et spørgsmål. Det ene bryn blev da også skudt i vejret, havde det været et svært spørgsmål? Nej tydeligvis ikke siden hun endte med at besvare det alligevel.

"If I asked you to remove that shirt, would you do so?" spurgte han roligt, han vidste vel hun ville afvise ham, men kunne han dy sig? Næppe. Han stod også stadig i den anden ende af rummet, langt fra hende, og skødesløst lænede op af kogeøen. I princippet kunne han være hos hende på et splitsekund hvis han ville, men det her var sikkert afstand. At han så egentlig burde se at få tøj på, betød intet. Håndklædet sad godt fast rundt om livet på ham, så den ville ikke bare forsvinde ud i det blå hvis han rykkede sig, og tabe den, ville han nok heller ikke komme til.

Fingrene forsatte bag hendes ryg; nervøst klemte den ene finger en efter hinanden, og samtidigt så føltes det også som om at hun ivrigt prøvede at rive den ud af led. Hun forstod ikke hans spørgsmål om hvad hun bar inde under, men frygtede dog allerede det værste, at han forlangte noget, eksempelvis at hun tog trusserne af, nu hvor hun havde fortalt at det var det eneste hun havde på inde under. Fingrene stoppede dog deres hæftige pilleri og hun sank en stor klump ved hans spørgsmål. Hun havde nær gjort det igen, spurgt ham om hvorfor, men som læberne var blevet skilt fra hinanden, havde hun blot endt med at lukke luft ud. ,,...'' ... ,,I don't know", svarede hun istedet og skævede derefter væk fra ham, men blot i sekunder, før hun igen lod de grønne øjne falde tilbage på ham. ,,I would rather not prefer that question." Hun ønskede det bestemt ikke, men hun ville også gøre alt, eller næsten alt, for ikke at gøre kontrolfreaken foran hende sur og derfra mærke tænderne i nakken igen. Muligvis havde det ikke været så slemt som hun havde forestillet sig, men følelsen og tankerne efterfølgende havde fået hende tæt på at bryde sammen ude i badet.

Han opgav at snakke med hende, hun var helt bange, eller i hvert fald bange for hvad han kunne finde på, og så var det her bare ikke sjovt. Derfor bragte han sjældent jomfruer til andet end føde, i modsætning til andre, var tvang ikke noget der var sjovt, ikke det fysiske i hvert fald.
"Fine, off you go.. you need to sleep.. and I have things to do" svarede han ligegyldigt, inden han rettede sig op. Derpå endte han med at glide blikket over hende, inden han vendte sig rundt, snuppede sin telefon, og marcherede ind mod sit værelse.
Hvis hun virkelig ikke vil gøre ham sur, skulle hun bare gøre som han sagde, det ville være det bedste. Desværre ville hun ikke af med tøjet, også selvom han ikke stod tæt på hende. Ideen om at proppe hende i tøj efter hans hoved, strejfede ham igen, men han skubbede det hurtigt væk igen. En hånd gled gennem hans hår, og han trak håndklædet af som han nåede sit værelse. Snart var han henne ved en skuffe hvor han fandt nogle boksershorts fra Calvin Klein som han trak på.

Hun var forvirret, men nok også en smule lettet. Og ærlig talt så vidste Ashley egentligt heller ikke hvad hun skulle gøre eller sige til ham, så hun endte bare med at give to små nik, som et slags ja til at hun nok skulle gå ind i seng og sove fordi hun havde brug for det. Mere nåede hun dog heller ikke, for Nicholas var hurtig til at forlade sin plads ved kogeøen og bevæge sig over til det rum som han var forsvundet ind i tidligere. Hun åndede ud og lidt efter, trods han var bag lukkede sagde, sagde hun stille og roligt; ,,Goodnight.." Ashley vidste jo godt at han ikke skulle ind og sove, nej han var jo trods alt en vampyr, men det var vel af ren høflighed at hun sagde det.

Derefter drejede hun om på hælen, åbnede døren og trådte ind i værelset. Døren blev lukket og efter hun havde stået i nogle sekunder og kikket rundt på værelset, som havde hun ikke set det før, besluttede hun sig til sidst for at gå over til den store seng. Sekunder efter lå hun i den, ikke under dynen, men ovenpå og slappede af. Sengen var blød, og hun følte næsten helt at hun kunne forsvinde i den. Det var jo egentligt ikke fordi hun var træt, men det skulle nok komme. Og som hun kom til den konklusion, begyndte alverdens tanker om alt og intet, ting der var sket dage før, dagen i dag og hvad der måske ville ske de næste dage, at florer i den lille aspara's hoved. Samtidigt kunne hun heller ikke helt lade være med at lade to fingre glide over læberne og mindes om det sidste kys de havde delt.

Han hørte skam hendes ønske om godnat til ham, selvom han var inde på sit værelse. Hans hørelse fejlede jo ingenting. Han fik trukket i et par løse grå bukser, og eftersom hun va gået i seng og han bare var hjemme, endte han med at beslutte at han ikke ville have mere på. Derpå slog han sig ned i sin sofa og begyndte at arbejde fra sin bærbar. Længe sad han stille, men det var virkelig svært at fokuser, primært fordi lyden af hendes vejrtrækning nåede ham, og fortalte ham at hun ikke var faldet i søvn.

Godt en halvtime senere opgav han at sidde stille, og rejste sig op. Noget tid rendte ham bare rastløst rundt, drak et par glas vin, og stod på terrassen og så udover byen som var ret stille på denne tidspunkt af natten. Da han opgav at finde ro, endte han med at gå ind i lejligheden igen, og satte sig ved det store klaver hvor han gav sig til at spille. Han spillede bare for at spille, og fordi det var beroligende, og valget faldt på sådan noget så simpelt - for en der vidste hvad han lavede - som Bach's Sonata.

Tiden gik og Ashley lå stadigvæk efter en lille halvtimes tid og var lysvågen. Tankerne havde holdt hende vågen, tankerne om alt og intet, og så var der jo også de små flashbacks om hvordan Nicholas havde kysset hende, og hvordan det havde føltes at mærke hans krop imod hendes - og bare billedet af ham kun iført et håndklæde. Det var jo ingen hemmelighed at hun fandt ham attraktiv, men det var heller ingen hemmelighed at de var to vidt forskellige væsener, og ikke blot racemæssigt, men også personlighedsmæssigt; han virkede som typen der ikke havde noget imod one night stands, ja generelt bare uforpligtet sex, hvorimod Ashley var en håbløs romantiker der ønskede at gøre det med den helt rette, ja det skulle være specielt.

Dog fik lyden af et klaver til at tabe tråden fuldstændig og alle tanker som havde floreret den sidste halvtime forsvandt på sekunder. Hun havde sat sig op fra sengen og kikket i retningen af døren som ville føre hende ud til ham. Skulle hun? Nicholas havde trods alt sendt hende i seng. Men han kunne altid sende hende i seng igen og med den tanke besluttede hun sig for at sætte fødderne ned på det fast jord og bevægede sig hen til døren. Stadigvæk iført den hvide skjorte, bevægede hun sig ud af gæsteværelset og næsten på listefødder fulgte hun lyden. 3 meter fra klaveret stoppede hun og betragtede Nicholas og lyttede samtidigt til den smukke melodi.

Han var væk i sine egne tanker, optaget af musikken, og kun derfor slap hun fra at snige sig ind på ham på den måde. Han var helt væk, og opdagede hende ikke før hun stod tre meter fra ham. Han standsede dog ikke med at spille, fortsatte stille og roligt, lod melodien gennemryste de store vægge i lejligheden, inden de langsomt døde ud ved de sidste toner. Endnu en dyb vejrtrækning blev det til, inden hans hænder flyttede sig fra klaveret. "What are you doing? It is late, you should be sleeping" havde han vækket hende? Forstyrret hende? Et blik på uret fortalte ham der var gået mere end en time siden han havde sendt hende i seng, hvorfor fanden var hun så stadig oppe.

Langsomt vendte han sig 180 grader rundt, og så mod hende, det ene bryn hævede, blikket spørgende. Hvad var der galt med hende? Han burde bare være skredet ud af lejligheden, ligesom han havde tænkt han ville gøre. Men nej, nu fortrød han det virkelig.

Melodien var sød musik i Ashleys ører, ja næsten helt fortryllende og det var nok også derfor hun havde forladt værelset op opsøgt hvor det helt præcist kom fra. Og da hun havde fundet rummet og i starten placeret sig i døråbningen, set hvordan Nicholas let og elegant havde ladet fingrene stryge over tangenterne på klaveret, var hun blevet helt betaget. Og hun var gået tættere på, og tættere og til sidst havde hun heller ikke ville træde tættere på ham. Han havde opdaget hende og hun havde stået og lyttet og betragtet, og først da han stoppede nogle minutter efter, skænkede hun tanken at hun måske havde forstyrret ham. Han snakkede til hende, men så ikke på hende - var han så sur på hende? Hun havde dog ikke svaret ham, derimod havde hun skævet en smule ned i jorden, som vidste hun, at hun havde gjort noget forkert.

Sekunder efter, havde hun mærket hans øjne på hende og det havde fået hende til at løfte blikket igen. Læberne var blevet fugtet og uden at sige noget, havde hun taget et skridt tættere på ham. Og endnu et. Og til sidst var hun havnet henne ved ham, grænseoverskridende tæt. Arme og hænder var blevet løftet og vovet havde hun placeret hænderne på hans skuldre. Kroppen havde hun lænet ind mod ham og hovedet en smule ned af mod hans og da der kun havde været millimeter imellem deres ansigter var de grønne øjne gledet i. Forsigtigt, hvis ikke prøvende, lod hun de fyldige læber strejfe blot hans kolde overlæbe. Det var det der havde holdt hende vågen, det var det hun havde behov for at prøve.

Hvad dælen havde pigebarnet gang i?! Han troede lige at han havde skræmt hende, og pludselig kom hun tættere på i stedet for at bakke væk og flygte ind på værelset igen. Forvirrende unge. Hans blik fulgte hendes opmærksomt, hendes duft afslørede nervøsitet, ikke aggressivitet, hvilket ikke gav anledning til bekymring i den front. Alligevel sad han rank og opmærksom, til hun nåede helt tæt på ham. Så tæt havde hun vidst ikke frivilligt bevægede sig før nu, og han hævede det ene bryn. hun løftede hænderne, og han var et lille øjeblik fra at gribe dem og fjerne dem, men kontrolleret sig. I stedet fulgte han hende nøje, spændt på hvad fanden hun havde gang i.

Nuvel, det sidste han havde regnet med var egentlig det hun endte med at gøre. Brynene blev rynkede svagt da hendes læber strejfede hans overlæbe, og per refleks skiltes hans læber og fangede hendes underlæbe blidt mellem sine egne læber. Hvor hun ville hen med alt dette, var han ikke så sikker på, men for nu, rørte han ikke ved hende, lod hende og at vise hvad hun ville.

Hun blev ikke stoppet, hverken på den ene eller anden måde. Overraskede det hende? Måske lidt, da han trods alt havde stoppet hende i at røre ham før, samt at han havde fortalt hende, at han var en kontrolfreak. Så hun forsatte, lod læberne omfavne hans og gjorde kysset knap på prøvende, men det udviklede sig heller ikke til noget hårdt, men måske mere dybdegående end hvad de havde prøvet før. Der var ingen tvivl om, at hun elskede følelsen af hans læber mod hendes og smagen af ham, men derefter blev det også bare forvirrende. Skræmmende og fascinerende gik bare ikke godt hånd i hånd.
Langsomt flyttede hun på sig, men ikke væk fra Nicholas, derimod tættere og til sidst havde hun formået at placeret sig på hans lår. Armene var også gledet længere om i hans nakke, hvilket resulterede i at deres overkroppe kom tæt på hinanden igen. Overkroppen var kold, men der gik ikke længere før hun havde vænnet sig til følelsen. Hvad havde hun gang i? Hun var ikke helt sikker lige nu, men måske ville hun kunne finde ud af det, hvis hun prøvede lidt endnu.

Hvad havde pigebarnet gang i! Hun havde for ikke så længe siden understregede for ham hun ikke var klar, nu sad hun på skødet af ham. Hvad regnet hun med? At han bare ville kunne styre sig?! Hun var da helt umulig at styre, og var ikke særlig klog. Han var - hvor civiliseret han end prøvede at være - mere eller mindre et dyr når det kom til instinkter, og hans instinkter fortalte ham lige nu, at han skulle knalde hende godt og grundigt. Netop derfor spændte han op i musklerne, hvad hun formentlig ville kunne mærke så tæt som de sad. Det tog ham også en del tid at få taget sig sammen tilstrækkeligt, til bare at lægge hænderne omkring hende, uden hverken at rage eller gøre mere. I stedet lå de mod hendes lænd, og han opførte mere eller mindre eksemplarisk - for nu.

Kysset gengældte han, og havde han haft en puls var den steget, det var dog ikke tilfældet, og han forblev derfor ligeså kold som han hele tiden havde været. Hænderne endte også med at flytte sig, gled fra hendes lænd og over hendes lår, hvor skjorten snart stoppede. Hans fingre stoppede dog ikke, men gled over hendes lune bløde hud, og skubbede langsomt til skjorten. Han stoppede dog der for nu, nussede hendes ben og lår i bløde kærlige bevægelser. Desværre var der vise dele af kroppen han ikke kunne styre, netop derfor endte hans manddom med at blive hård under hende.

Hårene rejste sig overalt på kroppen og maven blev også suget ind som de kolde hænder ramte hendes sårbare nøgne hud - man kunne vel aldrig helt forberede sig på det, kunne man? Skjortens stof hjalp heller ikke ret meget, da hun uden problemer mærkede den kolde og markerede overkrop som han ejede. Nicholas var dermed også i stand til at mærke hvordan hendes brystvorter var blev helt stive, hvilket både skyldtes de kolde hænder mod hendes hud, men bestemt også det kys de var i færd med - måske endda også det, at hun mærkede hvilken effekt hun havde på ham, da dette på ingen måder var umuligt at mærke.

At hun brød kysset var ikke fordi hun ikke ville mere, nej derimod var det for at få vejret igen, hvis ikke lidt styr på den tunge og ikke helt stabile vejrtrækning. Ansigtet forblev dermed tæt på hans, ja læberne strejfede stadigvæk hinanden som hun lod den varme ånde ramme hans hud. ,,Join me.." Hviskede hun pludseligt mod hans læber og håbede at han forstod hvad hun mente.


//Tjek PM hos Charmeine Love :D

Hendes krop reagerede på ham, og hvor måtte han kontroller sig for ikke at glide hænderne ind under skjorten og hen over hendes varme krop. Hans køllige hænder stjal sig noget af hendes varme mens han gled dem over hendes lår, og hans bryst kunne svagt fornemme hendes varme hud ligeledes, og stjal sig også noget af varmen den vej. Brystvorter var blevet stive og hårde kunne han fornemme mod sig, og det var formentlig en blanding af kulde og begær. Hun ville have ham, som han ville have hende, og han var sikker på at hvis han gled hånden til hendes underliv, at han ville få en reaktion fra hende. Han lod dog alligevel være.

Kysset brød hun, og hans blik søgte straks hendes. Hun sad tæt på ham, læberne var lige ude for hans egne. Pludselig faldt to ord over hendes læber, og han skød brynene i vejre. Jo, han vidste hvad hun ville men det var ikke nogen god ide, primært fordi han ikke var i tvivl om at hun ikke ville kunne gennemføre det. Længe sad han og kiggede på hende, fortabte sig i hendes grønne øjne, men i sidste ende trak et svagt smil over hans læber. "No.." blev svaret. "You can't do it, and I wouldn't be able to stop myself" uddybede han kort efter. Derpå skubbede han hende ned fra sit skød, og sørgede for hun stop på sine egne ben igen. "Now, off you go again.." sagde han og slap hendes hånd.

Ashley sagde ikke så meget til hans afvisning, ej reageede hun, men det var måske fordi hun ikke helt var klar over hvordan hun skulle tage det. Han havde trods alt sekunder efter forklaret hende hvorfor, så der var jo ingen grund til at stille spørgsmål. Øjnene var gledet en smule væk fra hans, og ned af hans ansigt og til sidst endt på hagen som var fuld af små skægstubbe. Hun lod sig frivilligt glide af hans ben og til sidst stod hun atter på sine egne ben igen. Det føltes lidt mærkeligt, men ærligtalt, så havde hele denne aften sådan generelt bare været mærkelig. Hun tilsendte ham et lille smil, måske endda taknemmeligt overfor hvad han lige havde gjort og derefter drejede hun om på hælen og gik hen imod døren. Som hun nåede åbningen, og overvejede at kikke sig selv over skulderen og sige godnat igen. Hun lod dog være, der var bare noget der sagde, at hun ikke skulle gøre det. Så hun forsatte igen, og bevægede sig hen til gæsteværelset, hvor hun åbnede og lukkede sig selv ind, og derefter lukkede døren bag sig. Sengen var hun hurtigt ovre i og denne gang lagde hun sig under dynen.


//Skal der ske mere eller er det en slags out? ^^'

Hun lystrede i det mindste, og snart var hun på vej tilbage mod værelset, og som hun lukkede døren efter sig, åndede han lettet op. En hånd gled frustreret gennem håret, inden han endte med at rejse sig op. Derpå gik han ind ude på terrassen, hvor han blev stående helt indtil solopgangen meldte sig, og tvang ham indendørs bag lukkede vinduer og tunge gardiner.


///OUT