Do no harm - Nicholas Tallon

Det lød stadigvæk helt fjollet, dog på ingen måder tiltalende! Nej blev hun spurgt om hun havde lyst til at prøve, så ville Ashley stadigvæk svare nej tak, også selvom det muligvis var bedre end sex. Men om hun ville blive hørt, det anede hun ikke. Dog stolede hun fuldt ud på vampyren foran hende, om at han intet ville gøre hende, medmindre han fik lov.

Nicholas besvarede spørgsmål efter spørgsmål, men hendes nysgerrig blev dog ikke mættet, nej faktisk så blev hun blot mere sulten og tanken om at stoppe mens legen var god, strejfede hende slet ikke. Eller gjorde den? Måske en enkelt gang, eller to.
Om han ansås som en gammel vampyr, eller en ung vampyr, anede hun ikke, men ligemeget hvad så lød 245 år som en del. ,,Last question", lovede hun ham og tilsendte ham samtidigt et lille uskyldigt smil. ,,You said that I should have your permission to touch you.." Hun blev stille, men blot for sekunder. Måske var det for at overveje ordene hun ville bruge, måske var det for at overveje om det overhovedet var en god idé at gøre det, som hun ønskede at gøre. ,,Can I?"

Han kunne da godt se det her ikke just overbeviste hende om at hun skulle bides lidt i. Han var dog ret sikker på at hvis hun først prøvede det, ville hun skifte mening, hun ville faktisk ikke have noget valg, hendes krop ville være tvunget til at nyde det.

Så havde hun flere spørgsmål, og det undrede ham egentlig ikke at hun havde. Nu hvor han havde åbnet op for slusserne af spørgsmål væltede det jo bare ud. For nu svarede han tålmodigt på spørgsmålene, men hun nævnte selv hun kun havde et spørgsmål tilbage. Han troede det egentlig ikke, men hun kunne vidst godt selv han ikke ville være tålmodig meget længere. Det spørgsmål, eller nærmere anmodning der faldt, trak et smil frem på hans læber. "I will allow it this time.." blev svaret ganske roligt. Hvad hun havde tænkt sig, anede han ikke, men han slap hende helt, og stak hænderne i sine lommer for derefter at se afventende på hende.

Han gav hende lov og af spænding, hvis ikke en smule ivrighed, fugtede hun læberne. Samtidigt blev hun også mindet om hvordan han smagte, og det var bestemt ikke en dårlig smag - nej faktisk mærkede hun kort en lyst til endnu en gang at mærke hans læber imod hendes. Hånden blev løftet op og ganske forsigtigt fandt to enkle fingre op til hans kæbe. Skægstubbene var stikkende og huden kold. Fingrene forsatte deres eventyr over det kønne ansigt og snart var det kun den kolde, men bløde hud hun mærkede med fingerspidserne. Det føltes så surrealistisk. Hun burde for længst havde vænnet sig til den følelse, eller var det bare hende der tænkte sådan? Fingrene nåede læberne og der hvor hun mindes hans hugtænder, stoppede hun. Som et lille nålestik tænkte hun for sig selv. Hun var ganske betaget og det var tydeligt at se; de grønne øjne strålede næsten, som de fulgte fingeren millimeter fra millimeter og hun opfangede hver enkelt lille detalje.

Hun blinkede, vendte tilbage til virkeligheden og tog derefter hånden til sig igen. Endnu en gang begyndte hendes hjerte at banke hurtigere end normalt, men det var ikke på grund af frygt denne gang. Og som hun mærkede hvordan kinderne blev varme, kikkede hun en smule væk. Hun ønskede det stadigvæk, at mærke hans læber mod hendes, og følte hun næsten var helt flovt at tænke.

Så gik hun ellers i gang med at undersøge og røre, og det var faktisk mere uskyldigt end hvad man kunne håbe. Hun fik dog frit spil, mens han blot stod model for hende. Hendes hænder rørte primært ved hans ansigt, og nåede hans læber efter noget tid. Hendes vejrtrækning, og hjertebanken nåede ham så tydeligt, og han var tæt på at ryste opgivende på hovedet af hende. Snart rødmede hun, og slog blikket bort. Alene synet af hendes reaktion påvirkede ham desværre, og tænderne blev atter skudt frem hvor han måtte trække vejret dybt ind for at dæmpe sin lyst og sit begær.

"Let's go inside.." foreslog han, og greb sit vinglas som han tømte med en slurk. Ærlig talt, var det svært at holde sig i skindet når hun var så pokkers uskyldig men havde lyst. For det havde hun, han kunne dufte hendes lyst så tydelig at det trickede hans egne behov.

Hun blev stående tilbage på terrassen, blot nogle sekunder, før hun fangede sit glas og fulgte med indenfor. Og som hun kom indenfor, og placerede sig et sted i hans lejlighed hvor hun kunne betragte ham en smule, blev ét spørgsmål ved med at vende tilbage. Hun havde sagt, at hun ikke ville spørge mere, men hun burde havde vidst bedre, ak ja, hun kendte jo sig selv og den forbandende nysgerrighed. En smule overvejende, slog hun blikket ned i vinen og overvejelsen om hvorvidt hun skulle spørge ham eller ej, begyndte.

Glasset blev løftet op til læberne og endnu en lille zip blev taget. Derefter stilte hun glasset fra sig. Stadigvæk kun i stand til at se hans ryg, tog hun mod til sig; hun pustede ud, forsøgte så lydløst som muligt. Håndfladerne føltes allerede varmere end før, men det var vel klart, da det spørgsmål hun havde i sinde let kunne sende hende i den forkerte retning. ,,How would you do it?" I starten gav det måske ikke helt mening, men det var vel klart, nu hvor det kom en smule ud af det blå. ,,How would you take my blood?" Hun ville vide detaljerne. Om han ville kysse hende som han havde gjort før, for så derefter langsomt at plante kys ned langs hendes hals, forberede hende og så bide hende og lade tungen glide over bidemærkerne. Eller om han ville være hård og ligeglad med hvordan hun følte.

Hun fulgte med ind, og han gik selv hen til sofaen hvor han slog sig ned. I mens sørgede hun for at holde øje med ham og holde afstand. Som om det ville redde hende eller gøre nogen forskel hvis han endelig besluttet sig for noget. Han kommenteret det dog ikke, selvom det var ret så tydeligt. Igen var hun på nippet til at spørge om noget, og han kunne mærke det i luften. Hendes tøven, puls og hjerneaktivitet var trods alt tydelig for ham.

Det var dråben, og han endte med at lægge sit glas fra sig. Hun bad selv om det her, så meget var klart. På et splitsekund var glasset lagt på det fine sorte sofabord, og så stod han foran hende. Uden et ord, tvang han hende op mod den nærmest væg, krævede hendes læber igen, i et hårdt og voldsomt kys der ikke gav hende mulighed for at sige noget, eller afbryde ham. Hun havde stillede et spørgsmål for meget, og så gad han sgu ikke danse efter hendes pibe længere. Med kroppen fikseret han hendes op mod væggen.

Han var stille, måske for stille. Havde hun sagt eller gjort noget forkert? Som hun overvejede dette, begyndte tanken om, at hun måske bare skulle finde hendes seng at overtage hendes tanker. Det var nu ikke fordi hun havde lyst til at gå fra ham, men det virkede bare som om at stemningen blev tungere og tungere for hvert sekund. Men hun nåede dog ikke at kikke sig over skulderen og i en retning af en dør hvor et gæsteværelse kunne være. Et gisp undslap hendes læber, da hun pludselig blev presset op af væggen. Hun nåede ikke en gang at tage en indånding, før hun mærkede de kolde læber mod hendes, hårdt og voldsomt.

Ville han gøre det nu? Hun frygtede, og ikke bare lidt, men meget - også selvom han havde beskrevet det som et simpelt lille nålestik. Hvad skulle hun gøre? Det var umuligt at kvæle et stop ud. Selv med hænderne på hans brystkasse, som forsøgte at skubbe ham væk, nyttede det ikke. Not like this! tænkte hun. Med øjnene klemt hårdt sammen og med mulighed for intet, besluttede hun sig at gøre noget som hun nok efterfølgende ville komme til at fortryde. I starten var det ikke helt nemt, men efter nogle sekunder fangede hun hans læber med sine, gengælde de hårde kys, men i et forsøg på at få hans opmærksom, besluttede Ashley sig for at sætte tænderne i hans underlæbe - og det var ikke blidt, men hårdt. Please stay calm… det var ren ønsketænkning.

Hendes respons på hans kys, og hendes bid var virkelig ikke den rette løsning. I stedet endte han med at bryde kysset og hvæse af hende. Tænderne var skudt frem, udtrykket på grænsen til det aggressive. Bidet var ikke hårdt, og det var slet ikke af smerte, men her var det altså kun ham der bed, og det kunne hun ligeså godt lære. Han greb om hendes strube, og tvang hendes hoved tilbage så hun ikke kunne bevæge sig. "Don't move.. let me show you what all this is about" sagde han lavmælt og truende tæt mod hendes ansigt. Hun gjorde klogt i at stå stille nu, virkelig. Hans tålmodighed var sluppet op, og det var der intet at sige til. Pigebarnet havde ikke ønsket at han tog hende, og hun blev ved og ved med at vende tilbage til samme emne.

Havde det været muligt, havde hun selvfølgelig trådt adskillige skridt tilbage, men muren forhindrede hende i det. At han hvæsede af hende, fik hende til at kikke en smule væk, samt klemme øjnene hårdt i af bare frygt. Og Ashley ventede egentligt bare på at det skulle ske, at han ville gøre som de to andre vampyrer havde været tæt på; drikke hendes blod, til der til sidst ikke var mere tilbage.
Da hun mærkede den kolde hånd om hendes strube sprang hjertet et, to, hvis ikke tre slag over. Skulle hun dø nu? Hun fulgte med, lod ham tvinge hendes hoved tilbage, så hun intet kunne gøre. Øjnene var stadigvæk presset sammen og armene pressede hun ind til væggen, som forsøgte hun at holde fast i den, i tilfælde af at han bed hende spontant og hun havde behov for at klemme smerten væk.

,,Nicholas please.." Stemmen var lav, hvis ikke hviskende, og det var tydeligt at høre på hende, at hun var bange og frygtede hvad hans næste skridt ville være. ,,…You said that.. that you wouldn't do anything" Langsomt slog hun øjnene op, for så dernæst at lade dem søge over i retning af ham. Kroppen forblev op af væggen, men den ene hånd slap ''grebet'' og forsigtigt kom den op og blev placeret på hans hånd som havde fat om hendes strube. ,,You promised…" Selvom det sikkert havde været en løgn, så var der noget inde i Ashley som håbede.

Løgn havde det ikke været, men det havde været før hun havde provokeret ham. Hun var bange for ham, det kunne han da se, men i øjeblikket var han mere end bare ligeglad. Han knurrede af hende, og som hun lukkede hånden om hans håndled, strammede han grebet om hendes strube. "Shut the fuck up" svarede han ikke mindre truende.

Ærlig talt, havde hun intet at skulle have sagt i det her. Hun havde snakket rigeligt, og det her var hendes egen skyld. Han var ligeglad med hvordan hun havde det, og selvom han faktisk ikke tvivlede på at hun ville bryde grædende sammen, afskrækkede det ham virkelig ikke. "You have so many questions. What about letting me help you answering them.." fortsatte han sylespidst og køligt. Hun burde slet ikke klage, hun ville jo gerne, hun var bare bange, og han skulle nok vise hende hvorfor der ikke var nogen grund til at være så skrækslagen som hun var. Han rykkede sig derfor tæt på hende, ændrede grebet om hendes strube, og greb fat om hendes hånd og tvang den væk med sin anden hånd. Derpå blottede han hendes hals, og fik lokaliseret hendes blodåre i løbet af få øjeblikke. "Don't move" advarede han hende blot, inden han trykkede læberne hårdt mod hendes hals, mærkede pulsen dunke under sine læber, og blottede tænderne. Øjeblikket efter sank de skarpe hjørnetænder i hendes hud, brød igennem den bløde hud, og fik blodet til at flyde ind i hans mund. Straks begyndte hans egne tænder at afgive deres euforiserende gift i hende. I mens ramte hendes varme blod hans tunge, og smagen var så perfekt som han havde forventede.

Hun bed sig i inderlæben, som han bad hende om at holde munden lukket. Hun ville så gerne tro på det, også selvom hun vidste at løbet var kørt. Opgivende, men tydeligvis lystrende, forblev hun stående stille, og med munden lukket. Hendes øjne søgte væk fra ham og op i noget så simpelt som loftet. Dog stirrede hun ikke længe op i det; de gled langsomt i som han sagde at hun havde mange spørgsmål. Han kom tættere på, fjernede hendes hånd, samt hans egen for hendes hals. Og med hovedet i næsten samme position som tidligere, blottede hun ufrivilligt halsen for ham. Havde han bare ventet i noget tid endnu, så havde det ikke behøvet at endnu ud sådan.. Hun mærkede læberne mod halsen og idet hun mærkede det hun ville beskrive som en ubehagelig niven, forlod en tåre hendes øje.

Der var intet behageligt ved dette; den nivende følelse blev ved med at være der, der omkring de to bidemærker og det der føltes som små bloddråber, som Nicholas nok havde misset, bevægede sig ned af både ryg og brystet på hende. Havde han planter i sit hjem, havde hun fået dem til at visne af bare blandede ulykkelige følelser. Dog, stadigvæk adlydende, forblev hun i samme forstenede position op af væggen, med munden lukket i. Tårerne strømmede ikke ned af hendes kinder, men der var et par enkle, sikkert også nogle som havde formået at bevæge sig ned af halsen og hen imod hvor Nicholas var i gang. Armene lå stivt ind til hendes krop og hænderne knugede i noget af kjolens stof. Please stop… tænkte hun.

Hun gjorde intet modstand, hvad passede ham ganske fint. Ærlig talt, havde hun selv bedt om det, og selvom han kunne fornemme hun ikke var særlig glad, så vidste han også at det var et spørgsmål om tid, før det ændrede sig. Hun havde i grunden intet valg.
Hans greb løsnede sig heller ikke, og selvom duften af hendes tårer nåede ham, reagerede han egentlig ikke på det. Smagen af hendes blod var sød og behagelig på tungen, og det var egentlig der hans fokus lå mens han tog små slurke. Voldsom var han langt fra, men det ville hun næppe værdsætte alligevel. Hun tænkte ham formentlig voldsom eller ondskabsfuld, men det var lige meget. Han havde vidst opfyldt hendes behov nok for en dag, og nu var det altså hans tur. Egoistisk? I høj grad, på sin vis ville mange mennesker - væsner - betragte dette som værende et overgreb, og det var det nok også, igen var han dog ligeglad. I det mindste ragede han ikke fysisk på hende, og det var han ellers ret fristet til at gøre.

Som sekunderne gik, begyndte den nivende følelse i halsen langsomt at forsvinde. Var det tilvænning? Nej, ikke det mindste. Hvad der pludselig fik hendes krop til at ændre mening og reagerer på denne måde, anede hun ikke, men ærligtalt så tænkte hun heller ikke specielt længe over det. Før havde hun været skræmt for vid og sans, men nu begyndte det der mindede om en nydende følelse at overtage, og ikke blot hendes krop, men også sind. Læberne skiltes og et lille suk slap ud. Det var umuligt at få styr på tankerne.

,,…''

Han havde bedt hende om at stå stille, men sekunderne føltes lange og trangen til at røre Nicholas, og føle ham mod sig, hans dejlige læber mod hendes, blev større. ,,..Kiss me again", hviskede hun og vendte stille og roligt ansigtet i retningen af der hvor han var i fuld gang.

Ganske rigtigt, begyndte effekten af hans gift at sprede sig i hendes krop, og få hende til at slappe af. Tårerne stoppede, og hendes modvilje ligeledes. Lugten af frygt formindskedes og i stedet begyndte duften af hendes lyst efter ham at forlade hendes krop, og lægge sig om ham. Fordele og ulemper ved det her, det var der, og ulemperne var jo at han ikke just kunne tale samtidigt. Hun krævede hans læber, og hans reaktion var at stryge fingrene over den anden side af hendes hals, og en tommelfinger der strøg over hendes læber. Han havde ikke tænkt sig at slippe lige nu, men reagerede netop på hende ved at presse kroppen mod hendes, og mon ikke hun kunne mærke hans begær. Der var i hvert faldt et hårdt bevis for det.

Et svagt støn brød igennem hans strube, og han måtte virkelig være opmærksom for ikke at dræne hende fra blod. I stedet var det ret små slurk han tog, for deres begges skyld. Han måtte ikke stoppe med det samme, men lige sikre sig at hun havde nok af hans gift i kroppen til ikke at bryde sammen, gå amok når han slap hende og samtidigt øge effekten. Han måtte væbne sig med tålmodighed, og kontroller sig for ikke at slippe og bare tage hende.

Det var ikke helt løgn, at hun elskede fornemmelsen af Nicholas' begær for hende. Det var nyt, spændende, farligt og hvis ikke en smule beskidt. Dog kunne ingen gift ændre på, at det var hendes første gang med en fyr på denne måde, så et eller andet sted var det også enormt grænseoverskridende og hun følte sig da også en smule på bar bund. Selv pressede hun kroppen imod hans og dette resulterede i en følelse af konstant kilden der hvor de to kroppe var mest i kontakt. Ville hun have mere? Det var svært at sige på nuværende tidspunkt.

Hendes hænder havde for længst forladt deres position fra væggen og selvom han før havde slået hendes nysgerrige fingre væk og sagt, at hun skulle have tilladelse, så var hun på nuværende tidspunkt ligeglad; den ene hånd var endt i hans nakke, med et tag i nakkehårene, mens den anden på skulderen, hvor den holde fast i hans skjorte. Hun fik ikke hans læber, men følelsen af hans kolde finger glidende over hendes læber var vel også ok - indtil videre. Hun lod forsigtigt læberne omfavne en lille del af hans finger og sekunder efter ønskede hun brændende at det var hans læber.

Han vidste skam der kunne være langt fra at man blev opstemt til at man mistede kontrollen, og noget sagde ham allerede hun nok ikke ville nå til det punkt hvor hun mistede kontrollen helt. Hendes hænder endte mod ham, og drev ham halvt til vanvid. Hans finger kærtegnede hendes læber, og hun tog hvad hun kunne få. Gud hvor ville han gerne hive tøjet af hende, og da han nåede det punkt, endte han med at trække tænderne ud af hende, og lade tungen glide hen over de to små prikhuller for at lukke såret. Hun skulle ikke forbløde, så eget var sikkert.

Hans øjnene var endt helt sløret, de var gyldne og strålede nærmest. Tommelfingeren fjernede han fra hendes mund, og lod sine læber overtage pladsen. Hårdt og krævende, tog hvad han ville. Smagen af hendes blod hvilede stadig på hans læber og tunge, og det var en kamp ikke gå skridtet videre.

Endelig! Endelig fik hun det som hun allermest hungrede efter; hans læber, hårdt imod hendes. Og kort tid efter havde hun allerede en blanding af varmt spyt og blod i munden, men det så ligemeget som det kunne blive, da Ashley kun fokuserede på det hårde kys og hans krop tæt mod hendes. Måden han tog det hele på var muligvis ikke hendes stil, eller hvad hun normalt ville tænde på, men der var alligevel noget over det, som gjorde at hun kunne lide det - eller var det bare fordi, at det var ham? Det var da ikke løgn at tankerne strejfede hende om, at det ikke ville skade at knappe en knap eller to op på hans skjorte, men så alligevel var hun bange for, at det ville sende det forkerte signal, da hun allerede var klar over at det ikke var den vej det skulle gå - han var ikke den rette at gøre det med, i så fald ikke lige nu, for hun var på ingen måder klar til sådan et spring.

Begyndte hun først at hive i hans høj, kunne hun være sikker på at han tog hvad han ville. Han lystede efter hende, hvilket hun vel godt kunne mærke både fysisk på hans krop, men også grundet det hårde kys, at udfordre ham på den front var ikke det smarteste i verden.
Hun havde dog intet imod kysset, og han fortsatte derfor i den retning, hans tunge tiltvang sig adgang til hendes varme mund, og han anstrengte sig til stadighed for ikke at gøre mere. Hans manddom dunkede i bukserne efter at få lov til at gøre sit arbejde, og han havde en kæmpe lyst til at se hende vride sig under ham, høre hende stønne og se hendes spinkle men smukke krop ønske mere af ham. Shit hvor havde han det hårdt, hun drev ham halvt til vanvid, hvad han godt kunne mærke. For kort efter, var han ved at miste besindelsen, og havde det ikke været for hans evig kontrol og selvkontrol, var det sket. I stedet brød han kysset, og så ned mod hende, øjnene strålede stadig af begær... men sådan var det. I det mindste tvang han hende ikke til mere. I stedet slap han hende, lagde afstand til hende, og sank. "The guestroom is that way" sagde han og pegede mod værelset, inden han vendte sig om, og marcherede ind mod sit eget værelse. Natten var måske ikke over, men han måtte lægge endnu mere afstand til hende.

Hendes krop brændte og hendes vejtrækning var langt tungere end normalt. Havde det ikke været fordi at Nicholas havde trukket sig tilbage, så havde Ashley nok alligevel endt med at åbne den første knap i hans skjorte. Hun var nysgerrig, pokkers nysgerrig, men hun havde heldigvis kunne holde sig selv tilbage, hvilket hun nok også ville takke sig selv for senere. Dog var hun ikke forberedt på at kysset allerede skulle ende og dette havde hun da også udstrålet de første to til tre sekunder, som hun havde slået de grønne øjne op i hans gyldne.
Han havde trådt væk, og hun havde skævet væk af en smule flovhed af det hele, men hovedsageligt mest sig selv. Så lydløst som muligt, forsøgte hun at få kontrol over sig, sin vejrtrækning og det galoperende hjerte, men det var ikke nemt. En smule overrasket havde hun slået blikket op på Nicholas da han havde åbnet munden; derefter havde hun kikket i den retning han havde peget og fået øje på den dør som førte til gæsteværelset. Ud af øjenkrogen så hun så derfra hvordan han havde trådt endnu et skridt tilbage og derefter bevæget sig i retning af det der måtte være hans værelse.

Først efter nogle sekunder besluttede Ashley sig for at røre sig og en smule, dog med forsigtige skridt, da hun ikke anede hvordan det ville føles efter sådan en tur. Hånden gled op til de to bidemærker imens og ved hjælp af hendes healende evner, fik hun hurtigt lukket de to huller. At det stadigvæk efterfølgende føltes som om at de var der, var måske fordi det næsten lige var sket. Så handlede det bare om at finde et badeværelse, så hun kunne få vasket sin mund, ansigt og hals. Nej før skulle hun bestemt ikke i seng.

Han overlod hende pænt meget til sig selv, og hvad angik soveværelset han havde henvist hende til, var der en tilhørende badeværelse hun kunne benytte sig af. Selv gik han bare indtil sig selv, og direkte ud i bad i håb om at få kølet sig selv ned. Måske skulle han bare ringe efter en af sine tøser, eller.. måske ville det være bedst hvis han tog ud og jage. Mon han kunne få fat på Christian? Den bedste makker når det kom til netop sidstnævnte, om det så var damejagt eller mord der var i tankerne. Først blev det dog badet, og at stå under strålerne var behageligt og dog ikke noget han kunne gøre for evigt. I syvende og sidst slukkede han for vandet, svøbte et håndklæde rundt om sig og stod snart i sit værelse. De brede skuldre og resten af overkroppen stadig fugtig af vandet, og den mørke hår dryppede en anelse hvor dråberne gled ned over hans ryg blev fangede af håndklædet.

Han skulle netop til at smide håndklædet og få tøj på, da lyden af hans telefon der ringede, brød stilheden i lejligheden. Han sukkede, kom i tanke om at han havde efterladt den ved vinflasken han havde haft åbnet tidligere, og måtte derpå marchere ud af værelset og ud i køkkenet. Telefonen ringede stadig da han nåede derhen, og snart samlede han den op. "What?" hvæssede han i telefonen. Personen på den anden side turde ikke sige noget, og stammede sig frem til problematikken. "Well..? Don't just stand there, do something about it your moron! I don't care Smith, just do it" med disse ord, lagde han på igen. Uduelige mennesker!

Døren blev lukket bag hende og en smule udmattet, valgte Ashley at stille sig op af den i nogle enkle sekunder. Det var ven en blanding af træt og svimmelhed der ganske kort ramte hende. Aftenen her havde været… hektisk. Hun sukkede dæmpet og flyttede sig endelig, bevægede sig hen imod en anden dør som måtte føre hende til badeværelse, hvilket det også gjorde. Først havde hun kikket på sig selv og en smule overrasket ladet fingrene strejfe hendes egne læber og derefter ned på halsen hvor de to bidemærker havde været. Begge steder var der blodrester og det var stadigvæk frisk nok til at blive smørret rundt. Ærligtalt så vidste hun ikke helt hvordan hun skulle reagere, men efter længe overvejelser blev hun enig med sig selv om at gå under bruseren.

Det varme vand slettede alle blodresterne, men det var desværre også kun det; tankerne og følelserne var desværre ikke så nemme igen at komme af med. Hvad skulle hun egentligt føle? Hun var ikke vred på Nicholas, men på nuværende tidspunkt var også i tvivl om hun kunne tilgive ham.
Som hun stod med det store håndklæde rundt om kroppen og med et andet mindre i hånden og godt igang med at tørre håret, hørte hun tydeligt hvordan Nicholas ude i stuen/køkkenet(?) snakkede med en eller anden. Hvad skete der? Nysgerrigt bevægede hun sig ud af badeværelset og hen til døren. Der var ingen andre der ude at høre, så han måtte tale med en over mobilen. Skulle hun gå ud til ham? Ved hendes tanke havde hun dog skævet ned af sig selv og tænkt nej som det første. Derefter var hun gået over til hendes tøj som var blevet lagt i en bunke; hun trådte let og elegant ind i de hvide trusser, men tog hverken den hvide bh eller kjole på. Der var blod på og det var… knap så fristende. Måske var der noget tøj i skabet? Hun tog chancen, gik der over og et lille skævt smil voksede på hendes læber, da der hang et par hvide skjorter der inde.

Forsigtigt åbnede hun døren og stak hovedet ud. Nicholas stod der, med ryggen til, kun iført håndklæde og stadigvæk med nogle våde dråber på hans ryg. Skulle hun? Udfra hvad hun havde hørt, havde han ikke lydt specielt glad. Og Ashley ønskede ikke at gøre ham mere vred, men hun måtte høre ham sige det, om han var okay eller ej, og derfor trådte hun også ud; forsigtigt, hvis ikke så lydløst som muligt. Døren lukkede hun bag sig og så blev hun ellers stående og kikkede over på den næsten nøgne vampyr. ,,… Is… Is everything okay?" Spurgte hun dæmpet.

Egentlig var der intet der kunne overraske Nicholas, trods det faktum at hun var på bar tæer, og at hun havde lukket døren efter sig så lydløst som muligt, var det umuligt for ham ikke at høre hende. Hans skarpe sanser gjorde alt andet umuligt. Netop derfor endte han med at trække vejret dybt ind - selvom han ikke havde behov for det. Ærlig talt, burde hun bare være gået i seng i stedet for at komme ud til ham. At trække vejret dybt ind viste sig også hurtigt at blive en fejl, hendes duft indvaderet ham straks. En duft han netop havde fået vasket af sig.

Han endte med at glide øjnene kort i, inden han øjeblikke senere vendte sig rundt. "Fi.." hans blik landede på hende, og der stod hun, i et af de skjorter som han sørgede for skabet var fyldt med. Christian havde det med at kigge forbi total blodig, og at have ekstra tøj liggende til manden var efterhånden en vane. Hun havde dog mindre på en før, og han måtte lægge bånd på sig selv igen.

"Fine, everything is fine" endte han med at sige. Blikket hvilede på hende, så roligt som han nu kunne mønstre. Han endte med lægge telefonen fra sig på bordet. "Just work-related" tilføjede han af en grund han ikke lige var sikker på. Han endte med at læne sig op ad kogeøen, og bare betragte hende. Hvad andet kunne han gøre? Han ville helst ikke skræmme hende mere end hvad han allerede havde gjort. At det han havde gjort ikke var noget hun bare ville tilgive ham, var han ikke i tvivl om, det betød dog intet, hun havde gerne ville have det, havde bare været styret af sin frygt.

Skjorten var lang nok til at den kunne nå ned og dække lidt længere end balderne, knapperne højt nok knappet i til at barmen ikke var i fokus og ærmerne smørret op til albuerne. De lange og slanke ben var nok nærmere hvor fokusset lå, men trods det hele, så kunne Ashley bære det. Det fugtige hår hang som altid løst og var blevet lagt så det lå ned langs den højre skuldre, næsten lige langt nok til at nå ned til brysterne.

Som Nicholas vendte sig om, slog hun blikket en smule væk fra ham; han stod trods alt kun viklet ind et håndklæde og et forkert skridt kunne snildt resultere i at det faldt til jorden - eller også kunne han måske bare være så fræk at tage det af med vilje for at drille hende, ja hvem ved? Derudover, af hvad hun lige havde nået at se, så var hans krop flot og veltrænet, og det var jo ikke fordi at hun havde stået i en lignende situation før. Han åbnede munden og fortalte alt var fint og dette fik hende også til at lade blikket glide op på ham igen. Hun trak en smule op i mundvigen og det der var et lille smil begyndte at kunne skimtes. ,,Fine… Just wanted to check", forklarede hun sig selv, hvilket også afslørede at hun havde hørt ham hvæse af hvem end han havde talt med i telefonen. ,,I hope it's okay that I borrowed the shirt", hun slog et blik ned over sig selv og lod samtidigt også fingrene fange bunden af skjortens stof, som forsøgte hun at trække den lidt længere ned over de lange ben. Hun slap igen og lod også blikket glide op på ham. Skulle hun mon bare gå i seng? Forsøg at falde i søvn og så bare gå så snart solen stod op og glemme alt om ham? Ærligtalt så var hun en smule usikker og dermed på bar bund.

Hun kiggede væk da han vendte sig rundt, så meget pli havde han sgu ikke, i stedet stod han og stirrede på hende, i håb om at hvis han stirrede nok, ville skjorten gå op i flammer og han ville kunne have den skønne udsigt til hendes krop. Han fangede silhuetterne alt for godt, og ville hjertens gerne rive den skjorte af hende.

Hendes svar undrede ham, men hendes blik endte da mod ham igen. Virkelig? Hvorfor checke op på ham? Havde hun været bekymret? Og også efter hans behandling af hende? Hun måtte vel hade ham, andet ville ikke give meget mening. "Why? Worried about me or the poor man I was speaking to?" manden han havde snakkede med var en idiot der bare skulle gøre sit arbejde, han var ikke noget stakkel overhoved.
"It is fine, I keep them for a friend who comes by now and then.." svarede han blot med et træk på skuldrene da hun efter at have taget skjorten i brug, håbede var okay at hun lånte dem. Skjorten havde ingen betydning for ham som sådan, men han havde foretrukket hende nøgen. "What are you wearing under the shirt?" måske et grænseoverskridende spørgsmål, men han ville faktisk gerne vide det. Faktisk.. ville han gerne bestemme hvad hun havde på, han tvivlede bare på hun ville gå med til det bare sådan uden videre, og selvom han kunne tvinge hende til alt, så var det trods alt ikke ligeså sjovt.

Hun forblev hvor hun var, tæt op af døren, tæt på værelset som var hendes for en nat, men nok ikke i stand til at stoppe ham, hvis han forsøgte på noget. Afstanden kunne han slå ihjel på mindre end et sekund og hun ville ikke komme specielt langt hvis hun forsøgte. Det var selvfølgelig en skræmmende tanke at have i baghovedet, men det var måske også derfor hun forsøgte at skubbe den så langt væk som muligt.

,,..You", svarede hun ham dæmpet og skam helt ærligt. Hvorfor? Ashley ville nok ikke en gang være i stand til at forklare ham, og i så fald prøvede hun, så gav det nok ikke mening, specielt ikke for en vampyr der levede af at blodet fra andre væsner. Det lå bare til hendes natur, til asparaens natur. Hun var ikke anderledes, det var Ashley klar over, men måske var hun bare mere tilgiven end nogen ville være. Smilet blev nogle millimeter større, da han sagde at det var okay at hun havde lånt skjorten. Men smilet var lige så hurtigt forsvundet og et spørgende udtryk endte i stedet med at overtage hendes ansigt, som han spurgte hvad hun havde på inden under. ,,W-what?" Havde hun spurgt lidt forvirret. Hænderne var gledet om bag på ryggen og en smule nervøst var hun begyndt at pille ved de lange feminine fingre. ,,My panties", havde hun svaret ham dæmpet lidt efter, da hun ikke ønskede at han skulle blive sur ved at hun stillede spørgsmål.