You didn't have to - [Morgan]

Hun var glad for at kunne gøre en forskel for ham, som han kunne for hende, og det kunne ikke være andet end fantastisk når de sad så tæt sammen. Så puttede hun sig ind til ham, og da hun døsede hen, trak han tæppet over dem. Så meget for at se film sammen, for hendes døs gled over og blev en rolig søvn, der først blev afbrudt da rulleteksterne kørte hen over skærmen. Hun rørte på sig, gled hånden over ansigtet og ned øjnene. Hun var varm, og tilpas, men lyden af hans hjerte vækkede hende snart helt og hun blinkede forvirret med øjnene. Hvad var der sket? Det vendte dog tilbage til hende, og hun så mod skærmen hvor hun opdagede at filmen var færdig. "Oh.." hun så op mod ham, "I am sorry, it wasn't a part of my plan" hviskede hun beklagende og drejede sig let rundt i hans favn for bedre at kunne se op mod ham. Hun rykkede sig dog snart så hun ikke havde sin vægt mod ham og så han kunne skifte stilling hvis han ville.

Han strøg hende ganske blidt som hun var ved at vågne, hun havde jo haft brug for søvnen så han havde bare ladet hende sove. Så smilede han kærligt til hende som hun vendte sig om og kiggede op på ham. "No need to apologize.... You needed the sleep... Besides it feels wonderful to have you in my arms...."
Så trak han hende lidt op til sig og kyssede hende ganske blidt inden han spurgte drilsk: "You had a plan?...."
Det kærlige drilleri var fulgt at endnu et varmt smil. Hun så dejlig ud og virkede også langt mere varm som de var kommet ud af hospitalet

Hun fattede ikke han bare var blevet siddende. Tænk hvis hun først var vågnet flere timer senere?! Hun gloede forundret på ham, og sukkede dæmpede. "You are amazing, you know that right?" hun fattede ikke at kvinder havde behandlet ham skidt, han var en god mand og virkelig sød og betænksom.
Han trak hende ind i et kys, og hun gled hånden over hans bryst og rundt om hans nakke hvor hun blidt nussede ham i håret mens de kyssede dybt og intenst. Hans ord fik hende dog til at rødme og hun så forlegent mod ham. "Not like that" skyndte hun sig at sige forlegent. Godt nok var hun 27 og en voksen kvinde, men hun kunne stadig blive forlegen som en 15årige.

Han grinede let inden han så nussede hende på kinden og sagde: "You make me blush...... It must because of a very special woman in my life....."
Det kys de indledte var fyldt af lidenskab og varme, et kys der fortsatte et stykke tid. Hvor var det dog vidunderligt at mærke hendes varme krop mod ham og hendes silkebløde læber mod hans egne. Da hun så kiggede forlegent på ham, strøg han en tot af hendes hår bag hendes øre og sagde varmt: "Why are you blushing?..... Something wrong?...."
Han kunne jo ikke tyde hendes tanker men han havde dog en lille idé om det. Måske havde hun sovet men de var jo stadig tætte

At hun fik ham til at rødme var kun passende, det var gengæld, for han fik hende til det samme. Hun smilede dog "I am not sure who this woman is, but she is very lucky" svarede hun kærligt.
Da han selv spurgte hvorfor hun rødmede, blev hun mere forlegen. "Nothing.." skyndte hun sig at svar inden hun puttede sig ind til ham og gemte sig dermed væk. Barnligt måske, men hun kunne ikke lade være.

Han grinede lavt og havde da også fået en flot rød farve i kinderne, svarede så varmt: "I think you know her.... Her name is Apolline Le Blanc...." Lidt en fjollet måde at sige det på men det var sandt. Hun var meget specielt for ham og følelserne voksede også hele tiden. Da hun så gemte sig væk ind mod ham, trak han lidt mere på smilebåndet og kørte hånden meget forsigtigt ned af hendes ryg inden han sagde: "Are you sure?.... You can say anything to me....
I like holding you close....."
Måske ville det ikke ligefrem hjælpe på hendes ansigtskulør men han ville stadig fortælle hvordan han havde det, og hun skulle vide det var på grund af hende

Hans svar fik hende naturligvis til at smile varmt, og hun strøg kærligt hans kind. ”Oh, her? Well.. She is very very lucky..” svarede hun kærligt. Kort efter gemte hun sig tæt ind til ham, og hun kunne nærmest fornemme hans smil i ordene. Hans kærtegn ned ad hendes ryg var vidunderligt, og hun slap et dæmpet suk. Hun rødmede ganske rigtigt endnu mere, og bed sig svagt i underlæben. ”I know, but.. no, it was nothing” svarede hun. Hun havde misforstået hans ord der tydeligvis bare havde været uskyldige, og var endt med at tænke i andre baner. ”I like being this close to you” indrømmede hun kort efter. Det var virkelig dejligt, og han var så varm og blid. Igen tittede hun frem og så op mod ham, smilede og kærtegnede hans kind.

Kort holdt han hendes hånd på hans kind imens han svarede: "As am i..... Very lucky......" Hans øjne var klare af intensitet for han nød virkelig at være sammen med hende og være tæt på hende. Som hun endnu en gang kiggede op på ham, smilede han og strøg en finger meget blidt fra hendes hals og videre over hendes kind imens han sagde: "I love holding you this close......"
Så fik hendes pande et meget blidt kys inden han så på hende med øjne der nærmest trak i hendes. For hendes blik trak i ham. "I want you to feel like you can tell me everything.... Can i please hear what that nothing was?.... Believe me when i say you cannot say anything wrong...."

At han følt sig heldig var helt uforståeligt for hende, hun var ingenting, ejede intet specielt. Kunne synge, og havde penge.. og det var næppe dem han var interesseret i. Manden lignede sgu ikke en der havde brug for penge. Hans alder taget i betragtning så kunne han have alle de penge han ville uden at det burde have den største betydning for ham. Hans kærtegn var vidunderlige, og hun nød hver og et af dem. Så kyssede han hende på kinden, og hans blik var nærmest forførende. Hun sank en klump, han insisterede og hun mærkede et sug i maven. "I didn't have a plan no, but when you asked if I had and you smiled the way you did and the tone of the words, I thought .. maybe.. you know, you thought I had something intimate in mind.." forklarede hun tydeligvis forlegent og rødmende mens hun undgik hans blik og pillede let fraværende ved hans skjorte.

Han fjernede ikke sit blik fra hende på noget tidspunkt men lyttede meget nøje til hendes ord og kunne da heller ikke lade være med at smile som hun rødmede endnu en gang. Det var selvfølgelig ikke nemt at sige noget om den slags, specielt fordi deres følelser for hinanden stadig var nye. Men samtidig så skulle hun også vide at han ikke så anderledes på hende og hendes tanker ikke var forkerte.
Det at hun pillede ved hans skjorte sagde han ikke noget til for han kunne jo godt lide det.
"Would it be so wrong if you did?......"

Han lyttede så tålmodigt, og hun følte sig virkelig akavet som en eller anden teenager der aldrig havde snakkede om sex før. Hans svar var så roligt og tålmodigt, men alligevel trak hun på skuldrene. "No.." svarede hun. Hun blev helt varm i kroppen, om det var feber eller bare karakteren af samtalen der gjorde det, var svært at sige. Så vendte hun omsider blikket mod ham, og smilede skævt og stadig forlegent. Deres følelser var stadig helt nye for hinanden ja, så hun ville helst ikke indlede sig på noget intimt så hurtigt.

Som hun igen kiggede på ham, smilede han varmt tilbage til hende imens han strøg hendes kind. "Like i said, you cannot control your thoughts and emotions.... But nevertheless they are yours.... Do not be ashamed or embarassed about them......"
Så lænede han sig ned og kyssede hen lidenskabeligt men samtidig blidt. det var tydeligt på hans kinder at han ligeledes havde det lidt varmt, hun var jo dejlig. Ja deres følelser var nye men på ingen måde forkerte. Så selvfølgelig prøvede han at berolige hende så hun blev mere tryg ved dem

Hun havde bare haft en voldsom oplevelse, og selvom hun måske ikke ville leve særligt længe, så ville hun helst ikke knuse hans hjerte eller få sit eget knust. Livet havde tydeligvis heller ikke altid behandlet ham ordentligt eller godt. Netop derfor var hun forsigtig, og hun kunne da mærke at han også var lidt varm. "I wouldn't" svarede hun lavmælt og forsikrende. Kysset gengældte hun kærligt og intimt, og det var virkelig rart at kysse på ham. Han havde virkelig verdens dejligste læber.

Det var fuldt ud forståeligt hvorfor hun var så forsigtig, det var han jo egentlig selv. Ganske vist havde han prøvet en hel del igennem sin lange levetid og rejser. Men aldrig nogensinde en kvinde der så på ham på samme måde som hun gjorde.
Det var som om han blev mere varm ved hendes kys, det var så specielt og kærligt at han kunne komme til at mangle ord. Efter kysset nåede sin ende, strøg han hendes kind inden han sagde: "I..... I hope you won't see me otherwise..... But.... I have had.... rather intimate thoughts about you to....." Hun delte jo sine tanker så måtte han jo gøre det samme

Hans kys var vidunderligt, og da det langsomt blev brudt, så hun blot kærligt og beundrede mod ham. Han brød da også den korte stilhed der var faldet mellem dem, og hans ord fik hende til at glide hovedet en anelse på skrå. "Really? Well, I don't at you otherwise than what I did before, I still care about you and want to be with you. I am just.. not ready for the intimate part yet.." svarede hun, det sidste tøvende og tydeligvis usikkert. De skulle nok nå dertil, det var hun sikker på, de havde bare lige indset deres følelse for hinanden, det var jo knap to døgn siden. For hendes vedkommende i hvert fald, om han havde gået og tænkt i de baner, skulle hun ikke kunne sige.

Han kunne såmænd godt forstå hende, det var alt sammen nyt og han undrede sig stadig over hun ville have ham. Men det var fantastisk. "And i want to be with you..... Being that intimate will come when it is time..... And you can be intimate in many ways..... We won't rush anything, don't worry...... I just never felt warm this way as when you touch me...."
Han havde måske tænkt noget i den retning men samtidig ville han ikke presse hende til noget, hun skulle være fuldt ud klar da hun jo også havde brændt sig på den slags før.

Hans svar betød alt for hende, og det sagde så meget om ham som person havde hun ellers været i tvivl. Det havde hun i mellemtiden ikke været, hun vidste hvem og hvad han var, og endnu vigtigere, vidste hun hvordan han havde behandlet hende. Og han havde ikke behandlet hende andet end ordentligt siden de havde mødt hinanden, fra første øjeblik. At han så var ærlig værdsatte hun ret meget, så vidste hun jo hvordan han havde det på området. "It makes be happy you tell me all this, I guess I need to hear it,
and I promise to touch you more but I think it is a better idea if we just took small steps..." svarede hun dæmpede men kærligt.

Han smilede varmt ved hendes ord og hans øjne havde en klar glød af kærlighed til hende. Det var dejligt at han kunne have den effekt på hende, at hun ikke så på ham som så mange andre havde gjort. Hun så meget mere, og hun var taknemmelig over hvordan han behandlede hende. Og han ville jo hende det allerbedste, heldigvis havde hun valgt ham.
Blidt trak han hende op at sidde på sit skød hvor han holdt om hendes ben med den ene hånd og lod den anden hvile på hendes ryg.
"I am glad that you see it that way..... Do not worry, touch me in what ever way you want..... We have all the time we need..... All in due time......"

Hun blev trukket op på hans skød, og smilede varmt og gled armene tæt omkring ham. Den ene hånd faldt mod hendes ben, den anden hvilede mod hendes ryg, og hun strøg ham blidt og kærtegnene i nakken.
Hendes smil forsvandt ikke, men hun måtte slå blikket ned. De havde jo ikke al den tid de havde brug for, men det nyttede jo ikke noget at sige det. Så hun vendte bare blikket mod ham og kyssede ham kærligt på læberne. "Yeah, you are right.." svarede hun bare.

Det var lækkert at sidde med hende på skødet inden han så sukkede nydende imens hun nusede ham i nakken. Da hun vendte blikket ned, forstod han godt hvad det var. De havde ikke alt den tid i verden men så var det jo bare at leve i den tid man havde tilbage.
Han gengældte hendes kys hvorefter han lagde hånden mod hendes kind og strøg den blidt imens han så hende kærligt i øjnene. "I know what is on your mind..... And it is okay..... We will just make the most of the time we have...."

Hans opfangede tydeligvis hvad hun tænkte på, for han sagde det snart mens han kærtegnede hendes kind. Ordene rørte hende dybt, og hun slog armene tæt om ham og lagde hovedet tæt ved hans kraveben. Hun blinkede tårerne væk, og sank en klump mens hun holdt godt fast i ham. Livet var så uretfærdigt. "I don't deserve you" mumlede hun dæmpede mod ham.

Han vidste ikke om hans ord ville have en bestemt effekt på hende men han ville fortælle hende hvordan han følte. Det fortjente hun. Måske var deres tid begrænset men han holdt ikke mindre af hende af den grund, det gjorde bare deres tid sammen endnu mere dyrebar. Som hun puttede sig helt ind til ham, lagde han armene godt om hende og holdt hende så tæt som hun ville have. "Yes you do....... We deserve each other.... Two kindred spirits.... With hearts beating together to emotions music....."

Hans arme fandt om hende, og han holdt hende tæt mens han fortalte hende at hun tog fejl, og at de fortjente hinanden. Hun strammede sit greb om ham, og nikkede derpå langsomt. De sad så tæt som man nu kunne, og pludselig ringede hendes telefon. Hun sukkede, og rørte sig ikke ud af stedet. Lod den bare ringe. Noget tid efter stoppede den da også med at ringe, og hun lukkede øjnene igen og holdt bare tæt om ham. Lyden af en besked der tikkede ind på telefonen fortalte hende at der var levet efterladt en besked på telefonsvaren. Det kunne næsten ikke være andet. Så begyndte den at ringe igen, og hun sukkede og stønnede opgivende inden hun slap ham modvilligt og rodede rundt i jakken til hun fandt telefonen og tog den. ”Le Blanc..” lagde hun ud med. Der var stille længe, og hun sukkede igen. ”Stop yelling.. I have been home for some hours, and I am still sick..” svarede hun i telefonen. Så var hun stille igen mens modparten snakkede. ”Listen, I don’t know if I well be able to sing.. what? No! No playback.. I.. you know I hate it..” hun sukkede og satte sig ned hos Morgan igen, puttede sig ind til ham mens hun stadig havde telefonen ved øret. ”Alright.. fine.. one condition, I will maybe having a friend with me” svarede hun i telefonen. Der blev diskuteret frem og tilbage, og så lagde hun på. ”There is planned a tour in Europe, I leave in three weeks, and I will be back two months later” forklarede hun ham langsomt.

Han elskede hvordan hun puttede sig ind mod ham, men nikkede også meget forstående som hun rejste sig for at tage sin mobil. Da hun så hævede stemmen, lyttede han noget mere efter for at sikre sig hun var okay. Selvfølgelig gjorde han plads til hende som hun puttede sig ind mod ham hvor han så nussede hende blidt og lod hende få de ting på plads hun nu ville.
Da hun så forklarede ham hvad det handlede om, smilede han roligt og kærligt til hende hvorefter han sagde ganske roligt: "If you want i can come with you...... I can easily get a replacement for when we are gone.... It will be no bother.... If you want me there of course...."
Så havde hun da det forslag at tage stilling til når de nu holdt sådan af hinanden

Han var så betænksom, og så blid, og han var der og sagde de helt rigtige ting. Gud hvor var hun heldig! ”I would love for you to come along. I am sure I will need you by my side, and I will miss you too much..” hun håbede desuden at hun ville være stærk nok til at synge. Hun hadede playback, men det kunne være hun blev nød til det hvis hun ikke var rask nok til at synge. En ting var dog sikkert, hun glædede sig til at stå på scenen og synge, og hvis Morgan tog med, ville det være perfekt.