You didn't have to - [Morgan]

Han smilede endnu mere af hendes reaktion og nikkede så til hendes ord hvorefter han selv svarede: "Perfect! I will of course be by your side.... And i must admit..... That long time without seeing you is a horrible thought.... Could be a fun thing for us to do.."
Stille kyssede han hendes kind og kunne slet ikke lade være med at se på hende. En ting var at hun var virkelig smuk, men det var noget helt andet når hun lagde så tæt på ham og så på ham på den måde

Han var helt med på ideen, og hun kunne ikke andet end se undrende mod ham. Smed han lige alt hvad han havde i hænderne for at tage med hende? Forvirrende, det var der alligevel ingen mand der nogensinde havde gjort for hende. Hun var dog taknemlig, og holdt mere af ham af den grund. "You are truly amazing.." svarede hun derpå dæmpede og puttede sig ind til ham. Det føltes nærmest som om hun kunne klare hele verden så længe han var hos hende, og det var en underlig følelse når de jo ikke havde kendt hinanden så længe. "My crew will ask questions you know.." sagde hun stille mens hun nussede hans skulder og hals. "About us.." tilføjede hun skulle han være i tvivl om hvad hun snakkede om. Hun så op mod ham, og smilede svagt.

Ja måske smed han alt fra sig for at tage med hende, men det virkede jo til de begge to gerne ville have det. Og vigtigst af alt så gjorde det hende jo glad. "Not nearly as much as you......"
Han lagde armene ekstra godt om hende og gav hende et klem som hun puttede sig mere ind til ham og han sukkede glad. Så tænkte han lidt over hendes ord og ja det ville de jo nok. Men Morgan havde ikke noget at gemme, han var jo virkelig glad for at hun ville have ham. Roligt hvilede han hovedet mod hendes hånd som hun nussede ham, det var tydeligt noget han kunne lide.
"What will you answer then?...."

Han nød hendes kærtegn, og han lagde kinden mod hendes hånd hvad fik hendes smil til at vokse sig større. Hvad hun ville svare? Ja det var et godt spørgsmål, og hun overvejede også for sig selv hvad hun skulle sige. Så trak hun på smilebåndet, og kort efter på skuldrene. "I think i will just kiss you and let them decide what to think about it" svarede hun kærligt for derefter at kysse ham blidt på læberne. Så sukkede hun dæmpede og lænede sig frem og smed telefonen på sofabordet. Kort blev hun grebet af et hosteanfald, og det gjorde helt ondt i brystet at hoste sådan. Musklerne i brystkassen var helt ømme efterhånden.

Han grinede ganske let af hendes svar og smilede stort som hun kyssede ham. Kysset blev gengældt imens han kærtegnede hende blidt på ryggen. "Sounds like a wonderful idea..... "
Da hun så blev ramt af et hosteanfald, skyndte han sig at lægge hånden på hendes bryst så hun kunne mærke hans varme og ro ved hjertet. Måske kurerede det ikke hosten men måske kunne det give hende en sikkerhed i at komme nemmere igennem det.
"It will be alright...... I am right here......"

Hun smilede ved hans latter, nød lyden, og kyssede ham snart, et kys han gengældte. Kort efter var hun dog ved at hoste lungerne op, og han rykkede sig straks og gav hende noget støtte. Hendes hånd endte automatisk over hans der hvilede mod hendes bryst. Heldigvis stilnede hosten da også af efter kort tid. Hendes hjerte slog hastigt i brystet af anstrengelse. Hun sukkede og lagde sig ned, og så træt op mod ham. "Thank you. You had the painkillers, right?" spurgte hun snart dæmpede.

Som hun lagde sig ned, sørgede han for at lægge en pude ved hendes nakke inden han sagde: "Yes i'll go get them.....
" Meget hurtigt var han ude i køkkenet og hentede en flaske vand hvorefter pillerne blev fudnet. Lige så hurtigt var han nede ved hende igen og gav hende pillerne og vandet. Så sørgede han for at støtte hende så hun kunne få taget pillerne nemmere. "The Doctor said that these should be in your system faster than the normal painkillers...."
Så blev hun lagt stille ned igen hvorefter han kyssede hende blidt

"Thank you" sagde hun hæst og rømmede sig, hostede svagt lidt mens han gik efter medicinen. Da han kom tilbage hjalp han hende med at tage medicinen, og hun tog imod hans hjælp og takkede ham igen. "Good.." svarede hun, det gjorde ondt når hun trak vejret og det føltes som om hun var øm i hele kroppen. Han kyssede hende, og hun kærtegnede hans kind og gengældte det blidt. Hun var glad for at have ham i nærheden.

"You're welcome..... I may not be that kind of Doctor..... But i can still take care of you....."
Så smilede han kærligt til hende som hun gengældte det blide kys. Han ville gøre alt for at hun kunne få det bedre, at kunne være et lyspunkt i hendes liv. Puden blev kort rettet inden han satte sig til rette på kanten af sofaen og spurgte:
"Want me to get anything for you?.... Anything you want..."
Stille nussede han hendes hånd og lod blikket hvile på hende. Hun var stadig mærket af hvor syg hun havde været og stadig var. Nok var hun i bedring men stadig udmattet

"You are doing better than any other doctor I have had" forsikrede hun ham kærligt og strøg ham kærligt over armen. Han rettede på puden og hun sukkede dæmpede og lukkede øjnene mens hun nærmest bare ventet på at tabletterne skulle virke.
Han var så betænksom og omsorgsfuld, det var rart, vidunderligt og så uvant. Seriøst, de færreste mænd var sådan. Han nussede da også hendes hånd mens han spurgte om der var mere han kunne gøre, og hun kunne ikke lade være med at sile beroligende op til ham. "Yes, don't look so worried, I am fine" lagde hun ud med. Måske skjulte han det, men hun kunne se hans bekymring, eller nærmere.. fornemme den. "And.. lay down by me" tilføjede hun kort efter.

Han kunne ikke helt lade være med at ryste lidt på hovedet af sig selv inden han kiggede på hende og sagde: "You are right.... I know i can be.... too worried sometimes......"
Da hun så bad ham om at ligge sammen med hende, smilede han varmt og lagde sig lige så roligt ned ved hendes side med den ene hånd hvilende på hendes side. Hans blik var kærligt og varmt inden han kort placerede et blidt kys mod hendes læber.
"This feels fantastic......"

Hun smilede kærligt og nussede ham blidt. "I know, but you cannot change how things is.. and I don't want you to worry anyway" svarede hun blidt.
Han lagde sig dog i det mindste ved siden af hende, og hun puttede sig ind mod ham. Kysset han trykkede på hendes læber blev gengældt, og hun smilede. "It does.." svarede hun og gemte sig tæt indtil hans bryst. Hvor var det rart, og han duftede så specielt og beroligende, eller også var det bare hende der syntes det.

"I promise you i will not worry too much..." Han vidste jo godt hun ikke ville have det, så han ville bare gøre hvad han kunne for at hun havde det godt. Han smilede varmt som hun gengældte hans kys hvorefter han gav sig til at stryge hende over i håret imens hun puttede sig helt ind til ham. Det var virkelig en følelse han aldrig nogensinde blev træt af.
Så lagde han sig godt til rette så hun rigtigt kunne gemme sig ind mod ham, imens han nussede hende blidt. Han vidste ikke om der var noget særligt over det men han blev helt varm og rolig af hendes duft

"Good" svarede hun bestemt. Hun smilede svagt, og puttede sig hos ham, hvor han strøg hende beroligende og behageligt over håret. Det var dejligt på en ubeskrivelig måde. Så faldt hun til ro, og lå og trak vejret i hastige åndedrag. Hun var ikke helt rask endnu, men i det mindste begyndte det smertestillende han havde givet hende så småt at virke, og hun havde knap så mange smerter. Desværre gjorde det hende bare mere sløv. Hun faldt dog ikke i søvn, lå bare og slappede af ind mod ham hvor vejrtrækningen gradvist blev lidt bedre. Så vendte hun blikket mod ham "It feels like we have been together forever.. I don't get it. You just know what I want, or.. need.." det var virkelig underligt.

Det var nogle stærke smertestillende hun havde fået så han regnede også med at hun ville blive sløv af dem. Men hellere det end hun havde alle de smerter. Sygdommen var jo ikke væk endnu men man kunne jo håbe på hun kom sig hurtigere nu hvor hun var hjemme i vante omgivelser. Roligt kunne han mærke hvordan hendes vejrtrækning blev mere afslappet, så pillerne virkede heldigvis på smerterne.
Hendes ord gjorde ham varm og han kunne ikke lade være med at smile over dem. "That is the thing about emotions..... Feelings..... They are powerful.... Not logical... But would never live without them..... Only met one that didn't have any....."
Så kyssede han hende blidt på håret og sagde stille: "I just want you to be happy.... And if i can make you that, then even better..... You are what i want and need...."

Hun så undrende mod ham. "Who?" måtte hun spørge nysgerrigt da han fortalte han kun havde mødt en der ikke havde haft følelser. Det lød jo forfærdeligt. Hun havde altid besiddet masser af følelser, ret stærke endda, og det kom til udtryk i hendes musik. Hvordan man kunne leve uden følelser, det anede hun ikke.
Han kyssede hende på håret, og tilføjelsen varmede hende om hjertet. "So are you, and I want you to be happy as well.." svarede hun kærligt og smilede blidt.

Han så på hende med et nærmest nervøst blik der dog hurtigt faldt til ro sådan som hun så på ham. "A Devil like me..... But he was..... Special..... He was a walking corpse...... No emotions what so ever.... Other than resentment and anger...... Never know what happened to him though....."
Han smilede så ved hendes søde ord og nuseede hende så blidt ved halsen imens han sagde: "I am.... Because i am with you...."

Hans svar fik hende til at rynke brynene svagt. "Poor thing" sagde hun dæmpede. Hun havde virkelig ondt af den slags mennesker, det vidste hun jo alt om, som han også videre.
Hun smilede snart igen, og nød hans berøringer. Hun puttede sig ind til ham, og lå ellers bare og så på ham. Langsomt begyndte medicinen at virke mere og mere, og påvirket det også hendes dømmekraft en smule. Det var dog ikke fordi hun gjorde noget vildt, hun så bare på ham med et mildt smil. "You are very handsome.." lod hun ham vide.

Morgan trak kort på skuldrene inden han rystede lidt på hovedet. "In a sense yes..... But he was pure evil.... He had no regards for anyone in the world.... Not that i know of anyway...."
Tanken om det frygtelige væsen blev dog skubbet væk som hun puttede sig ind til ham hvorefter han nussede hende stille. Der var virkelig noget dejligt over den måde hun så på ham. Han vidste jo ikke hvad effekt pillerne ellers kunne have så han tænkte ikke over om det kunne påvirke noget. Da hun så kommenterede hans udseende smilede han varmt til hende og sagde: "Aww.... I love hearing you say that..... You are really beautiful...."

Hun rynkede brynene svagt, mon den djævel var skabt sådan? Ondskabsfuld. I så fald kunne han vel ikke gøre noget ved det. Hun tænkte videre over det, men ordene forlod aldrig hendes læber, for hendes tanker var ret rodet. I stedet fik han lov at vide hvad hun følte om hans udseende, og det glædede ham tydeligvis. Hun smilede et større smil, og pressede læberne mod hans ganske kort men lidenskabeligt og blidt. "Not as much as you are.." svarede hun med et grin.

Han smilede varmt og gengældte det lidenskabelige kys imens han holdt tæt om hende så de lå rigtig tæt.
Derefter strøg han hendes kind og svarede: "No..... You are even more...... Now that we got you out of the hospital.....
You have an enitrely new glow..... Even more beautiful........" Hendes grin fik ham til at smile yderligere, det var en helt fantastisk lyd. Den varmede så rart og vidnede om hvordan hun havde det godt i hans selskab

Hun smilede ved hans svar "Ah, it is not only the hospital. The outfits in there is horrible.." svarede hun spøgefuldt. Dårlig humor måske, men det var da sandt, man følte sig syg alene på grund af tøjet. Hun strøg hans kind og havde det mere end bare godt i hans selskab. Hun havde det dejligt lige nu, og måden hun krævede hans læber sagde det også. Hun kyssede ham intimt, og kærligt, og nød fornemmelsen af hans læber mod sine, hvad kunne høres i det lille suk hun lige slap over læberne.

Han grinede let ved hendes ord og strøg hende over kinden imens han sagde: "I must admit you are right..... I am just happy that i found something you actually wanted to wear..... Nothing special i know..... But you still look wonderful in it......"
Hun var en af de mennesker hvor man ikke var et sekund i tvivl om hvornår hun havde det godt, og hvor var det vidunderligt at han kunne sørge for hun havde det godt. Hans læber blev presset bldit mod hendes og endnu en varm bølge gik igennem ham da hun sukkede lavt over deres kys

"I like it.. but you know what I will love more? Wearing your clothes.. mhm... they will have your scent.. wonderful" svarede hun drævende og med et smil om læberne. Hans læber var skøn, og hans duft indvaderet hende fuldstændig. "We should cook" sagde hun mod ham. Med det de havde tænkt sig, ville det jo tage noget tid at være færdig, så hvis de gik igang nu, ville der gå mindst en time før de fik mad.

Han smilede varmt og tænkte lidt over hendes ord. Tanken om hende der gik i hans tøj ville jo være skønt, synet ville være dejligt. "Hmm..... I guess you could?.... I only have this shirt on right now but you can wear that? If you can live with seeing my shirtless?......" Han var også selv varm og det var absolut dejligt at ligge sammen med hende. "We should..... You could go change into this while i prepare the first part?"
Det ville selvfølgelig tage lidt tid at lave mad så de skulle nok i gang men det ville helt sikkert blive dejligt og hyggeligt