You didn't have to - [Morgan]

Han kunne ikke lade være med at grine sammen med hende og kyssede hende kort på kinden inden han sagde: "I will do my very best....." Så tog han sig rigtig god tid til at sigte, en del af ham var faktisk en smule nervøs for han havde altid talt mere end kæmpet. Så kastede han og første bold væltede en skive. Han måtte koncentrere sig om ikke at hoppe af begejstring og gjorde klar til den næste bold. Hun havde jo tiltro til ham så han ville gøre sit bedste. Anden bold ramte også solidt en skive der væltede.
Så kiggede han kærligt på hende og sagde: "This is it....." Så sørgede han for at trække vejret dybt og lukkede kort øjnene. Så kastede han og tiden gik nærmest langsommere som bolden fløj. Den ramte skiven og smuttede af som om skiven ikke kunne væltes. Men der gik dog ikke mere end et par sekunder inden skiven væltede og han smilede stolt.

"I don't doubt it" svarede hun forsikrende og med et kærligt smil. Om han vandt eller ej, var underordnet, det var tanken der talte. Hun smilede da også bare roligt og fulgte ham med blikket, og kort efter gik han da også i gang. Hun smilede for sig selv, mens han en efter en kastede boldende, og ramte. Den sidste var lidt risky, men det gik, og hun udbrød et lille hvin af bare glæde. "Oh yay!" hun fik hurtigt sat de to krus med varm kakao og omfavnede ham. "I am so proud of you" lod hun ham vide, og kyssede ham kærligt på kinden. "Well done" tilføjede hun blidt.

Han grinede varmt som hun hvinede og omfavnede ham så dejligt hvorefter han selv lagde armene om hende inden han sagde: "I did my best and thankfully it was enough....." Da hun så kyssede ham på kinden, smilede han meget drilsk og sagde: "Well done? After those throws i think i deserve one on the other cheek too..." Så drejede han sig for at få et kys på den anden kind inden han lagde armen om hende og drejede hende over mod boden hvor manden stod og virkede lidt uforstående. Så nussede Morgan hende på lænden imens han sagde: "Well darling..... Any of the four big teddies up there..."
Bamserne var ca en meter høje og lignede normale bamsebjørne i forskellige farver.

Han tog hende i sin favn og hun smilede bredt og lo kærligt men kyssede ham villigt på den anden kind. "You deserve more than one kiss.. that is for sure" svarede hun drilsk og trykkede endnu et, denne gang mod hans mundvig. Kort efter drejede han hende rundt mod boden og udpegede de forskellige bamser hun kunne vælge imellem. Hun betragtede dem, bemærkede ikke mandens uforstående blik, og fik valgt sig en af de bamser der stor der. En beigefarvede bamse med en mørkebrun næse. Manden løftede den ned, og rakte den mod hende. Hun tog den straks i sine arme "Oh it is so fluffy! Thank you Morgan" fik hun pænt takkede ham og endte med at grine. Hun var ikke teenager længere, langt fra, men det her var alligevel sødt og hjertesmeltende.

Han grinede varmt inden han sagde: "I will take all the kisses you want to give me...." Så kiggede han lidt sammen med hende og kunne se på betænksomhed og nysgeerighed på en gang hos hende. Da hun så fik valgt bamsen og fik den i armene smilede Morgan kærligt og strøg hende blidt på ryggen inden han sagde: "You are most welcome..... So.... Should it have a name?"
Han vidste jo der var en del der gav deres tøjdyr navne og det var egentlig i alle aldre. Selv havde han ikke et så han tænkte aldrig over det. Så tog han en tår af sin kakao imens han gik lidt videre sammen med hende. Der var egentlig mange sjove boder, både med ting man kunne vinde og alverdens ting man kunne købe

Da hun fik bamsen i armene, fyldte den næsten hele favnen. Tingesten var nærmest større end hende. Okay, det var den ikke, men sådan føltes det, og folk begyndte da også at kigge og smile. "Of course.. hmm.. let me see.." svarede hun og begyndte at tænke over navne til bamsen. Ideen der faldt hende ind, var måske helt henne i vejret og alt for fræk for hvordan hun ellers opførte sig til dagligt. Det var dog for fristende til at lade være, og efter et øjebliks tøven, besluttede hun sig for at sige det højt, var han imod det, ville han nok sige til. Chancen for at han ville finde hende fjollet var større end at han ville afvise ideen. "What about.. Booty.. that way, I will always be reminded of your butt.." hun havde ikke sagt det vildt højt, ikke højt nok til at andre ville høre det i hvert fald, ikke medmindre de gik tæt forbi hende. At hun så endte med at rødme lige efter hun havde sagt det, nuvel.. det var sådan det var.

Så kiggede han nysgerrigt på hende som hun tænkte over hvad hun skulle kalde den. Måske fik de en del blikke men det generede ham ikke for det var hende han havde øje for. Da hun så nævnte hvad hun ville kalde den, kunne han ikke lade være med at grine ganske kort inden han så strøg hende lavt på ryggen som de gik afsted. "Nice name..... And i like the reason.... And you still have the real deal right here as well..... This butt here is all yours.... Along with the rest...."
Derefter gav han bamsen et håndtræk og sagde: "Nice to meet you Booty.... " Så fik hun et lille kys på kinden imens de smilende kunne gå videre. Nok ville nogen synes hun var fjollet men det var han ligeglad med. Hun var dejlig i hans øjne

Han grinte som hun fortalte hvad hun havde kaldt bamsen, og han havde tydeligvis intet imod det. Hans kærtegn af hendes ryg gjorde hende intet, i stedet for nød hun det meget, og tog endnu en tår af sin kakao. Den var stadig dejligt varm. At hun stadig havde det originale lige der, ja det vidste hun skam godt, og det betød også en del for hende. "I am glad to hear" svarede hun med et fast nik. Måden han derefter gav bamsen et håndtryk på, fik hende til at grine. "He is very pleased to meet you too" svarede hun underholdt. Det var nu meget sødt, han var meget sød, og hun havde det virkelig rart i hans selskab.

Hendes latter var nu en helt fantastisk lyd og han kunne slet ikke lade være med at smile til hende. Så tog han selv en tår af sin kakao og sukkede glad. "Good..... Because i don't want you to share me...." Lidt fjollet sagt men ikke desto mindre var det helt rigtigt. Da hun så svarede for bamsen, grinede han ganske kort inden han lænede sig ind og kyssede hende blidt.
"It is good to know you like the teddy..... This day is getting better and better....." Der var også emget at se endnu og der var en liflig duft af forskellige ting man kunne få at spise. Alt fra kandiserede æbler til hotdogs

Hans svar fik et ømt smil frem på hendes bløde læber. "I like those words.." indrømmede hun blidt. Det betød virkelig meget for hende at han ikke ville være sammen med andre. Alle verdens kvinder, og han valgte hende. Han kunne få så meget bedre, ikke at hun ville klage over hans valg.
Han lo, lænede sig frem og kyssede hende, og hun gengældte blidt hans kys inden de sammen gik videre. "It is a great day" indrømmede hun og smilede for sig selv mens hun drak videre af sin kakao. Den var god, og hun havde hverken kvalme eller følte sig skidt tilpas, tværtimod, virkede den friske luft til at give hende rigeligt med energi. Da hun havde drukket kakaoen færdig, smed hun den tomme krus i skraldespanden, og greb om hans hånd med sin frie.

Han strøg blidt hendes læbe imens han så hende i øjnene og sagde: "Good.... I like saying them....."
I hans øjne var der ikke bedre kvinder end hende. Han var fast besluttet og hun havde jo heldigvis også valgt ham.
Det var dejligt hvordan det så blide kys blev gengældt og han havde da også et smil der ikke var til at tørre væk.
"It's a perfect day......"
Så nussede han hendes hånd som hun holdt om hans hvorefter de slentrede lidt rundt. Blikket vandrede lidt rundt på de forskellige boder inden han så lidt drilsk sagde: "So do you want to try one of the booths?"

Maven trak sig sammen ved hans svar og lide kærtegn af hendes læbe, og læberne skiltes også som hun så forundret mod ham. At kysse ham var den bedste løsning på at hun ikke anede hvad hun skulle sige, og han klagede nu heller ikke. Kort efter gav han hende ret med hensyn til vejret, og de fortsatte snart igen turen i parken.
Så faldt hans drilske spørgsmål, og hun så op mod ham med et spørgende udtryk. "I can do that. You want a teddy too?" kunne hun ikke helt dy sig for at spørge.

Det at hun ikke vidste hvad hun skulle sige og håndterede det med et kys, kunne han egentlig rigtig godt lide. Selvfølgelig elskede han også når hun sagde hvad hun tænkede på, men et kys klagede han heller aldrig over. Så nussede han hende lavt på ryggen imens de gik lidt videre. Det var egentlig virkelig sødt at se hende gå rundt med den store bamse.
Så grinede han kort inden han blinkede til hende og sagde: "I wouldn't mind a souvenir from you.... So a teddy.....
Card.... Flower.... Whatever you want" For ham var det vigtigste at det var fra hende, og han var allerede blevet helt varm indeni ved den reaktion hun gav på bamsen

Hans svar gjorde hende varm om hjertet, og hun smilede kærligt og omsorgsfuldt. Hvor var han dog sød! Hun fattede ikke sit eget held, virkelig. Hvordan det her kunne ske, anede hun virkelig ikke. "Alright then" hun så sig omkring, for hvad kunne de dog finde på, og så spottede hun noget lidt anderledes. "I have an idea.." sagde hun derpå. En bod skilte sig ud ved at lave smykker, og hun trak ham med derhen og så nærmere på de forskellige smykker. Hun udvalgte sig en læder armbånd og bad bodejeren om at graver nogle ord. Kvinden anede ikke hvordan hun skulle stave til det, eftersom sætningen var på latin, og Apolline måtte skrive det ned til hende. 10 minutter senere rakte hun armbåndet frem med ordene 'perpetuum in corde meo' smukt slynget hen over metallet. Apolline smilede op mod ham, kærligt og varmt.

Han følte sig på alle måder lige så heldig som hende, i hans hoved kunne hun få lige præcis hvem end hun ville have. Og hun vidste hvad han var, og stadig valgte hun ham. Han var virkelig verdens heldigste mand. Så fulgte han ivrigt med imens han sagde: "Sounds exciting"
Så gik han med hende hen til boden og prøvede også lidt drilsk at kigge hende over skulderen og lytte med for at få hints om hvad hun havde i tankerne. Derefter ventede han tålmodigt sammen med hende imens han holdt om hende.
Da hun så fik det færdige armbånd og gav ham, tog han mod det og læste hvad der stod på det. Kort var det som om tiden stod helt stille inden han så lyste op i et smil fra øjnene hvorefter han kyssede hende inderligt og blidt.
"And you will always be in my heart..... No one will ever be able to take that from you....." Så tog han armbåndet på og smilede op over begge ører

Han prøvede at kigge med over hendes skulder, og selvom han nok let kunne gøre det, prøvede hun at skubbe ham væk med grin og prikken i siden, på brystet eller ved at spærre for hans udsyn så godt som muligt. At det var latin skyldtes ganske enkelt at hun havde hørt udtrykket før, og det sagde så utrolig meget om hvad hun følte. Et sted var hun slet ikke i tvivl om at det var et sprog han kendte, hans alder taget i betragtning, og ikke mindst når hun vidste hvad han var.
Snart rakte hun ham armbåndet, og ventede spændt, nervøst og utålmodigt på en reaktion. Og ret, det fik hun! Han kunne latin, forstod sætningen, og var tydeligvis mere end bare glad for sin gave. Hans reaktion var guldværd, og hun gengældte kærligt og inderligt hans kys. Hans blidhed var vidunderlig, og meget meget værdsat! Hun anede ikke hvad hun skulle sige, og smilede blot kærligt. Et sted havde hun lyst til at sige til ham, at han ikke behøvede have det sådan med hende, at hun ikke ønskede at han skulle huske hende. Den dag hun gik bort, ville hun ikke have han skulle være ked af det, eller sørge over hende, hun ville have han skulle leve videre, elske og blive elsket.. for han fortjente det. Dette kunne hun dog ikke så godt sige til ham, så i stedet for smilede hun, gemte sin smerte bort, og nød øjeblikket med ham mens han tog armbåndet på. "And.. don't you dare taking it off" sagde hun i stedet i noget der skulle være en trussel, inden hun blinkede drilsk.

Han lagde armene godt omkring hende som hun gengældte hans kys, hendes kys kunne fortælle så utrolig meget og hvert eneste lille sekund nød han til fulde. Og han kunne godt nok ikke læse tanker men han havde alligevel en idé om hvorfor hun så ud i øjnene som hun gjorde. Og han forstod hendes tankegang. Men han ville ikke tænke på når hun var væk, for det ville hun aldrig blive for ham. Så i stedet for at komme med en længere forklaring, valgte han at sige ganske få ord der sagde hvordan han ville nyde hans tid sammen med hende. Fremtiden var ikke sket endnu og måske havde hun ikke alt for langt igen. Men derfor skulle hun stadig have lov at leve livet og nyde det hun havde. Så han så hende meget dybt i øjnene og hviskede nærmest: "Out time is our own......"
Roligt strøg han armbåndet og grinede så lidt sammen med hende inden han sagde: "I will never take it off..... It's the best gift i have ever gotten"

Selvom hun ikke lagde ord på sine tanker, synes han alligevel at fange dem. Han havde en skræmmende evne til at vide hvad hun tænkte og følte. Nuvel, måske ikke så skræmmende, men hun havde i hvert svært ved at forstå hvordan han kunne læse hende på denne måde når de egentlig ikke havde kendt hinanden mere end en lille håndfuld uger nu. Hun stillede dog ikke spørgsmålstegn ved det, var bare ked af at han lige skulle kende til disse tanker der gik og fyldte i hendes sind. "I know.." hviskede hun blidt.
Hans glæde over armbåndet varmede hende dybt, og hun håbede han kunne lide hendes valg af læder, design og skrifttype. "That makes me very happy to know" svarede hun ømt og strakte sig for at nå hans læber i et blidt men dog ømt kys.

På en måde var han rigtig glad for det hans karriere og skabelse havde givet, det at kunne læse folk som han gjorde. Selvfølgelig vidste han godt at hun ikke var særlig glad for det altid, men samtidig med så gav det hende forhåbentlig også en følelse af han gjorde alt hvad han overhovedet kunne for at hun kunne være lykkelig og nyde sin tid.
Så lænede han sig ligeledes lidt ned og gengældte hendes helt vidunderlige kys, sådan nogle fra hende fik han aldrig nok af.
"A special gift from you.... Always a wonderful thing...." Så gik han lidt videre sammen med hende til en del af markedet der var mere som et loppemarked. Og et overraskende stort et, der var virkelig alt muligt mærkeligt.

Hun vidste han gjorde sit bedste for at hun skulle være lykkelig, og det var yderst værdsat. Han var virkelig sød og dejlig, og hun holdt virkelig meget af ham. Virkelig virkelig meget! At han kunne læse hende som en åben bog, generet hende egentlig ikke så meget, hun var bare ked af at han skulle kende til hendes smerte også.
Han lænede sig ned, gengældte kysset og hun havde ikke lyst til at slippe. Det gjorde hun dog alligevel efter nogle øjeblikke, og de gik videre sammen. "The first of many, I hope" slog hun fast for ham mens de gik. Kort efter nåede de til en del af parken der var lavet om til noget der lignede et loppemarked. Hold da op hvor var der mange ting, og hun holdt godt om sin bamse mens de gik og så sig omkring. Der var de underligste ting, og de havde ret meget sjov med at udpege ting for hinanden, gætte sig til deres priser, alder eller lignende, og morer sig over forhandlingerne mellem kunder og sælgere. Efter en time, måtte hun dog erkende hun var træt og havde brug for at sidde ned. "Can we take a break?" spurgte hun ligeså stille og roligt. Hvor længe de samlede set havde været ude, var hun ikke sikker på.

Han smilede intenst inden han gav hende endnu et kys hvorefter han hviskede: "I am sure of it....."
Så hyggede de sig ellers med at gå rundt og kigge på de mange forskellige ting på markedet, og man kunne få rigtig lang tid til at gå med at kigge på tingene. De gættede meget på de forskellige priser og blev også meget overraskede en gang imellem. Det var lidt utroligt hvor meget man kunne gætte ved siden af eller lige på. Og man kunne heller ikke lade være med at more sig lidt over hvor optimistiske nogle af sælgerne var.
Da hun så bad om en pause, nikkede han varmt og ledte hende hen til nogle borde med stole til. Noget der virkede til at være indrettet som en lille café.
Så nussede han hendes hånd og spurgte: "Was that better?..... Do you need anything?"

Han fandt hurtigt et sted de kunne sætte sig, og hun slog sig ned og åndede lettet op. "No, I am fine. Just need to sit here for a moment" svarede hun ham beroligende. Hun var lidt varm.. nuvel, hun havde haft lidt feber og havde anstrengt sig tilstrækkeligt til at hun behøvede et bad når de kom hjem igen. For nu, kunne hun nyde at slappe af, om end hun hurtigt begyndte at føle sig tørstig nu hvor de sad ned. "I will just buy some water.." endte hun med at sige og rejste sig op mens hun satte bamsen på stolen i stedet for.

Så nikkede han som hun fortalte hun havde det fint, men han kunne dog godt se på hendes let blanke øjne at feberen stadig var der. Så da hun rejste sig for at hente noget vand, rejste han sig sammen med hende og tog bamsen i den ene arm. Derefter kiggede han kærligt på hende og sagde stille: "I know you don't like my help too much.... But i will help you at least a little bit...."
Så flettede han deres fingre med sin ledige hånd og gik hen til boden sammen med hende så hun kunne få noget vand. Egentlig ville han have støttet hende med armen omkring hende men han vidste også hvor vigtigt det var for hende at kunne ting selv. Så han tog den gyldne middelvej og flettede fingre med hende i stedet

Han lod hende ikke gå op alene, men fulgte med hende og huskede bamsen. Den vejede måske ikke meget, men lige nu havde hun brug for at få kølet sig af. Så med den frie hånd fik hun knappede jakken op for at få lidt mere luft til at køle sig af på. Ved boden stillede de sig i kø, der var heldigvis ikke mere end to foran dem, og det blev derfor hurtigt deres tur. "A bottle of water, please..want anything, darling?" spurgte hun ham blidt mens en flaske vand blev fundet. Ville han have noget ville hun også bestille det, hvis ikke, ville hun bare betale for den flaske vand og træde ud af køen med ham. Derpå fik hun drukket af flasken, små slurk til hun havde tømt halvdelen. Det virkede lindrende, og hun sukkede dæmpede.

Selvfølgelig huskede han da bamsen, hun var jo blevet så glad for den. Og når den ovenikøbet havde fået et sjovt navn på grund af ham så kunne man ikke andet end at smile ved tanken. Som det blev deres tur, nikkede han stille og sagde: "A bottle of water please.... And a plastic cup....."
Så kunne de træde ud af køen igen og han kom to tabletter i koppen hvorefter han hældte lidt vand i. Lidt efter rakte han hende koppen og sagde: "Here sweety.... It doesn't taste great but it will help with the fever....." Så ville det heller ikke blive alt for udmattende for hende resten af dagen