You didn't have to - [Morgan]

At han havde medicin på sig, anede hun af gode grunde ikke. Men kort efter rakte han hende et glas og erklæret det ikke smagte godt men det ville gøre noget ved feberen. Forundret tog hun imod den, og duftede til koppen. Sjovt nok, sagde duften hende intet, og hun så spørgende mod ham. "What is it?" spurgte hun langsomt mens hun dog langsomt begyndte at drikke. Hun tog det i små slurke for ikke at tabe pusten, men det gjorde det bare endnu mere ækelt. Det smagte ganske som han havde sagt, ikke specielt godt.

Så strøg han hende over kinden og kiggede på hende med et sympatisk blik da han så udemærket vidste hvor fælt det kunne smage. "Acetaminophen in a mild version..... The doctor gave it to give you in case the fever rose again.... I am so sorry that you have to taste that..... "
Dog kunne han ikke lade være med at smile lidt så de også kunne more sig lidt over situationen. Latter var en god medicin. Det gjorde det nemmere i mange situationer i hvertfald.
Så holdt han bamsen op som om poten aede hende på kinden imens han sagde: "Booty wants you to get better"

Hun smilede kærligt. "Don't look so worried, it is medicine, not posion" svarede hun og prøvede at grine. Det gik da også fint. Hun havde smagt værre, så det var ikke helt galt trods alt. Hans efterfølgende handling kom bag på hende, og kombineret med ordene endte hun rent faktisk med at grine, varmt og frit.. og i et godt stykke tid. "Oh you are so wonderful.." svarede hun kærligt og kyssede hans kind efter at have tørrede sig over munden. "Don't worry, I will get fine Booty.." tilføjede hun og blinkede drilsk til ham.

Han smilede roligt og sagde: "I look worried because i know how horrible it tastes....."
Hans noget specielle handling med bamsen havde lige præcis den effekt han håbede på. Hendes latter var fri og varm hvilket gjorde han selv smilede mere. Så slap han selv en latter inden så gengældte kysset på hendes kind og sagde: "I am all yours..... But i might have to share you with Booty..... Is that fine?"
Nok var han erfaren og dygtig men mange gange skulle der bare lidt fjollet opførsel til for at skabe lidt latter. Og når hun grinede så dejligt var verden et bedre sted

Smilet forlod ikke hendes læber, og selvom medicinen endnu ikke virkede, så så hun bedre ud når hun sådan smilede. "Of course it is fine, I cannot live without any of you" svarede hun kærligt og greb hans hånd hvor hun flettede fingrene med hans. "Come, let's walk.." sagde hun derpå. Hendes hånd var stadig varm, men det var af ingen betydning, hun kunne godt lide at holde ham i hånden.
Pludselig blev deres vej afbrudt af et par unge piger der var helt oppe at ringe. "Oh my God! Apolline Le blanc! In the park! OMG.." udbrød pigebarnet hvortil Apolline bakkede et skridt og strammede sit greb om Morgans hånd. "Hi.. yeah.. well.. could you please lower your voice.." bad hun blidt og dæmpede.

Så nikkede han til hende som hun gerne ville gå lidt imens han smilede kærligt til hende. Det var nu rigtig dejligt bare at gå og nyde livet sammen med hende.
Dog blev de snart stoppet af to meget begejstrede piger der næsten skreg og Morgan kunne mærke på hendes greb at de lige var for meget der. Så han smilede til de to piger og sagde: "I know this is very exciting to meet her girls....
But we are just out to enjoy a peaceful day..... Apolline needs to rest to be ready for her upcoming tour.... Would you be so kind to leave if you get an autograph? If it is okay with Apolline of course..." Så kiggede han smilende på hende imens de to piger nikkede begejstrede inden de fik et alvorligt ansigtsudtryk som om de var udvalgt til at holde på en hemmelighed

Apolline havde ikke lyst til at blive jagtet ud af parken med en flot teenager efter sig, og hun havde heller ikke styrken til at løbe fra dem. Hun elskede sine fans det var slet ikke det, men det krævede overskud alligevel at skulle håndter dem. Derfor var hun taknemlig for Morgans hjælp og måden at tackle situationen på. Det var lige det hun havde brug for, og det syntes da også at virke ganske godt. "Of course it is" skyndte hun sig at bekræfte og sendte samtidigt pigerne et venligt og varmt smil. De hvinede til hinanden og var tydeligvis helt oppe at køre selvom de prøvede at styre sig. Apolline slap ham, og stak sin hånd i lommen hvor hun ledte efter en kuglepen, hun havde altid en på sig, dette var trods alt ikke første gang hun oplevede nogen henvende sig til hende på åben gade for en autograf. Hun fandt ganske rigtigt en kuglepen, og så spørgende mod dem. "A piece of paper or were do you want it?" spurgte hun.

Morgan var glad for at kunne hjælpe hende for han kunne jo tydeligt se hvordan hendes overskud til overgearede fans nok var begrænset. Dog tvivlede han ikke et sekund på at hun elskede sine fans, det var jo trods alt dem der gjorde hendes karriere muligt.
Da hun spurgte om noget papir, hev de med det samme hvad der nok var deres dagbøger frem. De hoppede på stedet af begejstring som de fik deres autrograf men pigerne havde heldigvis fanget at Apolline ikke helt var på toppen. Så de fik et kram hver inden de meget begejstrede listede af igen. Derefter tog Morgan hendes hånd og kyssede hendes kind inden han sagde: "You did really well...... "

Pludselig blev der fundet dagbøger frem, og Apolline så kun undrende ud i omkring to sekunder inden hun med et smil skrev sin autograf og begge piger fik et kram, inden de skyndte sig af sted med stor glæde og hvin. Hun stak kuglepennen af vejen i lommen igen, og lod ham tage sind hånd. Hans læber ramte hendes kind, og hun smilede kærligt og strøg hans kind. "Thanks to you darling" svarede hun kærligt. Hun mente det dog, uden ham var det endt galt, så meget var sikkert. "We should leave the park, either find another place, or head home.. those girls will tell their friends or put it out on social media, and then everybody will be out here in no time.." fortsatte hun kort efter. Irriterende, men det havde hun prøvede før hvilket var årsagen til hun lige sagde det.

Han smilede kærligt til hende og nussede hendes hånd, han ville jo hellere end gerne hjælpe hende. Ganske vist vidste han ikke særlig meget om den branche endnu men han vidste dog hvordan mennesker som helhed skulle håndteres.
"I just did what i could..... It seems like fans can be a bit much sometimes...."
Da hun så nævnte hvordan de måske hellere skulle finde et andet sted, nikkede han til hende og gik videre sammen med hende. Det gav jo god mening, og at håndtere to var en ting men hvis der kom virkelig mange var det ikke helt så nemt mere. "Then let's go..... I was actually thinking about sometihing you can help me with.... I get alot that i dress to fancy or old-fashioned.... What do you say? Want to help me find some more up to date clothes?"

"They can, and thank you once again" bekræftede hun og takkede ham nok engang. Det var rart han var der til at passe på hende når hun ikke selv orkede, og hun havde ikke specielt lyst til at bryde sammen foran folk. Eller bryde sammen i det hele taget.
Hun foreslog de enten tog hjem eller videre før de blev overfaldet, og her kom han selv med et forslag der fik hende til at smile. "I like your clothes, but woldn't mind helping you anyway" svarede hun blidt. Hvis han gerne ville skifte sin stil, gav hun da gerne en hånd med i forhold til sin egen mening, men hun klagede i hvert fald ikke over hans tøj.

"You're welcome...." Han havde ikke selv oplevet den stjernestatus hun havde så selvfølgelig kunne han ikke sætte sig ind i hvordan det var med fans der var så overgearede. Men han kunne til gengæld sætte sig ind i hun havde det skidt og skulle skånes for unødvendig stress. Så grinede han let som hun accepterede hvorefter han selv sagde:
"Don't worry i won't throw my clothes away.... It is just good to get new inputs sometimes..... You should have seen what i wore when i lived in Japan......"
Så gik han roligt ud af parken sammen med hende og holdt armen ved hendes hofte

Hun måte kvæle en latter ved hans svar, og smilede i stedet varmt og kærligt. "Good.. you know what to do with it should you want to get rid of it" svarede hun med et glimt i øjnene. Hun overtog da gerne hans skjorter, t-shirts og hættetrøjer. Sammen fulgtes de ja... hvor de helt præcist var på vej hen, anede hun ikke, hun stolede bare på han havde styr på det. Hans arm hvilede trygt omkring hende, og hun svang sin om ham. "My hand is freezing, can I put it in your pocket?" spurgte hun pænt.

Så grinede han lidt sammen med hende inden han så strøg hende på ryggen og sagde: "Oh yes that's true.... And that reminds me..... I have a favourite shirt i would love for you to wear when we get back..... You know my weakness....." Snart blev det lidt mere klart at han gik med hende op mod selve gågaden hvor der var lidt forskellige butikker de kunne kigge i.
Da hun så spurgte om hun måtte komme hånden i hans lomme, nikkede han varmt og sagde: "Of course you can....
And if my pocket isn't warm enough, just put it under my shirt" Så fik hun et blidt kys på panden

"Our weakness it would seem, wearing your shirts is wonderful! I can get to have your wonderful scent so close all the time" svarede hun med et smil. De gik mod gågaden fandt hun snart ud af, og det gjorde hende intet. I stedet spurgte hun om hun kunne låne hans lomme, og han sagde ikke nej, i stedet blev hun inviteret til at røre ved ham, og hun smilede "Thanks.." fik hun blot sagt, inden hun stak hånden ned i hans baglomme. Så fik hun lov at røre hans røv også, og den var så god som hun havde forventede. Han havde kyssede hende på panden, og hun smilede blot op til ham mens de fortsatte.

Han grinede sammen med hende og nikkede så imens han strøg hende ganske blidt. "I will do my best to behave....
I love when you wear my shirts..... Lucky you seem to feel the same" Det var selvfølgelig lidt drilsk sagt men det var kærligt ment.
Da hun så stak sin hånd i hans baglomme, kunne han ikke lade være med at smile varmt til hende og sagde: "Now i like that idea even more..... Hope my butt is okay?....." Selv lagde han sin hånd lavt ved hendes hofte imens de gik afsted. Som de kom ind til gågaden måtte han kigge sig lidt omkring da han lige skulle huske hvor hvilke butikker lå henne

"Indeed" svarede hun. Snart smilede han som hun gled hånden ned i hans baglomme, og hun grinede ved hans ord. "Hmm.. it is.. fine.." svarede hun mens hun ikke kunne dy sig for at give ham et lille klem, nærmest som om hun mærkede efter på ham. Det var selvfølgelig for sjov, men hans formulering havde nærmest krævede det af hende. "Dearest, you butt is just as I imagined" forsikrede hun ham kærligt om. Så kiggede han sig omkring, og hun fulgte bare med. Hvilke butikker han havde tænkt sig at købe fra, anede hun ikke, derfor lod hun ham om at føre an.

"I am glad to hear....."
Da hun så gav hans bagdel et klem, prøvede han at se lidt overrasket ud men det var tydeligt på hans blik at han elskede når hun gjorde det. Så blinkede han til hende og sagde: "I was hoping you would say something like that...." Meget diskret kørte han hånden ned og gav på samme måde hendes balde et klem inden han varmt sagde: "Perfect....."
Da de så kom ind i selve gågaden, kiggede han lidt rundt på tre butikker der lå rimelig tæt på hinanden. Den ene var noget mere fin end de to andre. De to andre virkede til at have et mere blandet udvalg hvor den ene af dem også havde til kvinder. "So.... Any idea where to look?..... I'm kinda new to this..."

Hans overrasket udtryk fik hende til at grine svagt, og han gjorde da gengæld. Hun stoppede ham heller ikke. Hendes bagdel var nok den del af hendes krop hvor man virkelig kunne tage fat hvis man ville. Hans kommentar omkring hendes bagdel fik hende nu alligevel til at grine. "Glad you like it" fik hun dog svaret med et bestemt nik.
I selve gågaden fik han lokaliseret tre butikker, og hun kunne se han ikke vidste hvilke et der skulle vælges. Han fik det da også sagt, og hun smilede kærligt. "Hmm.. what about we start in this one?" så kunne de altid gå videre til nogle af de andre butikker hvis de ikke fandt noget. Hun havde pegede på den butik de var tættest på, og som havde blandede tøj men udelukkende til mænd.

Så grinede han lavt inden han blinkede til hende og gav hendes balde et lille klem mere inden han holdt hånden stille. "I don't just like it..... I love it...." Han havde jo også mærket den når de for eksempel lå sammen ellernår hun sad på hans skød. Det var godt nok en ting han holdt af.
Hans blik vandrede lidt rundt og vendte så tilbage til hende som hun fik udvalt en butik. Det var ikke så ofte han var i tøjbutikker så dne kunne være lige så god som de andre. Så han smilede og nikkede inden han kyssede hendes kind.
"Sounds great.... Let's go in and see what they have...." Roligt gik han ind sammen med hende og kiggede lidt på de mange stativer. Egentlig et overraskende bredt udvalg

Han gav hende endnu et klem, inden hans hånd faldt til ro og han opførte sig ordentligt igen. Hans svar glædede hende, det betød virkelig meget for hende at han kunne lide hende.. alt ved hende, om end der var mange ting ved hendes krop han nok ikke havde set endnu. Hun skammede sig dog ikke over sine ar, det var jo bare sådan det var.. hver og et af dem var et bevis for hendes kamp. "I am glad you do" slog hun fast med et kærligt smil.
Så valgte hun en butik, og hun nikkede ved hans svar inden de gik derind sammen. Hun så sig omkring sammen med ham. "Is there something in particular you wanna wear or something you don't wanna wear?" spurgte hun mens hun kiggede på nogle stativer med trøjer og skjorter.

Der var ingen tvivl om han kunne lide hende og på alle punkter. Ganske vist havde han ikke set hendes krop endnu som sådan men det ville ikke komme til at ændre hans holdning omkring hende. Og hun skulle nok vise sig når hun følte sig klar til det. "You are amazing in every way....."
Da de så fik kigget lidt rundt og hun spurgte om hvad han kunne lide eller ikke, smilede han lidt og kløede sig i nakken inden han sagde: "Well..... No need for suits or the like..... I have way to much of that.... And i have a fair amount of nice jeans.... I was thinking something relaxed" Så håbede han selvfølgelig hun kunne hjælpe ham og ville hjælpe ham

Han havde jakkesæt, og jeans.. og han ville gerne have noget afslappende. "Hmm.." svarede hun tænksomt. Det var jo meget individuelt hvad man fandt afslappende. Et drilsk glimt var at spore i hendes blik da hun så mod ham. "Well.. you could just run around naked, that is the best" drillede hun kærligt. "What about this.. comfy.. and warm.."hun holdt en striktrøje op i en grå farve, men som var slimfit af stil og med tre store knapper ved halsen. Den kunne da være værd at prøve.

Han fangede fint hendes drilske blik og kunne heller ikke holde et grin tilbage da hun foreslog han kunne rende rundt nøgen. "Hmmm that would be tempting..... But not fair if only one of us walked around naked" Han kunne jo lige så godt drille igen samt han håbede dog ikke det generede hende.
Så kiggede han på striktrøjen og stillede sig så hun kunne danne sig et billede af ham i den hvorefter han sagde: "It does feel really nice..... How do i look?" Han havde et nærmest afslappet smil på læben, det var egentlig rigtig hyggeligt at bruge tid med hende på den måde også

Det generet hende ikke, og hun grinte. "Oh, I freeze so easily.." svarede hun drilsk og lod det være hendes undskyldning for hvorfor kun en af dem skulle rende rundt i lidt tøj. Eller ingen for den sags skyld.
Han kom hen til hende, og hun kunne holde trøjen op. "Not your size.. hm.. this one maybe" hun holdt den anden op. "I think this will look great on you.." tilføjede hun med et grin. Så kiggede hun sig omkring. Blikket faldt på nogle skjorter, og hun vidste han havde sagt noget afslappende, men hun fandt en skjorte som var ret simpel, men pæn hvis man spurgte hende. "Oh.. you have to try this on!" udbrød hun. Stod det til hende, proppede hun ham gerne i lidt forskelligt og så hvordan det passede.