Ved Søen.. - Haze

Hun satte sig ned og begyndte langsomt at synge for at berolige Haze.
"Ich werde in die Tannen gehen,
Dahin, wo ich sie zu letzt gesehen

Doch der Abend wirft ein Tuch aufs Land,
Und auf die Wege hinterm Waldesrand

Und der Wald er steht so schwarz und leer,
Weh mir oh weh, und die Vögel singen nicht mehr...

Ohne dich kann ich nicht sein – Ohne dich,
Mit dir bin ich auch allein - Ohne dich.
Ohne dich zähle ich die Stunden – Ohne dich,
Mit dir stehen die Sekunden – Lohnen nicht." Sang hun og begyndte langsomt at holde op med at ryste. "Godt Haze.." hviskede hun og smilede.

Macha kunne også høre sangen. Det var en vidunderlig lyd. En piges eller måske nærmere en ung kvindes. Macha begyndte også at slappe mere af. Det var næsten som om at hun havde hørt den før. Hun åbnede roligt sine øjne da sangen så var slut. Hendes øjne var igen helt lysende og blodrøde og hendes hjørnetænder var igen vokset som om at hun var på jagt. Hun rejste sig roligt op på at stå på grenen og så mod søen hvor hun stadig kunne se hende. Haze's kvindlige form. Hun mindede faktisk Macha om noget men hun kunne ikk finde ud af hvad det var.

Hun tog langsomt sine sandaler af og stillede dem ved siden af sig da hun langsomt sænkede sine fødder i vandet. Hun vuggede lidt frem og tilbage mens hun smilede stille, blidt og kærligt. Det var som om hun ikke vidste noget om alt hvad der var sket i løbet af aftnen, som om hun ikke kunne se noget ondt, ingen død, ingen ødelæggelse. Hun skubbede noget af sit hår over skulderen og sukkede stille for sig selv.