Vi ses nok igen

Asma så på ham og smilede så. "Du vil sikkert sige, Ino no Taisho ikke?"
surgte hun og forventede Taisho at han nikkede. Asma smilede og kunne ikke fjernde sine hænder fra Taishos pels. Det var så dejligt og beroligende.

han nikkede og lagde sit hoved på poterne og nød hendes nussen.
Ja, han nød faktisk bare at være her sammen med hende lige nu.
Han havde glemt alt om Izayoi for en stund

Asma grinte og rettede sig op. "Lad os se om du kan fange mig Taisho" sagde sma og begyndte at løbe alt det hun kunne. Hun vil glemme alt sorgen og bare nyde den korte tid med Taisho. "Kom så, løb efter mig" grinede hun mens hun løb videre. Hun vidste at hunden vil indhente hende på rekort tid, men det kunne alligevel være sjovt.

Han håbede de kunne være mere sammen end kun i kort tid.
Han var hurtigt oppe og løb efter hende, faktisk havde han næsten allerede indhentet hende, da hun næsten lige havde talt færdig.
Han hoppede ind foran hende og kom med et glad vov.

//må logge, men vi kan skrives ved...skal se en film og nå har jeg ikek fået hele starten med=) vi skrives//

Asma grinede og smilede varmt til Taisho. "Vov selv" sagde hun og kyssede den på panden. Hun kunne aldrig overvinde denne her hund. Den var blød som en bamse når man lærte den at kende. "Nu skal jeg fange dig" grinede Asma og blinkede til Taisho.

//Det er helt okay, skal selv logge//

Han grinte, men det lød mere som om hunden var ved at blive kvalt.
Han sprang rundt og logrede legesygt med halen.
Han så spændt på hende, hun ville aldrig kunne fange ham medmindre han ga hende lov.
Men han glædede sig til at se hende prøve.
Det var faktisk dejligt at bruge sin hundekrop til leg og ikke kamp som han plejede.

Asma løb efter ham, med ryggen bøjet. Jo, han var den del hurtiger ind hende, men det var nu sjovt at prøve at fange ham. Hun snittede hans hale i et kort sekund, men det var også den eneste gang hun var kommet tæt på ham. Asma smed sog på jorden fordi hun var forpustet. "Okay, du er hurtigere ind mig" grinede hun mens hun lå på jorden for at få vejret.

Han gøede glad og stod med logrende hale og så på hende, han var overhoved ikke træt, faktisk var han lige begyndt.
Han hade sit spyt, vis ikke det havde været sådan havde han givet hende et ordentligt hundekys.
Han lagde sig lidt ned og lagde hoved på skrå og kiggede på hende

Asma satte sig op og lag sit hoved på skrå. Hun så varmt på hunden/Taisho. "Du er lige begyndt er du ikke?" spurgte Asma og rejste sig op. Hun satte sig over til hunden og aede den igen. "Du er jo så stor, så jeg kunne tænke mig en ridde tur" sagde Asma mens hun så dybt inde i Taisho´s øjne.

Han gengældte blikket og peb lidt igen.
Hun kunne bare hoppe op.
Han nikkede med sit store hoved, som for at sige ja.
Hans store snude rørte hendes kind lidt.

Asma hoppede om med et grin. ”Min hund” sagde hun og holdte om Taisho´s hals.
Hun havde aldrig prøvet at ride på en hund før, så det skulle nok blive skægt. ”Men sig til hvis du bliver træt. Gø eller et eller andet” Asma klappede Taisho på hovedet og lukkede øjnene. Hun vil mærke brisen når det løb igennem søen.

Da han var sikker på hun holdt fast begyndte han at løbe afsted.
Det var dejligt befriende og han nød det.
De løb ind mellem træerne, lynhurtigt, han var virkelig hurtig.
På et øjeblik var de allerede langt væk fra søen.
Han begyndte at trække vejret tungere jo mere han løb, på et tidspunkt så han en væltet træstamme, han satte kurs mod den, han ville springe over den.

Asma åbnede øjnene. Det føltes ubeskrivelig dejlig og hun kunne ikke lade være med at grine da hun så træstammen. "Du har bare at hoppe" sagde hun imod Taisho´s ene øre. Hun klappede ham igen og holdte godt fast. "Det kiler allerde" grinte hun og gjord klar til sprænget.

Han overvejede at skuffe hende, bare for sjov, men besluttede sig for at springe, han elskede at springe!
Han løb exstra hurtigt og lidt efter fløj de gennem luften i et perfekt spring over træstammen.
De landede lydløst og blødt på den anden side hvor han bare løb vidre som om de endten flygtede fra noget eller bare skulle skynde sig.

Asma grinte over at han sprang. Hun lag sit hoved på hans nakke, så hun kunne høre hans puls. Hun lukkede øjnene og mærkede bare brisen kæretegne hendes hår såm blaffrede som et bølge efter dem. Hun vil sove på Taisho´s ryg, det var nemlig så blødt og brisen gjord det kun bedre. Hun havde aldrig regnet med at komme så godt ud med Taisho, det var som om de hvade kendt hinanden i lang tid.

Pludselig løb han langsommere og tilsidst stoppede han helt.
De stod på en stor skrænt, klippe eller hvad det nu hed, med masse af træer om dem og en flot udsigt ud over resten af skoven.
Helt ude i horisonten kunne man se en af menneskernes byer.
På himlen var stjernerne kommet frem og månen, halvmånen, lyste klart op

Asma løftede sit hoved. Hun åbnede sin mund da hun så udsigten. Hun hoppede stille af Taisho´s ryg og satte sig lige ved iden af Taisho, som stod på alle fire. "Hvor er det..smukt" sagde hun og så lidt på Taisho mens hun smilede varmt, "Et flot sted, ikke?" sagde hun og så imod udsigten igen. Brisen tog hårdt fat og det føltes med ét at hun fløj.

Han kom med et lille vuf og lagde sig ned og så ud over landskabet.
Han havde kun været få gange før og det havde altid været alene.
Men han nød at nyde udsigten med asmamix.
Han ville ikke forvandle sig tilbage endnu, han havde det lige så godt.
Han studerede asma lidt mens hun sad der.
Han havde aldrig mødt nogen som hende før, han havde en følse af de havde været sammen længe, at de havde været venner eller sådan noget, i lang tid, at de kendte hinanden.
Han rystede lidt på hoved og så igen ud over landskabet

Asma grine og holdte stille om Taisho. "Du er virkelig en spøjsfætter" lo hun stille og så imod udsigten. Hun var vidst ikke den eneste der kunne lide udsigten. Taisho så ud til at nyde den, så meget som hun gjord, det var rart. Derfor elskede hun dæmoner. De var så rare imod alle, man skulle sikkert tro at de var engle. "Ja, jeg ved hvad du mener" sagde Asma da hun hørte hans vov.

Han forstod det ikke helt.
De fleste var bange for dæmoner, fordi de gerne var onde og stærke, men Asma lignede en der kendte dæmoner på en anden måde, som nogle væsner man faktisk godt kan have det sjovt med.
Det var lidt sjovt at tænke på...Men hun havde vel ret, man var jo ikke nødvendigvis ond, bare fordi man var dæmon?
Han nød hun holdt om ham og nussede ham som en hund.

Asma grinte og tænkte sig stille om. Hvad mon der forgik i Taisho´s hoved.
Hun lo stille over tanken, mens hun kunne mærke Taisho´s bløde hud imod hendes kind.
"Ja det er så rart det her" sagde hun i et smil.

Han peb lidt og nød det.
han så op på himlen og kunne finde flere forskellig stjernetegn.

/logger, men vi skriver jo bare fortsat((

Asma så ligeså på himeln. Ja mange stjerner var der. Smukke var de også. Asma smilede bare og så stille på Tai. Hun sad sammen med en hund og nød denne herlige udsigt. Flot og rart komisk.

//Ja selvfølgelig//

Han lagde hoved på sine forpoter og så ud over det hele.
Man kunne se lysene fra byen nede i den anden ende af skoven, men ellers kunne man se måneskinet i bladede på træerne, en flot blanding mellem sort og gråt.
Han lagde sig ned på siden nu, med bagpoterne bag asma og forpoterne foran hende.
Han kunne lige se hende med et øje.