Vi ses nok igen

Asma så på Taisho og smilede kærligt. Hun lag sit hoved på hundens mens hun mærkede den dejlige duft som hunden udkastede. Asma smilede endnu engang og lukkede øjnene sammen mens hun gabte stille. Hun var ikke træt, men hun synes bare at hun lo godt og Taisho var blød som en pude, eller hvad man nu sagde.

Han havde nok tænkte hun ville lægge sig ned og nød det bare.
Det var lidt sjovt at trække vejret med lidt ekstra vægt på maven.
Han lukkede øjnene og slappede helt af.

Asma grinte stille da hun kunne mærke Taishos vejrtrækning. "Det er rart det her, bare det kunne vare i længer tid" sukkede Asma og åbnede sine øjne. Hun kunne lige se Taisho og smilede så skævt. "Men ingen ting kan vare i længere tid"

//Skal logge Taisho, men jeg svare imorgen//

Han så hurtigt på hende, nå hun sagde sådan...Havde hun så tænkt sig at gå?
Sådan lige nu...? Det måtte hun ikke...
Han kunne ikke rigtig forklare det, men det var længe siden han havde haft så rart sammen med nogen, så dejligt og fredeligt...

Asma fjernede sit hoved fra ham og smilte mildt til Taisho. Hvordan kunne hun også forlade sådan et vidunderlig væsen? "Men du forstår det sikkert Tai" sagde hun og aede Taisho på en af ørene. Hun lo stille og lag sit hoved lidt på skrå. ”Ja, du forstår det”

Han peb, han ville ikke have hun gik, ihvertfald ikke før hun havde lovet at komme tilbage!
Han ville gøre alt, lige meget hvad, bare hun lovede at komme tilbage.
Hvordan skulle han kunne klare at gå og tænke på hende, men aldrig vide om de ville ses igen?
Det var ligesom med Izayoi, dengang han troede hun var død....

Asma så ud på udsigten igen. Hun sukkede og smilede derefter. ”Når jo, jeg havde jo lovet dig at jeg vil give dig noget til gengæld hvis du forvandlede dig til en hund!” sagde Asma og så på Taisho med et stort smil.
”Men, jeg aner ikke hvad” sagde asma tænksom. Hvad kunne Taisho lide og hvad hadede han? Asma smilede stille, mens hun puttede sin pegefinger i munden. Det var sådan hun tænkte. Hendes dårlige vane.

Han satte sig op og forvandlede sig tilbage til menneske.
Han sad nu og kiggede på hende.
Han rystede sig lidt og smilte til hende
"Jah, det sagde du jo"

Asma grinede stille da han forvandlede sig tilbage. Det gav nemlig et lille sus syns hun.
”Ja, men jeg aner ikke hvad. Kom med et og jeg vil prøve at opfylde det” sagde hun, mens hun satte sig lidt bedre til rette så hun så på Taisho. Hunden og Taisho havde noget til fælles, nemlig deres øjne.

Ud over øjnene var der også hår farven, hunden var hvid, hans hår var hvidt.
Han så lidt spændt på hende.
Skulle han spørge? Hvad ville hun sige til det? Det værste der kunne ske var hun ville forsvinde... på den anden side, ville det så være det værd?
"Må det være lige hvad jeg vil?" spurgte han

Asma smilede skævt. Hun så på sine hænder, mens hendes øjne smilede uafbrydt.
"Lige hvad du lyster på" sagde hun og gav sig til at grine. Ikke et grin som var høj, men mere som en latter da kom fra maven.

Han grinte lidt med, han elskede den lyd, af hendes latter!
Han tog hendes hånd lidt og så i hendes øjne, så godt han nu kunne da hun så på sine hænder.

Asma så på ham og smilede skævt, mens hendes ene øje var ved at lukke. Sådan en rigitg skævt smil. Hvad mon han havde i tankerne? "Kom med det. Jeg vil opfylde det" sagde hun mens hendes hoved rystede med. Hun gav hans hånd en lille klem.

Han smilte, han turde godt, han ville godt... Men hvordan skulle han gøre det?
Måske...
"Jeg kunne godt tænke mig..." han tøvede lidt, men bestemte sig så
"...Et lille kys" han var spændt på hende reagsion, han frygtede det værste.
Men han fortrød det ikke.

Asma så spændt på ham i første omgang, men da han sagde noget, hans sidste beretning, smilede hun varmt. Var det, det han ønskede? Et lille kys også ikke mere. Asma lo stille og lænte sig frem imod ham. Hun lukkede øjnene mens hendes læber rørte hans kind.

Et lille vind pust fik bladede til at rasle og hans lange hvide hår til at bølge let.
"Tak" fik han endelig sagt, hans puls var så hurtig at han var bange for hun skulle høre det.
Det havde været det hele værd, han havde nydt det, selv om det bare havde været et kys på kinden.
Han følte sig varm, som om varmen var startet fra hvor hun kyssede ham og spredte sig til resten af kroppen.
Han smilte lykkeligt til hende.
Han kom i tanke om dengang han havde mødt izayoi, noget der havde forandret hele hans liv.
Og dengang han havde fået inuyasha og inuka.... Det havde virkelig gjort ham glad.

Asma lænte sig tilbage og lo igen. "Du skal ikke takke. Men et kys, helt ærlig" sagde hun og hævede sine øjnbryn. "Du kunne be om noget andet, men et lille kys. Taisho du overrasker mig" sagde Asma og ørte hans ene skulder. Hvad tænkte han overhoved på? Hmm..

Han så lidt på hende.
"Det betød meget for mig" sagde han og så på hende, stadig med hendes ene hånd i sin.
Han lagde en hånd på hendes ene skulder mens han så på hende.
Inden han vidste af det havde han lænt sig frem mod hende, inden hun nåede evt. at trække sig væk, lukkede han øjnene og lod sine læber møde hendes....

Asma så forvirret på ham, men da hun mærkede sine læber imod hans kunne hun intet sige. Hendes hjerte hamrede nærmest ud af brystet. Hun blev kysset. Anden gang hun blev kysset på den måde. Men Taisho, han..han. Asma stod bare stiv som et bræt. Hun kunne ikke engang tænke!

Han mærkede hvordan hun blev stiv og han teak sig tilbage igen.
Han kunne pludselig ikke sidde ned, så han rejste sig op.
Han turde ikke se på hende, men det havde været bedre end han troede.
Han trak vejret dybt for at få sit hjerte i ro igen, det var gået helt amok, han havde det også ret varmt.
Han så ud over landskabet, spændt på hvad der nu ville ske.

Asma åbnede sine øjne og så ham rejse sig op. Hun lod sig støtte af sin ene hånd, mens hun mærkede sin hjerte. Hun rynkede sine øjne og rystede forvirret på hovedet. Men da hun så Taisho´s nakke rejste hun sig op og vente ham om. Hun krammede ham med lukkede øjne.
"Jeg er forvirret" mumlede hun stille til sig selv. De var venner. Ikke andet. Ja, nemlig!
Men hvorfor tror hun ikke selv på det?

Han lagde armene om hende og indsnusede hendes duft i hendes hår.
Han kyssede hende oven på hoved.
"Hvorfor?" spurgte han
Han vidste ikke hvad hun tænkte på, men selv var han helt klar på hvad han ville, eller nok mere hvad han følte.

Asma åbnede øjnene og så træer bag Taisho. Hun gik lidt fra ham, men holdte dog på hans skulder. "Du skal ikke spørge" sagde hun, mens hun så ham inde i hans øjne. "Jeg spørger. Hvad er der galt? Er du okay?"

Han var lidt overrasket
"Selvfølgelig er jeg okay, jeg har det fint, faktisk bedre end i lang tid" han havde ikke forventet det spørgsmål, han vidste ikke hvor hun ville hen med det....Hvad gik det her ud på?