Vi ses nok igen

"Jamen" Asma mærkede hans kind og hår. "Du er brand varm søde Taisho" sagde hun, mens hun lag en hånd på hans pande. Hun så lidt på ham. Det måtte være den dumme kys skyld det hele. Hun holdte om ham igen, mens varmen fra hans hals ramte.

"nåe det..." det var jo ikke fordi han fejlede noget, det måtte hun da også vide?
Han tænkte sig lidt om...De var ligesom kommet lidt væk fra det hele igen...Havde hun gjort det med vilje? Eller...Han vidste det ikke.
Han krammede hende ind til sig og lænede sin kind mod hendes tinding.

//smutter lige, men kommer på senere...Skulle jeg mene//

Asma anede seriøst ikke hvad der forgik. Hun mærkede hans varme igen og bed sig hårdt på underlæben. Hun trykkede ham ind til sig, som om hun vil miste ham af en slags sygdom. "Taisho undskyld" sagde hun og trak sig væk fra ham. Hun aede ham, mens hun kyssede ihærdig hans varme kinder. "Jeg har gjort dig syg"

//Jep//

Han smilte, hvordan kunne han lade være?
"Asma, stop lige" sagde han blidt og tog hendes hænder i sine. og så i hendes øjne
"Jeg er ikke syg, Asma...Nå der sker noget spændende...Eller noget andet, kan kroppen reagere med varme, det betyder ikke man er syg, tværtimod" sagde han, han ville sige at hun sikkert også var varm, men han var jo ikke sikker på noget...

Asma så på ham med store øjne. Jamen så var hun heller ikke syg, for hendes kinder brændte. "Jamen..spændende ting?" hun så lidt på Taisho og gjord store øjne igen. "Åh, jeg forstår. Jeg hvor har jeg været dum" sagde hun og så ned på deres hænder. Ja hun var dum. Nu forstod hun det hele. Hun bed sig på sin underlæbe.

"Den kan også reagere sådan vis man er nervøs eller vis man føler nogle bestemte følser" det var underligt at stå her som en dæmon, ofte kendt for at være kærlighedsløs, og forklare en engel sådanne ting...
Hun så så sød ud som hun stod der...

"Åh" sagde Asma bare og så på ham. Ja, underligt var det. Hun smilede stille og løsrev sig fra hans hænder. Hun prikkede ham stille på skulderen og nikkede. "Jeg forstår" sagde hun og hendes stemme lød underligt nok lille herude. "Underligt reagtion du har fået dig. Hvad mon du har på hejrtet?" var Asma bare dum.. eller dum? Hun så bare hjælpeløs ud på Taisho.

Han så overrasket på hende.
Efter et øjeblik trak han sig lidt væk fra hende.
kendte hun ikke til sådan noget? vidste hun ikke...Kunne hun ikke gætte sig til...Han kunne næsten ikke tro det, han vidste ikke hvad han skulle sige...På en måde følte han sig..Lidt skuffet, alt det for at hun spurgte hvad det enlig var?

Asma lag sit hoved på skrå og så bare på ham. Hvad var der nu galt? Han så skuffet ud.
"Taisho?" sagde hun og så på ham. Hun kunne ikke rigtig beskirve hvordan hun følte nu. Men Tai prøvede at fortælle hende noget. Noget vigtig..noget om følelser. "Hvad er der min egen?"

Hendes egen....
"Hvordan, eller hvad føler du lige nu?" spurgte han stille
"Hvordan har du det, indeni?" han måtte prøve sig lidt frem, for han vidste ikke rigtig hvad han skulle...

Hun rystede på hovedet og ledte efter ord. "Som altid? Glad, spændt, varm og kold?" sagde hun. "Der er kærlighed i luften" grinede hun forsjovt og så drillende imod ham. Men han virkede alvorlig så hun holdte lav profil. "Hvordan jeg har det indei? Jamen, jeg er glad for at have mødt dig og jeg kan ikke lade være med at smile"

Han var lige ved at lyse op da det gik op for ham at hun havde ment det for sjov.
Tja, hvad skulle han gøre?
"Asmamix...Jeg holder af dig, selv om vi næsten lige har mødt hinanden" sagde han, vidste ikek rigtig om han skulle se på hende eller ej
"Det lyder måske åndssvagt..Men det gør jeg altså, du har gjort mig glade og lykkelige på et par timer, end andre nogensinde har kunnet"

Asma så på ham. Jo hun havde ret var begyndelsen. Hun var ikke dum, men spillede dum for hun var ikke sikker på at Taisho kunne lide hende på den måde. Asma rettede sig op og så nu mere voksen ud i det. Hun kløede sig på nakken og så ned. "Det kunne jeg godt mærke Taisho" sagde hun til at han ikke skulle sige mere. "Men..jeg holder skam også allerede af dig" Asma bed sig på underlæben og så væk.

Han vidste ikke rigtig hvad det betød.
Han var glad for hun også holdt af ham, men han kunne også se hun var usikker.
Måske var det fordi de lige havde mødt hinanden, måske havde hun brug for lidt mere tid?
"Vil du gerne have tid til at tænke over det?" spurte han forsigtigt

Asma så på ham da han sgade noget igen. "Nej, det er slet ikke noget med tid at gøre!" smilte hun og rystede på hovedet. "Ved du hvad, lad os droppe den her emne" sagde hun og klappede stille. "Lad os finde på noget andet"

Nu anede han ikke levende råd.
Han stod og sagde han holdt af hende, og hun vælger bare at skifte emne?
Som om det intet betød.
Hun var ikke til at finde ud af.
Måske var det fordi hun ikke synes om ham som han synes om hende, men bare ikke ville gøre ham ked af det.
Det gjorde ham næsten mere ked af det at hun så ikke bare sagde det.
Han ville super gerne være sammen med hende, men oveni havde han også lyst til at trække sig tilbage....
Han gik igen lidt baglæns, mens alt glæde var som blæst væk, i stedet var der forvirring, tvivl og en smule tristhed.

Asmas smil forsvandt. Hun så på Tai som så ud til at trække sig tilbage. Hun rakte ud efter ham. Hun kunne ligeså forklare alt og det hun havde på hjertet.
"Tai..Tai" stammede hun. Hvorfor skulle alt gå galt i sidste ende? Hun løb imod ham uden at ane hvorfor og sprang hun på ham og væltede ned med ham. "Undskyld" snøftede hun.

Han var lidt overrasket over hendes reagsion, men lagde tøvende en hånd på hendes ryg.
"Du gør mig så forvirret og i tvivl" sagde han
"Du er ikke til at finde ud af..." han blev endnu mere ulykkelig over at se Asma græde og det fik ham til at lægge begge arme om hende og holde hende ind til sig.

Hendes skylder bevægede sig i takt med at hun snøftede. ”Jamen jeg er selv forvirret Tai!” sagde hun stille og var uden i tvivl helt nervøs. Nej, hun var ikke til at blive klog på. Det ene tidspunkt løber de glad rundt og det andet tidspunkt drukner hun i tårer. ”Nu du sagde at du holdte af mig, så er jeg lidt i tvivl” sagde hun og tog sig sammen med hentydning af stemmen. Hun så alt bag Tais ryg, mens hun talte stille videre” Vil du forklare mig hvad det er du mener” hun mumlede faktisk, mens hun så på naturen igen.

"Asmamix..." sagde han stille og så på et træ bag hende, men uden rigtig at se det.
Han tænkte sig lidt om og sukkede stille
"...Skal vi ikke bare glemme det? for nu? Lad os bare være venner og se hvad der så sker senere, jeg holder virkelig meget af dig, som om jeg har kendt dig altid, men jeg kan godt se på dig, at det måske er bedst vi glemmer det for nu" han virkede lidt ulykkelig, men han var også overbevist om det nok var klogest.
Men vis nogen så kom og tog hende for næsen af ham.....fordi de bare lige var venner.... Det ville han ikke kunne tage.

Asms sukkede og lukkede øjnene. Hun kunne aldrig lide de her øjeblikke. De var sådan sket masser af gange for hende, og hun kunne stadig ikke holde det ud. Hun holdte så meget af Tai, men alligevel kunne hun ikke få sig selv til det. "Undskyld, bare tilgiv mig" sagde hun imod hans øre. Asma så op for at holde tårerne væk. Sørens.

"Nej, det gør ikke noget.... Jeg er bare lidt...forvirret og forskrækket over den måde du har reageret på og det har fået mig til at sige det her nu" sagde han
"Men jeg vil altid holde af dig, Asma" sagde han
"Og jeg vil nok prøve igen, men lige nu tror jeg det er nok"

Asma nikkede bare. Hun sukkede en del, men forstod alligevel Tai. Altså det havde været sammen i par timer, også var han allerede forelsket i hende? Hvordan kunne nogen finde på at elske hende, hun var jo ikk det værd. "Undskyld mange gange"

"Du skal ikke undskylde!" sagde han bestemt
"Det skal du ikke!" han ville ikke høre det mere
Han klappede hende på ryggen og prikkede hende på næsen for så at smile lidt til hende

Hun så ned da han prikkede hende på næsen. Det smil var ikke det hun havde set, noget lå bag det. "Hvorfor Tai?" spurgte hun stille. "Hvorfor også lige dig" hun lag en hånd på hovedet og sukkede tungt. "Hvorfor? Hvorfor skal jeg såre folk? Man skulle ikke tro at jeg var en engel"