Vi ses nok igen

"Asma, du er tit så mystisk og vil normalt aldrig fortælle noget medmindre du selv synes der er grund" sagde han med et lille smil.
"Tillad mig nu at være lige så mystisk...Det skader ikke, ikke at vide det" sagde han og forventede næsten af hun ville blive sur eller noget.

Asma så overrasket på ham. Lod et lille smil forme sig på sine ellers livløse læber. Hendes smil sænkede sig dog, mens hun lag sit hoved let op på skrå igen. ”Jamen, så ender vi jo ingen vegne” hun så dumt på ham, mens hun studsede sine læber, som om hun tænkte på at tage det første skridt. ”Så jeg venter til du siger om den del først, derefter kommer jeg” sagde hun og nikkede stille, mens hun stadig på en måde ikke smilte. Så bare tænkende ud.

"Du er dårlig til at forhandle" sagde han og så op på himlen.
"Men du kender vel Alyn?" han smilte lidt ved tanken om hende, Alyn.....

Asma så på ham, og en lille glimt ag selvtilfredshed trådte frem. Ja, det var hun vel..
Alyn sagde han, selvfølgelig kendte hun den elver. ”Ja, den der smukke elver” drillede hun, mens hun betragtede han fraværende drømmeblik. Forelsket? ”Du kender hende også.. kan jeg hører?” hendes blok var stadig nysgerrig, og hun så nu ikke bare på Tai, men stirrede..

"Næe nej, nu har jeg holdt min del af forhandlingen, nu må du komme med din, det er kun rimeligt" sagde han hurtigt og så på hende igen, men Alyn forlod aldrig helt hans tanker.

Asma smilede endeligt. Hendes varme udtryk kom frem, og ret opgivende efterhånden. Hun så ned på sine fingre, mens hendes hår skjulte hendes ansigt. ”Jamen..” hun lød ikke ret overbevisende. Hendes stemme var begyndt at være skrøbelig.
Efter kort tid så hun op på ham, og satte sig bedre til rette. ”Tai, jeg er ikke interessant at høre på. Jeg er en engel, vi har ikke så meget på os.. eller” hun stoppede sig selv, og kastede et blik imod himlen, også tilbage på Tai. ”Alyn”

"Hold nu op, du virkede som en der gerne ville fortælle mig noget, alle har noget at fortælle om sig selv, selv du og jeg er interesseret i at høre det" sagde han og kom så tanke om noget.
"Vis du fortælle og dig selv fortæller jeg om Alyn" smilte han og brugte hendes egen metode.
"Ellers kommer vi ingen vejne"

Asmas øjne formede sig til noget katte-liggende. Hun lod sin pegefinger røre hendes læber, med blide bevægelser. Da han var færdig med at tale, grinte hun. Hendes latter ramte som nogle hårde sten, som faldt til jorden. Det var ikke koldt eller ondt, men mere på den forbavsede måde. Hendes metode var?... Den var god. ”Jamen, du ville vide?”..

"Jamen du ville fortælle?" smilte han, han vidste ikke helt hvad hun ville fortælle ham, men nysgerrig for at vide det var han.

Asma træk vejret dybt til sine lunger. Hun lukkede samme tidlig sine øjne, mens hun mærkede den velkendte brise. Hun åbnede dog sine øjne, da hun synes at have trækket tiden ud. ”Jeg er englen Asmamix, som ikke stammer fra noget specielt. Jeg har kun haft en rigtig ven igennem mit lange menneske liv, og jeg har personen stadig. Mine forældre er døde, men far døde for par måneder siden, og jeg lever nu alene uden noget som helst kontakt med min familie. Jeg tror faktisk at de er døde alle sammen” Asma så væk, mens hun smilede. ”Jeg har kun denne person. Denne person som minder mig om livet, som for mig til at huske at jeg lever. Personen som jeg holder af. Eller som I siger, elsker” Asma lo stille og så på Tai. ”Alyn?”

Han nikkede lidt til det, han gad godt vide hvem den person var, men ville ikke spørge.
"Alyn" sagde han
"Lad os bare sige at jeg aldrig har mødt nogen som hende, hun er helt speciel, så smuk og..."han rystede på hoved mens han så på himlen
"...hun er bare helt fantastisk"

Asma så lidt på ham og nikkede. Han havde fudnet en, sikke hvor dejligt det var. Asma vil nok føle den glæde, hvis hun overhoved vidste hvordan det var at være forelsket.
"Så hun er din... skat" Asma smilede mildt, mens hun på en møde krøllede sig sammen. "Jeg er glad for at du har mødt hende, og at det ville gå for jer"

Han grinte lidt af hendes ordvalg.
"Ikke helt" sagde han
"Jeg har en fornemmelse for hun også kan lide mig, men så er vi heller ikke kommet længere..." sagde han
"...Men det føles bare rigtigt"

Asma lo mildt, mens hun bed sig på underlæben. Hun betragtede stille Tai og lag derefter sit hoved på skrå. Godt nok forstod hun sig ikke på kærligheden, men nu da Tai åbenbart havde fundet den, var det jo godt? Asma kunne alligevel ikke se meningen i at, folk havde noget med ´kærligheden´ at gøre. For man kunne jo ende alene til sidst.. det kunne man altså. ”Ja okay” lo Asma og puffede ham stille. ”Lad os håbe du kommer længere. Hov! Det kan være i bliver gift” sagde Asma med halv så store øjne. Inderst inde vedrørte emnet hende en ´dyt´ , men da hun sådan set kendte Alyn, så hvorfor ikke bare spille med?

Han så længe på hende.
Så rystede han på hoved, han kunne fornemme Asma ikke rigtig var med på det.
Men selv om man kunne ende alene, og det havde han gjort mange gange, tog han alligevel chancen, det nyttede jo ikke at være bange.

Asma nikkede kort til sig selv. Han havde vel nok regnet ud af hun ikke forstod en pind. Hun så vendte blikket fra ham, mens hun lod sin næse snuse den herlige duft. Kærlighed. Hvad var ordets virkelig indhold egentlig? Når jo. Ensomhed. Hjertesygdom. Tårer. Et liv som er ødelagt. Det var kærlighed i hendes øjne, bare en omvandrende sygdom som var så forfærdelig at de aldrig er set mage til. Asma træk vejret dybt ind til lungerne mens hun så på Tai. Han havde oplevet det. Kærligheden til hans kone var der sikkert stadig, men det var ikke så stærkt som før.. var det vel? ”Tai” sagde Asma stille og rejste sig op. Hun vendte ryggen til ham, mens hun så imod himlen. ”Du elskede din kone, i havde børn sammen og al det. Det er ikke fordi jeg forbyder dig at havde fundet en anden..men” Asma så nu på ham, og hendes røde hår skjulte noget af hendes ansigt. ”Men er det ikke lidt egoistisk af dig at bare finde en anden? Jeg ved godt man ikke gider svømme i tårer, hvorfor overhoved spilde tårer til en der alligevel aldrig kommer tilbage? Jeg ved det, men hvis du havde elsket hende så højt.. ville du så alligevel havde fundet en anden en?” Asmas øjne var blanke, men hendes selv til stede. Fuldkommen lige stået op. Perfekt.

Han satte sig op.
Kærlighed var ikke nødvendigvis en dårlig ting, en sygdom.
"Jeg har haft en kone og jeg har børn" nikkede han
"Men min kone forlod mig, først uden et ord, men skrev så senere hun forlod mig, skal jeg bare sidde og kun tænke på hende? Tænke på hvor dum hun at forlade mig og alt det der? Det vil jeg ikke, jeg vil videre og Alyn... hun er bare helt fantastisk, ikke bare for at komme videre... Jeg tror faktisk jeg kan sige jeg elsker hende, selv om det ord nok ikke har meget mening for dig" svarede han

Svømmede han udenom eller var det bare hende? Asma gav et nik fra sig, mens hun betragtede det som om, at han ikke rigtig orkede at tale om det. Hun forstod ham da nogenlunde. Han elskede Alyn og sådan var det nu. Asma vendte ryggen til ham igen, mens hun fyldte sine lunger med luft. Kærligheden. Hun ville ønske hun kunne mærke den. Hun kendte kærligheden, men hun havde det med, inderst inde, at folk omkring hende ikke kendte kærligheden, altså den hun kendte. Den ægte.
Asma vidste folk var forskellige, men helt ærlig.. ”Ja Tai, du har vel nok ret” sagde hun men vendte sig ikke imod ham. Måske var der slet ikke noget galt med folk. Måske var det bare hende selv der ikke forstod sig på kærligheden. Den ene dag er man venner, den anden dag er man kærester. Og alligevel ender det ulykkeligt. ”Kærligheden er vel noget.. unikt måske? Metalliseret noget”

Han sukkede dybt.
"Hvorfor siger du ikke bare hvad du tænker?" spurgte han
"Jeg har en fornemmelse, og bliv nu ikke sur på mig, men jeg har det som om du ikke tror jeg kan holde så meget af Alyn?" Han mærkede en stigende vrede, men gjorde alt for at holde den nede, han ville ikke skændes med Asma.
Men folk skulle ikke dømme andres følelser, især ikke når de ikke selv ville mærke dem.

Asma så på Tai mens en lille smil formede sig på hendes læber. Ikke glad, men nærmer koldt på den måde. Hun ville naturligvis ikke komme op og skændes med Tai, overhoved ikke. Hun gik stille over til ham, mens hun satte sig på hug. Hun lod en hånd stryge over håret. ”Nej det passer ikke. Det er ikke så meget Alyn jeg tænker på” sagde hun bare. ”Bare glem det, det ender galt” hun sagde det sidste ord hårdt lige ud, mens hun rejste sig op igen. Hun vendte ryggen til Tai. ”Kærligheden er alligevel noget sluder”

"Måske, men jeg giver det stadig en chance til, vil det ikke køre så vender jeg tilbage til min vilde tilstand som jeg havde før" sagde han og rejste sig op.
Han så lidt på Asma.
"Jeg vil faktisk gerne høre din sande mening, kom så, mener du ikke jeg elsker Alyn? eller du mener måske hun ikke holder så meget af mig?" sagde han, han vidste ikke hvorfor, men han var langsomt ved at sparke en diskussion igang uden han ville det.
Han ville ikke skændes! Bare vide hvad hun rigtig tænkte...

Asma sagde intet i første omgang. Hans reaktion overraskede hende egentlig ikke. Overhoved ikke. Hun sukkede stille, da hun mærkede at han havde rejst sig op. Hun vendte derfor sig om, mens hendes blik søgte hans. ”Alyn? Helt ærlig, jeg tænker ikke på hende” Asma spyttede nærmest sætningen ud. Hold da helt kæft, hvor blev hun egentlig irriteret af denne emne. Men helt ærlig, det var jo hendes selv der på en måde havde bragt det op. Kvindemenneske. ”Du elsker hende vel? Nu da vi åbenbart tale om det, mener jeg skam bare at flygter Tai!” Asma råbte ikke, men lød på den anden side ret kold. Hun slog sin hånd ud i siden, mens hun sukkede opgivende. ”Hvorfor ikke holde sig til en? Helt ærlig? Hvorfor fanden finde sig en at elske, når hun ikke har sagt det samme. Tai, indse det..” Asma bed sig hårdt på underlæben. Sådan her skulle denne diskussion altså ikke ende. ”..du leger altså med ilden”

Han så koldt på hende.
Der var den.
hun ville altså have at han skulle sidde og tænke på Izuyoi, selv om hun havde sagt hun forlod ham? Skulle sidde og lege så pokkers ulykkelig! skulle man straffes bare for at ville komme videre? Leve livet?
Og hvem sagde man kun oplevede kærlighed en gang?
Og hvem sagde Izayoi så havde været den "eneste ene" som man så pænt kaldte det?
Han trak vejret dybt.
"Hvordan kan jeg på nogen måde forklare det for dig?" sagde han overraskende roligt.
"du mener altså jeg skulle blive hos Izayoi, selv om hun skrev til mig at hun rejste væk, direkte forlod mig?" spurgte han

Asma så hårdt på Tai. Hun vidste hvad han tænkte, han hadede hende sikkert for det her, men han ville jo høre hendes mening? Og det var heller ikke kun den mening hun havde, tværtimod.
Hun lod en hånd hvile sig på panden, mens hun træk vejret dybt ind til lungerene. Hvorfor overhoved blande sig i folks privatliv? Asma havde ingen grund til det. ”Ikke på den måde, men så igen. Tænkt dig om. Hvis det var ´ægte´ kærlighed fra begyndelse, så ville du rende i hælen på hende Tai!” Asma sukkede endnu engang. Igen og igen. Det nyttede alligevel ikke noget. Han forstod hende ikke og hun forstod ham ikke. Sådan var det nu engang.

"Jeg snakker ikke om at jeg har "eneste ene" kærlighed til hende!" svarede han hårdt igen
"Jeg siger bare jeg er kommet videre og har fundet Alyn og at jeg holder så meget af hende at jeg vil kalde det kærlighed...Men du tror måske ikke man kan miste kærligheden til nogen? og så elske andre?" hun forstod det jo slet ikke! Hvorfor kunne hun ikke bare lade som om hun var glad for det?
Han sukkede dybt, vendte ryggen til hende og begyndte at gå.
De ville jo altid være uenige, han kendte hende for godt til at han ville kunne få hende til at se det fra hans side.