Bølgernes stilhed....

"Hvorfor blev det pludselig så mørkt..?" mumlede hun idiotisk. Hun havde slet ike bemærkede at hun blev begravet i dyner. Mærkelig nok...? Måske skulle hun væk herfra. *Nå ja, en portal* tænkte hun og pludselig blev dynen helt flad. Dynen lyste også mørke rødt. Ting chan var væk, væk fra stedet. Mærkelig nok. På to min kom der pludselig en portal, en mørke rødt en. Ting chan blev smidt ud med hoved først og enden i vejret, imens nogen skreg og bandede fra portalen "OG KOM IKKE TILBAGE IGEN, FORSTÅET" råbte en og portalen forsvandt.

Seras var blevet helt bange for at hun havde dræbt Chan i forhold til at dynen ligepludselig var blevet flad og mørke rød. men da Chan kom tilbage fik hun et Chok. hun greb dog Chan så hun ikke slog sig. "hvad skete der. jeg troede du var. væk" sagde hun. man kunne godt se rester af tårer.

Hun lo lidt og en stank af røg kunne lugtes. Som om hun havde været et sted hvor det osede "Jeg syntes bare det blev mørkt, så jeg lavede en portal til helved. Puha, det var varmt" lo hun og havde en hånd på sit hår. "Men de blev ikke begejstret af at se mig komme, så de sparkede mig ud igen. Må indrømme, ham som sparkede man ud, sparkede sgu hårdt" mumlede hun og aede lidt Sevic "Men hvorfor græder du..?" spurgte hun og så bekymret ud.

Seras tørede sine øjne med en lidt hisig bevægelse "jeg græder ikke. det var bare. bare varmen der slog mig i øjnene" man kunne godt se at hun løj. og hun rødmede lidt. "hvordan er der så dernede som sådan" spurgte hun nysgerigt.

Hun lo "Vildskab og skrig, sådan som om der er en rockband der nede. Men alle blev stille da jeg kom. Tehe de hader mig stensikker" lo hun og vidste ikke hvad hun mere skulle sige. Det var jo rigtig, også selvom hun var datteren af Døden misundede alle hende men hadet hende også, fordi hun var så engle agtig.

Seras gjorde store øjne. hun havde altid tænkt på om hun skulle i helved fordi hun havde dræbt mennesker for at få blod. kun nogle få gange men de var da døde "er der vampyrer dernede?" spurgte hun usikkert.

Hun tænkte sig lidt om "Lidt af hvert" mumlede hun og smilede lidt. "Hvorfor spørger du om sådan noget. Hey hey hey, drop det der. Du skal i himlen, jeg skal nok førre din sjæl over Dødens Flod. Medmindre du selv plopper i floden og ryger ned i helved." mumlede hun og tænkte sig om.

"hvis jeg da dør en dag" grinte hun. men kom på samme tid til at tænke på ensomt det ville være i livet hvis hun levet evigt. uden en at dele det med. måske skulle hun enlig bare gå ud i solen. *nej. det kan jeg ike. jeg ville ikke kunne få mig selv til det* tænkte hun. men muligheden havde alligevel sat sig fast.

Hun så lidt og så sig om. Hvor blev hendes le af..? Hun betragte lidt Sevic og tænkte sig om hvad hun tænkte. Gad vide om hun tænkte på at dø..? "Hmm du kan da bare spise hvidløg, så for du jo en død, men du skal ikke prøve det nu.. Du skal jo ikke dø nu, du skal da lige nyde livet. Som en blomst som er ved at vokse" sagde hun muntre

Seras smilte til hende. men fortalte om hvad hun havde tænkt på "jeg kom til at tænke på hvor ensomt det ville være i livet hvis lever evigt. uden en at dele det med. måske skulle jeg enlig bare gå ud i solen"

Hun fik en alvorligt udtryk "Det mener du bare ikke. Er du sindsyg, hvor meget du går glip af.. Mød dog andre vampyr og væsner. Lære dem at kender. Du har da venner omkring dig. Du er slet ikke alene" udbrød hun og alle de ord strømmede ud. Men hun tie stille "Men det tager også langt tid at finde den man ville bygge rede med.." hviskede hun og så ned.

Seras smilte "sorry Chan. bare lige mig der gik lidt ned. selvfølgelig vil jeg opleve ting. finder skam nok også en en dag. og det skal du skam nok også" sagde hun og gav Chan et kram hvorefter hun satte sig på sengen "hvad er klokken cirka?"

Hun klørede sig på hoved og så på op uret "Kl er 10. Skal du forresten ikke spise morgenmad..?" spurgte hun glad og sprang op. Hun styrtede ud og det tog ca fem min før hun kom tilbage, med bakken fuld. Der var otte boller, smør, ost, kød, mælk, te, juice og til sidst en kage "Jeg er hammer sulten" mumlede hun og så drømmendepå bakken.

Seras kunne lige pludselig høre sin mave rumle. hun havde ikke spist i lang tid. hun satte sig ned og smilede til Chan "okay lad os spise. bagefter skal jeg i bad igen. det er så dejligt. og man ved jo aldrig hvornår jeg kommer i bad igen" sagde hun og smilte og begyndte at spise af den dejlige mad som Chan havde været ude og hente.

Hun tog tre boller og proppede smør i den og ost. Hun tog en bid og nyd smagen af dejlig boller. "Tag nu teen, enden den bliver kold" sagde hun og hældte op til Sevic og tog endnu et bid af sin bolle. Hun grovåd faktisk, hun er ikke sådan fint, når der ikke er fine menesker tilstede. HUn elskede boller som bare skulle spises hurtigt. "I bad..? Igen..? Hmm du stinker tros alt ikke, så hvorfor ikke. Men du betaler selv for vandet, man ved jo aldrig hvor langt tid det tager" sagde hun fuld af mad i munden.

Seras tog hurtigt for sig af teen. den var mega god hun tog endu en kop men drak den ikke med det samme men tog i stedet et stykke af kagen. hun elskede kage der fandtes ikke noget bedre en kage og te. hun blev ved og svarede så Chan "tjaaa ska jeg nok når jeg kan bare rolig. men jeg regner bare med et lille bitte kort bad. du har selvfølgelig en pionte med sidste gang hvor vi badede men hvem ved" sagde hun med et smil og blinkede til Chan.

Hun fnisede lidt rakte tunge "Jeg skal ikke i bad, så bare roligt" sagde hun og vidste stolt hvor meget ærlig man kunne være. Men det var sjovt, men det skulle ikke ske to gange, for så meget billig er vand slet ikke. I hendes hoved hed det Spare og spare, hun var jo så nerrig. HUn spiste hustigt kagen og så på kl "Jeg gøre klar i dit bad, bare lad bakken stå, du ved jo tros alt ikke hvor min hemmelig køkken er" sagde hun ondskabfuld og gik ud.

"nej nej det er lige meget du har nok ret man skal spare. ja undskyld jeg hørte dine tanker" sagde hun med et smil og grinte. hun drak resten af sin te og samlede bakken op for at følge efter Chan "hvor er køkkenet enlig henne. kokken skal ikke vaske op i min verden" sagde hun og smilede og prøvede på ikke at tabe tingende.

Hun fik sit onde smil igen "Her er jo entet køkken. Men du kan da gætte hvor det kommer fra ik" sagde hun lumsk og pludselig stod hun foran Sevic ansigt og klappede sevic's kind og gik *jeg har stjålet det hoho ondt ik* grinede hun i sin tanke og gik hen til badeværelset.

Seras smilte lidt. i det mindste ville hun da ikke blive så sur hvis hun fandt ud af hvor hun selv fik det fleste af hendes ting. hun løb efter Chan "jeg beehøve rikke bad som sådan. tager bare ud til havet" sagde hun med et smil "men hvad skal vi så gøre med de her ting?"

Hun nikkede og gik ud mod gangen og så på Sevic og smilede lidt "Uhm ok jeg dem jeg stjæler det fra, ved godt jeg stjæler deres mad. Men imens for de en god melodi hver morgen" sagde hun smilende og bar bakken "Du kan tage teen kom" sagde hun og løb mod til kirken baghave.

Seras tog teen og løb efter Chan og kunne ikke lade være med at smile. hun elskede Cans verden. måske lige ud over det med at fragte døde mennesker men ellers var den meget god.

Hun åbnede bagdøren til kirken og lige der, mødte de et syn af sol lyst "Pokkers" mumlede hun og piftede. Pludselig fik området en mørkt slør, så sol stråler ikke kunne stråle i dette område. hun nikkede itlfreds over sit trick og ud i haven, som var fuldt med gravsten og blomster/planter. En låge førte over til en sti. "Ok vi er der snart" sagde hun forpustet af at løbe.

Seras hoppede forskrækket baglæns da sollyset kom ind. det ramte hende ikke og var glad for at Chan havde reageret hurtigt. hun blev lige nød til at læne sig op ad muren før hun kunne gå videre men løb bagefter videre sammen med Chan.

Hun løb hen til en åben vindue. Hun lagde bakken på vinduet og skubbede den ind og bukkede, imens hun puttede en hvid brev ved en af talerknerne. HUn så mod Sevic og ventede lidt "Hvor er du langtsom" sagde hun ironisk og smilede, hun ventede lidt på at hun stillede teen. Imens snusede hun til blomsterne der var i haven.