Bølgernes stilhed....

S: Porten-Havnen.
T: Kl 23:45.
O: Både og vand, ellers ingen menesker at se.
V: En dejlig blæsevejr, og stjerne blinker matte. Månen er der ikke.
D: En dejligt sommer aften. D. 31/6 2010.

En blæst ramte en rød håret pige, hendes hår svajede let. Et smil var plantet på hendes læber. Hun havde noget bag ryggen. En sort le, to m lang. Man kunne se leens kniv, en lilla aura omkring leen. Hun havde lukket øjnene, imens hun smilede. Blæsten tog til, bådene gyngede lidt på grund af de små bølger. Hun åbnede øjnene og så på vandet. Leen forsvandt. Hun betragte vandet "Så køligt" mumlede hun uden at havde rørt vandet. Hun rakte en hånd frem, vandet rejste sig op på hendes højde. Hun rørte vandet, pludselig bras vandet sammen og sunkede tilbage til havet. Hun smilede stadig "Sikke dog en dejlig nat" sagde hun venligt, hendes navn var Ting chan.

Seras kunne knap tro hvad hun lige havde set. havde hun bare forestillet sig den store le der var på ryggen af pige og bagefter forsvandt. eller vandet der rejste sig foran pigen. Seras kunne ikke tro sine egne øjne og var meget bange hun prøvede på at snige sig væk men kom til at skubbe til en kasse. den faldt ned med et stort brag *det kan hun ikke undgå at høre* tænkte hun. hun vendte sig langsomt omkring mens hun prøvede at fornemme hvad pigen følte.

Hun drejede hoved, en brise ramte hende. Hendes hår svajede lidt, hun så direkte på pigen. Hun smilede og gik stille hen til hende. Hun tænkte over om hun havde set det... Set hendes le... Set hendes kraft *Hmm lad os se* tænkte hun og stoppede da hun var gået fem skridt. Hun smilede til pigen "Nihao med dig... Er det ikke en dejligt aften" spurgte hun venligt og smilede kært imens hun havde hoved på skrå.

da pigen snakkede til Seras fik hun et chok. hun havde set rigtigt. pige var der. så havde leen også været der. hun rystede ved tanken om en le "uhmm hej med dig" fik hun stammet sig frem til og kiggede på pigen. ville hun gøre hende ondt. slå hende. eller ville hun bare lære hende at kende. hun kiggede på pigen med tanken om at hvis det endelig var skulle hun skam nok få sin sag for. uheldighvis havde hun glemt sit våben derhjemme "havde du en le før. og, og, lavede du noget ved vandet?" hun spurgte og håbede på at pigen ville benægte det.

Hun så mod vandet og mod pigen "Nææ.. Jeg ved ikke hvad du mener. Men hyggeligt at møde dig" sagde hun mildt og bukkede på den asiatisk maner *Hmm bange, det virker hun. Måske en lille bitte løgn vil få hendes gode homør igen* tænkte hun. Det var hver gang når et meneske så hendes le, blev de bange. Mange sagn om leen. Hun lukkede øjnene og tænkte sig om *Mon hun er et meneske, helt alimdelig et...?* tæntke hun "men hvad laver du her midt om natten...?" spurgte hun nusgerigt men smilede.

hun kunne ikke lade være med at smile. et lidt for stort smil endna "ikke noget specielt, bryder mig bare ikke specielt meget om dagen" hun kiggede igen på hende *hvorfor mon hun løj omkring det med leen og vandet* tænkte hun. hun var helt sikke rpå at hun havde set det. hun kunne mærke på pigens følelser at hun havde løjet. der kom altid en lille følelse ikke stor men den var der. efterhånden som hun havde lært at skelne følelserne fra hindanden havde hun lært den også "hvad med dig selv?"

Hun så op på himlen "Jeg er her for at betragte vandet" sagde hun og så på pigen "Forresten mit navn er Ting chan, hvad er dit.?" spurgte hun muntre. Hun gik hen til pigen *Hmm det var hurtigt, hun virker glad igen* tænkte hun. Hun forstod ikke at pigen skiftede homøret hurtigt.

"mit navn er Seras Victoria. dejligt at møde dig Ting chan" hun følte sig siker på at hun ikke ville gøre hende noget. men hvorfor var hun så glad. så kom det igen, en duft, en duft så dejlig at den kunne dræbe. hvad var det. var det pigen. hun snusede ind. nej det var ikke pigen *hvad er det mon der dufter så dejligt* tænkte hun og forestillede sig en masse søde sager "undskyld mig. men kan du og lugte noget fantastisk?"

Hun tænkte sig og og snusede sig frem. Ikke en andens blod, kun hendes. Nu forstod hun det "Tehe, ja nogle gange. Kun nå jeg bider mig i fingeren så mit blod løber, så kan jeg drikke det" fnisede hun *Aha, hun er måske en vampyr* tænkte hun og betragte pigen. Hun var jo smuk, sikke dog en skøndhed. Men hun var da ikke bleg.... Mærkeligt nok.

hun kiggede igen på pigen "kan du ikke lugte det?" hun blev ved med at kigge sig rundt *hvad er det, hvad er det, hvad er det* tanken blev ved med at køre rundt i hovdet på hende men hun kunne ikke afgøre hvad det var der lugtede af. hun kiggede på sig selv. nej der var ikke noget. hun kiggede op. månen. den var utroligt smuk i aften. "se månen" lugten blandet med synet af månen. denne aften kunne kun tegne godt.

"Månen.?" hun lød dumt og så op "Månen var her da ikke ligefør, eller der hvor jeg kom her til" mumlede hun og så på Seras. Hun knugede sin hånd i et eller andet. Det var hendes le, den var bare usynligt *Hvis hun er en vampyr, og hun kan lugte blod, betyder det jo altid de går til angreb* tænkte hun. Hun tænkte på en stradegi, hvis det skete "Hey Seras, hvad kan du da dufter..?" spurgte hun mildt.

"jeg er ikke sikker. den er blød og alligevel stærk. fremmed og alligevel er det som om jeg kender den" hun kiggede igen rundt og opfangede et kort glimt a Ting's følelser *hvad mon hun frygter* så slog det hende at hun kendte den lugt. hun kendte den alt for godt. hvorofr havde hun ikke tænkt over det før. den lugt hun elskede. og frygtede være end døden "blod"

Hun nikkede og havde hoved på skrå "Ja. Og jeg kan gætte mig frem at du er en vampyr, siden du kan lugte det" sagde hun stille. Hun gik stille hen til hende "Men, bare roligt. Det er nok mig du kan lugte" mumlede hun og tænkte sig om. Hvad skulle hun dog sige. Hun stoppede da hun var 5 m fra Seras. Det virkede lidt mærkeligt, men noget følte hun at Seras ikke kendte til blod....? Mærkeligt nok.

"dig? hvorfor lugter du af blod" *måske er det hendes le der lugter af det. hvem ved hvad hun har brugt den til* hun tog et skridt bagud med at åbenlyst bange ansigt "JEG ER IKKE VAMPYR!" skreg hun og tog flere skridt bagud indtil hun blev stoppet af en masse kasser der var stablet op foran et varehus. hun kiggede tilbage på pigen. *hvis det er hende der lugter sådan. og hun tror jeg er vampyr. hvorfor løber hun så ikke. måske, måske dræber hun vampyrer* hun blev bleg af frygt og kiggede varsomt på hende. hvis hun skulle ud skulle hun forbi hende. men kunne hun løbe fra hende hvis det blev nødvendigt.

Hun så ikke spor overrasket ud *Bange igen.. Ej nu skifter hun homør* tænkte hun trist og åbnede let munden "Hør. Ok.. Måske burde jeg fortælle dig hvorfor jeg lugter af blod. Se..!" sagde hun og vidste sin hånd. En af hendes finger var der sår, hun havde bidt dem. Sårene heale, men det tog bare lidt langt tid. Hendes finger ville bleve heale entil i morgen, så er sårene forsvundet "Ser du. Jeg bliver nød til at drikke mit blod, når jeg er sammen med menesker, det kan ske at en falder og får slået hul i sit knæ, eller bare stikke sig så det bløder. Når jeg" hun stoppede lidt, hvorfor skulle hun fortælle hende de til Seras "Uhm kan du holde på en hemmelighed...? Jeg skal nok fortælle dig hvorfor jeg har bidt mig selv.. Men du er da ikke bange for mig...? Vel" spurgte hun

hun kiggede på såret og slikkede sig om munden uden at vide det. hun fortrød med det samme og prøvede at skjule det med en hosten "jeg er ikke bange for .dig. men mig selv hvis jeg skal være ærlig" nu skete det igen. det var hver gang der var blod indblandet så blev det svært for hende at lyve *hvis jeg nu lover at holde det. så fortæller hun mig det så kan jeg finde ud af om jeg skal stikke af eller om jeg kan stole på hende* tænkte hun og svarede "jeg lover jeg ike siger det videre til noget" hun kiggede på hende og gjorde hvad hun kunne for ikke at virke bange selvom hun var

Hun smilede og var pludselig ved siden af hende og smilede glad "Ok... Uhm som sagt, hvis et meneske uhm, hvis jeg kan lugte meneske blod.. Betyder det døden for dem" sagde hun i en stille tone "Ser du... Jeg er en demon.. med en le. Men som sagt, er jeg den ægte fordi min far er 'Manden med leen' eller som sagt, er han selvest 'Døden'" sagde hun og så ned. Hun satte sig ned og slikkede sin sår "og når jeg kan lugte andres blod, betyder det døden for ham/hende. Det er en refleks, jeg føre ham/hende over dødens flod. Det var bare det" sagde hun stille og var igen fem m væk fra Seras, som lynet. Hun peget på Seras "Seras Victoria. Jeg håber ikek du er bange" hviskede hun trist. En brise ramte Seras, som et kærtegn. *jeg hader når nogen bliver bange... Men gad vide om hun vil angribe mig...* tænkte hun

hun fik et chok da pige ligepludselig stod foran hende og bagefter var derhenne igen "dæ..dæ..dæmon" hun kunne ikke tro sine egne ører *gad vide hvordan deres blod smager. nej lad være med at have sådan nogle tanker* hun satte sig på en kasse og sagde "jeg vil ikke lyve. jeg er bange. jeg er meget bange. men mest over mig selv" hun kiggede op på pigen *gad vide hvad hun nu vil gøre* tænkte hun igen. hvis hun ville gøre hende noget ville hun ikke have særligt meget modstand. hun kunne mærke det igen. den samme form for smerte der havde været for et par uger siden. hun havde brug for mad igen hvis hun sskulle overleve det vidste hun. men der var jo pigen. hun kunne jo dræbe hende. så ville hun da ikke blive nød til at drikke igen. *men. ville jeg dø* tænkte hun "har du tænkt dig at dræbe mig nu når jeg ved det?"

Hun så dumt ud "Nej da... Du skal da ikke dø. Jeg syntes du virker til at være en venligt person" sagde hun og havde hoved på skrå "Venter bare på at du skal dræbe mig... Du er jo tøstig ik" spurgte hun med et smil, self kunne hun se at Seras ikke kunne styre sig. Men kunne hun dø... ville hun bleve til en vampyr... gad vide hvad hendes far villle sige.. *Ligeglad, men hvad nu hvis jeg ikke dør og ikke bliver til en vampyr* tænkte hun. Måske kunne hun ikke "Hør.. jeg forstår godt du at bange for at dræbe, men du skal ikke dræbe et uskyldigt meneske." sagde hun bestemt

"JEG DRIKKER IKKE DIT BLOD!" skreg hun men slikkede sig igen om munden "jeg kan sagens styre mig. jeg kan holde det tilbage *håber jeg* tænkte hun. hun kiggede igen på pigen. "jeg vil da heller ikke dræbe dig. eller noget for den sags skyld. hvorfor skulle jeg gøre det?" hun kiggede på pigen. hun kunne mærke smerterne igen og vidste at der kun kunne var en dag eller to før hun ville besvime igen som sidst *bare jeg ikke flænser en til som sidst jeg blev vækket* tænkte hun og blev ved med at kigge på pigen. hun rejste sig op og trak vejret tungt men stod stille og rettede sig op "jeg er ikke et monster!" sagde hun højt med tårer i øjnene. hele aftnen havde været mærkelig. hun var bange. bange for hvad hun ville gøre. om hun kunne kontrolere det eller ej. hun tog et skrid imod pigen og faldt så sammen. det blev sort.

"Jeg bliver straffet for dette her hvis jeg hjælper nu" mumlede hun for sig selv og fnisede "ej, jeg er sgu ligeglad" sagde hun til sig selv og var pludselig ved siden af Seras "Seras... Er du ok.. Jeg siger da ikke du er et monster, jeg syntes ikke du er et monster. Jeg syntes du virker til at være et godt meneske, og er glad for jeg har mødt dig. Håber du kan høre det" sagde hun blidt og strag blidt i Seras hår væk far hendes pande. *hvis hun ikke høre mig, må jeg prøve at vække hende* tæntke hun.

Hun havde ventet længe og blev bekymret "Hun har jo ikke så meget blod. Måske kan jeg hjælpe hende" tæntke hun og trak sit le og lukkede øjnene *Sorry, men vi skal hjælpe hende, please hver med til det* tænkte hun og leen lyste lys lilla. hun smilede kærligt til den sorte le og mumlede en formular. En kraftig blæst løftede hende og leen op. Leen fik sådan en lilla aura. Auraen var omkrin leen, men på en måde gled af af leens skaft. Da den auraen ikke var på leens skaft mere, var det som en svævende bånd. Vinden løftede den lilla bånd mod Seras. Den lilla bånd gik nærmest igennem hende. Nok fordi hun skulle havde blod, inde fra. Ting chan faldt ned med et bump og hun fik sved perler på sin pande. hun så på Seras, og håbede på hun vågnede op. Hun havde fået nook blod, troede hun.

den brusen der skød gennem Seras krop fik hende til at host. det varede kun et par sekunder før følelsen kom. den behagelige følelse. bare meget kraftigere. hun kendte den. hun frygtede den. men denne gang var det anderledes. meget anderledes. stærkere. kraftigere. mere forførende. hun kunne mærke at hun blev tændt *hvad er det jeg får, der er ikke noget for min mund* hun kunne ikke undlade et støn af glæde komme fras hendes mens den brusende fornemmelse kom over hende igen og igen. efter et stykke tid der var alt for kort efter Seras mening åbner hun øjnene. det er mørkt. det vidste hun. men hun så alt ting klart og lyst. hun kiggede sig omkring. og så igen pigen. denne gang med leen i sin hånd "var det dig der. der. gav mig blod?" hunne kunne se på pigen at hun var blevet træt. der var sved på hendes pande. Seras rejste sig op og satte sig ned ved siden af hende og spurgte "er du okay" hun ville ikke men kunne ikke lade være med at smile i sit indre efter den behagelige følelse. men koncentrede sig om pigen *hvis hun gav mig blod. hvad sker der så. nej. det er ligemeget. bare hune r okay* tænkte hun stille mens hun kiggede på pigen med et spørgende udtryk.

Hun smilede et træt smil "Roligt nu.. Jeg gav dig kun en kvart del af mit blod, og resten fik du af ham her" sagde hun og klappede den sorte le. Den fik sådan en lys aura, hun lo svagt "jeg tror leen kan lide dig" mumlede hun og lukkede lidt øjnene. Det var sådan når man gav blod, man bliver træt "Hvordan har du det" spurgte hun og gabte lidt. Hun rakte hånden og nussede lidt Seras kind, op til hendes øre. HUn smilede og lagde sig forsigtig ned på jorden. "Jeg sover ikke, jeg uhviler mig lidt" mumlede hun

"jeg. jeg .jeg har det bedre end nogensinde før" hun rødmede ved tanken om hvad hun følte da hun fik blodet *hvordan kan en le enlig giv blod* tænkte hun og bestemte sig for at spørge "uhmm. du siger du gav noget. og han gjorde. men hvordan kan den, han give blod?"
kiggede på pigen og leen og rødmede igen meget meget flov over nogle af de tanker hun havde haft.