Bølgernes stilhed....

Seras stille teen det samme sted og gik lidt hurtigt tilbage til døren. hun var statgi meget utryk ved situationen og var lettet da hun kom ind igen. så hun ventede til Chan kom ind igen og spurgte så "hvad skal vi lave idag som sådan"

Hun så drilsk på hende og lo ondt "Nu hvor er du her.. Ville jeg beholde dig lidt endnu" sadge hun og fik en ondt udtryk, imens hun gik tættere på Sevic "Vi skal gøre rent, i heeeleeee Domkirken, den trænger også vidst til det" sagde hun og fnisede lidt og gik vidre, imens hun vinkede til hende "Bliver det ikke sjovt" sagde hun og trippede tilbage til kirken. Ting chan elskede at gøre rent.

Seras kiggede lidt sært på Chan. hun havde aldrig været fan af rengøring men ville skam gerne hjælpe med det eftersom Chan havde været så sød mod hende. hun fulgte med og spurgte "hvor meget skal vi gøre rent. det hele?"

Hun stoppede lidt og drejede så hun stod lige foran hende "Er du bange for at høre sandheden" spurgte hun og havde hoved på skrå "Betragt imens kirken....." sagde hun og peget bagud mod kirken. Domkirken så enorm ud, på en måde. Men Ting chan's blik var stadig rettet mod Sevic.

Seras kiggede efter. hun var sikker på det ville tage lang tid "jammen så lad os da komme igang" sagde hun med et smil og begyndte at løbe selvom hun ikke vidste hvor tingene var henne.

Hun smilede og løb efter. Hun betragte lidt da de var inde for og knipsede. Solens stråler skinnede i haven, imens Ting chan skyndte at lukke døren "Så til rengøring" sagde hun syngene og hoppede hen til Sevic. "Ok, jeg tænkte at jeg ville lige skylle hele domkirken med vandets magi, så uhm" Hun så lidt på Sevic "Kan du svømme..?" spurgte hun

Seras smilede. "jeg elsker at svømme faktisk. men. jeg vil da gerne lige have det meste af mit tøj af først så det ikke tager for evigt at tørre igen" smilede. hun og ledte efter et sted hvor hendes tøj kunne være nogenlunde tørt imesn hun spurgte "hvad med dig selv. jeg mener. kan du. vil du. kan du imens?"

Hun tænkte sig om "Jeg skal bar hvile mig efter det.. Nå men jeg begynde" sagde hun med en rask stemme og klappede mange gange. En mærkelig 'Krad' genlød i hele Domkirken. Så lyd det som om der sprang noget. Pludselig kom der en kæmpe vandmasse og kunne minde om en tsunami. "MIN SPECIALIST... TSUNAMI KUNSTEN" hylede hun og klappede mange gange og blev ramt af den vandet. Hun klappede stadigvæk, bare under vandet og vandet steg op og op.

Seras nåede lige at tage det meste af mit tøj af og smide det op på en af lysene der var slukkede før vandet ramte hende. hun blev helt overraked og bange for at Chan ville drukne. så hun dykkede ned til hende. og råbte igennem vandet om hun var ok. hun svømmede op igen og så ned så hun kunne høre svaret.

Pludselig dukkede en rødtot op i vandets overflade, ikke så langte fra Sevic. Men det mærkelig var, at det var Ting... Som belv ved med at klappe "JUHUUU, MERE VAND MERE VAND" sagde hun og fik hoved under vandet igen. Hun klappede og klappede ind til hun pludselig stopped eog flød.. Vandet stoppede lidt og sinkede sig. Ting chan beværget sig slet ikke. Vandet sank stille og roligt.

Seras svømmede over til Chan. hun vidste ikke om der var noget galt. men før vandet var help væk. dykkede hun. og hoppede halvvejst op og fik fat i sit tøj. ja det blev vådt men hun svømmede hen til CHan for at tjekke om hun var okay.

Hun sov.. Med tunge åndedræt. Hun havde brugt alle sine kræfter på at skylder hele kirken rent. Nu var vandet helt væk. Det lignede lidt at Ting chan var besvimet, men hun sov. Hun havde ikke en eneste kræfter tilbage, derfor sov hun. Hun rullede sig på siden og mumlede noget med "Vaske dagen lang, vaske til du fylder en trang" Hun gav et smil frem og gav en lille fnis.

Seras smilte til hende. satte hende op lidt mere behagelidt. og begyndte ellers at ryde op der hvor der nu engang var brug for det. da hun endelig kom tilbage. efter lidt tid. vækkede hun Chan "er du okay?"

Hun gabte lidt og så sig om. Alt var vådt "Ok.. Nu til at vaske alle tingene rent" Mumlede hun og gned sig i øjet og rejste sig op og gik. Hun kom tilbage og havde to koste, som hun havde indpakkede med håndklæder "Væresego. Tid til at skrube det godt til" sagde hun og smilede lidt "Vi starter her nede, og op ad ok.." spurgte hun

"ja ok" smilede hun "du tager den halvdel jeg tager den her. lad os se hvem der bliver færdig først. og ikke noget med at bruge leen" sagde hun og begyndte at løbe frem og tilbage. imens hun grinte. hun løb det samme sted for at være sikker på hun fik det hele med.

Hun så surmulede ud "Ej hvor snyd" mumlede hun og løb selv. Hun gled faktisk, men det lignede også at hun bare skøjtede i den glatte gulv. Hun fejede som om det var en kost, og skulle feje nogle skidt pyt, i stedet for at skrube. Hun skøjtede så hurtigt hun kunne. Nå hun gled, nogede hun lidt at lavede noget med benene så hun støttede til kosten.

Seras gled et par gange men rejste sig hurtigt op igen. hun fandt hurtigt en rytme hvor det ikke tog mange kræfter at løbe frem og tilbage for at vaske gulvet. hun var snart færdig. og begyndte at vaske søjlerrne også. hun kiggede over mod Chan

Hun gled faktisk op ad søjlen, men gled ned igen. Sådan blev hun ved med, så hun kom næsten op til loftet. Men der kunne hun ikke skrube. Hun blev nød til at flyve derop. Men søjlerne var da dejligt skrubet. Hun manglede lige oglet, som var vildt støvet "Hey Sevic, du tager lige den sorte klaver ik" spurgte hun og sprang op til oglet og trak den våde klud fra kosten og pussede oglent

"jojo skal jeg nok" råbte hun tilbage og skyndte sig derover for at gøre det. Chan var langt foran hende. hun havde ikke kunnet komme så højt op. så hun prøvede på at hoppe op. hun nåede en del længere op men skyndte sig dernæst ovver for at ordne det så godt hun kunne.

Hun åndede lidt og smilede. Oglet så da skinnede ud, men stadigt gammel. Hun kunne ikke gøre det bedre. Hun sprang ned og mod den modsatte af domkirken hvor den sorte klaver var og Sevic "Nååå er du færdig..?" spurgte hun muntre og energisk, men betragte lidt oglet "Hmm jeg mangler stadig støvet deroppe" mumlede hun og løb igen og sprang op til oglet og forsatte bare gnubbe endnu hårde, så oglet kunne se plinter ny ud.

Seras løb videre og løb så hurtigt hun kunne hen mod porten. den skulle også vaskes. men hun havde for meget fart på. hun prøvede på at standse men kunne ikke. før det skete vidste hun det hun råbte tilbage mod Chan der uvidende statgi var igang "Chan!!!! jeg elsker di" mere nåede hun ikke før ordene blev skiftet ud med et skrig. et skrig så højt og gennemtrængende at folk på gaden vente sig forskrækket om. men de kunne ikke se andet end en sort plet på jorden. Seras var gledet ud i solens lys. Seras Victoria var død.


//skulle slette hende så ville lige lave en slutning. takker for det gode emne^^//

Ting chan drejde hoved og så mod den åben dør. Pludselig vidste hun hvad der skete. Hun sprang ned fra oglet og løb hen til den åbne dør. En tåre trillede langs hendes kind. Hvorfor.. Hvorfor, en dag, mødte hun en rigtig god veninde, som måske ville blive noget andet. Og nu det her... Hun mærkede hendes tåre presse sig mere og mere sammen. HUn mærkede en savn nu. "SEVIC NEEEEJ" Skreg hun og mærkede smerten. Hun havde mistet hendes rigtig gode veninde, hun følte at Sera var blivet hendes bedste veninde. Men hvis de forsatte det, var de nok blivet noget mere. Hun prøvede forgæves at finde hendes sjæl, men fandt ikke noget. Tårene trillede ned langs hendes kind. Hun så ned....

//Hvad..? Ej. Du må ikke blive slette... Jeg håber vi mødes i et andet emne ^^ Sorry jeg heller ike var tit på... Men sees//