Skovens stilhed? - Julian (privat)

Julian fjernede sit blik fra den fremmede og så med store øjne på Night. Hans duft havde ændret sig en smule. Det var som om den ikke rigtig kunne bestemme sig for hvad den skulle være og det forvirrede Julian meget. "Er du-" nåede han at ytre, inden en kygge sprang frem fra et af de nærmere træer og skubbede ham ned af træet.
Julian gispede halvkvalt da luften blev slået ud af lungerne på ham og han tog sig kramagtigt til den ene side. "hva fanden?!" tvang han frem mellem sammenbidte tænder.
Hans vrede der kogede under overfladen på ham skabte en anspændt atmosfære og hvis nogen af dem ar i stand til at se hans aura, ville den stå som en rød flamme rundt omkring hans form der hurtigt skiftede fra mand til ulv. 'Kom an!', hvæsede han, mens han flyttede sig så hans krop var imellem dem og træet Night sad i. Hans alfa-instinkter ville ikke tillade at nogen kom til skade når han var til stede og han ville kæmpe til det sidste - uanset om han var villig eller ej.

Noget sagde ham dog at denne gang, havde han intet imod det.

Night fik et stort chok da han blev skubbet ned af træet og han kiggede ned efter Julian "hvad vil i!?" råbte han og væsede/brølede højt. Han øjne havde forandret sig, han havde ikke en rund prupil, men en spids en, som en kats. Night kiggede ned på Julian og kunne mærke at hans hovede gjorde mere og mere ondt. Han kiggede på den anden og væsede lavt. "hvad vil du!" Night hoppede hurtigt ned til Julian "hvad vil de?" spurgta han ham og så bekymret ud. "hvad vil de dig?!" Night kiggede stadig på ham og så meget bekymret på ham. Hvad ville der ske med Julian hvis han kæmpede? hvorfro var de der? hvad ville de Julian? Night tog sig til hovedet. Han kunne ikke tage alle de tanker der sussede igennem hans hovede på en gang.

Julian vendte sine hvide ører mod drengen men holdt sit blik rettet mod angriberne. 'Jeg har faktisk ingen idé Night.' sagde han med en dybere og mere dyrisk stemme end den han havde som menneske. 'Jeg aner ikke hvad de vil'. Denne gang lod han sin usikkerhed skinne igennem hans rolige facade og hans hale der stod ligefrem sænkede sig en smule og hans pels rejste sig, som hos en arrig kat. 'Hey!' råbte han af personen der stadig stod gemt i skyggerne fra grnene. 'Hvad vil i mig?'

//Sorry for det korte svar//
//sidste for idag I´m afraid ;O//

Night anede ikke hvad han skulle, skulle han forvandle sig "skal jeg forvandle mig?" spurgte han Julian og kiggede rundt. *hvrofro svare de ikke?* *hvad er de kommet for?* Night's hår begyndte at rejse sig "hvad vil i?" viskede han og snerrede lavt. Han kunne ikke li dette.. hvorfor kunne de ikke bare være blevet væk? hvorfro skulle de komme?
Han kiggede urolig rundt. Der kom ligepludseligt ild frem i hans ene hånd og vand i den anden så han var på den sikkre side eller var han? han kendte jo ikke negang deres svagheder eller deres styrker... han kunne jo ikke vide om vand og ild ville hjælpe. "Julian?" "er du sikker på at de ikke har gjordt de fyre noget i fortiden måske?? e kan jo ikke være efter dig for ingen ting?" han kiggede meget uroliggt rundt da han ikke kunne få øje på dem mere.

///det ok XD///
///og hvad mener du emd det? oo?///

Nights spørgsmål fik den store ulv til at stivne kortvarrigt. *Ingen vej udenom det nu...* sukkede han i sit sind og vendte hovedet let til siden så han kunne møde Nights blik.
"Jeg mistede min hukommelse for fire år siden, alt inden da er væk. Selv hvis jeg havde gjort dem noget, ville jeg ikke kunne huske det." svarede han, og prøvede forgæves at skjule bitterheden i sin egen stemme.
Hans minder var som et puslespil der aldrig ville kunne samles og det frustrerede den unge ulv mere end noget andet.
Væsenet foran ham satte fra jorden, men Julian var forberedt. Da den angribende fløj gennem luften, hænderne udstrakte med hans strube som mål, sprang Julian ham imøde og de mødtes midt i luften med et øredøvende brag.
Julian kradsede og bed hvor han kunne komme til og hans snehvide pels blev plettet rødt. Han kunne ikke koncentrere sig om hvems blod det var, han var alt for optaget af at holde væsnet væk fra Night der endnu var i sin menneskelige form.
"Skift!" knurrede han imellem slagene fra hans modstander,

Night kiggede overrasket over på Julian da han sagde at han havde mistet sin hukomelse og kunne godt høre at han prøvede at holde hans føelser tilbage da han sagde det. Night sagde ikke noget, men stod bare og kiggede på ham indtil han hoppede over mod den anden. Night's hovede var fuld med tanker, som forekslempel. Hvorfor svare den anden ikke på noget man spørger om? hvordan kunne han midste sin hukommelse? var der ikke nogle der fortalte ham noget? hvad er der bag alt det har. Night var helt fandet i sine tanker.
Indtil han hørte braget da de to ramte hinanden. Blodet fra dem fik Night inkstinkt til at gå amok! Han stod og holdte sig for munden da der kom mere og emre blod.
Night hørte, havd han sagde, men han var bange for at forvandle sig da Julian måske ville hade ham eller være bange for ham efter der.
Normalt ville han være ligeglad med om folk så hans dyreform, men ikke med julian da han jo var en ulv...
Nigth vidste at han ikke kunne gøre noget ved det nu og at han var nødtil at hjalpe ham ellers ville det være for sent. En ild stråle og en vandstråle kom frem fra jorden og sussede rundt om Night og ud sprang en stor sort kat, det var ikke en puma for han havde en krops buggelse, som en tiger så han var en blanding. Night hoppede over imod Julian og bed den anden i nakken, som er alles svage punkt. Night rev personen væk fra ham hurtigt for at han ikke ville få fat i ham og smed ham ind i et af eller de træer der var bag ved. Derefter kiggede han over på Julian, med et blik så man kunne se at han var trist og bange.
Inde i hovede tænkte han ikke andet en *sorry Julian* og *please had mig ikke* Han lagde ikke mærke til om den person/dyr var bag ham...

//PISS! det hele blev slettet IGEN! Skal også spise nu :/ skriver igen senere så...//

///ok, prøv at kopire det inden du sender det XD så har du det jo hvis den sletter det///