Then We?? meet again(Zal=privat)

kajika lagde blidt sin hånd over hans brystkasse og betragtede ham i det hun sagde med et smil over læberne"nååååårh så gør jeg dig nervøs sir, altså siden du skal ha dine cigaretter??? nu og her mens du går med mig og hmmmm ja det skal vi vel" hun smilede kært til ham og lod blidt fingerne flettes med hans og rødmede let i det hun havde mærket hvordan han før blidt fandt lidt vej mod hendes bagdel og kunne ikke lade vær med at rødme over de mere kongelig udseende markerede blode kindben i det hun så mod ahm uskyldigt og sagde"så hvordan bor du? villa, hus, lejlighed?? hotel" hun betragtede ham nysgerrig og meget intresseret i at vide mere om ham efterr som han virkede mere og mere intressant end hun havde regnet med, dog holdt han stadig den galante opførsel foran hende men hun kunne dog ikke lade vær med at tænke på om den ville blive ved med at være på resten af natten ud....

Kiggede ned på Kajika du hun var lavere end ham og grinte.
"Naaah Men da ved... mange års tobak ender med at du ryger hele tiden"
Zal grinte og så på hende.
"Mit sted... Er ikke noget særligt, ikke ha for høje forventinger" Zal grinte en smule
Han havde kun brugt hans sted tre gange... Det var ikke noget specielt.. Det syntes han hvertfald ikke, men af en eller anden grund syntes folk det var specielt.
Zal trak Kajika ind i en gyde og smilte til hende.
"Hvis de tillader frøkken så hold fast" Zal trak hende ind til ham
og kiggede ned på hende "De har vidst prøve det før men hey.. Nu får du en ekstra tur"
Zal grinte en smule mens skyggerne begyndte at kører op af deres ben.
Var det nu? Skulle man prøve... hun ville jo godt flette fingre... *Hva faen, hun må spark dig i røven bag efter* Zal kiggede Kajika ind i øjnene og grinte.
"Undskyld Miss. De må ikke hade mig for meget nu..."
Zal kiggede på hende, han lænede sig ned til hende og kyssede hende blødt på læberne da skyggerne omringede dem. *Dumt dumt du-... Waow*
Zal kyssede hende stadig da de kom frem i hans lejlighed i den ene hjørne skygge.

kajika over rødmede i det hun så på skyggerne flovt og sagde"Wauw,..... det øhm????" hun så på ham i det han tog om hende og sagde"hvad mener du med und...." hendes sætning blev afbrudt af kysset i det hun mærkede det slap hun ham og mærkede væggen bagved sig og skubbede ham let væk i det hun krøb hurtigt ud af hjørnet og sagde flovt"øhm???e r det sådan du plejer at rejse gennem dine skygger med..... altså ved at kysse en fordi det da synd for de mandelig hetro fyre der skal med så" hun så mod ham med et drilsk smil som ikke mente det ondt og så rundt i hans rum og tog sig blidt til læberne i det hun ikke vidste hvordan hun skulle reager på dette pludselig kys!! og hvorfor han overhovedet gjorde det.... hun betragtede ham ldit med hovedet drejet let mod ham og sagde"hmmmm...... Zal er der noget du skjuler for mig```" hun betragtede ham med et smil og så efter et sted at sidde

Zal blev skubbet tilbage og gik grinene mod køkkenet.
"Jeg syntes bare det passede godt, Ikke tage det så tungt"
Han gik hen og åbnede køleskabet og kiggede ind. Han smilede stadig
og havde det i bund og grund godt med sig selv. "Du ved... når man lige pludselig bare har lyst til at kysse en person.. Sådan havde jeg det.." Råbte han over køle skabet og fandt satte flasken med champagne ind. "Kan jeg byde på noget" Sagde han igen over køle skabet.
Zal lukkede køleskabet og tændte lyset. Zal "Sted" var en kæmpe penthouse Lejlighed med to etager, stuen og køkkenet var sammenlagt i et kæmpe rum, og der var en trappe op til nogle kontor ligende lokaler. Ved siden af stuen var der en stor dør ind til et kæmpe sove værelse.
Han kiggede på hende "Det var min måde at sige... Velkommen til mit sted og måske.." han tav et øjeblik og smilte så til hende "Vise dig at jeg ikke er en kold morder som du tror, men faktisk en person som både kan dumme sig ved at kysse en pige han syntes var sød som det første.. Og bagefter komme med en dum forklaring" Zal fandt to glas og tog en nye flaske champagne frem som var kold og åbnede den. Så hældte han op til både ham og Hende.
"Hvor vil du sidde? Sofaen eller ved bordet?" Spurgte han og så charmerende på hende.

( http://www.greatinteriordesign.com/wp-content/uploads/2009/07/great-penthouse-apartment-living-room-design.jpg )

kajika satte sig i sofaen i det hun så mod Zal og bed sig let i underlæben og sagde"Hmmmm ja bare noget at drikke du bestemmer hvad og intet andet ellers og nej jeg har skam ændret mit syn på dig nu du ikke så meget kold morder mere.... men alle de kugler og døden gjorde dog ondt alligevel så ikke gør det igen okay Zal hehe ..." hun betragtede ham stå der og sagde"mmmmmh så sød er jeg heller ikke syntes du virkelig jeg er det" hun rettede let på kjolen i det hun tænkte på at det var ham der havde givet hende den faktisk og kunne ikke lade vær med at smile lidt over det mens han gik hen til hende og sagde"jeg ha skam allerede sat mig her ved den smukke nydelig sofa.... som du kan se og sikke en farve den har???? det havde jeg dog godt nok ikke regnet med at du var til sådan nogen farver Zal og pas nu på du ender med at få mange på nakken vis du prøver at forfør mig" hun blinkede forførnede til ham blot for at drille lidt mens hun blidt lod fingeren stryge igennem det smukke glans fulde hår og rødmede let over at være i hans ejlighed og så på champagne flasken med et smil og tog noget af det fra sit glas og sagde"aaah dejligt"

Zal grinede en smule og gav hende et glas med champagne.
"Skal jeg fortælle en hemmelighed?" Han så på hende og begyndte så at grine.
"Jeg købte lejligheden med møbler" Zal grinte en smule og satte sig ved siden af Kajika.
"Skål" Sagde han og drak en smule. Zal kiggede rundt i lejligheden og tilbage på hende.
"Hvad hvis jeg ikke er bange for de andre?" Sagde han grinende.
"Har jeg så lov til at forføre dig? Og hvis jeg gjorde.. Hvad ville din reaktion så være?"
Zal grinte og lænede sig tilbage i sofaen.
Zal kiggede uden for for et øjeblik og kiggede så tilbage på hende.
"Lidt kedelig hva?" Zal forsvandt i skyggen og stod nu og tænde levende lys
og så på Kajika mens han dæmpede lamperne i stuen og tændte alle lys rundt i stuen.
Rummet var nu halvt belyst og det havde en romantisk stemning.
Zal gik hen og tændte for musikken, det var beroligene musik som kun svagt kunne høres.
Zal satte sig tilbage i sofaen og så på hende.

kajika rødmede meget og sagde"Wauw det smukt Zal og hmmmm vis du ikke var bange for dem hmmm det ved jeg nu ikke..... som sagt er jeg vist for uopnåelig for alle såååå..... der bliver nok ikke mere ud af denne aften end blot snakkeri og så lidt flirt vis det er det du vil smukke" hun blinkede til ham og sagde"hmmm så du købte den med møbler og det hele, okay men stadig det smukt sat sammen egenlig sikker på de ikke var en slags stylister og designer dem der boede her før dig???" hun så mod musikken og lukkede blidt øjnene og lagde sig let tilbage os og sagde"aaahhh dejligt at kunne slappe af her.... men Zal??? hvorfor viser du så meget interasse for mig??? Zal lige pludselig midt i det hele..."

HUn sad der og betragtede ham lettere varsomt og sagde"hmmm hvorfor var du egenlig nød til at ...... slå mig ihjel jeg syntes ikke det virkede som en særlig god ide..... til at starte med du gjorde blot Zane pist på dig for starten af og forevigt"

"Oh Kajika min skat" Zal grinte en smule mens han lå med lukkede øjne.
"Jeg er god til at få det uopnåelig" Zal kiggede på hende med et charmerende smil.
"Og hvem siger du er uopnåelig? hvorfor gøre dig selv det? Har du aldrig lyst til bare at være sammen med en person en aften, kysse, hygge sig.. Og så altid se på bagefter hvad der skal ske? Hvad er der så slemt i det?" Zal kiggede op i loftet, alle han muskler fra livet og op var mere eller mindre spændt. "Jeg købte lejligheden ny.. Møblerne var her fra start" Zal kiggede ned på hende med et smil.
"Det der gjorde at jeg fandt dig interessant var at... Du er uopnåelig.. Ligesom mig" Zal grinte en smule "Men jeg er stadig en mand, jeg vil ha det uopnåelig.. Min personlige plan er at pis Zane så meget af som muligt... få ham til at bryde sammen og falde på sine grædende knæ... Jeg er modbydlig ja.. Men dette er min grund..."
"Du er jo smuk, det kan ingen tage fra dig, men jeg kunne godt tænke mig at se... Dig... Din personlighed... Jeg vil vide hvem du er.. Jeg kan ikke gøre for det" Zal kiggede nu hende ind i øjnene. Hans øjne var rolige og man kunne se at han nød situationen.
"Jeg ved selvfølgelig ikke hvem din type fyr af.. Men hvis du vil havde en person på sine tilbedende knæ som græder for at få dig er det ikke mig" Zal kiggede på hende.. "Men Hvis du vil ha en der kan fortælle dig hvor smukt du ser ud på en aften som i aften, og hvor dejlig du er uden at han tigger og ber for din kærlighed på grund af dit udseende, min synes om dig fordi du er dig... En mand som kan gi modspil... Som kan dominere.. men som også kan blive domineret til en vis grænse... Så skulle du måske begynde at fjerne facaden og gøre hvad... Du vil?"

kajika betragtede Zal i noget tid i mens hun stille pillede ved sit hår og lod månens lys fange det i sit glans, og tænkte på middagen de havde haft og hvordan han havde sænket stemning til romantisk... Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv, eller hvad hun skulle sige til hans pludselig forandring fra en kold morder til romantisk gentleman... Kajika var helt mundlam da han kom med disse ord om han ville ha hende og dominere hende og rødmede let mens hun strøg håret blidt til siden og sagde"Zal dog.... jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige men dette her er mig jeg ikke den vilde type sådan da, kun når det gælder mit liv eller vis jeg i fare ellers er jeg som jeg er nu" hun tog blidt hans hånd og så ham dybt i øjnene og sagde"jeg ved aldrig hvad jeg føler det nok derfor jeg er uopnåelig men du virkelig kær og jeg vil nødig ha du går så lavt ned og tigger og ber mig om at blive din, jeg så lykkelig over at ha set din rigtig side, men dette er mig jeg ikke så vild som du måske går og tror..." hun rømmede sig let og slikkede sig let forførende over læberne og sagde med en beroligende og elegant stemme"Men jeg vil med glæde prøve at vise dig mit rigtige jeg, og åbne mig men nu vil jeg vide hvorfor..... er grunden til alt dette blot fordi du vil ramme Zane" hun slap ham blidt og rejste sig i det hun stillede sig ved vinduet med armene over kors og sagde"fordi så går jeg altså.... jeg vil nædig lokkes ind i en af dine net Casanova...", hun kaldte ham det fordi han var så galant og virkede som om han kunne få en vær og han ville ha hende netop for var hun uopnåelig...

Zal kiggede på hende mens hun sagde ordende og mærkede en følelse han ikke havde haft i 600 år... Hele hans liv havde været bygget på mord, totur, slagtning og hvordan han fik ramt på dæmonerne, men nu... Nu var det som om at hun bare kom vadende ind i hans liv og ændrede alt... Og han sad bare og så på... *ZAL VÅGN OP!* tænkte han.
Han rejste sig op og betragtede hende mens hun stod ved vinduet, mens han langsomt gik hen mod hende "Kajika... Du misforstår mig... Jeg prøver ikke at give dig en ny vild side.. En vild side er andet end et ha vild sex.. Eller være sammen med alle.. En vild side kan også være en passion.. For noget andet.. Men jeg kan dog se at du bremser dig selv en smule tilbage.." Zal lagde blidt armene om hende og så ud af vinduet over hendes skulder.
"Jeg kan se at du er så meget mere end hvad de normalle... Beundre falder for... Du er smuk som en gudinde... Men hvis jeg har ret... Så sårer det dig at mange vil ha dig for dit udseende uden at åbne op og se hvem du er" Zal kiggede på hende igennem vinduet. Hans ansigt udtrykt var roligt og kærligt men også en smule bekymrende.
"Nu skal jeg ikke stå her og gøre mig klog... Jeg synes bare... Du er så meget mere..."
Zal gik over i en hvisken i hendes ører.
"Jeg kunne aldrig finde på at misbruge en date mod min fjende... Jeg er en gentleman.. Og jeg havde ikke planlagt denne aften, men jeg fik en lyst... En ustyrlig lyst til at invitere dig ud"
Zal fangede hendes blik i ruden mens han sagde det.

Kajika så på ruden og lod blidt sin hånd køre op af ruden let og elegant i det, det ingen lyd gav fra sig og hun betragtede ham med de glinsende øjne og månes lys ramte dem, mens de stod der og snakkede og udvekslede ord og billedesprog.. hun kunne ikke lade vær med at smile til ham og sagde med en blid stemme"nej du har ret, denne aften var egenlig ikke planlagt" hendes kjole flagrede smukt i det hun besvarede hans spørgsmål det ene efter det andet eller besvarede ham for vær gang han så blidt lod hans toner fylde hendes øre med den lettere forførende mørke dog elegante mandestemme der osede ud fra ham med domination galanthed, og hans forståelse.. hun betragtede ham blidt i ruden som var han et spøgelse der var foran hende og prøvede at komme igennem den glas mur hun så smukt havde bygget op i det hun let lod sin hånd stryge hen over hans arme der holdte blidt om hende.

Kajika smilede kært og bed sig let i underlæben i det hun sagde"jeg glad for du ikke gør dette for at knuse Zane, jeg glad for at ha set dit sande jeg, men jeg har mine grænser og de fortælle mig at jeg ikke burde indlede noget med dig, de fleste tager mig os for min personlighed, men Zal du må forstå min skønhed, det at jeg ligner en gudinde er ikke.... en fornøjelse men en forbandelse, der så mange der .... der tror jeg har noget magi der gør mig utrolig tiltrækkende og jeg nærmest lokker dem ind.... men egenlig er jeg blot mig selv, og så tror de jeg er så ond og lokke dem med mit ydre og fortrylle deres sind til at kunne li mig mere end blot en ven eller skabe mig i deres fantasier og drømme...." hun sukkede let og lod hånden glide ned fra ruden og tog den knyttet til sig og gik stille ud af hans greb og hen til sofaen og tog blidt sit glas med champagne og tog en blid tår kærtegnede læberne mod glassets kant...

Zal blev stående i ruden og puttede sin hænder i lommen og kiggede ud.
"Jeg er ked af at du tror jeg har lumske bagtanker men jeg kan leve med det...
Forstå mig ret... Jeg kan ikke se ind i fremtiden... Så jeg vælger at lade vær med at leve i den.. Jeg spår ikke om vi to... Kunne få noget op og kører" Zal kiggede på hende.
"Men jeg ved at jeg har nydt den her aften... Og intet ville gøre det mere fuldendt end et enkelt kys fra dig... Det er min eneste bagtanke..." Zal sukkede og gik hen og tog sit glas.
"Men Jeg respektere dig.. derfor... hvis det inderligt ikke er sådan du vil ende din aften så acceptere jeg det... Også selvom jeg syntes noget andet... Ser du" Zal kiggede på hende.
"Jeg respektere dig... Inderligt.. Mere end du tror... Det er derfor at jeg måske kunne se noget videre frem... På grund af vore fælles adfær... Men samtidig så forskellig"
Zal kiggede ned af sig selv "Og hvis de så vil ha mig undskyldt" Sagde han og smilte til hende.
"Jeg vil gå ind og ifører mig noget mere afslappende"
Zal kig ind på sit soveværelse men lod døren stå åben. Om det var bevidst eller ej var ikke til at sige. Zal begyndte at tage sit tøj af og fandt joggin bukser og en stram tanktop frem og tog det på.

kajika stod og så ud af vinduet i det hun blev bippede og så på sin bipper.... noget var gået galt på Terra hospital, hun kiggede på den og der stod blod... det havde noget at gøre med en løbsk vampyr og eftersom kajika havde denne smukke evne til at styre blod i folk kunne hun som den eneste styre en vampyr med dens styrke og blodtørstighed.. kajika så rundt i det hun lagde posen hun havde sit normale hvide skjorte og nederdel i, i det hun råbte"jeg!... jeg bliver nød til at gå zal ... men du kan ringe til mig! vis det er men jeg kommer i morgen og henter min pose undskyld" hun skyndte sig ud af døren og ned af trapperne i det hun smed sine stiletter for at være hurtigere, i det hun spredte vingerne ud de smukke reinbue farvede vinger der glinsede i nattens måne skind og fløj hen mod Terras hospital... hun bed sig i underlæben i det hun kom der ind og der var blod nogen steder... hun sukkede let og roede sig lidt i håret og tænkte* nej....* hun skyndte sig hen mod en lyd af kanyler der gik i tusind stykker og stod nu i dør åbningen overfor en vampyr, slog vingerne ind og forvandlede sig... Hun prøvede at fryse hans blod i det hun mærkede han ikke havde mæskede sig i nok.. hun slap hurtigt sine kræfter over ham og løb i det han forfulgte hende....

Zal sukkede da hun forsvandt.
Skulle han tage efter hende eller bare ringe til en. Zal sukkede, han kunne jo alligevel ikek hjælpe på hospital. Zal sukkede og satte sig ned i sin sofa og tændte sit tv.
"Midnat Tv er sgu altid godt" mumlede han til sig selv.
Zal kiggede ud af vinduet "Hun skal nok klare sig uden mig" sukkede han.
Han lænede sig tilbage og slappede af.
Det havde nu været god aften, det kunne han ikke benægte.

kajika løb fra vampyren i det , den angreb en af de andre og sugede blodet i sig med umådelig styrke, denne vampyr var ikke mere menneskelig på nogen måde men blot et uhyre der ikke kunne snakke mere andet end blot spise fordi han ikke havde spist ovenlig og i rette tid.. kajika betragtede ham i det hun forvandlede sig, men han tog hårdt fat i hende og bed sig fast.. kajika skrig i det han blev flået i stykker og hun gik ned i knæ... der kom et personale nede fra og så kajika i det de ruskede i hende og bar hende neden under og prøvede at finde hendes blodtype... Kajika lå på sengen med det store blodige sår og var besvimet i det hun ikke kunne hele og blodet fossede ned....