Asyl //Evalyn//

Evalyn lyttede roligt til hans stemme, uden at se på ham. Midlertidigt var hendes blik faret vildt omkring, på de forskellige træer, buske og den bedækkede jord.
Hun indåndede, så lydløst, som hun kunne, den faktisk halv fugtige luft. Skoven var meget tildækket her, hvor de befandt sig nu. Der vaksede ikke nogen tvivl, at hun faktisk ikke havde trådt ind på dette område. Men nu var hun godt nok heller ikke i stand til at kunne opdage særlig meget, da hun altid tog et skridt ad gangen.
Opmærksomheden blev rettet mod ham igen, og hun udgjore et lille nik, med samtykkede tænder.
"Tjoh.." var det første hun kunne sige, "Det er det vel. Jeg kender ikke så meget til, hvad der er mere privat, og hvad der ikke er, med en vampyr, men du svarede da på det." sagde hun og så afslappet på ham, imens hun trak på skuldrene.
"Faktisk kender jeg næsten ikke til din art overhovedet. Eller almindelige vampyrer" rettede hun sig selv, da han jo jo ikke var normal vampyr, om det så kunne siges, da han bestod af så dyrebart blod. Hun slikkede sig hurtigt omkring munden, "Jeg ved kun at I lever af.. blod, og at I er meget stærke, og ikke mindst besidder en speciel hurtighed, som overgår menneskers og fleste andre magiske væsners.." sagde hun stille, og forsøgte at se lidt forud, og om hun kunne skimte nogen hytte.