The most powerful star - Evalyn

S: La plage - stranden.
O: Sol væsner?
V: Solen skiner alt for højt oppe.
T: Eftermiddag, hvor solen er stærkest.
D...
___________________________________________________

Asma sad på en bænk nær vandet. Hun kiggede på de få væsner der var her, og menneskerne.
De havde det sjovt, allesammen. En at være sammen med, familien og hele baduljen.
Asma smilede kort for sig selv. Hvad kunne hun vente af sig selv? De fleste af hende venner var på ferie hjemme og de andre havde travlt. Hun kunne ikke lade være med at tænke på dem, men sådan var det altså.
"The most...damn" sukkede Asma og skimmede så standen. Mon ikke hun kendte en?
Eller vil møde en ny ven?

Ikke alt for langt ude i vandet, men heller ikke inde ved breden, sad en rødhåret pige. Hun var iført den normale gule kjole, som var helt gennemblødt af saltvandet. Ja, hun sad midt i vandet, som gik hende lidt over maven, og hvorfor hun gjorde det, det var hendes helt eget mysterium.. De seneste tanker hun havde været offer for, havde fået hende til at blive ret så stresset, og hun trængte bare til at blive kølet ned.. Så derfor havde hun vel sat sig midt i det iskolde havvand, som gik hende til maven. Hun havde også en enkelt gang overvejet om bare at tage en dykketur, men når hun ikke kunne huske sin fortid, hvordan hun havde lært at spille klaver og meget andet, ville hun ikke tage chancen. For hvad nu hvis hun ikke kunne svømme?

Asma fik, på mystisk vis, øje på en rødhåret pige. Hun så ikke ud til at have det sjovt med noget. Hun så faktisk mere eller mindre ensom ud. Men hvorfor i alverden sad hun der?
Sådan næsten midt i vandet eller hvad?
Asma rejste sig op og valgte derefter at gå imod hende. Hun var en engel som hende, det kunne hun mærke. Den stærke duft og kræften som alle engle havde tilfældes.
Mon ikke de kunne blive gode venner, eller var hendes chance allerede brugt op? Nu da hun tænkte over det, så havde hun ikke nogle engle venner. Kun de andre racer.
ret underligt. Asma var over ved pigen efter par minutter. Hun stod stille bag hende, og betragtede hende med et nysgerriet blik.

//Må logge snart, men vi skrives ved imorgen^^//

// Okay. Cya so :] //

Evalyn fornemmede noget, eller nogen nærme sig hende, og ikke mindst for de vibrationer det gab hende indvendig. En speciel følelse. Var det her følelsen af en ægte engel? Lige her og bag hende? En lige som hende? Hun havde ventet på dette øjeblik, men kunne ligesåvel også blive skuffet. Tænk hvis følelsen havde snydt hende.. Det kunne jo ligeså godt også være en dødsengel. men hun kunne ikke bevise noget af det. Det eneste hun vidste var at hun ingen af hendes lags havde mødt, og heller ikke fra den 'modsatte' slags. Hun udstødte et lille svagt suk og rejste sig op fra det iskolde havvand, og det dryppede let ned fra kanten af hendes kjole. Hun lavede en lille yndefuld bevægelse, og stod med det samme ansigt til ansigt, med en engel. En ægte engel, som hende selv. Det vidste hun bare.

Asma kunne ikke lade være med at smile. Den første engel hun stod over for, hun havde aldrig været så tæt på, af en fra hendes slags. Og den her engel, var en engel som hende. Ikke en dødengel eller noget, men en rigtig og flot engel.
"Må jeg hilse?" spurgte Asma mildt. Solen var varm, den fik hendes lungere til at pive af og til, men Asma elskede varmen. Sådan var det.

Evalyn kløede sig godt og grundigt i det røde hår, og smilede stort.. Ja, det var virkelig en engel, som hende selv. Nu behøvede hun ikke at lede mere. Englen var jo nærmest kommet til hende? Så havde det jo lade sig give, at bare vente..
Evalyn nikkede kort og indåndende så meget friskt luft hendes lunger kunne klare, "Det må De meget gerne" svarede hun så venligt og smilede endnu engang stort.

Asma lo og uden at hun vidste af det holdte hun englen ind til sig.
Glæden var alt for stor. En engel som hende, det havde hun aldrig oplevet.
Hun havde fået sin første engleven. rart at vide det.
"Tak, fordi du er her engel" sagde hun inde i pigens hår. Måske virkede det for meget?
Men Asma var lige glad, i været fald nu. For ingen skulle stå i vejen for hendes glæde over at møde en anden engel..

Det kom lidt som et chok, da englen holdte hende ind til sig, men hun havde ikke videre noget imod det, og lod hende bare holde hende, uden nogen form for modstand. Hun sukkede lettet og så hende op i øjnene. De strålede af glæde, ligesom hendes egne også gjorde, hvilket fik hende til at sende et sød og skævt smil, "Det er mig der takker Dem, for at De er her. Jeg har skam ledt efter Dem" sagde hun stolt og lukkede nydende øjnene, før hun ligeså hurtigt åbnede dem igen. Solen lod til at skinne på dem, og ikke mindst varme deres englekroppe. Det var faktisk dejligt..

Asma grinte med sine hvide tænder. Hun skubbede stille englen fra sig med en mildt smil.
Hun betragtede hende og rystede på hovedet. "Hold da helt himmel, nu lyver De jo" sagde Asma og rørte stille hendes ene kind. Engel, engel, engel, gentog det oppe i hendes hoved.

Evalyn lagde stille hovedet på skrå, "Jeg lyver aldrig". Ordet aldrig var stærkt i hendes ører, men faktisk havde hun jo aldrig løjet for nogle.. Hun havde altid været ærlig, men om hun nogensinde faktisk havde løjet i sit tidligere liv, det havde hun ingen anelse om. Hun sagde ikke videre noget, men smilede tænkende til hende før hun let og friskt strakte hendes arme, nedad.

Asma smielde. Smilet som aldrig vil forsvinde. "Jeg driller" sagde hun så og lag sin hænder langs sin hals. "Mit navn er Asma" sagde hun og rakte sin hånd imod pigen. Jaja, hun var sær Asma altså. Det måtte man jo være? For ellers var man kedelig.

//Sorry for det korte svar-.-//

Evalyn nikkede og tog varmt imod hendes ligeså varme hånd, "Mit navn er Evalyn Anghel Montaque Capulet Licentia Kerubin L'adore" sagde hun, og havde næsten ikke mere ilt tilbage i lungerne efter at hun fremsagde det lange navn. Ja. Hun nævnte det fulde navn, fordi hun syntes at Asma skulle vide det, "Hyggeligt at møde Dem Asma" sagde hun og bukkede yndefuldt, mens hun trak meget lidt op i kanterne af hendes kjole, som en rigtig prinsesse. Det var sjovt at bukke på denne måde, det havde hun fundet ud af den gang med Ting chan.

// Ikk' undskylde ! :P //

Asma smilede over lo stille.
"Wow, jeg kalder dig.. engel" sagde Asma og nikkede tilfreds. Hun bukkede? Bukkede som Ting? Asma smielde, ja den dæmon til Ting var ret en spøjsfætter.
Asma klappede lidt af hendes bukken efter et stykke tid. Engel? Kunne hun ikke finde på et bedre navn? Men alligevel var Everlyn heldig. Hun havde så mange efternavne, at hun næsten ikke kunne få luft. Det var smukt at hører at der fandtes væsner med så lange navne.

//Hey! Nu lyder du som migxD//

Evalyn grinede svagt, "Tjaa.. Det kan godt gå an. Vi siger bare det kommer fra E og Anghel Engel. H'et fjernes så også bare. " sagde hun og fniste, "Så vil jeg kalde dig for.. Flor. Det betyder blomst" smilede hun og så helt stolt ud i hendes kønne ansigt. Efter navne at angå, så skulle de betyde noget.. Det var hendes måde at vise, hvad de andre var, og i Asma's tilfælde var hun som en blomst. En blomst der ikke kan visne? Nok kendte hun ikke til, hvis Flor havde andre sider, som hende selv. Men hvad, man kan heller ikek forvente at en Engel kun kan have lyse sider?

Asma nikkede til hendes forklaring. Men sikke en smukt navn hun havde fundet til hende. Asma måtte seriøst indrømme at Engel var sød og rar på sin måde, det kunne Asma lide. Og hendes smukke glans, det kunne hun på en måde ikke modstå.
"Jamen det skal ja da prøve at huske. Og tak for navnet" sagde Asma og kyssede Evalyn på panden. Bare et lille ømt, men sød kys.

Evalyn smilede endnu engang stolt. Det var sjovt hun faktisk havde en form for viden, inden for det sprog hun altid brugte, til enten at navngive andre eller noget helt andet, "Så lidt, Flor" sagde hun så smilens og så hende ind i øjnene. Nej, hun var ikke spor bange for at søge øjenkontakt med hende her. For hun var en engel, og hun strålede, hvilket Evalyn godt kunne lide. Faktisk, så hun allerede op til hende. Hun lukkede let øjnene, da Flor kyssede hende på panden, og forblev dem lukkede. Hun var ikke sådan blev kysset på panden før, men det fik hende til at føle sig elsket.

// Mwuhahah xD Gør jeg? 8D //

Asma smilede og fjernede noget af hendes hår der kom i vejen.
Det var faktisk blevet meget langt efterhånden. Hun så på Evalyn og kom til at grine.
"Iiih, altså. Jeg bliver så glad for at se en anden engel. Du og jeg vil få det super sammen Engel" sagde Asma og klappede af glæde.

//JAJAJAJA! xD//

Evalyn grinede sammen med hende, da hun kom til at grine, "Ja, det regner jeg også med".
Hun lænede sig lidt frem og placeret sine hænder omme på ryggen. Det var en akavet stilling, men ligeså sjovt som at neje, men denne her kom bare til hende. Måske skulel det være hendes private stilling? Hun smilede og så med to søde hundevhvalpe øjne på hende, som om hun skulle fortælle hende noget.

// Perfekt. Jeg ser jo op til dig! xD //

Asma lo og klappede endnu engang. Hun strålede nu. Stålede som solen af glæde.
Måde sådan en vidunderlig person, dansede hendes hjerte af.
"Men, ved du hvad?" spurgte Asma. "Skal vi svømme om kap? Mine vinger tåler det godt nok men det kunne være sjovt" grinede Asma.

//Det er jo dejligt! xD//

Hun trak lidt på skuldrende, og rynkede så på næsen, "Tjoh. Det kan vi godt, men jeg er ikek sikker på at jeg kan svømme." ærgrede hun sig og lavede et lille sødt og uskyldigt smil, hvor hun derefter stille bukkede sig ned og samlede sine hænder, i en form som en skål, så noget noget havvand lagde sig i en pæn folder i dem, idet hun rejste sig op. Havvandet beholdte sin plads i hendes skål af hendes hænder, og hun kunne se lidt af hendes eget spejlbillede. Det var dog ret utydeligt da den blege farve, som hendes hænder havde ødelagde spejlbilledet.

"Jamen jeg skal nok lærer dig at svømme, engel. Du sidder bare på min ryg, og sådan bliver det ved" sagde asma og smilede. Hun hoppede op, og glædede sig på en måde til at komme i vandet. Kunnd den her dag blive bedre?
*Eva* tænkte hun og grinte for sig selv.

Evalyn nikkede smilende, "Okay. Skal vi så komme igang?" spurgte hun så utålmodigt. En sitrende glæde bredte sig fra hendes mave. Ja. Ingen af dem kunne vinde deres svømmekonkurrence nu, hvis hun sad på ryggen af Flor. Eller jo, de ville begge vinde. Evalyn løb straks længere ud i vandet, som efterhånden pludseligt gik hende til over skulderbladende, og længere ud ville hun ikke gå. Men hvis hun nu fandt ud af at hun ikke skunne svømme, så kunne hun jo også bare lære det.

Asma grinede og løb efter hende. "Du kan tro nej" sagde hun og hoppede op på Engel. Hun bærede hende på sin ryg, hun var godt nok ikke tung, og hoppede i vandet. Først sank de begge, men kom til overfladen igen. "Showtime" sagde hun og begyndte at svømme. Okai hendes vinger hjalp godt nok med, men det var så hendes hemmelige teknik.

Evaltn grinede og holdte fast om Flor, og kunne ikke undgå at se på hendes vinger, "Dine vinger er meget anderledes end mine" udbrød hun så. Meget anderledes. De var fjeragtige, som den anden udvikling Evalyn havde. Flor's var bare hvide. Evalyn holdte strammere fast for ikke at falde af, hvilket hun nok ikke ville have gjort alligevel og så ned i vandet, hvor de svømmede. Det var en del mærkere længere ude ind inde ved breden, men hun havde ikke noget imod det.

//Jeg skal spise men kommer//