The most powerful star - Evalyn

// Okay. Yaourt? xD //

//Back ^^//

Asma så på Engel. Selvom det var sværet med øjkontakt. "Hvad mener du søde?" spurgte Asma. Hun havde aldrig rigtig skænket sine vinger en tanke. De var der bare, som exstra hænder. Asma smilet. Der var et eller andet ved solen idag, men hvad var det? Hmmm

"De er så store og er fjerbeklædte og er hvide.." sagde hun stille, "Det er såda nogle underlige støv halløjs dimser" sagde hun velvidende til at hun tiltalte sine egne englevinger som 'dimser'. Godt nok havde hun også nogle andre vinger, som matchede Fllor's en del. Men det var jo de sorte, og dem kunne hun ikke bare sådan få frem. Hun lænede sig mod hende ryg, og så med et varmt ansigtsdutryk på hende, og med øjne der strålede af glæde.

Asma grinte. "Fjerbeklædte? Det da rart at vide" sagde Asma mens hun satte farten op. "Hold fast Engel, nu er jeg mega glad" Asma baskede med vingerene, så hun rent faktisk kom til at flyve. Hun fløj op så de fleste væsner kiggede på hende, og pegede op. For det så da lidt komisk ud med to, deroppe.

Evalyn klukkede lidt, men klukken ændrede sig til en grinen. Hun klistrede sig fast til Flor's ryg og så ned mod vandet, som forsvandt længere og længere væk fra dem. Hun lavede derefter et ryk mod hovedet og så op mod himlen, og mod en sky, som lignede et glad ansigt. Ligeglad var hvad hun var med det væsener som befandt sig nede på stranden og pegede efter dem. For hun havde det sjovt, virkelig sjovt.

Asma var nu så højt oppe at solens varme blev for meget for dem. "Sjovt. Er du klar til at dykke ned?!" råbte Asma, men ventede ikke på svar. Hun styrtede ned, med hovedet først, og holdte Engel med sine vinger. Vingeren fløj ikke, de faldt bare ned og brisen hjalp til.
Det var faktisk en dejlig følelse, og Asmas øjne begyndte at løbe i vand.
*Skide skægt* tænkte hun mens de nærmede sig vandet. *Men ret barnligt sikkert*

Evalyn kigegde meget kort op mod solen, som hurtigt blændede hendes øjne, så hun blinkede og rettede blikket væk, hvorefter de kort tid efter igen kom til sig selv. Hendes læber afgav et meget svagt skrig, da de pludselig fløj direkte ned mod vandet, med en masse fart på. Vinden tog voldsomt i deres begges hår og kærtegnede deres hud, hvilket fik hende til at sprede armene. Dog mistede hun balancen, men fandt den igen, med at klistre sig fast på Flor's ryg. Hun begyndte at grine, da hun ikke have prøvet noget lignende.

Asma skreg af glæde, mens de nærmede sig vandet. "Hold fast Engel" sagde Asma og med et sus ramte de vandet med et underlig plask. De var faktisk ved at ramme bunden men Asma´s vinger beskyttede dem. Asma smilede og fløj stille op til vandoverfalden. Hun ånede meget tungt og åbnede sine øjne. "Det var skægt" sagde hun til Engel. Hun rettede sit blik mod pigen for at se om hun var okay. For dykket var noget der fik ens indvolde sprunget op. "Du er helt okai Engel?" spurgte hun med et skævt smil.

Evalyn lukkede øjnene idet de skar igennem vandet, som en missil. Et plask kunne høres, og inden da svævede hendes hår hår nærmest. Var det sådan, det var at være under vandet? Hun åbnede let munden, og en masse vand flød ind, hvilket fik hende til at lave en gurglende lød. Ikke fordi hun var ved at drukne, men fordi hun ville prøve det. Dog kom de meget hurtigt op til overfladen igen, og hun åbnede langsomt øjnene og lod det resterende vand fra hende mund, glide ned i vandet, som om det kom fra en vandslange.
Hun nikkede smilende og krammede Flor's ryg, "Jeg er helt okay, Er du?" spurgte hun så og så ned i vandet, og overvejede at hoppe i, istedet for at sidde på Flor's ryg.

Asma nikkede. "Jeg har det bedre ind før" grinede hun og drejede om, så Engel lå på hendes mave i stedet for hendes ryg. "Hvad skal vi så ni Engel?" spurgte Asma stille, mens hun så på Engels smukke ansigt. Det gav hende lyseten til at spise hende. Asma rystede på hovedet og grinede lidt af sig selv.

Evalyn skuttede sig lidt og satte sig op og så endnu engang ned i vandet, før hun med højlydt plask hoppede i. Dog gik det ikke særlig godt, og hun greb ihærdigt fat i Flor, "Kan du lære mig at svømme?" spurgte hun så og gav en lille klukken fra sig. Hvor pinligt.. Hvor mange kan ikke svømme?.. Måske var der vel flere end hun regnede med ville kunne svømme, men hun ville altså kunne svømme! Hun ønskede det faktisk ligeså meget, som at lære at skulle slås med knive eller sværd..

Asma smilede og tog fat i Engels hånd. "Ja søde, selvfølgelig kan jeg det" sagde Asma og gemte sine vinger væk da de var i vejen. "Jeg må indrømme at jeg lige selv har lært at svømme uden mine vinger, for vingerne hjælper mig meget Engel, så jeg er lige så dårlig til at svømme som..høns?" Asma lo, mens hun så på Engel.
Hun minede så meget om Asma selv. Hun var godt nok generet eller holdte sig tilbage på en måde, men hun var sød og rar. Noget som betød meget.

Evalyn smilede stort og gemte selv sine vinger bort. Hun holdte dog stadig ihærdigt fat i Flor's hånd, "Kan vi ikke starte lidt længere inde?" spurgte hun så og lavede hundehvalpe øjne. Det ville være temmelig svært at skulle prøve at svømme ude på dybt vand, hvor de befandt sig, så hun så mest frem til at starte inde ved breden, hvor hun idet mindste kunne bunde, også senere længere ud, hvis hun stolede nok på sig selv, til at vise at hun kunne svømme.

Asma grinte og lod en finger prikke hendes næse. "Jo Engel, det ville være klogest at gøre sådan" sagde Asma. Kort stykke tid var de lidt længere inde. Hun lod sine hænder søge Engels, og fandt dem dog efter kort tid. "Vi starter, når du er på plads og har trukket vejret. Det er ikke sikkert at vi kommer tilbage til live igen" sagde Asma og lød alvorlig. Hendes greb om Engels hånd var blevet stram. *Du skræmmer hende!* råbte en lille stemme. Asma sukkede men nikkede til Engel. "Bed din sidste bøn" Asma vidste godt at hun svømmede i sit eget tøj. Det så ret komisk ud, efter hendes mening.

Evalyn rynkede lidt på næsen. Ikke fordi hun syntes det var ubehageligt, men fordi det underligt nok kildede på en sær måde. Hun sendte Flor et skævt smil og nikkede, idet hun tog en stor indånding, uden at ånde det ud igen. Skulle de dykke? Teknisk set følte hun sig ikke særlig skræmt over Flor's pludselig ændrende tonefald, kun fordi hun stolede på hende. Hun så op i himlen og kneb øjnene kortvarigt sammen, på grund af solens skarpe stråler, hvori hun hurtigt lod blikket søge ned til Flor's smukke indrammede ansigt. Hun pegde finger af hende og kom til at grine, så luften forlod hendes mund, da det så sjovt ud, at Flor jo havde sit tøj på, og ikke en eller badedragt. Men.. nu havde Evalyn selv godt nok heller ikke nogen badedragt på, og bevægede sig også rundt i sin gule sommerkjole. Hun tog en stor indånding igen, og så så afventende på Flor.

Asma smilte varmt og så på Engel. Hun lo stille da Engel grinte. Hun rakte tunge, og hev stille hendes hånd. "Grin du bare" sagde hun og lod sig bære med vandet. Hendes øjne var stadig på Engels og Asma nikkede til hende. "Bare hold fast, så går det smukke" sagde Asma og de svømmede stille afsted. Asma plaskede med sine fødder, og smilte stille. De skulle jo ikke under vandet, ikke endnu. Først have styre på hvordan man svømmede. "Jeg slipper dig om lidt elskede" sagde hun og så på Engel. Hun kunne nemlig se at hun havde styre på det.

Evalyn grinede lidt igen og nikkede til hende.
"Bare rolig. Du skal ikke frygte for mig. Godt nok kan jeg ikke svømme, men jeg kan heller ikke drukne!" smilede hun stolt, og fugtede sine læber, og rettede blikket od mod vandet.
Føj, var var det egentlig underligt.. Hun havde evnen til at betvinge vand og alt muligt lignende, men kunne ikke svømme. Sikke en pinlighed.
Hun kendte til forskellige svømmearter, men den første hun helst ville prøve, var nok enten butterfly eller brystsvømning. Men butterfly skulle være meget svært havde hun hørt..

Asma lo og slap Engels hånd. De flød begge, mens Asma smilede. ”Hvis man hvad du kan lille ven” sagde hun stille, mens folks blikke var rettet imod dem. Asma så på dem med smilende ansigt. ”Hun kan betvinge vand!” råbte hun og plaskede med vandet.
Folk mumlede og Asma træk bare på skulderne. ”De tror jeg er skør” sagde hun stille og lo.

Evalyn grinede og smilede glad til Flor, "Du er jo også skør. Vi er begge skøre! " sagde hun højt, så alle kunne høre det. Flor fik hende i sådan en godt humør. Normalt ville hun ikke råbe sådan op, så folk kunne høre det.
"Men uden skøre personer, ville der jo være fuldstændig kedeligt. Så alle har bare at prise os, for at vi er her og muntre dem op!" sagde hun ivrigt, og flaskede lidt mere med vandet, "Men men.. Jeg har altså ikke en stor færdighed i det, med at betvinge vand. Jeg har ikke lært så meget endnu.." sagde hun og og afbrød den flydendestilling, så hun istedet baskede ud med armene, for at kunne holde sig oppe. Hun fik en idé. Hun så over mod en mindre klippe, midt i vandet, og svømmede lidt besværligt hen mod den, og kravlede op. HUn så hen mod Flor, også ned mod vandet og koncentrerede sig, hvori hun efter nogle sekunder tog et skridt ud mod vandet, efterfulgt af det andet, og underligt nok, blev stående midt på vandoverfalden, hvilket fik hende til at blive endnu mere stolt af sig selv.

Asma grinte over Engels bemærkning. Hun lod og nikkede hurtigt. ”Lige mine ord mit barn, lige mine ord” hun grinte højt og lavede en lille underligt lyd, som vil skære i folks øre, på den gode måde.” Asma lo stille videre, mens tårnene gild ned af hendes kinder. Hun betragtede Engel, med hendes betvinger. Sådan ting havde Asma aldrig vist at engle kunne gøre. Hende selv var ikke vandt til sådan noget. Slet ikke.
Hun tænkte mere på folk, ind sig selv. Magi og trylleformular var bare ikke hende. ”Hvor syret Engel, det er jo mega godt det der” Asma klappede i vandet, selvom det ikke rigtig lykkeds. ”Good Girl” grillede hun.

En mild brise ramte dem begge. En brise så let og luftig, at det nærmest, at man fik følelsen af at, luften kærtegnede deres glatte hud. Hun smilede, det samme sml som de mange andre gange, og begav sig debre ud på vandet, ndtil hun nåede det punkt, hvor hun vidste helt nøjagtigt, at hun ikke kunne bunde..
Hvis man så bedre efter, så vandet ret så mørkt ud. Der var ikke noget bund, som var omgi af sand til syne under vandoverfladningen. Det bekymrede hende lidt, og hun løftede det ene øjenbryn, idet hun vigede blikket bort. Menneskerne inde fra strandens bred, rendte rundt og pegede og stirrede. Det var jo heller ikke normalt. Hvertfald ikke for menneskene. Men hvordan så det ud for en andens øjne? Så det ligeså skønt ud, som hun følte sig, ovenpå vandet? Det var som om vandet dannede en bro for hende, for hvert eneste skridt hun tog.
Hun så hen på Flor, med et nysgerrigt udtryk, "Flor. Har du også nogle evner?" Hvis hun havde evner, burde andre engle også have. Alle englene havde jo noget tilfælles..

Asma fulgte Engel med øjnene. Nu da hun tænker over det, så havde hun givet Evalyn et navn, som hun allerede var. Asma rystede på hovedet. Havde alle hendes venner ikke kælenavne oppe i hendes hoved? Når jo, halvdelen havde noget med fugle og gøre, og Evalyn var ikke en undtagelse. Egentlig var engle vel fugle. De havde vinger, men lag godt nok ikke eller hvad? Asma vågnede med et sæt op, da Engel sagde nok. Ført hørte hun det ikke, men så forstod hun hende bagefter.
Ja, hvad var Asmas evner? Hun havde aldrig brugt sit evne før, og hendes ´mester´ havde fortalt hende, at det kun kan bruges engang, og det var inden hun.. døde igen. Asma så lidt på Engel. Hun havde ikke svaret til det spørgsmål. Hun havde lige ledes, lagt mærke til at folk kunne betvinge alle jordens elementer. Asma smilte varmt og rystede på hovedet. ”Mit evne er meget… spankuleret. Ser du Engel. Jeg er vel bare.. en engel uden evner”