En rød nat -Akumu

Akumu lyttede og betragtede hende roligt. "Javel..." Han smilte svagt ved hendes ord "Vi har ikke været... vi er meget forskellige Ailince.." Sagde han med sit dystre smil og bevægede sig hen imod hende. Stoppede op og stod nu få meter fra hende, lagde hoved let på skrå og så hende an. "De skulle tage at finde én bestemt at ligge al deres energi i, istedet for at bruge den på tilfældigheder." Sagde han toneløst og rettede atter sit hoved op. Han hentydede selvfølgelig til hendes umærkede flirteri, som faktisk var ganske uskyldig. Han smilte svagt og begyndte langsomt og åndsfraværende at kredse om hende, alt imens hans blik hvilede på hende. "Vi vampyrer... keder os let med vores evige fritid." begyndte han og bevægede sig fortsat rundt om hende "Jeg selv har fundet en løsning... men de selv, ser ud til at trænge til én... en lille hobby" sagde hans glatte stemme hvorefter han stoppede op bag hende. Om hun havde spildt sin tid indtil videre eller brugt den 'fornuftigt', anede han ikke. Men hendes blik, så ud til at kede sig gevaldigt... Han smilte skævt og begyndte atter at bevæge sig op foran hende igen. "Det kunne ej skade... kunne det vel?" spurgte han, stadig smilende og stoppede atter op foran hende, med front imod hende. Han foldede hænderne bag ryggen og så afventende på hende. Dét han netop havde sagt, kunne føre til 2 ting... Eller... størstedelen af procenten på hendes reaktion lå mellem to valgmuligheder, som han mente hun ville vælge imellem. Men hvem vidste?

Ailince flygte hans bevægelser med sit blik, hun så kun mod ham med sine øjne, hendes krop bliv stående helt rolige og fredelig "mmm, ja keder mig meget, har du ret i , hvad hvad de hentyder til, forvirrer mig lidt , en hobby " gentog hun rådefuldt i hans spil, hun vil ikke give ham tilfredsstillelse ved bare dette, hun vil nyde det lidt mere, en som hun kunne være sådan ved... hun så han stoppede foran hende "Du hentyder til min små filterier ik" sagde hun og kløede sig på kinden "Det ligger bare til mig, ikke noget jeg gøre med bagtanke, det sker selv" sagde hun og stod nu , selv den måde hun stod på var forførende "mmm..... må jeg rette dit spørgsmål , hvad ønsker de af mig " sagde hun og så mod ham, hun smilede kort og virkede nu som en vampyr igen ... hun holdet en del hemmeligheder for ham , men hvad han ved har han ikke ondt af ... ihvertilfald ikke ham

Akumu smilte sagte og rystede på hoved "Deres små'flirteri beviser blot de keder dem... mere end sædvanligt..." Han smilte fortsat "men hvis deres flirter'i er en hobby som de får tiden til at gå med, skal jeg da nødig stå i vejen for dem.." sagde han og flettede de gemte hænders fingre ind i hinanden bag ryggen. Han hævede svagt det ene øjenbryn ved hendes spørgsmål "Jeg har skam ikke lagt nogle planer for dem endnu..." sagde han toneløst og fuldkommen udtryksløst. Om han talte sandt, eller ikke var ikke til at se. Hans dystre og skumle smil voksede svagt, glædede sig til at se hendes reaktion. Om hun ville vide hvad der foregik i hans baghoved...
Han vendte siden til og betragtede omgivelserne kort... Sagde derefter, stadig stirrende frem for sig "Medmindre de gerne vil have at de eksistere i mine planer?.." spurgte han og drejede hoved - så på hende- og sendte hende endnu et af sine gådefulde, hemmelighedsfulde og... livløse smil.

Ailince sukkede dybt igen, denne gang lidt opgivende, hun gik nu hentil et træ og sætte sig ned og så langsomt mod ham igen "hmm, så det fordi jeg keder mig" sagde hun og kløet sin kind, hun så mod ham med rolige øjne "Så vis du siger er rigtigt, er det et bevis på jeg keder mig" sagde hun og så mod træerne , hendes hals bliv igen blottede, hun tænkt ikke over hun på en måde tilbud ham hendes blod, men det vidste han vel godt, hun ikke gjorder... Ailince så derefter ned på ham igen og lagde hovedet småt på skrå..... der var stille lidt, hun tænkt , hun havde hørte hans sidste orde , men hun svarede ikke, bliv stille , sagde ikke noget , kiggede bare med nogle øjne som ikke kunne aflæsset, hun åbnede derefter munden og sagde "Måske , måske ik" hun vil lad spænding blive i luften mellem dem

Akumu fulgte hende med sit årvågne blik som aldrig syntes at hvile...
Om hun havde planer med ham, vidste han ikke, men havde en anelse. Han lænede ryggen op ad træets ru bark som omgav dens stamme. Det rev let i hans frakke, men han tog sig ikke synderligt af det. Lagde armene over kors og gav sig til at falde i staver på de nærtliggende omgivelser. Han smilte ved hendes ord "Javel.." mumlede han blot og begav sig langsomt ind i sit sinds labyrint af tanker, mysterier og gåder... lod sig omfavne af dens omklamrende tåge.

"Hvad vis jeg vil eksistere i dine planer, hvad for jeg ud af det" sagde hun og så nu igen mod himlen, hendes hals bliv blottede igen og denne gang kunne man dufte hendes sød duft som kom fra hals området, hun duftede sødt som en kvindlig vampyr, Ailince lukkede øjne i helt rolige ikke bange eller noget, hun slappede bare af og lyttede til sine egne tanker og inden i mellem hans , hun var ved at falde i søvn, eller halv sov, da Ailince aldrig rigtigt sov, hun var bare afslappet det var nok få hende... hun bliv sidden sådan nu

Akumu hævede endnu engang en smule.. .tænksomt det ene øjenbryn og så på hende som hun sad dér, i sin døsige stilling og så ud til at være på nippet til at falde i søvn. Hvad hun ville få ud af at ville eksistere i hans planer. Akumu smilte svagt og så atter væk "Der er ikke frynsegoder ved alt... også selvom man selv er villig.." svarede han blot lavmælt og betragtede de mørklagte omgivelser, som var de meget interessante. Egentlig lod han blot blikket hvile dér imens han betragtede sine tanker, fra sit indre blik. Han lagde selvfølgelig mærke til hende markante duft, men valgte at ignorere den blankt.

"Jeg hentyd ikke til gode ting, det negtaive ting" sagde hun og vendte blikke mod ham, hun åbnede langsomt øjne i mens hun ventede blikkede mod ham, hendes øjne var rød, flammede rød, men skær af blilhed.... lige meget havd der sket vil hun altid havde blidhed i dem, hun så langsomt og roligt mod ham, ikke tegn på had , mere nygerrige og interessende ... Ailince så mod ham ventede og lyttede til sine tænker "Har de nogle sinde tænkt alle ting igennem før de gør det, eller handler de på intekter "

Akumu smilte ved hendes ord "Tjoh... det må vi lade fremtiden vise os" sagde han mystisk og smilte sig gådefulde smil. Han så fortsat ud i luften og tænkte over hendes ord. Om hun var med i hans såkaldte 'planer'. Han vendte blikket mod hende "Mistænker de da mig, for at have planer?" spurgte han og betragtede hende med sine mørke øjne. Den eneste farve som var at se i hans øjne var den tynde, smalle streg, kaldet irisen som var bodorød... eller blodrød. Resten var sort. Betragtede hende roligt og fattet.
Han overvejede hendes næste spørgsmål "Jeg vil sige at jeg overvejer dem alle grundigt... Men i visse situationer, reagerer sig per automatik..." Han så på hende "også kaldet 'instinkt'" sagde han lavmælt og smilede dystert.

"hm " svare hun bare på det først ikke med andre orde, han gav hende jo ikke så meget og hun tænkt selvfølglig over det og så mod ham, Ailince så derefter mod træer og så mod ham igen, da hun mærkede han kiggede på hende. hun så han meget særlig øjne , helt sort men en lille streng blodrød... det var spændende og hun var nu foran ham , helt pludseligt, hun lagde hånden på hans kind og så interessent i hans øjne , det var anderledes end andre, "Spændende" hun lyttede til hans spørgsmål "næhh enligt ikke " hun flyttede igen hendes blød hånden fra hans hud og sætte sig op af træet .....
"det vel os meget normalt at gøre sådan, det flest gør det i væretilfald " sagde hun på en rolig men vis måde....

Akumu stod upåvirket som hun pludselig stod foran ham. Gengældte blot roligt hendes blik, som hun betragtede hans øjne. "De ser først mine øjne nu?" spurgte han med et svagt smil. Det var hun længe om, hvis det først var nu hun havde lagt særligt mærke til dem. Men samtidig, var de jo altid skjult bag hans mørke hår, badet i skygger og gemt væk fra omverdenen. Ikke alle kunne tåle at stirre ind i et mørke så tæt som en grav i nattens mulm og mørke. Han så efter hende som hun pludselig forsvandt, og atter stod placeret under træet hvor hun havde siddet for lidt siden. Lyttede til hendes ord.. Vendte derefter blikket væk med et svagt 'hm' som respons. Mere for at meddele at han havde hørt hvad hun sagde - bare undlod at tilføje mere.