mørket og legepladsen (starlet knight)

s: Legepladsen
k: midnat
o: ingen
v: koldt

Chez sad på en gynge og vippede langsomt frem og tilbage. Tilsidst valgte han at falde bagover så han kiggede op på stjernerne og fuldmånen. Hans hugtænder var begyndt at vokse så hele hans mund gjorder ondt da han var sulten. Det var også en måned siden han sidst havde fået 'noget' at spise. Chez havde blond hår , kridhvid hud og is blå øjne som så lidt tomme ud. Han så nok ud til at være en af de personer som helst ville være alene med de tomme øjne men sådan var det ikke han elskede selvskab.

CatAlice kommer gårende og er mega træt. Hun forvanlder sig til en ulv. Og begynder at gå igen. Lidt hen af vejen, kommer hun forbi en legeplads og ser en ligge nede i sandet. Hvisker med sig selv om personen er besvimede og skal gå der over. Men hun bliver stående, da hun pludselige får gåsehud.

//umm emnet er til starlet knight det står der også undskyld ^^ //

//ups undskyld :S//

Starlet gik med sine høretelefoner i ørene, så han var i sin egen lille verden. Hans ene hånd hang på remmen som holdte hans brune messenger bag oppe, mens den anden var gemt væk i lommen på hans tynde, røde jakke.
Han havde lige haft besøg at et par kunder, så det var intet under at han haltede en smule. Starlet stoppede op, idet han kom til stien der førte ind til legepladsen. Tja...hvorfor ikke? Det var alligevel blevet så sent at hans forældre sikkert var ligeglade med om han kom forsent hjem.
Han trak kort på skuldrende og drejede ind på legepladsen. Den var ikke tom, som han havde håbet på, der lå en dreng længere henne... Starlet var selvfølgelig ligeglad. Død, eller ej. Han skulle igennem!

Chez hørte nogle komme tættere på og han løftede hovedet *en dreng? * tænkte Chez, de var nok samme alder. "er det ikke lidt sent at være ude?" spurte Chez, måske kunne han ikke høre Chez for høretelefonerne? hmm hvem ved? Han kiggede ¨på den nyankommene dreng. Chez studerede ham , det var en vane han havde haft længe han studerede folk alt for meget men det var fordi alle var forskællige.

Starlet kunne høre at drengen sagde noget, men han vidste ikke hvad på grund af høretelefonerne. Han trak den ene ud af øret så han bedre kunne høre hvad drengen sagde. "Undskyld?" Spurgte han kort og lavt, og stoppede op for at se på drengen, dog uden øjenkontakt.
Han brød sig ikke om det, det var ulækkert og pinligt når folk så ham i øjnene. Og han kunne ikke holde deres ansigter ud!

"jeg sagde bare er det ikke lidt sent at være ude?" sagde Chez med et venligt smil på læben. Chez lag mærke til han undgik øjenkontakt og lod hans blonde pandehår falde halvt ned over hans øjne, imens han satte sig op på gyngen igen. Der var en tynd forbining på Chez højre hånd. Det så ud til at ha' blødt for der var størknet blod på forbiningen. Men det så ikke ud til at gøre ondt så bekymring var der ingen grund til , det var ikke engang sikkert at en fremmed ville bekymre sig om Chez.

"Jeg kunne sige det samme til dig." Svarede han lavt og vendte sig helt om mod drengen. Hans tågede, blå øjne hvilede på drengens brystkasse, idet Starlet langsomt gik over imod ham. "Er det ikke lidt sent at være ude?" Spurgte han og lagde hovedet en smule på skrå mens han betragtede drengen. Han undgik selvfølgelig at se ham i øjnene!

//Sorry det korte svar x_x//

//Gør ikke noget jeg svare også lidt kort xD //



Chez rystede på hovedet "ikke for mig, jeg elsker at være ude om natten " svarede Chez ærligt og smilte for sig selv. Dog uden at vise tænder, han ville ikke vise hans hugtænder, men det var jo ikke fordi drengen kiggede på hans hovede "jeg hedder Cheshire og du er?" spurte Chez og regnede med at han ville grine af hans navn. Cheshire var navnet på katten fra alice i eventyrland. "men alle kalder mig Chez" sagde han og uheldig vis kom han til at gabe så de skarpe hugtænder kom til syne. Chez tog sig hurtig til munden og kiggede op på drengen mon han havde set dem?

"Jeg hedder Starlet." Svarede han kort og så væk, tænkende. Ligesom Chez var hans eget navn taget ud af noget. Starlet Dancers... piger som dansede... Starlet så på Chez igen, hans smil var næsten venligt. "Filur kat." Lød det lavt fra ham, med hans amerikanske accent. Før han flyttede hertil havde han ellers sådan en fin engelsk én.

"Starlet" gentog Chez for at kunne huske det. Han kiggede en gang til på Starlets ansigt, så han havde ansigtet og navnet printet ind i hans hukomelse. "jep jeg er en filur kat og hvad gør det dig? en danser?" spurte han og smilte varmt som før. Smiltet forsvandt og han så lidt nyssgerig ud "kommer du fra england?" spurte han og vippede svagt frem og tilbage på gyngen. Det varme smil kom igen lidt efter. Chez smilte meget sådan var han bare. "hvad laver du her ude?" spurte han

"London." Sagde han lavt, og så igen væk med et irriteret ansigtsudtryk da Filur katten kalde ham danser. "Jeg er på vej hjem." Svarede han så og så ned på jorden foran sig.
Han havde lige været på arbejdte,og det tog lidt længere tid en ellers... han havde ellers sagt at det ikke måtte være efter ti, men hørte folk efter? Nej, for de tænker ikke på andet end penge!

Chez havde ikke noget imod Starlets navn. Han ville enlig ønske han kunne danse, sidste gang han prøvede, faldt han og brækkede benet -_-". "ehh? London? hvordan er det der over?" spurte Chez han havde kun være i la mort og kende derfor ikke de andre lande. "på vej hjem? Bor du langt her fra? " spurte chez. Han vidste han spurte meget, men han kunne ikke lade være han havde 1000 spørsmål inden i hans hovede.

"Jeg kan ikke huske det... jeg flyttede derfra for lang tid siden." Sagde han lavt og så tænkende ned i jorden. Han kunne faktisk næsten ikke huske noget... han havde ikke så mange venner derovre.
"Jeg bor i udkanten af Terre." Mumlede han så, stadig tænkende over det første spørgsmål. Hvor irriterende... han ikke engang huske den by han var blevet født i!

chez lyttede til hans svar og nikkede så. Han kende følsen af at glemme ting , eller det var ikke en 'ting' han havde glemt men to personer. Hans forældre, han huskede ikke længere deres ansigter. "i udkanten af terre?" gentog han mumlene. Han boede også i udkanten af terren bare den udkanten imod nord.

"Ja." Mumlede han lavt og så hen på Chez igen, stadig ingen øjenkontakt... det var også noget hans kunder klagede over noglen gange. Dem som kom mere end én gang kunne enda finde på at råbe af ham. det drev dem til vanvid at han ikke så dem i øjnene. Men han var ligeglad, øjenkontakt var noget han i den grad ikke brød sig om!

"er der noget galt? Siden du ikke vil ha øjenkontakt?" spurte Chez og kiggede undrene på starlet. *Var det noget jeg havde gjordt? * tænkte chez og sukkede dybt af tanken. En knurren kom pludselig og en hund stod og knurrede af dem eller rettere af Chez. Det var en hjemløs hund. Der gik ikke længe før den sprang på Chez og prøvede at bide ham i halsen. Chez blokerede med armen så den istedet bed sig fast i hans arm

"Ah..." Lød det kort fra ham da hunden sprang på Chez. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde aldrig kunne lide hunde, og havde aldrig været ude for sådan noget før. Starlet stod kun helt stille og så på hunden og Chez med åben mund og store øjne.

//x_x <-Braindead

"gi slip" hvæste han men hunde bed stadig. Chez kiggede hunden i øjnene. "JEG SAGDE GI SLIP" råbte Chez med en skarp stemme. Han brugte hans hypnose evne og hunden adlød med det samme og lød sin vej med halen imellem benene. Chez satte sig igen op , da han var blevet vældet bagover af hunden. Chez skar en grimesse da hans hånd gjorder ondt , selvføllig -_-". Det bløde i hver fald okay meget. (selvføllig bløder han meget efter at være blevet bidt af en hund). "av" mumlede han og kiggede igen på Starlet "du er ikke kommet til skade vel? " spurte Chez han vidste ikke om hunden havde skadet Starlet. Det korte sekundt virkede han mere bekymret for Starlet end ham selv.

"Jeg... har det fint...." Mumlede han lavt. Han satte sig foran Chez og tog blidt fat i hans sårede hånd. "Er du okay?" Spurgte han stille og passede godt på ikke at røre der hvor han var blevet bidt. "Undskyld, at jeg ikke gjorde noget." Mumlede han og rystede kort på hovdet af sig selv.
Starlet var vel bare en lille kujon, når man tænker på hvad han laver i hverdagen var der her noget helt nyt for ham.

"godt " sagde Chez og smilte. Da starlet tog fat i hans sorgede hånd kunne man godt mærke han blev lidt nervøs for vis han nu skulle ramme sorget. "gør ikke noget det var nok det klogeste for jeg er van til det, siden jeg har været lille har hunde ikke kunne lide mig, jeg elsker hunde... men umm ja de kan ikke lide mig " sagde Chez og sukkede dybt. Armen gjorder ondt men han prøvede ikke at vise smerten. Men alle ved jo at vis man bliver bidt af en hund gør det ondt.

"Jeg skulle alligevel have gjort noget for at hjælpe dig." Mumlede han og gav langsomt slip på hans arm. Starlets ligeglade ansigtsudtryk ændrede sig ikke, lige nu havde han kun mødt én person som kunne det.
Starlet sukkede svagt. Jeg er sådan en idiot." Mumlede han lavt og satte sig en smule tilbage mens han tog sig til hovedet.

"nej du er ej, " sagde Chez og mente det vis Starlet var kommet tilskade og var begyndt at bløde ville det vække Chez's vampyr dna. Hvillke nok ikke havde været så godt, Chez ville nok ha bidt Starlet vis det var. Chez så på Starlet og så der var det samme ansigts udtryk som før. Hvilke fik Chez til at sukke igen. " undskyld for at skabe problemer " sagde Chez med en lidt mere kold stemme. Han skabte altid problemer for andre folk derfor ville det nok ikke være godt at prøve at blive venner med starlet, eller ville det? Chez sat sig ned med et ordenligt bump og tog knæene op til hovedet.

"Hvis der er noglen som skaber problemer her, så er det mig." Mumlede Starlet lavt og satte sig i skrædderstilling. Han var god til at komme i problemer og til at skabe dem... det var nok derfor han arbejdede som han gjorde... alt-i-alt var det hele bare ét stort problem!
Fedt! Starlet sukkede endu engang og så irriteret væk.