mørket og legepladsen (starlet knight)

Chez blev ikke overrasket. Han nikkede bare og gjorder som Starlet sagde uden at sige noget rejste han sig op og gik imod døren. Han tog fat i håndtaget " undsktyd og tak for din venlighed" sagde Chez og mente intet sakastisk ved det, tak for hjælpen med armen og hans venlighed og selvom Starlets befaling gjordet lidt ondt. Havde Chez ikke forventet andet, han burte bare vide sandheden. Det var nok at han ikke vidste Chez var en vampyr. Han åbnede døren og gik ud. Ud på gaden hvor han kiggede lidt til siderne *vis jeg ikke tag fejl skulle der ligge en gyde her over hvor der ikke kommer nogle mennesker* tænkte Chez og tænkte på at sove der i gyden. Det gjorder ondt i hans hjerte, han havde en tør fornemmelse i munden da han enlig ikke ville ha det skulle være sådan.

Starlet lod sin håndflade glide over sin kind, og derved vifte tåren væk. Det var ikke med sin gode vilje han havde bedt Chez gå, men han havde brug for en lille pause. Det var ikke hver dag én han kunne lide fortalte at han var en lejemorder.
Han bed sig tænkende i fingeren før han tøvende rejste sig op og langsomt trådte hen til det ene vindue som var i væggen. Rummets eneste lys, ellers var det lyset fra et par starinlys som fyldte rummet. Han stillede sig med skulderen op af væggen og så ud af vinduet, ud på gaden hvor han kunne se Chez, betragte ham fra et sted han ikke kunne se Starlet. Det gjorde næsten ondt at se ham sådan... hjælpeløs...

Chez kiggede igen til siderne, hans smil har væk. Chez nyste og sprang en halv meter tilbage , da nyser kom som en overraskelse for ham. Han kiggede kort op på vinduet, han kunne ikke se Starlet. Et dybt suk kom fra ham og ham begyndte at gå imod en gyde som enlig ikke lå specielt langt væk. Chez bebredede ikke Starlet , det var en normal reaktion. Hvad der ville ske bagefter når Starlet var faldet til ro, vidste Chez ikke. Han håbede at når Starlet var faldet ned at han måske stadig ville være venner med Chez? Men Chez ville forvente for meget, det er jo ikke som vil være venner med en lejemorder. Chez gik ind i gyden og fandt en tom papkasse han åbnede den helt, så siderne heller ikke hang sammen og lag sig ned på det.

Starlet fuldte Chez med øjnene, ihvertfald intil han drejede om et hjørne og forsvandt. Starlet spærrede kort øjnene op og åbnede munden en smule. Hvad skulle han i gyden?
Han viftede langsomt en af sine grå/blå hårtotter om bag øret mens han stod og tænkte over hvad han skulle gøre. Med et irriteret støn gik han hen og åbnede døren og næsten løb ned af de få trapper der var, intil han tilsidst stod på gaden. *Tænkt at jeg gør det her...* Tænkte han irriteret mens han gik imod gyden, Chez have søgt tilflugt i.

En lille hvæsen kom fra en kat "helt ærligt du kan godt dele dit sove sted i aften" mumlede Chez og så på den sorte kat som hvæste af ham. Chez sad på det lille stykke pap sin enlig ikke gjorder det meget blødere. Chez lag hånden på kattens hovede og katten stoppede med at hvæse og begyndte så at spinde. I modsætning til hunde angreb kattene aldrig Chez, de acceptede ham. Chez hørte nogle komme gående og vente blikket til højre imod udgangen af gyden og så til hans store overraskelse Starlet. Chez gjorder store øjne "Star-let?" spurte Chez og rejste sig op. "u-undskyld vis jeg er for tæt på dit hus kan jeg saktens flytte mig" sagde Chez hurtigt og bukkede venligt.

"Du må sove hos mig i nat, men klokken syv kommer den første kunde og så er du nød til at gå." Lød det lavt fra Starlet, som havde fået sit normale ligeglade ansigtsudtryk tilbage. Den samme tomme dreng som første gang han havde mødt Chez.
Han vidste hverken om han var sur eler bare skuffet, så han holdte det inde og fik istedet fremmanet det tomme udtryk han altid brugte.

Chez blev overrasket over at høre de ord. Dog kunne han høre på stemmen at den var lidt anderledes end fra før, men det var jo kun normalt, når ens ven havde sagt han var en lejemorder. "du..behøver ikke" sagde Chez og katten miavede "ja du skal ikke sige noget du vil bare gerne ha din sove plads tilbage " sagde Chez og katten spinde, imens den lag sig der hvor Chez havde planlagt at sove. Chez sukkede dybt og kiggede så på Starlet, der gik dog ikke langtid før han kiggede ned i jorden igen "klokken 7? okay jeg skal nok være gået inden da " sagde Chez og smilte så svagt til Starlet.

"Så kom." Mumlede han lavt og begyndte at gå hen imod lejligheden igen. Han vidste ikke hvorfor han gjorde det... af skyld måske? Han synes det var synd for Chez hvis han bare skulle være ude i kulden... alene.
Han lod sin øverste hjørnetand glide over sin underlæbe og bed lidt til, før han kort så tilbage for at se om Chez var fuldt med.

Chez halvløb efter Starlet da han kom i tanke om, at hans mobil lå på jorden i gyden. "mobil, mobil" mumlede Chez og løb hurtig tilbage til gyden og tog hans mobil og løb tilbage, det skete på et par sekundte, der hvor Starlet kiggede tilbage efter Chez. Han var en smule forvirret men mest glad. Så glad at han faktisk ikke vidste hvad han skulle sige eller gøre. Han fulgte bare med, med et stort glad smil på læben. "av" mumlede han da hans kinder var blevet ømme efter det store smil der var på hans læbe før.

"Jeg gør det kun, fordi jeg ikke vil have at du sover herude... husk det." Mumlede han lavt og trådte indenfor igen med et lydløst suk. Han sagde det for at slå noget fast, han mente det ikke. Han havde nok mange flere grunde til at lade Chez sove hos sig. Han kunne jo godt lide ham og sagde alt det fordi det gjorde ondt.

//Undskyld de korte svar ^^''//

// gør ikke noget xD//

Han nikkede langsomt. "skal jeg nok huske.." sagde Chez uden at smile. De ord gjorder han opmærksom på at nu skulle han være forsigtig, det ville jo ikke være godt vis han gjordet et eller andet dumt. Chez var nu alligevel glad for at Starlet ikke var ligeglad med Chez, ellers var han jo ikke gået ud til gyden og hentet Chez ind igen. Tanken om det fik ham igen til at smile. Kl var nu 3 og der var 4 timer til at Chez skulle gå så nu ville det nok være en ide at få noget søvn. Det var i hver fald det han tænkte, Chez gabte og tog hans sko af inden han gik helt ind i lejligheden.

Lige så snart Starlet trådte ind i det lille tilflugtsted, satte han kurs mod reolen som stod op af væggen og fandt nogle tændstikker frem og gik rundt til de forskellige starinlys som stod rundt omkring og tændte dem roligt. Han lod slet ikke til at bemærke Chez, han ignorerede ham, havde ikke lyst til at tale med ham... det vil sikkert bare ende med at Chez for alvor blev smidt ud... man skulle ikke tro det, men når Starlet blev sur blev han virkelig sur.

Chez lag hurtig mærke til Starlets adfær og talte heller ikke til ham for det ville nok bare ende galt så han sørgede også for , at han ikke stod i vejen da Starlet gik forbi med lysene. Chez valgte bare at side ned i et hjørne uden at sige noget, han kiggede bare på Stalet, studerede ham. Før han kiggede ned i gulvet, han havde det dårligt lige nu. Han skammede sig over sig selv som han altid gjorder når han tænkte over hans job. Det var derfor han helst ville glemme det. Chez sad mussestille i hjørnet uden at sige noget, det var nok bedst. Han kiggede igen på Starlet , det var mere end nok lige nu.

"Bare lig dig på sengen, du er sikkert træt?" Lød det lavt fra ham, da han endelig var færdig med at tænde lysene. Andet sagde han ikke og stilheden bredte sig endu engang i rummet, som om lysene havde slugt larmen og erstattet det med stilhed. Han havde selv, ikke brug for søvn, han skulle alligevel snart op hvis det var!
"Hvis du mangler noget, så sig til." Mumlede han og stillede sig op af den bare væg ved vinduet, mens hans tågede, tomme blik var rettet mod Chez.

Chez øjne føltes tunge *træt? kan man godt sige* tænkte Chez og ville enlig spørger om Starlet ikke selv ville sove men ombestemte sig. Det var nok bedst at han ikke sagde noget så han nikkede bare og lag sig i sengen "tak" sagde han med et venligt smil. Chez tog dynen om sig, hans øjne føltes stadig tunge og han lukkede dem, kort efter faldt han i søvn. Han så enlig så fredlig ud det var utrolig og næsten umuligt at tro han havde sådan et job.

"Så lidt..." Sukkede han med en opgivende stemme. Da Chez endelig faldt i søvn lod Starlet sin spinkle krop glide ned af væggen og hele vejen ned på gulvet. Han trak knæene op til sig og lagde armene rundt om dem mens han bare sad og betragtede Chez mens han sov, prøvede at finde ud af hvordan han skulle takle det hele.

Chez var lidt urolig, ikke fordi han havde marridt, sådan var han altid når han sov et nyt sted. Han var ved at falde ud over sengen flere gange men det lykkes ham altid at blive på sengen. Han sov tungt og krammede puden halvt i hans søvne igen var det en vane han havde. Han vågnede efter 2 timers tid og satte sig op, han kiggede rundt med et form for søvnigt zombie blik xD for at finde ud af hvor han var. Da det fik op for ham at han jo var ved Starlets tilflugts sted.

Starlet lå op af væggen i det hjørne han havde flyttet sig til. Han var stadig vågen og lå og betragtede Chez med et tomt blik. Han bed sig hård i læben før han langsomt rejste sig og satte sig ned på sengekanten. "Hej." Sagde han hæst, som havde han siddet og grædt (hvilket han ikke havde).
Han samlede hænderne foran sig og så med sit normale, intetsigende blik ned i det bare gulv. Ventede på at Chez ville svare.

"godmorgen" sagde Chez med en morgen træt stemme og gned sig i øjet. Chez kiggede på Starlet da han havde hørt den hæse stemme for at se om han var okay. Han så i hver fald okay ud. "er der noget galt?" spurte Chez for en sikkerhedsskyld. "Har du slet ikke fået noget søvn? " spurte Chez med en mere bekymret stemme , søvn er jo rigtigt for hjernen.


//undskyld for det korte svar -_-"//

"Det kan være ligemeget..." Sagde han lavt og førte en hårtot om bag øret. Han så over på Chez med sit tomme, tågede blik. "Chez... hvorfor sagde du det ikke med det samme?" Hans stemme var lav, men samtidig alvorlig. Hans blik var som altid tomt og så ud som om det var et helt andet sted.

//Gør ingenting xD//

"sagde det? når jobbet? jeg fik aldrig chancen og først troede jeg ikke det var vigtigt, men så blev du en ven.. og jeg ville ikke holde dig for nar det er bedere at jeg bare fortalte det end at det kom som en overraskelse" forklarede Chez og kiggede ned på dynen imens han forklare det. "sandheden er jo vigtig selvom den måske ikke er som man vil" sagde Chez og kiggede igen på Starlet.

"Du ville ikke have at det kom som en overraskelse? Oh, guess what? Det kom som en overraskelse!" Hans stemme var lidt højere end før. Det ville have været bedre hvis han havde fortalt det med det samme, selvfølgelig ville Starlet være en smule rystet i starten, men det ville jo ikke blive ved med at være sådan.

"det ved jeg... men ikke den måde overraskelse.... " sagde Chez og havde hans stemme stadig rolig. Han mente det var bedere at Chez fortalte ham det , end vis Starlet havde set ham fyldt med blod. "jeg ved jeg skulle ha fortalt det til at starte med, men jeg er jo ikke ligefrem stolt over det. Undskyld" sagde Chez og ungik igen at kigge på Starlet. Han pillede ved dynen det var et normalt træt på nervøsitet.

"Lad vær med at undskylde!" Sagde han irriteret og satte hænderne op foran øjnene med en hurtig bevægelse.
"Bare...stop." Hviskede han, idet han tog en dyb indånding. Han så på Chez da han igen trak vejret ordenligt. "Du skulle bare ha' sagt det, okay?" Sagde han lavt. Hans øjne havde pludselig fået liv, de så triste og alvorlige ud på samme tid. Han kunne virkelig godt lide Chez, og det var en skam hvis det pludselig blev ødelagt.

"un-" Chez skulle lige til at sige undskyld men han stoppede sig selv inden ordne kom ud, "Det sker ikke igen, " sagde Chez med en alvorlig stemme. "Det kommer ikke til at gentage sig" nu havde Chez et problem. Vis han fortalte nu, at han var en vampyr ville han sikkert blive smidt ud af huset igen og denne gang for alvor. Den tanke fik ikke smilet frem , han så alvorlig ud , tænkende. *så må jeg holde det som en hemlighed* tænkte Chez, en del af ham ville gerne ha Starlet vidste det og den anden del var bange for hans reaktion og ville holde det inde. *bange?* tænkte Chez og så ned på hans hånd. Han var virkelig bange for Starlet's reaktion, Chez havde fortalt andre det , men de blev bare bange og løb væk eller slog ud efter ham.