mørket og legepladsen (starlet knight)

"Hvad med dig?" Spurgte han lavt og lod sine fingerspidser hvile på forindingen, "tror du på vampyre og fantasi væsner?" Mumlede han svagt, hans stemme blev lidt hæs af tonefaldet men ellers kunne det høres tydeligt nok.
Han kunne selv huske første gang han havde set Peter pan, og han rendte rundt i huset og skreg 'Jeg tror på alfer findes' for at hjælpe med at redde klokkeblomst. Tanken fik et enkelt, lille smil listet frem på Starlets smalle, blege læber og han så ned på dynebetrækket for at skjule det lidt. Selvom Chez havde sagt at hans så bedre ud når han smilte, havde han vel stadig den éne lille stemme tilbage i hovedet der bad ham om at lade være.

"om jeg gør ? mh (ja) jeg tror på alfer , vampyre , feer og alt det der " sagde Chez og grinte imens han sagde det. Han havde troet på det siden han var lille. Han kunne ikke huske hans mors ansigt men han kunne huske hendes stemme. Chez mor havde en blid stemme, han kunne stadig huske nogle af de godnat historier hun fortalte. De handlede altid om magiske steder hvor alfer og engle fandes. Da Chez blev ældre fandt han ud af de fandes det var bare ikke lige så magisk som moren fortalte i hendes historier. Chez kiggede på Starlet da han så ned i dynebetrækket *mon der er noget galt`?* tænkte Chez men så så han smilet. "jeg havde ret som jeg sagde før, det klær dig bedst når du smiler og det er også sundt" sagde Chez

"Hmm... jeg kan ikke lide at smile." Mumlede han lavt og så kort op på Chez med sit tågede, blå blik. "Det føltes underligt og... sært." Han trak kort på skuldrene og lod sine fngre flettse sig ind i Chez's. Han trak hans hånd hen til sig og så ned på bandagen som omgav hans arm. "Er du sikker på at det ikke gør ondt?" Spurgte han lavt, han lød en smule bekymret sådan som han sad der og så ned.
Man skulle ikke tro det, men Starlet passede godt på de få mennesker han kunne lide. Chez var én af dem.

I Chez øjne var Starlet en speciel person, en af de få venner han enlig ikke vil af med. Derfor bekymrede han sig om ham "føles sært? hmm det kan godt være men det er sundt at smile derfor er det en god ting" sagde Chez og prikkede Starlet på panden, med et alvorligt blik. Da Starlet flettede hans fingre ind i Chez's, smilte han bare som før "huh? om det gør ondt? nej nej jeg har det fint se selv" sagde Chez og slog hans sorgede hånd ned på hans lår ,
hvilke han aldrig skulle ha gjordt. Man kunne se på ham at det gjorder ondt. Chez kiggede ned på hans hånd. "A...av" sagde eller mumlede Chez det var næsten uhørligt.

Starlet smilte lidt, li'som før og tog fat i Chez's hånd. "Du er virkelig en idiot..." Mumlede han med sit lille, næsten usynlige smil som hvilede på hans smalle læber. Han rejste sig langsomt op og lod sin hånd glide ud af Chez's mens han stille gik hen til det lille køleskab som stod på gulvet ved siden af en stikkontakt som den var sat til i. "Du burdte passe bedre på dig selv." Mumlede han lavt og åbnede køleskabet, hvoraf han fremdrev en pose med koldt vand i... bare for at være på den sikre side...
Han satte sig på knæ foran ham og lagde posen på forbindingen.

Chez gengælde da Starlet tog fat i Chez hånd, ved selv at tag fat i Starlets hånd. "Det ved jeg " sagde Chez og grinte, selvom hans hånd gjorder ondt. Det dunkede i hele hans arm som om der sad et extra hjerte der. Han gav slip på Starlets hånd da han rejste sig op og fulgte ham med blikket hen til køleskabet og tilbage igen. " Det gjorder ikke ondt før jeg kom til at slå hånden.. " mumlede Chez for at sige det ikke var med vilje. Da Starlet lag posen med koldt vand på chez forbinding gav det et sæt i ham "k..koldt" sagde Chez og skar en grimasse ,men det hjalp , den dunkene fornemmelse blev svagere.

"Det er jo din egen skyld, du kunne bare have ladet være." Mumlede han med sit lille, halvskjulte smil. Han kunne godt lide Chez, selvom han næsten var det komplet modsatte af ham selv. Han smilte hele tiden og var klodset, mens Starlet selv var rolig og uden et smil som fyldte hans smalle, blege læber.
"Bare... lad være med at bevæge den..." Sagde han lavt og rejste sig op og satte sig i sengen ved siden af ham. "Hvis det da kan lade sig gøre..." Tilføjede han svagt og med en drillende tone idet han lagde sig ned på sengen igen.

"jeg troede jo ikke det ville gøre ondt" sagde Chez og kende til sin egen klodsethed. Han grinte bare lidt af sig selv og nikkede "undskyld mor, jeg ved jeg er klodset og jeg skal prøve at lade være med at bevæge hånden" sagde han sakastisk og smilte, som han altid gjorder. Det var rart at der var nogle der bekymrede sig om ham og det var Chez glad for. Det fik ham til at smile mere. Det var dog lidt ubehaligt da det var så koldt, men Chez holde hånden stille. Chez syndes Starlet havde åbnet sig lidt mere op til ham hvilke var en god ting. De var modsætninger da Chez altid smilte og Starlet næsten aldrig smilte, men Starlet virkede interessant han virkede ikke som de andre mennesker, hvilke var en god ting i Chez øjne.

//skal lige ned og købe Chokolade kommer tilbage om lidt xD ps Kuroshitsuji 2 ep 2 er udkommet med undertekster !! xD//

"Godt." Mumlede han og lod langsomt en hånd stryge gennem sit grå, blå pandehår før han lukkede øjnene. "Ved du tilfældigvis hvad klokken er?" Spurgte han og åbnede det ene øje for at se på det af Chez som faktisk var synligt og som ikke indeholdte øjenkontakt!
Han havde selv, ikke noget ur i rummet. Kun et stopur som ringede når han var færdig med de aftaler han nu havde. Det var måske ikke så opfindsomt men det var det eneste han havde så folk kunne vide hvornår de skulle gå.

//Wee! På youtube?? ^^//

// jep ser link xD https://www.youtube.com/watch?v=vG1WWmmsoo0 //



"Umm" sagde Chez og rodet i hans lomme. Han fandt et gammeldags lommeur frem , det var lavet af sølv som man kunne genspejle sig i og det var skrevet med fin skrift 'Cheshire' på. Han åbnede det "2:15 om natten" sagde Chez og kiggede ud på himlen hvor stjernerne lyste den sorte nattehimmel op. "a..a..ATJU" lød det da Chez nyste. "Fedt, nu er jeg også syg hvor meget skal jeg lide?!" spurte Chez sakastisk og lod sig falde baglæns ned på sengen. En lyd af noget der vibrerede kom og Chez tog en mobil op af lommen, den var på lydløs og vibrerede derfor. Der var en der ringede til ham men han lod den ringe ud og på mobilen stod der 17 mistede opkald. Chez sukkede dybt og smed mobilen på sengen et godt stykke fra ham.

Starlet fuldte mobilen med øjnene og rullede sig over på maven idet han rakte ud efter den og trak den hen til sig. "Hvem er det?" Spurgte han chez og så ned på ham med sine tågede, blå øjne. "Og hvorfor tog du den ikke?" Tilføjede han kort tid efter og lod sig falde ned på siden, så han lå op af Chez og studerede hans mobil.

//Tak xD Og undskyld jeg er så ukreativ...igen! ^^''//

"jeg ved hvad han vil sige og jeg kommer ikke hjem " sagde Chez sukkene og tog langsomt mobilen ud af Starlets hånd og trykkede på krappen som viste hvem der havde ringet 'Cloud' stod der. "Det er min.. storebror, vi er ikke blodbeslægtet vi betragter bare hinanden som brødre" sagde Chez og gav mobilen tilbage til Starlet. "vi kom op og skændes tidliger idag over hvad kan jeg ikke huske, men han kastede en vase efter mig så jeg går ikke hjem idag ikke før han er faldet ned , det var derfor jeg var gået ned til legepladsen til at starte med " sagde Chez og smilte til Starlet.

//så lidt og det gør ikke noget xD //

"Nårh..." Lød det lavt fra ham, han lod stille sin øverste hjørnetand glide over hans underlæbe og bed en smule til. Sådan var det ikke hjemme hos ham. Hans forældre blev næsten aldrig sure eller ophidsede... nok fordi Starlet ikke var der så meget, og når han endelig var talte hans forældre ikke til ham... de smilte, men han smilte ikke igen.
"Du må godt være her, men så skal du bare ta' højde for de personer der kunne komme og banke på..." Mumlede han lavt efterfuldt af et lavt suk.

"håber ikke jeg er til besvær " sagde Chez og ville ikke være til besvær "Det er i orden , dog vis der banker nogle på kan jeg ikke love at jeg ikke jager dem væk" sagde Chez og grinte. Han ville nok jage dem væk da han ville blive sur på de perverse mennesker der ville udnøtte Starlet. Han blev liggede og svingede hans fødder som var ude over kanten. Han tænkte på tidliger. Chez kunne huske da Cloud tog hans mor's ynglings vase op og kastede imod Chez. Chez havde unviget men valgte at løbe for en sikkerheds skyld. Chez sprang ud af det åbne vindue, lande på benene og løb sin vej. Det var ikke første gang det var sket. "siden dine forældre aldrig er hjemme, arbejder de så?" spurte Chez

"Du er ikke til besvær..." Lød det lavt fra ham idet han lukkede øjnene. Om hans forældre var på arbejde? Hele tiden... enten sad hans far på sit kontor-værelse eller var til møde et eller andet sted. Og hans mor var ude og var ellers bare steder Starlet ikke var.
Endu et suk undslap ham, da han stille svarede: "Ja." Ikke mere... ikke én eneste lille lyd kunne man nu høre fra ham. Han var helt stille, som var han pludselig faldet om.

Chez kiggede op på loftet da Starlet svarede 'ja' Stilheden kom og det gjorder Chez urolig "Starlet? Hey Starlet er du okay?" spurte Chez med en alvorlig tone og smilet var væk.
Chez satte sig hurtigt op og kiggede ned på Starlet. Vis der var sket noget med Starlet ville...ville Chez ikke vide hvad han skulle gøre. Chez ventede utålmodigt på et svar fra Starlet.


//undskyld for det korte svar xD//

"Jeg har det fint..." Lød det lavt fra Starlet idet han langsomt satte sig op og så ned i det bare gulv. Det gjorde pludselig ondt at snakke om det... Han lænte sig en smule op af Chez og vendte sit tågede, blå blik mod ham. "Jeg har det fint..." Gentog han lavt og nikkede stille. Han fæstnede øjnene på Chez's mund, og passede på ikke at se ham i øjnene.

//Det er ok, jeg smitter vist xD//

Chez lukkede hans øjne, imens han ånede lettet op. Han åbnede dem igen og så på Starlet med hans isblå øjne. "Godt du er okay, jeg troede lige du var... ja det er godt du er okay" sagde Chez. Han lod Starlet læne sig op af ham pludselig lag han den raske hånd på Starlets hovede og uglede Starlets hår "men husk vis det er noget du vil snakke om kan du sige det til mig" sagde Chez og smilet brede sig på Chez læber. Han havde jo ikke hans forældre til at snakke om tingene så han kunne trygt stole på Chez. Selv vis det gjorder ondt at snakke om var det bedere at komme ud med det end at holde det inde.

//Arhhh du smitter xD ej jeg ser ud til at være nogenlunde kureret//

En kuldegysning skød igennem Starlets spinkle krop, da Chez rørte ved ham. Endu en ting som han ikke kunne holde ud. Berøring... ét skridt over hans personlige grænse, selvom han prøvede at lade være med at tænke på det.
"Ja..." Mumlede han lavt, med sin nu hæse stemme. Ikke fordi han var grædefærdig, eller sådan noget, hans stemme blev bare hæs når han talte i den toneleje, så det var ikke noget nyt. "Og... du kan bare komme og gå her når du vil... du skal bare være en smule forsigtig, okay?" Sagde han lavt og lukkede stille øjnene. Det var her han befandt sig det meste af tiden, enten når han var på arbejde, eller han bare ikke kunne holde det hele ud. Man kunne vel sige at det var hans tilflugtsted?

Chez stoppede bradt op med at ugle Starlets hår, da han kunne mærke Starlet ikke brød sig om det "undskyld " sagde Chez og mente det, det var en vane han havde. Han skulle bare huske at ikke alle brød sig om det. Chez nikkede "det skal jeg nok huske," sagde Chez og kiggede ud af vinduet igen. Han ville jo ikke komme brasene hver dag men f.eks. i situationer som denne hvor han blev nød til at flygte fra hans hus var det rart at han vidste hvor han kunne gå hen. "som jeg sagde tidliger jeg skal nok lade være med at være til besvær" sagde Chez med hans sædvanlige smil. Chez blev aldrig træt af at smile. Han var så van til det nu at han faktisk glemte når han smilede og når han ikke gjorder.

"Du er ikke til besvær... det er rart med lidt... anderledes selvskab." Han trak kort på skuldrene og smilte lidt. Chez vidste sikkert godt hvad han mente når han sagde anderledes. Han havde ikke andre han bare kunne sidde og snakke stille og roligt med... uden alt det hastværk...

"Tak og måske kunne jeg jo også en dag tag dig med hjem til mig " sagde Chez (var lige ved at skrive Ciel xD ) og vidste hvad ham mente med anderledes selvskab. Folk kom jo ikke rigtig her ind for at 'snakke'. *jeg burte fortælle ham det* tænkte Chez og smilet forsvandt "Men umm du skal vide at jeg har et job... som ikke er helt normalt.. men du skal ikke blive skræmt, for jeg ville aldrig gøre noget imod dig!!.. jeg er en lejemorder... Ikke fordi jeg kan lide det Cloud tvinger mig til det " sagde Chez og så mere alvorlig ud. Han gjorder det ikke af fri vilje, Cloud tvang ham til det efter de havde lavet en kontrakt sammen tilhørte Chez enlig Cloud og han kunne gøre hvad han ville med Chez.

Starlet sad helt stille og stirrede åndsfrværrende på Chez's mund og vidste ikke hvordan han skulle reagere. "Lejemoder?" Mumlede han lavt, lettere spørgende og lagde hovedet en smule uforstående på skrå. "A-altså i sådan en som... dræber mennesker?" Lød det fra ham idet han rykkede sig en smule væk fra ham, så han ikke sad helt op med ham.
Han kunne ikke forstille sig sådan en sød dreng som Chez slå mennesker ihjel på befaling, det var for uvikeligt!

Det var ikke overraskene at Starlet rykkede væk. Hvad havde Chez ellers forventet? "Som jeg sagde det er ikke noget jeg nyder han..tvinger mig til det og...vis jeg ikke gør det..." sagde Chez og fik de mest forfærtelige billeder ind i hovedet. Sidste gang Chez afslog blev Cloud så sur at han havde taget 'byttet' med hjem foran Chez og lavede den mest smertefulde død for personen. Derfor gjorder Chez det han gjorder det hurtigt og smertefrit, ikke fordi han kunne lide det. Men det var bedere end vis Cloud gjorder det. Cloud havde også truet med at gøre de samme ting som Chez's onkel havde gjordt efter han havde kidnappet Chez. Smilet var væk og han kiggede bare ned i gulvet, man kunne ikke længere se Chez øjne for pandehåret. Vreden steg i Chez krop han slog hans sorgede hånd hårdt ind i væggen. Det begyndte at bløde igen da han havde slået hul på sorget. "Det er kun onde mennesker som ikke e fanget af politiet jeg dræber men.. det stadig forkert"

Man kunne ikke sige hvad der gik igennem Stalet's hovede lige nu. Chez, mord...død. Der gik kort et sæt igennem ham da Chez slog hånden ind i væggen og Starlet bukkede langsomt hovedet så hans hår dækkede hans ansigt som et skjold. "Ud." Lød det lavt fra ham, så lavt så man kun lige kunne høre det. Ud, væk, forsvind!
Starlet lukkede øjnene i, og lod en enkel tåre glide ned af sin kind, skjult af håret. Han ventede på hvordan Chez ville reagere på hans pludselige befaling.