Stilhed - Tarathiel

Hun lyttede opmærksomt til hans tilbud. Det var tydeligt at han regnede med, at Angelie ville være på hans side.. Som en dobbeltagent af en eller anden art. Hun løftede hånden, da han begyndte at snakke om overførslen af informationerne, for at stoppe ham. "Hvem siger, at jeg overhovedet er så tæt på Zane, at jeg kan skaffe dig hvad du ønsker?" spurgte hun så direkte, og løftede let et øjenbryn i vejret. Nu skulle han for kniven. Angelie manglede noget viden, og den skulle han aflevere.
Hun hørte tilbuddet næsten alt. "Vil det sige at hvis jeg forlanger tronen, så giver du mig den?" spurgte hun så, og kiggede endnu mere indtrængende på ham. En klump røg i halsen på hende, da han snakkede om hekserier. Hendes højeste ønske, og denne.. Taranthiel kunne ikke opfylde det.. Men Zane kunne.. Allerede en grund til at vælge side.
Hun ventede bare at få svare på hendes to spørgsmål. Hun havde kun en ting, som hun ønskede, for at sige ja, men det ville komme når han havde fortalt hende noget mere.

Angelie lyttede opmærksomt og nikkede så. "Jo halvdelen.." svarede hun tænkende, og fortsatte med at bide i sin pegefinger. Men intet gik forbi hendes næse. Han havde igen ikke besvaret hendes vigtigste spørgsmål.
"Hvem siger, at jeg overhovedet er så tæt på Zane, at jeg kan skaffe dig hvad du ønsker?" Spurgte hun igen, men denne gang genlød en klang et beslutsomhed i hendes stemme, mens hun kiggede direkte på ham, med et blik der viste, at hun forventede et svar. Han skulle ikke snige sig uden om hendes spørgsmål, når hun havde besvaret alle hans.
"Og til dig.. Jeg er slet ikke interesseret i tronen.. Jeg kan ikke bruge den til noget som helst.. Jeg er interesseret i..." Hun lod blikket løbe ned over ham, mens et lille smil igen kom frem, og blikket stoppede ved hans øjne "andre ting"

Angelie trak let på skuldrene, inden hun nikkede lidt. "Jo.." svarede hun så langsomt, og opdagede at hun havde skabt en fælde for sig selv, ved at stille det spørgsmål. Det ville kræve en løgn fra hendes mund, hvilket hun ikke havde gjort endnu.
"Jeg var på hans side.. Men eftersom han ikke kan live mig op, brød jeg kontrakten" svarede hun langsomt, og lod som om det tog en anelse hårdt på hende ikke at få livet tilbage. Hun vidste det ville ske.. Hun vidste det bare, men det behøvede han ikke at vide.
"Men altså.. Jeg forlanger at være en del af holdet, og kende alle jeres planer og strategier.. Det er hvad jeg vil have, men så siger jeg også ja" Hun nikkede let, og afventede tålmodigt hans svar på hendes forslag.

Angelie vidste ikke om han gik med på den lille løgn. Normalt når man forlod Zane, røg der en dusør på ens hoved, eller man blev dræbt. Igen valgte hun at spille dum, og fortsatte sin fortælling uden han bad om det. "Og hvordan kan man dræbe en, som allerede er død.. Jeg havde intet at frygte da jeg smuttede" sagde hun med rolig stemme, og nikkede lidt.
Men det havde hun.. En hel del at frygte på lige det punkt. Hun havde prøvet smerterne på egen krop, og behageligt.. Det kunne man ikke kalde det.
Hun nikkede igen lidt, da han tog det som en selvfølge, ar hun var en del af holdet. "Javel.. Men jeg vil være blandt de første, når der skal ligges planer.. Jeg lover ikke at blande mig, men jeg vil høre med" Hun smilede let, og lod blikket vandre ind mellem træerne endnu engang.

Hun nikkede let, da han sagde at han nok skulle sende en invitation. "Godt.. Hvis jeg går glip af noget, afbryder jeg kontrakten med det samme" advarede hun hurtigt, og sendte ham endnu et skarpt blik. Han havde ikke kommenteret det med at spøgelser ikke kunne dø igen, hvilket måtte betyde at han troede på hende.
Hun klemte let det ene øje i, og blinkede til ham, imens et tilfreds smil kom frem på de rosafarvede læber. Han ville uden tvivl prøve at finde noget omkring hende.. Det ville blive umuligt næsten.. Det eneste han ville finde var hendes dødsdato, sted og årsag.. Måske nogle gamle avisudklip, fra dengang hun var animagus, og den sødeste, og mest troværdige person, som kunne rende rundt i denne by

Hun lyttede stadig, og kunne mærke usikkerheden. "Hvis du har brug for det, kan jeg godt gå ind på stedet igen, og fungere som insidekilde" foreslog hun langsomt. Hun vidste det var det han havde brug for. Der var nok ikke andre, som kunne tilbyde den form for information.
Hun lod emnet hvile, da han snakkede om at overføre meddelserne ved hjælp at tankelæsning. Ikke nogen dårlig idé faktisk. Og den var virkelig gennemtænkt. "Jo.. det er helt klart det sikreste" svarede hun så, efter at have gennemtjekket. Hvis det var et talende møde, ville det ikke være noget problem at opfange samtalen for andre.

Hun nikkede let. "Det er et okay.. Jeg kan sagtens være der" svarede hun bare, fordi det ville skabe den bedste dækning for hendes arbejde. Hvorfor gjorde hun det egentlig? Havde hun ikke selv ønsket at være den, som havde modet til at vælte ham engang.. Jo for længe siden.
Hun smilede skævt, da han snakkede om usikkerheden i det. Chancerne for at der ikke var en tankelæser var små, så en lodret løgn, ville være at smide det hele over bords. "Jeg kan sagtens holde på minde tanker.. De får det at vide, som jeg mener de har brug for" svarede hun roligt og sikkert. "En pige har mange andre tanker i hovedet en kampstrategier"

Hun smilede let, og nikkede enigt. "Jep.. Piger er nogle sære typer" svarede hun lettere drillende, inden hun prikkede sig selv blidt i tindingen. "Man er ikke pige, hvis man går en dag uden at tænke på shopping eller drenge" Angelie havde aldrig mødt nogle piger der ikke gjorde det i hvert fald. Men nu mødte hun jo heller ikke så mange mennesker eller væsner i forvejen, så hvilken forskel ville det mon gøre.
"Ja det er iorden" svarede hun også, men mere bestemt denne gang. Hun havde tænkt sig at gøre tingene på sin måde, og kunne han ikke affinde sig med det, så måtte han finde en anden brik at rykke rundt med.

Angelie havde heller ikke noget at fortælle. Hun vidste hvad hun skulle nu, og måtte bare finde tålmodgiheden til at vente på at denne Elver havde tænkt sig at slutte. Det var længe siden hun havde fået sine svar, og havde vel bare ventet.
"Nej det ville være en skam.. Lad os sige farvel" svarede Angelie, og drejede rundt på hælen, inden hun begyndte at gå ned mod byen, og væk fra Tarathiel.

//Out//

"Ja, lad os det." sagde Mori og nikkede. Han stod en stund og kiggede efter spøgelset. Før han selv begyndte at bevæge sig videre. Videre ud for at finde allierede, og for at finde denne tankelæser, som skulle hjælpe ham med at skaffe de vigtigste informationer. Han måtte se at komme afsted. Med hastige skridt begyndte han en ny vandring.

//Out