Fyldt gade. - Hudson.

Hudson fjernede blikket fra vinduet og slog det i stedet for over på hende, da hun spurgte ham om noget, og hans blik derfor nærmest blev trukket hen på hende. "Jo, gerne for min skyld," svarede han efterfulgt af et dæmpet grin og smilede kort til hende, før han ligeledes så over på sofabordet, hvor han hurtigt fik øje på fjernbetjeningen. Han flettede sine fingre ud af hendes igen, hvorpå han lænede sig lidt fremover, hvilket resulterede i at han også måtte trække sin arm til sig, som han havde liggende over hendes skuldre, og tog fjernbetjeningen i den ene hånd. "Dø film," mumlede han og vendte sit blik mod fjernbetjeningen, hvorefter han trykkede på 'stop'-knappen samt, og skærmen lidt efter gik i sort, efter han havde trykket 'power of'-knappen ned, for derefter at vende tilbage til den fjernsynskanal, hvor de tidligere havde set det der ååndssvage program om urtehaver. Han lod bare filmen side i, hun kunne vel altid selv tage den ud senere. Hvis hun da kunne finde ud af det. Han slog bagsiden af fjernbetjeningen mod den ene håndflade, drejede hovedet og sendte hende et bredt smil.

Cadence smilede nærmest lettet, efter hans svar, og havde automatisk fået vendt blikket på ham, da hun havde hørt hans stemme. Hun skulle til at give sig til at lede efter fjernbetjeningen igen, men opdagede at Hudson allerede var kommet hende i forkøbet. Hun grinede atter lavmælt, ved hans kommentar, idet han slukkede for filmen og skærmen blev kulsort. Hun lagde hovedet på sned, idet hun lod et smil spredes over de lyserøde læber. Det var rart endelig at kunne slippe for at høre på det. Men på den anden side, var der blevet helt stille i rummet. Eller næsten da, eftersom det andet program kørte. Hun drejede hovedet en smule, så hun havde halvt front mod ham og gengældte oprigtigt det brede smil. "Soooo ..", mumlede hun lettere hørligt, og følte sig en anelse dum, idet hun skar en svag grimasse over, ikke at kunne finde på noget at sige. Egentlig havde hun så meget at få sagt, men kunne ikke få det ud, nu når der var mulighed for det. Hun lod sine tænder svagt bide fast i underlæben, men slap den hurtigt, inden hun en anelse fraværende lod hånden køre sit hår, og kiggede fortsat smilende på ham, mere eller mindre i håb om at han måske havde noget på hjerte.

Hudson lagde hovedet en smule på skrå og satte sig lidt bedre tilrette i sofaen. Lagde fjernbetjeningen fra sig, satte sig helt ind mod sit hjørne af sofaen og trak benene op til sig, hvorefter han drejede sig lidt, så han også kom til at side med front mod hende. "Soooo .. ?" Han vippede hovedet over til den anden siden og lod sit smil vokse ved at vende mundvige yderligere op ad. Men da det ikke lod til, at hun havde noget mere at sige, besluttede han sig for selv at sørge for det, så der ikke skulle opstå pinlig tavshed, som ville gøre det hele enormt akavet. "Virkelig god film ikke?" mumlede han med en stemme, der dryppede af sarkasme, hvornæst han smågrinende rynkede på næsen. Med en let og hurtigt håndbevægelse strøg han noget af sit pandehår til side, så han bedre kunne se hende og ikke hele tiden skulle side med hovedet lænt lidt tilbage for at kunne se under det halvlange og lidt irriterende hår. Han lagde armene rundt om sine ben, satte hagen mod det ene knæ og lod sine blå, svageligt grønne øjne hvile på hende, imens han afventede hendes svar.

Cadence satte sig ligeledes bedre til rette i sofaen, da hendes stilling ikke helt gik mere. Dog flyttede hun sig ikke en meter, det mente hun, at hun var doven til lige pt. Hun trak det ene ben op under sig med armen lagt om den, mens den anden var i halvt skrædderstilling. Da han gentog hendes ord smilede hun. "So ...", svarede hun kortvarigt med et drilsk smil, for at understrege, at der egentlig ikke var mere efter dét. Egentlig det ord, der så let kunne misforstås, af mange danskere. Hun hævede svagt brynene ved det næste han sagde og nikkede. "Don't even get me started", mumlede hun med kort opsilede øjne, da hun tydeligt hørte sarkasmen i hans stemme, og prøvede ihærdigt at udtale hvert et ord med britisk accent, hvilket hun selvfølgelig bare failede. Hun lagde hovedet skråt til den anden side end førhenværende og betragtede ham med nysgerrighed påmalet i ansigtet. "Hvor lang tid havde du egentlig fotograferet?", spurgte hun en anelse undrende, men hun lidt funderede over, om hun havde fået spurgt ind til det før, da de havde snakket om det. Men, kunne ikke helt erindre det.

Hudson kvalte et grin, efter hendes ord var kommet ud af hendes mund, både af hendes svar og den ret dårlige britiske accent, som hun ikke helt fik til at lykkes. Dét var han heller ikke særlig god til, men han havde altid været ret fascineret af, hvordan briterne talte. Alt det de sagde lød så klogt og sofistikeret. Lige meget hvad de sagde. Han var sikker på, at selv hvis man blev svinet til af sådan én, ville man ikke en gang kunne blive sur. Vedrørende ham selv og accenter, kunne man kun svagt høre den franske accent i hans stemme, når han snakkede, eftersom han efterhånden havde fået vænnet sig af med den. Han glippede kortvarigt med øjnene, idet hun spurgte ind til hans fotografering og spidsede eftertænksomt munden. "Æh .. stortset lige siden jeg fik mit første kamera. Hvilket vil sige siden jeg fyldte femten .. som er laaaaang tid siden," svarede han med et muntert smil og slog en lavmæl latter op, inden han atter blev lidt udtryksløs i ansigtet. "Hvad med dig selv? Du fotograferer da også ikke?" Det mente han ihvertfald, hun havde snakket noget om.

Cadence prøvede at sætte et såret ansigtsudtryk op, da han bare så ud til at more sig, af hendes acccent fremkaldelse, der havde gået stik modsat end håbet, men også dét kunne hun ikke præstere. Hun sendte ham derfor et af sine sædvanlige skæve tandsmil og pillede lidt ved en løs tråd i det nederste stykke af stoffet på hendes nederdel. Hun tog derefter en af pyntepuderne op i sin favn og lyttede opmærksomt til hans svar, for derefter at lade brynene ryge i vejret, så de var næsten næppe synlige af det lyse hår, af ren forbløffet. "Det er godt nok lang tid så", svarede hun med et smil, og ville egentlig have fløjtet dæmpet, selvfølgelig hvis hun havde kunnet fundet ud af det. Hun løftede den ene hånd, for at klø sig på kinden og kiggede en anelse tænksom ud i luften, ved det spørgsmål han så stillede hende. "Well, da jeg fyldte .. 8 år tror jeg", svarede hun omsider og fik sendte ham et let smil. Efter hendes mening, var det lang tid efterhånden, men hun elskede det jo også, og som det forholdt sig, havde hun ikke tænkt sig at holde op med det.

//Tsh, jeg er allerede træt .. So, nighty, sov godt og alt det der, når du når dertil. :3

Hudson frembragte et stort smil, da hun forgæves forsøgte at male en passende, såret grimasse på ansigtet og prøvede at tilbageholde en latter ved at bide sig selv i tungen, hvilket gik helt galt, eftersom han kom til at bide alt for hårdt. Han kneb sine øjne sammen, hvorefter han slog en hånd op foran munden for at forhindre sig selv i at komme med klagende lyde. "Mmh-hm," mumlede han bare til det, hun sagde og nikkede sammenbidt med hovedet, inden han så lidt efter fjernede sin hånd og tvang sine mundvige op ad i et smil, der kom til at se ret så komisk ud, fordi han samtidig skulle udholde smerten i tungen, der dog lige så stille var begyndte at forsvinde igen. Hvor var han dum. Han sukkede indvendigt af sig selv, hvornæst han rakte ud efter sit glas og tog en tår af indholdet. Han sendte hende endnu et lidt fjoget smil, idet han flyttede glasset fra sin(e) mund/læber og satte det tilbage på sofabordet. Derefter kastede han kort med hovedet, så hans pandehår røg til side. "Du siger bare til, når jeg skal gå, ikke?" mumlede han med et skråt smil, da han følte, at en pinlig stilhed var begyndt at sprede sig i atmosfæren. Ikke fordi han havde lyst til at gå, men han ville bare helst undgå nogen som helst form for akavet tavshed.

Cadence rynkede straks panden, da han så ud til at have prøvet at undertrykke et grin, og derfor var kommet til at bide sig i tungen. Et bekymret blik lagde sig over hendes ansigt, især da han slog hånden op for munden, men kunne samtidig ikke tilbageholde et smil, ved hans løjerlige ét. Ved sådanne situationer, ville hun lige med et, havde været igang med at pylre om den 'skadetilkommende', men han så ud til at klare det hele selv. Og, desuden var hun en anelse bange for, at hun ville komme til opføre sig, som hun havde gjort, da de så filmen. Hans nærhed gjorde bare et eller andet ved hende. Hun lagde med et smil hovedet på skrå, og lyttede dernæst efter, hvad han sagde til hende. "Det skal du ikke", svarede hun blot prompte, og blev selv en anelse overrasket af sig selv. Hun sendte ham et skævt smil og rynkede svagt panden, før hun fik tilføjet: "Jeg mener .. det er sådan mørkt udenfor, du ved". Et svagt suk undslap hendes læber, da det langtfra var en god undskyldning, han boede jo ikke mere end 2 minutter væk. Hun bed sig kortvarigt i underlæben, og vendte blikket på ham, istedet for på vinduet som førhenværende, med et atter let smil.

Hudson hævede overrasket og en smule forundret sine øjenbryn, da hendes udbrød lød næsten lige efter det, han selv havde sagt. Et muntert smil fandt dog hurtigt vej til hans læber igen, hvorefter han udstødte et dæmpet grin over hendes ret lamme undskyldning. "Jamen, så må jeg hellere blive her så. Jeg er nemlig fryygteligt mørkeræd," svarede han med et skjult smil og nikkede efterfølgende med hovedet. Det var egentlig løgn. Dét med at han var mørkeræd. Det var han langtfra, men han kunne høre og se på hende, at hun ville have, at han skulle blive - og han havde faktisk heller ikke selv særlig meget lyst til at forlade dette sted. Ikke lige nu ihvertfald. Han bed sig i underlæben, men slap den kort efter, idet et smil dukkede op på hans læber og prydede hans ansigt. Lidt efter lod han sit blik køre op mod loftet, som han gav sig til at studere nærmere, selvom det ikke liigefrem var det mest spændende herinde.

//Jeg skal lige ud og gå tur. :3

Cadence vendte kortvarigt de mørke øjne mod loftet, mere eller mindre af hans påstand. Hun kunne dog tydeligt høre, at han bare drillede hende og smilede af den grund bredt. "Mm, må du vist hellere, og jeg skal nok passe på dig, don't you worry". Et lettere overbevisende nik fulgte hendes sætning, og smilet var der stadig. Hun kiggede fortsat på ham, i den tro, at han havde noget mere at tilføje, men det lignede det ikke rigtigt. Selv, kunne hun godt nok heller ikke finde på mere at sige. Han gjorde hende nærmest mundlam, tom for idéer til at komme op på en samtale, egentlig i den frygt for, at det ville komme til at lyde helt latterligt, når først hun fik sagt noget. Hun nøjedes med at folde sine ben ud, så de lå strakt foran hende i sofaen, og prøvede samtidig at holde nederdelen på rette. Pyntepuden var alt imens knuget ind til hendes favn, som var den hendes mest elskede bamse. Hun kiggede med et smil kortvarigt på den, overvejende om hun skulle navngive den, og rystede svagt på hovedet af sig selv, for derefter at kigge op på ham. Hans blik så ud til at være draget af loftet, og hun vendte ligeledes blikket derop, for derefter svagt at hæve brynet med en lille grinen, men lod dog være med at kommenterer det.

//Yessir, det skal jeg egentlig også. (: