Et venligt møde (Vanilin=privat)

S: skoven indre
O: Træer, sten, buske og dyr
V: Solen står højt på himlen og fuglene synger
T: 15.00
P: kig på billede

Barishan lå på jorden med hænderne bag hovedet og så på skyerne. Det var en god dag. Han havde trænet i flere timer og syntes selv han havde fortjent en pause. Det var nu rart at ligge der og lytte til naturen. Hvordan livet i skoven påvirkede ham og gav ham energi til at forsætte. Barishan smilede let og tog et græsstrå og begyndte at spille en rolig melodi på det. Barishan følte virkelig at han boede det bedste sted i Di Morga når han lå der.

Vanilin fløj lidt rundt, hun så en der liggede på jorden, hun var kun 25cm høj, hun fløj hen til personen"hej"sagde hun, hun fløj over personen og kiggede ned på personen, hun havde en sød og blid stemme"det lyder godt"sagde hun og hentydet til den lille melodi, han spillede.
hun begyndte at flyve rundt

Barishan grinede og kiggede op imod Vanilin med sine krystal blå øjne. '' Tak skal de have frøken. Det er ikke tit jeg ser Alfer for tiden. Det er mig en stor ære ''. Barishan fløj op og lanede på hans fødder og bukkede derefter dybt foran Vanilin. Barishan smilede stort og venligt. Han havde en beroligende aura omkring ham. Det var klart at han var en god person. Dog havde han et meget stort sværd på ryggen og hans beige jakke havde små hulder i sig, det var klart at de var kommet fra mange kampe.

"din jakke er i stykker"sagde hun, hun fløj lidt rundt omkring ham, men hun kunne ikke bruge sin evne, for der var ikke noget vand i nærheden, hun kiggede på ham"du skulle vel ikke havde noget vand på dig vel, jeg er en vandalf og jeg har brug for vand"sagde hun, hun satte sig ned på en lille gren

Barishan grinede og trak en vand flaske op af sin taske. '' så længe de ikke bruger vandet på mig frøken. Mine evner afhænger af at jeg er tør. Mit navn er Barishan forresten. ''. Barishan smilede varmt og kiggede imod himlen. Han havde en smuk sølv amulet omkring halsen og en flot sølvring på hånden. Der var klart at høre han var at adel herkomst på hans måde at snakke på.

hun tog lidt vand via sin evne, hun fik vandet om sig"meget bedre"sagde hun, hun var nu en lille våd alf, hun så hans halskæde"sikke en flot halskæde, hvem har du fået den af?"spurgte hun, hun sad stadigvæk på grenen, hun smilte til ham, vandet dryppede ned af hende, hun havde ikke taget særlig meget af hans vand

Barishan kiggede på sin amulet. '' jeg fik den da jeg aflagde et løfte. Et løfte om at jage og dræbe Dæmoner. De dæmoner der dræber og skader verden. Min amulet er et tegn på at jeg er en af ordenens top jægere. Der er en utrolig ære for folk at den Orden jeg er med i at modtage sådan en amulet ''. Barishan smilede let og så ud til at tænke tilbage når han så på den.

hun blev en pige på 1.60cm høj, hun lignede stadigvæk en alf/fe"det var da dejligt, hvad så med ringen"sagde hun, hun kiggede på den sølv ring han havde på, hun troede ikke at drenge gik med ringe, der var mange der sys det var for piget at gå med ring og nogle særlig formet halskæder, men hun var ligeglad med hvad de forskellige gik med og i

Barishan smilede og så på hans ring. '' den her ring fik jeg af min far før han døde. Den er et tegn på min noble slægt og min ære. Jeg var en ridder for mange år siden. Denne ring bære mange minder og så bære den min families våbenmærke ''. Barishan stod lidt og så ud til at tænke tilbage, dog virkede det ikke som glade minder han havde.

"sejt, det måtte ha været dejligt og sjovt at være en ridder, men synd det med din far "sagde hun, hun kunne se at han ikke kunne lide af snakke om det. men hun viste ikke hvad hun skulle sige, det var ikke altid hun snakkede med en fra land, det kaldte hun det, men hun skulle nok kalde det at snakke med et andet væsen end en vandalf/fe

Barishan kiggede op og smilede. ''har du set filmen Kingdom Of Heaven. Det er ikke helt sådan det skete men jeg er Balian fra filmen. Mit rigtige navn er Balian Iben Fahalad ''. Barishan grinede let. Han havde aldrig troet han ville fortælle noget af sin livs historie til en Alf. Men han syntes det var hyggeligt selv om han normalt holdt sin fortid skjult.

"jeg har ikke noget tv eller hvad i nu kalder det, jeg bor i en åkande blomst"sagde hun med et lille grin, hun sys han var sjov, hun havde ikke alt det som de andre væsner havde dem som ikke boede i vandet eller på det, hun boede jo i en åkande blomst der kunne man jo ikke havde et tv eller strøm, da den ligger på vandet

Barishan grinede let. Han syntes faktisk hun var vis. Hun virkede til at være i et oprigtigt godt humør som smittede af. Barishan fløj let omkring hende mens han sagde. '' fortæl mig lidt om dem selv frøken''. Barishan smilede varmt og havde et drilsk smil på læberne. Det var ikke tit han var i så godt humør som han var nu. Ofte var han meget alvorlig.

"hmmm jeg er en vandalf eller fe som i vil kalde det, jeg bor i en åkande blomst og jeg er 160 år"sagde hun, hun havde ikke rigtigt mere at fortælle, hun havde ikke haft et liv som ham, hendes havde bare været bøger, bøger og atter bøger, det havde været så kedeligt, så da hun kunne flyttede hun hjemmefra

Barishan smilede. '' jeg er sikker på de har meget at fortælle frøken, de virker vis og ærlig. Det er kvaliteter som ikke mange besinder nu til dags. Mpske kunne de give en opvisning af deres vand evner. Jeg har aldrig set en Alf bruge deres evner før ''. Barishan kiggede med et nysgerrigt blik i sine øjne.

"der er en ting mere at fortælle"sagde hun da hun gik ud på vandet"jeg har læst i det hellige vandalf/fe bibliotek"sagde hun, det var der ikke mange der fik lov til, men hun kunne ikke lide at læse, men hun var blevet tvunget til det i mod sin vilje, men efter lidt tid, var hun blevet vild med at læse

Barishan virkede nu mere nysgerrig end før. '' har du det. Er det noget du må fortælle om ''. det her virkede meget spænende og Barishan var meget glad for viden. Han brugte selv en del tid på at læse og skrive. Han havde faktisk gået med tanken om at skrive en bog men det var aldrig blevet til noget.

"det er bare fyldt med gamle støvede bøger"sagde hun. hun begyndte at vise alt det hun havde lært i skolen, hun lavede regnbuer og fik det til at regne lidt, hun lavede osse en masse en vandstatuer, der var osse mange andre ting, hun lavede statuer af mange ting hun enten havde set eller hørt om

Barishan smilede og så på med et nysgerrigt blik.'' står der noget om hvordan man bruger vind magi i jeres bøger? ''. Barishan havde længe ønsker at lære alt hvad han kunne om Alfer og deres magi, der var ikke tit han fik mulighed for at lære om andre racer og deres evner så dette var en gylden mulighed for ham.

"ja da, der er bøger for alt hvad der er hver at vide, men de bøger med magi, må kun læses af dem som besidder den magi, fx: jeg må kun læse om vand magi og en vindalf/fe må kun læse om vind magi"sagde hun, hun havde helt ret, hun blev ved med at bruge sin evne, hun næsten på en eller anden måde dansede

// smutter nu men svare i morgen //

/okay//

Barishan stod lidt og tænkte og sagde så. '' Kender de nogle Vind-Alfer. Kunne godt tænke mig at møde sådan en, ser du jeg er en Vind Aspara''. Barishan smilede let og kørte en hånd igennem sit gule hår. Han så sig lidt omkring, det her var spændende det måtte han indrømme. Dog var det også spændende at se en Vand-Alf bruge sine evner, de havde næsten lige så let ved at bruge vand magi som Vand Asparaer.

"nej desværre ikke, jeg er fra en vandalfe/fe landsby, vi er delt op"sagde hun, hun blev bare ved"og hvad er det for en race du sagde du er, hvad er det for en?"spurgte hun, hun ville gerne vide noget mere om disse nye væsner hun mødte rundt omkring, hun kunne godt lide at møde nye racer

Barishan grinede let. '' Jeg er en Aspara, min race er kendt for deres healings evner og så er der 2 aspekter af Asparaer. Vind Aspara og Vand Aspare. Jeg er som sagt en Vind Aspara. Vi er de bedste i verden til at styre henholdsvis vind og vand. Mange mennesker syntes også at Aspara racen er den smukkeste race i verden ''.