En varm dag i skoven (Kajika=privat)

Barishan kiggede på Kajika og smilede. '' du har fået en hjerne rystelse du skal ikke lægge dig til at sove du skal holde dig vågen ''. Barishan tog om hende og kørte blidt en hånd igennems hendes hår. '' jeg er her for dig min ven. Den store kamp vil stå mellem Oprørerne og Zane's hær. Men jeg har en plan der vil stoppe det før det sker. Jeg vill ikke se alle de folk dø. Min plan vil sikkert fejle men jeg bliver nød til at prøve ''. Barishan kiggede på Kajika og smilede '' du skal holde dig vågen, okay? ''. Barishan ville ikke lyve, han kunne fortælle hende at alt var godt og give hende en dag med glæde. Men han vidste at det ville det rigtige Kajika ikke ønske. Eller det troede han ikke hun ville ønske.

Kajika gabte stille i det hun sagde"jamen jeg er så træt" hun lod sine arme sno sig om hans krop i det hun holdte fast ved hans skuldre og holdte blot der, mens hun stille lukkede øjnene i og sagde"Jeg kan ikke holde mig vågen barishan undskyld" hun slab ham blidt i det hun søvnigt hang i hans arme nu i sin helt egen drømme verden... hendes hår lod sig blidt falde mod sengen mens de totter barishan strøg fingerne igennem kildrede hans håndflade samt lod sig glide ud af fingerne på ham mens hendes læber var afskildt og øjnene lukkede samt hendes krop der før var livlig lå der søvnigt i hans arme.

Barishan sukkede. * det gør nok ikke noget. Jeg skal bare holde øje med hende og sørge for du stadigvæk har en god puls og trækker vejret *. Barishan sad hele natten og holdt om Kajika og følte en gang imellem om hun havde en puls og om hun træk vejret. Han veg ikke fra hendes side. Han sad og støj hendes hår. Han lænede hovedet tilbage og tænkte på hvordan alting ville have udviklet sig hvis han kunne glemme. Hvor dejligt det ville være bare at glemme alt for en dag og nyde den glæde uvidenhed gav en. Barishan smilede og kiggede ud af vinduet da solen begyndte at stå op.

kajika vågnede stille i det hun sagde"mmmh godmorgen" hun kiggede rundt og sagde"jeg sulten barishan skal vi ikke ha noget mad??" hun smilede kært og streg stille ud af sengen med lettere vaklende ben og gik nedenunder hurtigere end barishan ville kunne nå at stoppe hende i det hun skulle til at åbne en af skabene hvor der var alt muligt så hun op mod Skabet.. der var en mega stor tung skål der stille gled ud af skabet da hun tog fat i en af de andre skåle og den faldt direkte mod kajika der stod der helt alene, man ville ikke kunne nå at hive hende væk kun skubbe vis det var....

Barishan gik efter Kajika da han så skålen fløj han ind og skubbede Kajika let væk og brugte sine vind evner til at få hende til at lande blidt på gulvet. Han blev ramt i hovedet af skålen og lanede på jorden. Han blødte fra hovedet og lå helt stille. Han kunne havde skubbet Kajika og brugt sine evner til at stoppe skålen men han valgte at sørge for hun landede blødt i stedet for at stoppe skålen. Barishan lå helt stille, han træk dog vejret. Han havde gjort som han altid havde sagt han ville gøre. Beskytte hende ligemeget hvad prisen var. Barishan holdt altid sit ord, det var derfor man skulle passe på hvad man fik ham til at love. Han var en der tjente som en ridder gør. Han var nobel i sind og derfor valgte han altid med sin ære og hans hjerte.

Kajika mærkede det bløde fald og så stille forvirret rundt i det hun sagde"uuff... det var hårdt hva barishan?" hun kiggede mod barishan og opdagede blodet i det hun tog sig for munden og kraglede hurtigt hen til ham"BARISHAN!!! NEJ!!!" hun tog om ham og satte hans hoved mod hendes skød og sagde"barishan! nej undskyld jeg ville blot lave mad... nej! hvad har jeg gjordt barishan!! nej du kunne ha reddet den skål for at ramme dig ikke også!! NEJ!!! BAAAARISHAN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" hun så panisk rundt og fandt et håndklæde i badeværelset gjorde det helt vådt og lagde det over hans pande og sagde"barishan kom nu til dig selv" hendes lår var helt forblødte fra hans hoved og hans trøje var os.. "barishan jeg ber dig åben øjnene undskyld!! okay..... bliv nu ved mig" hun ville ikke ryste ham hun turde ikke... hun holdte ham tæt ind til sig og tårene løb stille

Efter lidt tid åbnede han et øje. Han virkede lidt omtåget. Han førte langsomt en hånd til hans hoved og så på sin hånd der nu var fyldt med blod. Barishan kiggede på Kajika med et undrende blik som om han ikke genkendte hende. Det så ud til at hans ønske var blevet opfyldt. Han havde selv ønsket en dag i glemsel, det var som en gave sendt fra himlen. Der ville ikke være muligt for en normal Aspara at miste sin hukommelse på grund af deres gode healings evner. Men Barishan havde altid været dårlig til at bruge hans healings evne så for ham var det muligt. Dog ville der ikke gå mere en max en dag før den vente tilbage. Barishan smilede og sagde. '' hvad skete der lige. Hvorfor er det jeg bløder. '' Barishan kiggede lettere forvirret rundt.

Kajika var ved at huske alt selv og sagde"du reddet mig så du fik en skål i hovedet der må ha vejet flere kilo og har desværre fået hukommelses tab?? flotte" hun krammede ham ind til sig og duppede blidt hans hoved og sagde"din stakkel du skulle aldrig ha reddet mig!.... det synd for dig nu du helt væk på grund af mig barishan" hun sukkede let og strøg ham over kinden og så ham i øjnene de smukke krystal øjne han havde og smilede kært over de rosa pinke læber af sine egne.. mens hun duppede videre og sagde"så? gør dit hoved ondt eller er du træt??"

Barishan rystede på hovedet meget let. '' jeg har bare lidt ondt i hovedet, jeg er ikke træt ''. Barishan kiggede på Kajika og så hun havde en mande T-shirt på. Han smilede og kyssede hende blidt på læberne da han gik ud fra hun var hans kæreste. Han så ned af sin brystkasse der var fyldt med blod. '' min hukommelse skal nok vende tilbage ellers må du bare fortælle mig hvad jeg skal vide. Er vi gift eller sådan noget, det er en meget flot hytte ''. Barishan kiggede rundt omkring og smilede med et smil Kajika så for første gang. Det var en smil der viste sand glæde. Hans krystal blå øjne havde en skær af lykke over det han troede var sandheden. Han virkede mere glad og som om en kæmpe byrde fra væk fra hans skuldre.

Kajika var fuldkommen gået i stå, det kys på læberne han havde givet hende...*Wauw.... er det sådan barishan kysser!! OMG!!! det var så nuttet det var så.... så forkert!! jeg nød til at sige sandheden til ham han er jo en ridder og han reddet mig og ååårh! se den glæde i hans øjne ! jeg kan ikke ødelægge den glæde!!! årh hvad skal jeg gør... bare spille med indtil han.... han kommer til sig selv... men hvad vis han tager på mig.... nej så fræk er barishan ikke... og dog?... årh! jeg må blot spille med og se hvordan det går???* hun huskede nærmest alt nu og i det hun så på ham nikkede hun og sagde"vi er lige kommet sammen, altså eller på en måde.... jeg ved ihvertfald jeg din..." hun smilede oprigtigt og nuttet til ham i det hun forseglede løgnen med et blidt kys på hans læber og slap efter 4 sekunder og sagde"Du må hellere komme i bad elskede" hun trak ham op at stå og duppede ham blidt på hovedet og han var jo meget højre end hende.. hun slæbte ham med ud på badeværelset og tændte blidt vandet og sagde"Kan du godt selv gå i bad? og tag bukserne af uden at jeg skal holde dig oprejst??" hun var selv fyldt med blod i ansigtet af at kramme ham, på lårene og inderlårene.... på trøjen... og på panden lidt os efter han kyssede hende.

Barishan kyssede hende tilbage. Han havde meget bløde læber og når han kyssede var der lagt mange følelser i det. Da han hørte de ikke var gift rynkede han på næsen. Det var som om noget i ham syntes det var forkert at kysse når de ikke var gift men eftersom Kajika kyssede ham virkede det jo som om det ofte var noget de gjorde så han overså den fornemmelse. Barishan smilede igen fyldt med glæde. '' jeg har virkelig en smuk kæreste. Du ser også ud til at være fyldt med mit blod skat. Du tager bare et bad jeg kan sagtens vente hvis det er ''. Barishan kyssede hende igen blidt på læberne og kiggede hende dybt i øjnene med et blik af ren glæde. Han kiggede med et intens blik som om han prøvede at se ind i hendes sjæl. Han holdt om hende og smilede, så trådte han til siden så hun kunne komme forbi ham.

kajika rødmede og sagde"Ååårh nej smukke gå endelig først så rydder jeg op efter skålens smadren så du tager dig blot et bad så går jeg ind og rydder op indtil..." hun smilede og åbnede hans bukser med stor rødmen i ansigtet men dog ansigtet til siden for ikke at vise han hvor pinligt det var, hun skulle jo spille skuespil. hun smilede kært og sagde"så blot nyd det hele og jeg kommer snart her ud igen skal jo lige ha mit tøj i vaskekurven" hun smilede kært og tog hans morgenkåbe med sig ud og sagde"Så du råber bare vis du vil ha hjælp til noget" hun gik hen til skårene med sko på og fik fejet og alt det der nu skulle gøres og ryddet op i det hun strøg sig over panden og tog tøjet af og tog morgen kåben udenover og så på tøjet og tænkte*hvad har jeg rodet mig ind i, han er så lykkelig!.....*

Barishan smilede glad og gik ud i badet. Imens han stod og skyllede blodet ud af hans hår så han ringen på hans finger. Han stod lidt og kiggede på den. Så trak han på skulderne og vaskede resten af blodet ud af sit hår. Han tørrede sig og satte håndklædet rundt om livet og gik ud til Kajika og krammede hende. '' sådan der skat, så er badet dit. Men kan du ikke lige fortælle mig historien bag den her ring, den virker utrolig vigtig for mig. Også den amulet jeg har på. Hvorfor går jeg med smykker? ''. Barishan løftede et øjenbryn og så på hende med et undrende blik imens han stadigvæk havde et lykkeligt smil på læberne.

Hun smilede kært og sagde"Øhm!???-.... ringen er blot en forlovelses ring men amuletten er vist for dine ridder dage du flere år gammel så vidt jeg husker men jeg har ikke kendt dig i flere år" hun rødmede let og så uskyldigt på barishan og sagde"Men jeg smutter ud i badet nu skat så pas nu på dig selv" hun gik ud i badeværelses og tænkte*kajika!!! DIN IDIOT!!! nu tror han vi skal giftes og omg!.... jeg har ingen på jeg kan vel sige at jeg fik slået hovedet fordi det kan han se, og sige at der var nogen der stjal den??" hun kiggede rundt og smed morgen kåben og gik inden under det dejlige vand

Barishan satte sig ned i en stol med et kæmpe smil på læberne. * sådan, du skal giften men en sød og smuk pige, du lever i et kæmpe hus og har det godt. Du er verdens heldigste mand. Forlovet *. Barishan sad spændt og ventede på Kajika kom tilbage. Jen ville ikke lede efter sit værelse i den store hytte da han var bange for at fare vild. Det ville være meget pinligt. Så han blev bare på stolen. Han stod og kiggede på sin mave. Han var nu i meget god form. Han stod lidt og mærkede på sine muskler.

Kajika kom ud fra badeværelset iført nogen bukser og en stor trøje og havde os undertøj inden under og smilede kært til barishan i det hun krammede ham og sagde"så hvad skal vi lave nu???... hmm hvad med aftens mad siden det er så sent vi kunne samarbejde til at lave et rigtigt dejligt måltid!" hun grinte let og krammede ham blidt i det hun så rundt og tænkte*dette var lettere end forventede barishan ville aldrig gribe chancen og tag på mig selv ikke vis han troede vi var forlovede???*

Barishan nikkede og smilede. '' jo jeg vil med glæde lave mad sammen med min dejlige forlovede, dog vil jeg gerne vide hvor jeg kan finde mit tøj ''. Barishan kløede sig i nakken og smilede. Han stod stadigvæk kun i et håndklæde. Solens lys ramte hans overkrop imens han stod og smilede. Han virkede oprigtigt glad. Det smil han havde på kunne få selv den mest sure person til at smile. Hans øjne udstrålede sand lykke og han virkede fri fra bekymringer. Det var sådan han så ud når han oprigtigt var lykkelig. Barishan grinede og kiggede på Kajika med et drømmende blik. Dog gjorde han ikke andet end det.

Kajika rødmede let og tog hånden op til munden og bed sig let i fingeren med ryggen til ham og tænkte*hvad har jeg dog gjordt... jeg har aldrig set ham så lykkelig og han bliver ved med at se så godt ud....* hun vendte sig om da hun havde taget hånden ned og tog ham blidt i hånden med et smil og sagde"kom med skat" hun grinte sødt og hev ham med oven på og åbnede det skab han havde åbnet og sagde"her mit tøj er her ikke fordi vi egenlig ikke flyttet ovenligt sammen i nu... fordi jeg ikke har kunne sælge mit hus... sååå??? jeg flytter snart ind og så kommer mit tøj os og sådan men indtil videre er alt i huset dit" hun rødmede og sagde"men jeg går ned og finder alle tingene frem eller rettere finder ud af hvad vi skal handle ind til"

Barishan grinede let begyndte at tage tøj på. Da han havde taget tøj på gik han ned til Kajika. Han kyssede hende blidt. Han kyssede på en blid måde der næsten virkede genert. Hans læber rørte kun let hendes. Barishan grinede og kiggede på Kajika. ’’ hvad for noget mad har du så tænkt dig vi skulle lave? ’’. Barishan stod i en hvid T-shirt og jeans. Hans gule hår bevægede sig langsomt i takt med han kiggede på gryderne. Barishan kiggede på Kajika igen og smilede. ’’ jeg er nok verdens heldigste mand. Livet er da virkelig en fryd. Du bliver da den bedste og dejligste kone i verden ’’. Barishan grinede varmt og hjalp med at gøre klar til maden.

Kajika over rødmede og besvimede næsten i det hun gik ned i knæ men i hans arme og sagde"årh undskyld du gjorde mig blot lidt tumlet et sekundt men nu jeg klar igen og jeg havde tænkt mig at lave spicey curry vis altså du kan li det fordi jeg husker ikke lige for godt for tiden men det er med oksekød stykker fine og dejlige bløde stykker og så hvide ris med spicey curry sovs" hun grinte let og tørte lidt sved af panden i det hendes hjerte galob´perede der ud af som om hun havde løbet et marton.*hvorfor hamre mit hjerte så meget nær ham nu.... han er så VIDUNDERLIG!!! årh.... jeg burde styre mig fy kajika fy! det blot denne ene dag i morgen er han helt normal og så slipper jeg for de dejlige nusse kys han giver mig*

Barishan løftede Kajika op og satte hende på køkken bordet og grinede lidt hende og kyssede hende på kinden. ’’ Jo kan jeg godt. Sæt dig der og slap lidt af min kære, så finder jeg alle de ting frem vi skal bruge ’’. Rent instinktivt fandt han tingene frem som om hans underbevidsthed fortalte ham hvor tingene var. Han satte tingene på bordet og smilede til hende. ’’ sådan der skat, hvis du føler dig svimmel så skal jeg nok lave maden og give dig en nakke massage bagefter for at se om det hjælper min kære ’’.

Kajika nikkede stille anerkende og sagde"Okay skat" hun gned sig selv lidt i nakken og hoppede forsigtig ned fra køkken bordet og kyssede ham på forbi vejen blidt i nakken, og nussede hans hår spidser let med fingerne af hendes de smalle smukke finger bedækket med glas ligende negle. Hun sukkede let og gik hen til sofaen og sad der og betragtede sin nye løgn forlovede og sagde"Så barishan hvornår.... hvornår vil du gerne giftes??" hun rødmede let men hun ville så gerne spørge ham og sørger for han altid smilede blot denne ene dag og dagen efter ville han takke hende det var hun sikker på! .

Barishan lavede mad, han kiggede over mod Kajika og smilede fyldt med glæde. ’’ Jeg fæler inde i mig selv jeg er en person der kun ville være sammen med en jeg så som min sande kærlighed, min sjælepartner. Så jeg er klar til at blive giftet når du er min skat. For min skyld kunne vi gifte os lige nu og her ’’. Barishan grinede og kiggede imod maden igen og laverede videre på den. Barishan sang stille en flot sang. Han havde en blid og smuk sang stemme. Det var første gang i mange år Barishan havde sunget. Han sang kun når han var oprigtigt lykkelig. Det var mange år siden han sidst havde været det. Han strålede næsten af glæde imens han sang.

kajika tog sig til hjertet og lukkede øjnene som var hun i himlen gik den sang hende i hjertet eller det var som en sang. Hun smilede let og hendes smil udstrålte ikke mere usikkerhed men glæde i det hun lod noget slippe fra læberne"orv? skat jeg tænkte vil du med i byen og fejre at vi er blevet forlovet for nogen måneder siden vi fik det aldrig fejret" hun tænkte at vis de var i byen kunne intet gå galt og de kunne ikke ende i seng sammen og hun kunne måske drikke ham fuld så han ville tro næste dag han vågnede at det blot var en drøm undtagen det med baren og hun var umuligt at gøre fuld sådan da og barishan skulle vel kun ha to glas drinks troede hun da`??..."Altså efter maden og sådan?"

Barishan grinede og lavede maden færdig. Han satte det på bordet foran Kajika og satte sig overfor hende på en stol. ’’ jo vi kan godt tage i byen hvis det er det du vil ’’. Barishan smilede varmt og tog fat i hendes hænder og kiggede hende dybt i øjnene. Han virkede til at passe perfekt ind i livet som en ægtemand. Hjælpsom, respektfuld, klog, god, venlig og glad. Barishan tog en gaffel og stak ned i maden og førte den over imod Kajika. ’’ her, smag ’’.