En varm dag i skoven (Kajika=privat)

Kajika rødmede let og satte sig ned i det hun sad på sine ben så hendes smukke ben var spredt bagved som en eller anden uskyldig skolepige der sad på knæ. Hun smilede lidt flovt og sagde"årh hersker det er jeg nu ikke.... jeg har aldrig set mig selv som andet end en borger i Terra ingen gang en oprør.... jeg ikke den drabelig type" hun sukkede let og strøg blidt det flagrende hår til siden, hendes flagrede nemlig meget og smukt os med glans i og det hele.. hun sagde stille"barishan du behøves ikke at bukke men tak fordi du udviser så stor respekt og jeg håber jeres kamp vil gå vel... men barishan vis jeg dør vil du så prøve at få mig til live samme med Velarian vis det er at i overlever???" hun kiggede undrende på dem og temmelig flovt i det hun ikke turde sige noget som helst...

Barishan rejste sig og kiggede på Kajika. '' det er derfor du ville være god til at styre Di Morga. Fordi du ikke er en kriger, du er ren, god og har hjertet på rette sted. Du ofre dig gerne for andre. Selvfølgelig vil jeg prøve at finde en måde at bringe dig tilbage til livet på sammen med Velarian. Som jeg sagde jeg vil altid være din ven ''. Barishan smilede oprigtig og satte sig ned overfor Kajika. Han kiggede på hende med et blik der sagde, det skal nok ordne sig det hele.

Hun smilede sødt og nikkede i det hun sagde"Okay godt så... og øhm??? øøøøøhhhh!!!!???? var det egenlig ikke her vi mødtes første gang og du med din vind skubbede mig ind under vandfaldet blot for at se mig blive våd??" hun tog sig til munden og grinte i det hun sukkede og rejste sig langsomt op og sagde"jeg vil gerne bade her lidt, det sidste gang jeg får dette sted og se og jeg har heller ikke kunne sove hjemme og få bad der ved mindre.... jeg kunne låne dit bad hjemme ved dig barishan" hun var allerede sexet ved at køre sin smukke hvide skjorte ned over armene mens hun stille så uskyldig og uberørt ud.

Barishan rejste sig op og nikkede. '' det kan du sagtens. Jeg tror alligevel de andre er ude og træne selv idag. Jeg fik indstalerede toilettet og bruseren i går så du er heldig ''. Barishan nikkede og klappede Kajika på skulderen og begyndte at gå over imod hytten. Han virkede ikke påvirket af hende på samme måde som første gang han så hende. Han smilede og sendte en let vind brise over imod Kajika. Han kiggede på sig selv mens han gik. '' jeg trænger vist også til et bad efter min træning. Men du er velkommen til at tage et først ''.

kajika smilede og var egenlig glad for hun ikke kunne drille ham med sin sex appeal som ved de fleste fyre selv om hun kom gjorde det sjældent og ikke ved fyre der virkede til at være over hende det mindste.. hun gik stille med Barishan og sagde"Tak hvor er du sød barishan" hun gik forbi ham og ind på badeværelset i det hun så rundt og lod blidt håret flagre som det plejede og mærkede den dejige brise fra det halv åbnet vindu i det hun lod skjorten falde ned mod jorden samt shortsene om anklerne på sig selv og så rundt med de glinsende øjne og den smukke funklende krop, i det hun rakte ind for at tænde bruseren, vis man brugte vinden nu ville vandet være langt nok og stærk til at ramme hendes tøj og undertøj så hun skulle gå rundt i håndklæde... heldigvis havde hun ikke åbnet vinduet for meget.. hun tændte vandet lidt mere styrke på og gik så ind under det.

Barishan satte sig udenfor døren, han fandt et græsstrå frem. Han førte det op til sin mund og begyndte at spille en beroliende melodi. Han vidste han kunne bruge vinden til at drille Kajika og gøre hendes tøj vådt. Men han så på hende på en helt anden måde nu. Han havde stor respekt for hende og hendes beslutninger. For ham var hun det håb han så i mennesker. Han så hende som et lys for fremtiden. Det gjorde han lidt ked af det at hun ville ofre sig. Men det var jo det der gjorde hende så god. Barishan smilede let for sig selv. Han skulle nok beskytte hende. Barishan satte hovedet mod væggen og spillede videre imens han lukkede sine øjne. Det var en smuk melodi han spillede.

Kajika nød vandet der gled ned af hendes krop mens hun stille fik vaskede alt snavset af lyttede hun til melodien og sukkede inderligt... hun pustede blidt til vandet med et grin og sukkede det så efter noget tid i det hun fik fat i håndklædet og fik tørt sig selv sukkede hun lidt og tænkte*jeg skal snart dø..... uden at vide om jeg nogen sinde kommer tilbage??* hun tog tøjet på stykke efter stykke og rejste sig så og gik udenfor og sagde"sådan der Barishan så kan du komme til, jeg håber ikke det har taget for lang tid??"

Barishan rejste sig og rystede på hovedet. '' du måtte tage så længe du ville Kajika ''. han vidste at det måske var sidste gang han så hende. Derfor skulle det vare så lang tid som muligt. Barishan tog sin T-shirt af. Det var nu lettere at se hans veltrænede krop og stadigvæk glinsede lidt efter hans træning. Han gik ind på badeværelset og lukkede døren efter sig. Han tog alt sit tøj af og gik ind under bruseren. Han stod og tænkte på hvordan han skulle besejre Zane. Han tænkte tilbage på hans kamp mod Zane. Barishan sukkede. Nu ville Kajika dø fordi han ikke var stærk nok til at stoppe Zane dengang. Barishan slog hånden imod væggen imens han stod under vandet. Havde han bare været lidt stærkere dengang. Bare lidt stærkere.

Da barishan var gået indenfor faldt kajika om savlende næsten i det hun tænkte*barishans.... voksende mande krop årh!!! nej kajika du er 17 år og skal ikke tænke på en smuk smuk!! lækker mande krop som hans og hans arme der var om mig den gang og nej! vi venner nu og det forkert selv om jeg skal dø snart under en uge eller sådan noget kan jeg ikke tillade mig selv sådan noget!!* hun satte sig stille op sukkende og hørte braget inde fra badeværelset af og troede barishan var faldet om eller noget, så uden at tænke sig om!... Løb hun direkte ind på badeværelset smækkede døren op og så mod den helt ! SPLITTER NØGNE! BARISHAN!-.-.......... Kajika så på ham med åben mund i det hun opdagede han bare selv havde slået i døren... lukkede hun den stille i og stod direkte foran døren helt stille uden at sige en lyd blot helt stille i mens hendes hånd forblev på håndtaget...*ARGHHHHHHHHHHHHHHH!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!*

Barishan stod i sine egne tanker da døren blev åbnet. Han stod bare som froset. Han ville have lukket døren med sine vind evner men det kunne han ikke når han var våd. Da Kajika havde lukket døren igen stod han stadigvæk helt stille som var han blevet til is. Lidt efter rystede han på hovedet. * jeg må hellere gå ud og undskylde eller et eller andet. Det er meget pinligt. Hvad jeg skal sige. Det finder du ud af når du står der *. Barishan tog hurtigt et håndklæde omkring sig uden at tørre sig. Så åbnede han hurtigt døren og nåede ikke at se Kajika før det var for sent. Han stødte ind i hende og væltede over hende.

kajika faldt med det samme mod det kolde blanke trægulv i det hun lukkede øjnene et kort øjeblik og hendes skjorte var hevet temmelig langt op så hendes uskyldige hvide silke bh var blottet lidt i mens hendes lår var mod hans og hans specielle guy thing var over hendes underliv, i det hun så forskrækket på ham nu i det hun åbnede øjnene og rødmede uskyldigt forførende og meget kært over kinderne under øjnene som var der trukket smukke rødmende streger over hendes kinder, i det hun blot lå der helt forsvarsløst og mærkede en vis ting og kunne ikke få et eneste ord frem´.... FOR POKKER DER VAR BLOT ET HÅNDKLÆDE OM HAM...*argH! den krop det udtryk den .... den.... omg! argh!!!* hun så på ham inden i skrig hun men uden på kunne hun intet sige andet end at lægge der med armene over hovedet mod gulvet uskyldigt og da hun landet lavede hun os en lille"uff" lyd da han landet over hende.

Barishan lå ovenpå Kajika, vandet dryppede fra hans hår ned på hende og vandet rislede fra hans krop og ramte hende. Han lå lidt og så på hende så rejste han sig hurtigt op og stillede sig op af vægen. '' Jeg.. jeg..ville bare undskylde for at skramme dig ved at slå hånden ind i væggen...det.. det var bestemt ikke min mening at vælte dig Kajika ''. Barishan kløede sig i nakken, det frembragte bare mere hans mave muskler. * det var så meget mere pinligt. Hvordan skal jeg gøre det mindre pinligt *. Barishan stod og tænkte over det. Dog havde han helt glemt han bare stod i en håndklæde. Barishan blev ved med at klø sig i nakken så små vand dråber fløj rundt omkring. Imens han stod og tænkte frembragte han et smil. For at se om det ville gøre det mindre pinligt.

Kajika så på ham helt rød i hovedet af flovhed og da hans mave muskler blev mere frem bragt???, ja så kunne kajika ikke holde det tilbage mere hun så på ham med et drømmende idol blik og sagde"barishan du alt for lækker" i det hun besvimede efter at ha sat sig op og fik næse blod... det dryppede ned på den smukke skjorte men os inden hun ramte gulvet nået det lige at dryppe ned mellem hendes bryster og lidt på inderlårene af hende... hun lå der foran ham lignede en han havde været ved at voldtage og var helt gået ud af hans smukke krop.....

Barishan kiggede på Kajika, så skyndte han sig hurtigt at løfte hende op. Han bar hende op i hans seng og lagde hende der. Så løb han ned i køkkenet og hentede en spand og fyldte den med vand og tog nogle klude. Uden overhovedet at tænke på at tage noget tøj på løb han op at trapperne igen og gik ind og puttede en kold klud på hendes pande. Han havde set mange af sådan nogle fald. Hvis hun var heldig havde hun bare slået hovedet og sat sig op for hurtigt ellers havde hun fået en hjerne rystelse. Barishan fjernede blidt blodet under hendes næse og sad og så bekymret på hende. * jeg er da også bare en idiot *. Barishan tog hendes puls og lagde dynen over hende. Han ville sikre sig hun var helt okay før han gik ned og tog noget tøj på.

kajika åbnede stille øjnene og så på barishan og sagde"hvem.... hvem er du???" hun kiggede på ham lidt og lod blidt hånden stryge mod hans dejlige kind og så på ham og sagde"hvorfor lægger jeg i en seng.... ???" hun kiggede på ham i håndklæde og den glinsende krop i det hun smilede og sagde"Hvem er jeg?.... er jeg din?" hun kiggede på ham nuttet! OVER NUTTET!... med hovedet let på skrå og et lille smil i det hun strakte sig stille og sagde"årh mit hoved gør så ondt....? hva er der sket" hun havde glemt alt om sig selv om barishan og om at hun snart skulle dø og alt det, og nu troede hun os at de var et par fordi han kun bar håndklæde...

Barishan kiggede på Kajika. '' Jeg er din ven. Du har slået hovedet da jeg kom til at falde over dig. Lang historie. Du er Kajika. Du ligger i min seng fordi du har slået dit hoved og fået hukommelses tab ser det ud det. Sådan nogle ting er heldigvis ofte kun midlertidige. Undskyld jeg skal nok gå ned og tage noget tøj på jeg ville bare sikre mig du var okay før jeg ville forlade din side. Jeg er glad for du i det mindste ikke er kommet mere til skade ''. Barishan rejste sig og gik ned og tog hurtigt et par bukser på og gik så op til Kajika igen for at se hvordan hun havde det. Han kunne havde sagt så meget andet til hende. Men han havde for stor respekt for hende til at sige noget som ikke var sandt.

kajika så bedrøvet ud og sagde"så.... sså du ikke min... har jeg overhovedet en fyr??" kajika havde ingen fyr overhovedet og var kendt for aldrig at kunne finde kærlighed, som altid var hun single... desværre... kajika gemte sig blidt under dynen og sagde"jeg tror blot jeg lægger mig til at sove igen eller sådan noget måske kommer min hukommelse tilbage eller os forsvinder jeg blot for dig og din smukke krop" hun sukkede let og virkede mere ærlig nu, i det hun tog dynen over hovedet og så stille rundt under dynen i mørket lidt ked.... hun strøg håret væk og turde ikke se på barishan

Barishan sukkede let. Han kunne fylde hende med løgne eller stoppe hende fra at tage af sted. Men han kunne ikke få sig selv til det. Dog ville han ikke fortælle hende at hun ville gå efter Zane, medmindre hun selv spurgte ind til det. Barishan satte sig på senge kanten og smilede. '' ser du, du har altid haft svært ved at finde en person du elskede. Du har altid haft svært ved at finde ud af dine følelser. Fordi du er så smuk som du er har mænd det med at forelske sig i dig. Jeg husker stadigvæk den dag jeg sagde du altid kunne stole på mig som en ven ''. Barishan grinede sagte. '' men jeg ville ønske jeg havde slået hovedet og glemt. Lidt heldig er du da. Du må virkelig undskyulde det her, jeg er en kæmpe klodsmajor. Plejer jeg ellers ikke at være ''. Barishan kørte en hånd igennem sit våde hår. '' nååh ja, du har fået noget blod på dit tøj og sådan. Jeg har nok en T-shirt du kan låne hvis det er ? ''. Barishan gik over til sit skab og fandt en T-shirt frem og kastede den over til Kajika.

Kajika virkede helt uviden og så på barishan med et smil og gokkede ham blidt i hovedet og sagde"virkelig...!! hihi sådan ha hukommelses tab med mig flotte" hun grinte og sagde"Men så smuk er jeg heller ikke og uuuuh ja du må virkelig gerne finde en trøje frem til mig det ville være dejligt" hun grinte og begyndte at trække sin skjorte af midt i det blå samt hendes shorts knappede hun op fordi der os var blod på dem helt ligeglad med om barishan så på, men efter hun havde slået hovedet tænkte hun ikke over de små ting mere.

Barishan tog sig til hovedet og grinede. Da Kajika begyndte at smide tøjet kiggede han væk. * hvad for en ven ville jeg være hvis jeg ikke udviste lige så stor respekt for hende nu som før. Dog er hun lige så smuk som jeg husker *. Barishan satte sig med ryggen til. '' du er meget smuk Kajika. Men husk jeg er din ven, ikke andet. Jeg vil beskytte dig med mit liv hvis det når så langt en dag. Det ville jeg for alle mine venner. Passer T-shirten ? ''. Barishan drejede sit hoved for at se efter. Han smilede varmt og hans krystal blå øjne kiggede direkte ind i Kajika's.

kajika fumlede lidt med tshirten men rejste sig så og kiggede ned af bene, den dækkede lige lidt over hendes bagdel men ikke nok til man ikke kunne se de smukke hvide trusser.. hun rødmede let og sagde"ååårh ja det.... det sagde du jo vi var men ja den passer mig" hun satte sig hurtigt i sengen igen i det han kiggede over mod hende smilede hun sødt og sagde"hvorfor ville du gerne ha hukommelses tab os??"

//Sorry det korte svar//

Barishan grinede sagte. '' der er mange ting jeg gerne vil glemme. Uvidenhed er en velsignelse. Alle har sine herligheder. Alle har gjort noget i deres liv de fortryder. Jeg har gjort en del efter hånden kan man godt sige. Derfor ''. Barishan sad og så ud til at tænke over noget der fik hans smil til at forsvinde. Lidt efter så han ud til at komme i tanke om at Kajika sad der. Barishan kiggede på hende og smillede varmt og kørte en finger over hendes kind. '' det er ikke noget du skal tænke på min ven. Du skal bare slappe af og nyde du er glad lige nu. Jeg tror faktisk det er den perfekte ting for dig lige nu ''. Barishan grinede igen.

// det er helt iorden, det sker også for mig nogle gange//

Kajika sukkede let og gemte sig endnu en gang under den dugnede dejlige puff dyne for ikke at vise skam over hendes forsvundne hukommelse.. hun lagde bare der neden under i noget tid og sagde"Okay" og sagde"aha" hun bed sig i underlæben og tænkte*ååårh! jeg kan intet huske jeg så dum hvorfor kan jeg ikke huske noget.... its sucks to not remember anything....* hun kom stille frem under dynen og så på barishan lidt og sagde"barishan ville du ønske jeg var mere end din ven??" hun prikkede blidt til hans dejlige krop og nærmede sig ham let blot for at drille men dog os for at søge efter svar.

Da Kajika prikkede til ham grinede han sagte og sagde. '' nej, om jeg havde lyst eller ej så er svaret nej. Der er tre grunde til det. Nummer et, er at jeg har svoret altid at være din ven og jeg holder altid hvad jeg lover. Nummer to, er at jeg sikkert ikke liver længe. En stor kamp venter mig, jeg kan ikke byde nogen at komme tæt på mig hvis jeg snart dør. Nummer tre, er at jeg har opgivet kærlighed på den måde. Det gjorde jeg for mange år siden ''. Barishan kiggede ned i sengen og sad men et tænkende blik. Hvorfor Kajika reagere sådan uden in hukommelse vidste han ikke. Hvorfor far hendes sidste ord før hun besvimede at han var lækker. Disse tanker fløj gennem hans hoved. Barishan rystede let på hovedet og skød tankerne ud af sit hoved og begyndte at smile igen.

kajika dukkede frem for dynen og smilede i det hun grinte sødt og saagde"Ja dig og mig er venner og hmmm det ærgeligt fordi du har en rigtig flot krop og meget trænet.... jeg troede vi var sammen fordi de fleste fyre træner jo mest for at være perfekte for en kæreste?" hun kiggede undrende på ham og sagde"stor kamp.... hmm det siger mig noget hmmm en stor kamp" hun tog sig lidt til hovedet og gabte i det hun sagde"ååårh jeg træt!"