At lytte til ingenting...

det gav et sæt i hende, hvad ville de nu ske?
Hun sank en klup.
Men da hun så hans pistol, stilte hun sig imellem dem..
"Ingen drab!"sagde hun bestemt..
Hn vendte blikket mod Luciel..
"FORSVIND MED DIG!" råbte hun til hende.

- vil du dræbe med den der!?
et udtryk af foragt og håbløs morskab kom frem på hendes ansigt, det var lige før hun begyndte at grine. og så stillede milla sig imellem.
- milla.. du er ikke mit bytte lige nu.. træd til side!
hendes stemme var lav og kold.. det sidste var tydeligtvis en ordre. hun ville ikke skade milla lige nu, kun pitch.. han havde gjordt hende ondt. han havde fortjent det! hun trådte et skridt frem, åbentlyst truende..

Pitch kastede pistolen væk, Milla havde overtalt ham, det var nok meget godt.
"Nej, jeg vil ikke dræbe dig, det er det du ikke forstår!"
Han så hende i øjnene, og holdt sine åbne hænder frem, som tegn på fred.
"Bare lad os være i fred, så slipper du for at komme til skade."
Derefter vendte han sig mod Milla, som tydeligt var rystet.
"Jeg ved det godt, det vil kun gøre det hele værre. Men hvis det står mellem os og hende, så er det hende der dør!"
Hans stemme var lidt hårdere end før, men han smilede, og var tydeligvis ikke vred.

Hun kiggede hårdt Luciel i øjnene..
Hn åbnede mundenlidt... "Slap af" sagde hun roligt til hende..
Hun blev ståede foran Pitch.."Og nej jeg vil ikke flytte mig"sagde hun kort og bestemt..
Hun nikkede kort.

da pitch kastede pistolen væk var luciel hurtigt som et lyn henne ved den. hun samlede den hurtigt op, og rettede den mod pitch med en øvet bevægelse.
- har jeg nogen sinde fortalt dig at jeg har været i militæret.. nej det tror jeg ikke jeg har.. og milla flyt dig!! ellers kommer jeg nok desværre til at skyde dig..
der er ingen tegn på dårlig samvittighed i hendes ansigt.

Pitch kiggede på Luciel, først overrasket, så lidt bange, og så beslutsomt.
"Milla, kom væk fra taget, hurtigt!"
Derefter forsvandt han, som om han aldrig havde været der.

- heh..
hun grinede lidt.. hun vidste ikk over hvad, det gjorde hun bare. hendes sanser arbejdede på højtryk, efter at finde ud af hvor han var! det her var ikke godt!

Hun lagde hovedt på skrå og kiggde kort på Luciel.."!Jeg ved du ikke er ond Luciel" sagde huns tille og kort. Hun var ikke bange for hende.
hun kiggede Luciel i øjnene, med hendes uskyldige blå øjne.
"Fred?" spurte hun stille, og stadig med ovedt på skrå.

Pitch vendte tilbage.
Det var tydeligt, at han var ligeglad med, ikke at dræbe nu, for før han overhovedet nåede at se på Milla, hævede han et katana over hovedet, og gjorde klar til at afslutte det her.
En gang for alle.

Luciel løfter spørgende et øjenbryn da hun ser kantanaen..
- et katana!?
hun virkede undrerne men trak så på skuldrende og tog sigte med pistolen. hendes blik var koldt, og der var ingen spor af den tvivl der herskede inden i hende. skulle hun skyde ham.. skulle hun lade være.. men tvivlen forsvandt hurtigt da hun huskede hvad han havde gjordt mod hende!
hendes finger krummede sig om aftrækkeren.. og hun skød.

Milla explodrede kuglen.. Hendes øjne begyndte at krytalisere, som is.
Hendes vrede blev støre nu. "LUCIEL DET VAr DIN CHACE DER GIK sPIlD DER!" råbte hun.. hendes hår blæste selvom der igen blæst var.
Hun begyndte at lyse konstant meget, hun tog fat i Pitch, og forsvandt med ham.

Pitch vendte hurtigt tilbage til taget, stadig bevæbnet med sit sværd.
Hans øjne var kulsorte, og hans jakkesæt revet op på bagsiden, af hans vinger, som nu stod ud fra hans krop, og gjorde ham mere truende.
Han hævede sværdet, og kastede det lige i retning af Luciels mve.

da pitch dukker op igen som hun havde forventet affyrer hun endnu et skud.. derfor ser hun ikke kantanet der bliver kastet mod hende. havde det været en elver eller en anden end en engel ville hun med lethed have undveget, men ikke med ham her.. han er næsten lige så hurtig som hende! og det siger ikke så lidt!
hun når lige at få vredet sig lidt til siden, så det ikke rammer lige i maven.. i stedet flænser det hendes side op.
med et skrig af smerte falder hun om med hånden presset mod såret som allerede bløder voldsomt. hun vrider sig på jorden og har for længst sluppet pistolen. smerten brænder i hendes krop, og hun sanser slet ikke pitch.

Milla dukkede op foran hende..
"Luciel... Luciel. kan du høre mig"Spurte hun stille og fjernede hendes hånd fra såret..
Hun lod langsomt sin hånd berøre det.. Det var ikke bare sådan lige at heale.

//jeg går i seng.. skriver nok imorgen tideligt ^^//

//øøøøøv!//
"Lad hende være og kom væk, hun skal nok klare sig. Jeg har kun forsinket hende!"
Pitch virkede bekymret, men samtidig lettet over, at Luciel var besejret, i hvert fald for et stykke tid.
Han foldede vingerne ud, og støv og glasskår fløj rundt.
"Undskyld at det skulle ende sådan her. Jeg håber virkelig, at vi ses igen."
Han smilede varmt til Milla, og fløj så i retning af domkirken.
//Over and out, kommer måske tilbage senere//

luciel fandt sig stille i at milla lagde hånden på hendes sår.ikke fordi at hun kunne gøre så meget andet. hendes sår gjorde afsindigt ondt og det blev ved med at bløde. ikke godt! selv ikke for en vampyr.
hendes is øjne der så på i himlen var fyldt med smerte og hun var begyndt at ryste ukontrolabet på brund af blodtabet.
hendes tænder klaprede da hun svarede milla:
- j..ja jeg kan godt hø..høre dig.
med en sammenbidt mine forsøgte hun at rejse sig igen, men hendes ben knækkede sammen under hende.