At lytte til ingenting...

Pitch så meget alvorlig ud, som en far, hvis barn er i gang med at brænde TV'et af, lige før landskampen.
//Undskyld, havde lyst til en metafor ^^//
Han knyttede hænderne, og cigaretten blev knust mellem hans fingre.
"Tro mig, du har ikke lyst til det her. Heller ikke mig, for den sags skyld."

luciel tænkte på blod.. som hendes slags nu til tider gjorde.. *hvordan mon pigens blod ville smage? hun ligner en elver.. og jeg har ikke smagt elverblod! det må prøves! hm...*
- hvad har jeg ikke lyst til, kære pitch?
hun smilede sit allerstørte falske smil, og der var hån i hendes øjne.

Hun hørte hendes tanker..
¨"Det vover du på!" råbte hun til hende.
Hun glemte helt at det var tanker.
Hendes øjne blev røde.

Pitch's hænder blev helt hvide, men hans ansigt var stadig frossent.
Han tænkte noget i retning af: *Nej! Jeg kan ikke tage livet af en, der er så ung! Men hvis hun truer både mig og pigen...*
Alt farven forsvandt fra hans øjne, og to sorte huller stirrede på Luciel.
"Bare gå hjem. Bare gå!"

hun så et øjeblik undrende på milla, og så kunne hun mærke vreden røre på sig!
- du holder dig væk fra mit hovede! du har intet!!! absolut intet at gøre her!!!!
hun talte via telepati til milla og bare her kunne milla mærke den voldsomme vrede der var ved at samle sig i brystet af lucuiel!
hun sansede ikke pitch trussel hun var alt for focuseret på milla.

`jeg er ligeglad, jeg kan ikke styre mine kræfter nu´ telepartedrede hun tillbage..
Hun kunne vove på at drikke hendes blod. Hun fik sine bå øjne tilbage igen.

Pitch så nærmest tilfreds ud, da han så Luciels frygt. Han knækkede knoerne, og gik hen imod Luciel.
"Vampyrer er svære at dræbe, og jeg har egentlig ikke lyst, men HVIS DU RØRER HENDE vil jeg give dig så stor smerte, at du vil ØNSKE at dø!"
//Sorry, bliver nødt til at gå nu... Og det var lige så spændende ><//

"Pitch! slap nu helt af.. Jeg kan godt beskytte mig selv" sagde hun roligt..
Hun kiggede koldt på Luciel.. Hvorfor koom hun mon her.
Hendes øjne lyste som stjernerne..

//ses ^^ vi kan skrive vidre imorgen ^^

- det har jeg prøvet en gang før... under min forvandling..
hun trak ligegyldigt på skuldrende, men hun kunne stadig mærke smerten fra dengang. hun var ikke bange for pitch, hun vidste hvad han var, hvad han gjorde, og ville ikke tænke på smerten det ville medføre.. men hun var holdt op med at frygte døden for lang tid siden. hun havde dræbt så mange at det ikke spillede nogen større rolle for hende.
hun blinkede ikke, så ham i øjnene og trådte et skridt tættere på ham.

Pitch rystede nervøst på hænderne, ikke fordi han var bange for at tabe, men fordi han ikke havde lyst til at vinde.
"Stop det nu, Luciel. Der er ingen grund til, at slås."

- hvad skal jeg stoppe med? er du bange for mig..
hun så hånligt på ham med sine iskolde øjne. efter et rent instinkt slog hun ud after ham med en flad hånd. lussingen var hård nok til at gøre rigtigt ondt hvis den ramte. hun følte ikke andet end foragt for ham!

HEnddes øjne bllev kolde.. "DU RØR IKKE MIN VEN!" råbte hun.
Hun var tæt på at springe på Luciel..
Hendes vrede fik hende til at ryste.

Pitch gjorde sit bedste for at ignorere lussingen, men det var tydeligt at den sved.
Han så vredt på Luciel en enkelt gang, og tog så en kniv frem fra en inderlomme.
"Jeg gider ikke engang spilde magi på et dyr som dig."
Han holdt kniven klar til angreb.

Milla bed sig i læben.
"Luciel gå din vej!" sagde hun hårdt og vredt..
HUn var tæt på at få røde øjne igen..

en ubehagelig latter kom ud af luciels mund da hun så fra milla over til pitch. deres følelser morerede hende! hun løftede et øjenbryn da pitch fandt sin kniv fem, som for at spørge mener du virkeligt det?
hun vendte hånligt ryggen til ham og gik over mod milla. hendes skridt var langsomme og regelmæssige, og der var ingen frygt at spore i hendes kropssprog.. derimod var der et sultent glimt i hendes øjne, selvom det ikke var lang tid siden hun havde spist.. men en lille lækkerbidsken kunne man jo altid bruge til dessert.

HUn forsvandt fra jorden i et hvidt lys gimt..
Tingene susede omkrig dem..
Aviser, og lignede fæøj rundt over det hele.

Pitch's vrede skiftede til frygt, og til vrede igen, og som en ren refleks hamrede han kniven ind i ryggen på Luciel. Han gad ikke engang hive den ud igen, han så bare på Luciel, med så stor foragt strømmende ud af sjælen, at det ikke engang krævede tankelæsning at se.

et støn undslap luciel mens hun gik i knæ. hun famlede med hånden efter kniven og frak den ud med en grimasse af voldsom smerte. med sit eget blod på hænder og tøj rejste hun sig truende op. blodet pumpede ud af såret, og med skælvende hænder forsøgte hun at helbrede det. et mørkerødt lys kom ud fra hendes hænder og omsluttede hendes krop. hun slap kniven som faldt til jorden med en metallisk klirren.
hun så ud til at have voldsomme smerter..

Hun lanede ved Luciel..
Hun lagde en hånd på hendes sår..
Det forsvandt langsomt. Hun kiggede op på Pitch..
"Man lader ALDRiG sin vrede styre" sagde hun og lagde pres på aldrig..
Hendes hånd, blev rød af Luciels blod.

Pitch børstede sin jakke af, og så på Milla med et smil.
"Undskyld, jeg ved ikke hvad der skete... Jeg havde endelig fået noget af min smerte ud, og så kom hun og ville give mig en masse mere..."
Han så stadig meget vred ud, men ikke i humør til at angribe Luciel længere.
"Jeg bliver nødt til at sidde ned..."
Og det gjorde han så.

//Bliver lige nødt til at tage en pause til lektier... DAMN YOU LEKTIER! Tilbage om under en time ^^//

lige så snart hendes sår var væk skubbede hun, ikke for hårdt, milla væk og spurtede over mod pitch. hun løb hurtigere end det menneskelige, og elviske, øje kunne se og hun havde dødsenglens kniv i hånden. hun satte af to meter fra der hvor han sad og slog ned mod ham med kniven. det var et slag med stor kraft i og man kunne tydeligt se at hun ikke var nogen nybegynder med en kniv.
hendes øjne var blottet for følelser andet end at fortærende raseri over at han vovede at såre hende! og hendes læber var krænget bagover som enulv når den angriber, hendes hugtænder var meget tydelige.

Hun lod blikket glide mod Picth..
Hun nikkede stille m,ed et skævt smil.
Hun skulle til at sige noget men for hun fik det sagt. Var hun blevet skubbet væk af lUCIEL..
Hun sprang på hende efter hun havde stukket kniven i Picth..
Hun holdte hende nede.. "DIT FÆLE MONSTER" råbte hun til Luciel.
HUn skubbede hende væk og løb over til Picth..
Hun healdeede hans sår.

// jeg har ikke stukket til ham endnu.. jeg venter på at han gør noget ved det.. fx at flytte sig :) //

//Oki.. så siger vi bare at jeg skubbede dig væk. ^^

da luciel blev skubbet ud af kurs af milla rettedes kniven mod hendes hals i stedet.
vampyren fik fat i millas arm og holdt hende i en skruestik. kniven lå så tæt på hendes halspulsåre at hun ville have svært ved noget så enkelt som at synke.

// og så venter vi på pitch ^^