Sv: At lytte til ingenting...

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 16:35

"Nej hei" grinede hun til Mail.. "JEg kalder dig bare pjuske så" grinede hun til mail.
Hun kiggede på Picth.. "Nice`t navn2 smilede hun mutret til ham..

//SKAL gøre rent nu ^^

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 16:50

"Pjuske? Spændende..."
Han prøvede at skjule det, men det var tydeligt at han grinte.
Han rejste sig op, børstede sin jakke en smule, smed sin cigaret på jorden, trådte på den, og tværede den ud.
Derefter gik han et par gang rundt om bænken, og satte sig ned igen.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 18:35

Hun smilede til pitch..
Hun nikkede "Han bliver nød til at sige sit rigtige navn ellers bliver han en pjuske" smilede hun kært.
"Hvor gammel er du enetlig?" Spurte hun med et kært smil..
Hun lagde hovedt lidt på skrå mens hun smiilede til ham..

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:10

"Mig? Gammel... Jeg husker ikke det præcise tal, men et stykke over 200, er jeg ret sikker på. Ja, det var 1700-noget, da jeg døde."
Han smiler tilbage, tydeligt kommet over sin død.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:12

Hun smilede "Det lyder som en dejlig alder " smilede hun til ham.
Hun kiggede kort på ham, "Du er derfor en engel" smilede hun til ham..
Hun kiggede lidt rundt hvorfor var der igen mennesker.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:16

"Det er det, ja. En engel? Hvordan fik du den idé?"
Han smilte fortsat, dog lidt mere hemmelighedsfuldt, og tog endnu en cigaret frem.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:18

"Fordi du ligner en" smilede hun..
"man kan også se det i dine øjne" hendes øre strittede frem fra håret.
Hun kiggede lidt på ham med et smil.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:23

"Ligner? Tak, tror jeg. Du har dog ret, jeg er en engel. Desværre en mørk en af slagsen, men jeg har lært at leve, hvis man kan sige det, med det."
Han betragter hende, kigger især på ører og kropsbygning.
"Du må være en elver. Jeg kan ikke sige det mere præcist, end at du ikke er sortelver."
Han smiler afslappet, og læner sig roligt tilbage på bænken.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:25

Hun smilede til ham..
"Dine øjne er meget smukke" røg det ud af hende.. HUn kunne se folks rigtige skikkelser i øjnene..
Hun nikkede.. "Men jeg har lidt aspara i mig, men kun lidt" smilede hun stort til ham.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:29

"Aspara. Ikke for at bekymre dig, men jeg tror aldrig, jeg har taget livet fra en aspara..."
Han så forvirret ud, som om, det han sagde, lød helt forkert.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:32

"Undskyld, men hvad snakker du nu om?" spurte hun og lagde hovedt let på skrå.
En bus drønede forbi, så gamle aviser fløj frem og tillbage..
Hun smilede kort, da busenstoppede.¨
Ville der mon komme nogle mennesker?

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:35

Pitch så ind i bussen, kiggede på ansigterne, og så tilbage på Milla.
"Jeg mener bare, at selvom jeg nærmest har frihed til at gøre, hvad jeg vil, kommer det med nogle sure pligter. Jeg vil ikke, men jeg er nødt til det."
Han smil stivnede, og det så næsten ud, som om, en enkelt tåre sneg sig frem i hans øje.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:37

Hun satte sig tæt ved ham..
"Så du bliver tvuget til at dræbe" spurte hun stille.
"du må atså godt græde, hvis det hjælper " sagde hun med et lille og kært smil til ham.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:41

"Nej. Jeg bliver bare nødt til, at gå efter dem, som alligevel ønsker at dø. Men det er meget hårdt."
Han klemte højre hånd med venstre, og det var tydeligt, at han var ved at græde.
Han smilte dog nu igen venligt til Milla, selv om det var tydeligt, at der gemter sig meget andet end glæde bag smilet.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:43

Hun nikkede "Det er hårdt at miste, men det er være at skulle dræbe og se andre iste" sagde hun stille. Hun kiggede på ham, med et smil.
HUn kiggede på ham igen, "Du må altså gerne græde" sagde hun stille og med et smil.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:45

"Nej tak, det hjælper ikke. Det har til gengæld hjulpet mig meget at snakke med dig om det. Jeg ved ikke hvad der har gjort det, jeg har aldrig snakket sådan med nogen om det før. Jeg tror, det er følelsen af, at du ved alt om mig alligevel."
Han smilte igen, denne gang tydeligt ægte, og så nærmest fredfyldt ud.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:48

Hun smilede til ham. "Det kunne være, du skulle fortælle dine venner lidt om dine føelser, ligesom du gjorde til mig" sagde hun stille og med et lille smil.
Hun lagde hovedt kort på skrå..
Det var en dårlig vane.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:49

"Desværre er det lidt svært for mig at få venner..."
Han så direkte ind i hendes øjne, med et nærmest barnligt skær i øjnene.
"Vil... Vil du være min ven?"

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:51

Hun smilede til ham "Du er da så rar og sød, hvorfor har du så sværdt ved at få venner?" spurte hun og lagde igen hovedt på skrå..
"selvfølgelig er vi da venner" smilede hun kært til ham.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:55

Hans smil bliver nu større end før, og hans hurtige tale er et tydeligt bevis, på hans ægte glæde.
"Folk plejer bare, at forlade mig, når de finder ud af, hvad jeg virkelig er... Du er anderledes, og jeg kan godt lide det!"

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:55

en ung kvinde gik lydløst om bag dem.
- så tog velarian alligevel ikke fejl, omkring dig..
en kold stemme lød bag dem. kvinden vil af både mail/matt og Pitch blive genkendt som luciel. hun var som altid klædt i sort, som bare gjorde hendes allerede marmor hvide hud endnu hvidere, hendes ravnesorte hår lå elegant ned ad hendes ryg.
hendes isblå øjne der havde været glade sidste gang pitch så hende var nu iskolde, og den eneste følelse på hendes ansigt blev vist af hendes hånlige smil.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:01

"Tog fejl? Hvad mener du?"
Pitch smilte ikke længere, han rejste sig, og så på Luciel.
"Milla, gå væk fra hende..."
Hans blik hang stadig på Luciel da han sagde det sidste, og det var tydeligt, at han var bekymret.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:04

"Undskyld Luciel, men er det mig du snakker til, hvis det er kan du rende og hoppe" sagde hun irtrret og rejste sig frra bænken. Hun havde god grund til at blive irettret nu.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:05

hun slikker sig om munden da hun ser på milla og nyder tilsynelande pitch reaktion.
hun uddyber ikke hvad hun sagde, og svarer ikke på hans spørgsmål. med en kraftanstrengelse løsriver hun blikket fra millas hals. hun husker hvad velarian sagde ved deres første møde.. i stedet kigger hun ondskabsfuldt på pitch.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:07

Hun lod sit blik blive på Luciel.. Hun var ikke bange, men vred.
Hun kunne ikke kocentrere sig mere og begyndte at høre alles tanker.

af Sponsoreret inhold