Afslappning i skoven (Melinia)

Tid: Lidt hen over middag.
Omgivelser: Træer og græs...
Sted: I skoven.
Vejr: Skyfri himmel med en stor sol.


Gabe lå bare og slappede afg i solen. Det var dejlig varmt... Og han havde fundet sig en dejlig lysning for sig selv... Det var nu dejligt at der var en skov hvor han bare kunne være sig selv og ikke være en skuespiller eller noget andet...
Han var træt af det hele... Hvem vidste egentlig hvem han var... Udover Angels... Men med hende var han også sig selv.
Han havde simple shorts på og hans T-shirt lå lidt væk fra ham så han kunne få noget sol.

En Rød ræv bliv kort synlig i det høje græs bag nogle af træerne , som han kunne se , den løb til venstre fra ham, man kunne ses den øre nu, som bevægede sig mod ham , de hørte vejrtrækninger og stopper på, den vendte nu hovedet mod ham og lagde hovedet på skrå .... Den stod lidt sådan og gik nu ud af græsset mod ham, den lagde hovedet på skrå og satte sig ned , den så mod ham med sine blå øjne, den var utrolig smuk, dens røde pels skinne i solens varme og stråler, den var hvid foran og lidt i ansigt , resten var rødt , udover panden var var den hvid som om den bære et pandebånd eller pandesmykke

Gabe satte sig op. Havde øjnene snydt ham og vist ham noget der ikke havde været der? En ræv? Det kunne da ikke være sandt...
"Hallo?" spurgte han og slog sig selv let for at stille sådan et tåbeligt spørgsmål... Den kunne jo ikke svare ham tilbage.
Han greb hans T-shirt og trak den ned over hovedet og snuste ind... Det var en underlig duft der hang i luften... Den mindede ham on noget han kendte... Men han vidste ikke hvad... Eller hvorfra han kendte duften.

Ræv kom til syne og stod nu foran ham men omkring 10-20 m fra ham , den lagde hovedet til siden som om den sagde hvad er der, den røde pels var utrolig smuk og skinne i sollys, Den satte sig ned og så mod ham , den vendte nu hovedet til den anden side.... så ud til den tænkt, den dufte nu luften som hans gjorder, *Halv animagus* tænkt ræven, den vendte så hovedet til den anden side.... dens blå øjne flugte være hans bevægelser og den duftede af Natur, dyr og menneske ... det var en blid duft ikke farefuld,

Gabe smilte.
"Hyggeligt at møde en Anden animagus" sagde han og bukkede for den i siddende stilling.
*Jeg må begynde at vaske mit tøj bedre så min animagus lugt ikke hænger fast* sagde han til sig selv inde i hovedet
Ellers plejede Gabe bare at lugte fint af normalt menneske... Det kunne ikke lugtes eller ses på ham at han var en Animagus... Men det var så åbenbart afsløret før han selv gjorde.

"Dit blod , afsløre det " svare ræven , hun lagde hovedet på skrå "Nåh så jeg dufter virkelig sådan , sjovt " sagde hun og forvandle sig tilbage til sin menneske form, hun var mere tilpas i sin ræv form efter hånden, så det var ikke tit hun forvandle sig om, men mest af høflighed ... hendes hår på hovedet vokse og kroppen bliv menneske, det gik hurtigt og så stod der en guldende hud og blå hår, hendes øjne var os blå... den hvid streng over panden var blevet til et smykke som var af guld og en rød sten i ... hun var ret køn "Hey" hun vinkede med hånden kort

Gabe nikkede lidt. "Hmm Underligt at du er en af dem der opdager det... Selv Vampyrene kan ikke kende mig på min duft eller blod" sagde han og smilte venligt til hende.
Han lagde hovedet lidt på skrå og holdte øje med hendes forvandling. Hendes forvandling, var enkel og ligetil... Gabe var igen en Bastard i forhold til de rene Animaguser... Irriterende... Men også godt at vide at han var unik i forhold til de andre...

hun smilede "Jeg har os levet længere end andre Animagus og vampyr ved ikke hvad de skal lede efter" sagde hun og så roligt på ham "et dyr gen... vampyr ser dyre genet som normale menneskers , ikke andet , den lille ting" sagde hun og vidste to cm med fignerne ... hun lagde hovedet på skrå "De ser tænkende ud , unge ven " sagde hun med en rolige tone... hun havde ikke meget tøj på og bære et armbånd, det sad over albuen ... hun kom helt sikkert ikke herfra


//Påklædning . billedet ///

"Okay... Det gir ikke rigtig mening" sagde han og smilte lidt over det. Han kunne ikke rigtig forstå det, men det ville muligvis give mening hvis han slappede af og lod svaret komme tilbage til ham.
"Huh? Jo jeg er jo bare ikke en hel Animagus... Og derfor prøver jeg bare at forstå de forskellige ting..." sagde han og kiggede på hende.
Han prøvede at se om han havde set tøjet før... Han havde ikke selv, men Israle havde set noget der kunne minder om det, men det var stadig ikke direkte det. "Hvor kommer du så fra? For det er ikke herfra" sagde han overbevist.

Hun så hans forvirre "Så du prøver at forstå din halv del, som hun ikke har fået vel følelse " sagde hun og sætte sig roligt ved siden af ham "mm, det må være svært , at lede efter det , som man ikke ha fået givet fra starten " hun lyd vis , men blid og rolige , hun små grinede over hans bemærkning og så mod ham "Nej er ikke herfra og eller ikke fra Israle " sagde hun og så mod ham "Jeg er fra Canada , fra en gammel stamme som holde sig fra nutiden, da vi er alle som mig, men vi kender til nutidens ting og sager " hun så mod ham roligt

"Det lyder meget underligt..." sagde Gabe og grinte lidt over det. Han ville ikke lyde irriterende eller sarkastisk, men han smilte bare venligt til hende.
"Nej... Jeg har allerde forstået min halvdel... Det er gået rimelig hurtigt." sagde han og smilte venligt til hende...
"Canada..." Mumlede han. Hans far havde smidt ham af der... hos en eller anden hård træningslejr... Han havde hadede det...

Melinia så mod ham med rolige øjne "Skal nok snakke så de forstå" sagde hun roligt , ment det pænt "det lyd bare sådan , de søgte det" sagde hun "Forståelse mod Animagus arten" sagde hun og så mod træerne......
"Jep Canada, et roligt sted, vis du kender de rigtige menneske, sådan er det vel over det hele" sagde hun roligt og kløede sin kind , hun så mod træerne igen efter hun kort havde set på ham

"Jeg ville gerne se den del af Canada... Alt hvad jeg så var en kold lejr og sure ansigter" sagde han og smilte lidt trist... "Jeg skal se det en dag" Mumlede han til sig selv og kiggede op på himlen... Det var nu en dejlig dag... Surt han nærmest kun kunne være i sin form om natten da den var varm som bar fanden...

Melinia så mod ham "var du i en trænings lejre" spurgte hun , det lyd nemlig sådan "Vis ja, så de heller ikke de mennesker jeg snakkede om, en dag vil jeg med glæde vis dem , dem " sagde hun og så mod himlen "De mennesker er altid åbnede for nye af sammen art som dem" sagde hun og fik trist øjne, hun var kun opvoksne der . men kun halv delen, Melinia så mod ham

"Min far smed mig derind i en alder af 8... Og han gjorde det for mig for at gøre mig stærk... Hvilket hjalp" sagde han og kiggede lidt på hende med et svagt smil.
"Lyder som om du har haft et okay liv... Lidt isoleret som mig, men ellers okay" sagde han og kiggede bare på jorden... Det var et godt sted... Han ville komme herude igen...


//Ska logge... Sov godt^^//

"Nej ikke rigtigt, måtte gå som jeg lyste , men gjorder ikke da jeg ikke var så god til at styre min kæft" sagde hun og så mod himlen , "det tog lang tid om at lære det" hun så derefter mod ham "Allerede som 8 året, sikke en far de har" sagde hun og smilede "Ja havde et okay liv, det kunne havde været bedre , men fint nok" hun legede lidt med jorden og så mod det , hun smilede små "Så vi har vel oplevet lidt af det sammen ting ..."

"Ja... Lidt" sagde han og nikkede svagt, mens et lille smil begyndte at sprede hans læber og dukke frem.
"Men det har været et okay liv" sagde han og grinte lidt.
Et lille billede fra et par nætter før, hvor Gabe han havde brudt ind i endnu et musseum og havde stjålet nogle små statueter... Han var faktisk en utroligt god listetyv... Hvilket man ikke skulle tro når man så ham... Eller hans skikkelse for den sags skyld.

"Tja et eller andet tidspunkt har man vel ´haft det godt eller stadig har" sagde hun spørgende til sig selv , men os til ham... Hun smilede over hun fik ham til at smilede eller smilede hans selv over noget han tænkt på ... men hun smilede lige nu roligt men blidt... Melinia så mod træerne "Hvad tænker du på" sagde hun da det var det hun gik udefra.. han var begyndte at løsende sig lidt op , det var på en måde rigtigt rart , men hun var stadig på vagt

"Bare på noget der skete for nogle dage siden" sage han og smilte venligt til hende. *Hmmm... Jeg må holde op med at forsvinde sådan når jeg tænker over ådan nogen ting* Tænkte han og smile stadig.
Gabe rystede svagt på hovedet og tænkte over hvad hn så skulle fortælle hende.... En løgn eller sandheden? Kendte han hende overhovedet så godt at han kunne stole på hende.

Melinia så mod ham og hans forvirrende "Du behøver ikke forklar, det kun godt med hemmeligheder " sagde hun og lagde en hånd på hans hår og derefter gled den ned over hans kind som en blid nusseri, men tog derefter hånden til sig "Jeg behøver ikke vide det" sagde hun og smilede blidt , men så derefter mod træerne igen "Husk der er balance i alting selv endes mindre"

"Gid der var flere der kunne forstå det" sukkede han og mente det faktisk... Hans far var en af de mennesekr der skulle vide alt om en... Han ville ikke bare finde sig i et simpelt 'Det ved jeg ikke...'... Nej, han ville have alt at vide om en... Og han ville ikke lave det om...

"Jeg synes det okay , at der er hemmeligheder , at der ikke bliver fortalt , men vis det er nødvendigt så skal det også... men man skal ikke tvinges til noget" hun så mod ham og små grinede "vi forstå vis hinanden , mere end andre forstå mig i væretilfald , betyder ikke det er en god ting" Sagde hun og små grinede , hun lagde end hånd på hans skuldre "Vel" hun små grinede blidt af sige selv

"Jeg må så give dig fuldstændig ret i det" sagde han og grinte selv med, mens forskellige Scenario'er af hvor hans fat flippede helt ud på ham over at han var kommet for sent hjem fra træning eller noget andet som han selv havde sendt Gabe ud på.
"Men ja... Det kunne muligvis også være fordi at du ikke har Fordommme om mig om nogle af de andre Animagusser..." sagde han og nikkede lidt over det.

Ailince så ned "der må jeg desværre ødelagge dit blik omkring mig" sagde hun som om hun skammende sig "jeg har fordømme for alle , og derfor ikke knytter mig, " sagde hun og så til siden , hun skæmmede sig lidt over det "men det kommer af hvordan folk så mig som en gudinde hvor jeg kom fra , selvom jeg ikke var" hun sukkede "jeg flygtede hjemme fra af den grund" hun så mod ham og grinede "såh"

"Ja, men du har ikke en Fordom om mig, selvom jeg ikke er hel Animagus" sagde han og påpegede det. Han havde mødt andre Animagusser som knap nok ville kigge på ham, fordi han ikke var hel Animagus...
"Alle har vel en eller anden grund til at gør tingene" sagde han til hvorfor hun var løbet hjemmefra... Han havde det godt nok ikke selv sådan, men det lød godt...
"Hvorfor blev du behandlede som en Gudinde?" spurgte han hende forvirret.