Afslappning i skoven (Melinia)

Hun så ned og sukkede dybt "Jeg strammer fra en oldgammel stramme hvor meget så op til en ræv gud, fordi det var normalt den art vi ikke kunne forvandle os til, selvfølgelig indtil jeg blev født, jeg kunne forvandle mig til velkende som helst art inden for ræven og det er det vilde at kunne forvandle sig til mere end et udseende dyr " hun sukkede dybt "SÅ min hårfarve og hudfarve ... og så min visdom og godhed og min evige ungdom" hun stoppede og sukkede dybt , hun så mod ham "er det nok grunde " spurgte hun og smilede , hun nussede hans skuldre

"Evig ungdom.... Det er da mere en Forbandelse" sagde han og smilte bare lidt til hende over det, for at vise det ikke var ment som en fornærmelse... Bare en observation.
Han kunne godt se det slemme i det... At se alle rundt om en blive langsomt gamle og dø... Han ville ikke kunne lide den følelse...

hun så mod ham og aede hans kind "så være glad for du ikke kan blive ældre , dag fra dag , jeg sidder fast har gjordet det de sidste 100 år" sagde hun og ned "så folk så mig som en gudinde fra skønheden , mens jeg følte det som en forbandelse , jeg vil opgivende den for et liv hvor jeg kunne blive gammel" en tår faldt ned af hendes kind, et minde kom frem , hendes sidde med hånden om den hun elskede død af alderdom , "sorry sorry" hun tørt tåren væk, men der kom flere

Gabe smilte venligt og trøstende. "Slap af... Bare kom ud med det... Alle skal ud med det" sagde han og klappede hende trøstende på skulderen. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, udover bare sidde og trøste hende.
Hvilket han ikke rigtig havde noget direkte imod...

"du behøver ikke trøst mig, det bare en del af min forbandelse som jeg må live med, se dem man elsker mest af alle dø af alderdom" hun smilede og rejste sig og virkede okay, hun smilede i væretilfald, men det var ikke sandt.. hun vil bare ikke ha han skulle være urolige for hende, hun så derefter mod ham "Men tak for deres venlighed" hun faldt ned over ham og krammende ham som tak, hun lod lidt med hovedet på han skuldre . tryghed ... det var hun begyndte at føle igen fortiden , hun rejste sig igen "Så er jeg helt fin igen" hun grinede, dengang sandt

Gabe smilte bare lidt over det. Han var ikke ligefrem den bedste til at trøste folk, men han kunne åbenbart finde lidt ud af det... Underligt nok...
"Det er godt" sagde han bare eter krammet og rejst sig selv op. Han havde lidt ondt i benene efter at have siddet ned i så lang tid... Blodcirkulationen skulle igang igen... Og så kunne han hoppe rundt igen...
Solen var ved at gemme sig bare nogle sorte skyer... Og vinden tog lidt til.

hun så mod himlen , som var begyndte at få mørke skyer "Åh" sagde hun og duftede "det regner snart" sagde hun og så mod ham "Så du må heller gå" sagde hun og smilede venligt til ham... hun begyndte langsomt at tag sig sammen og begyndte at gå hen mod skoven igen hvor hendes telt var, hun smilede lidt , mens hun gik. hun vidste ikke om han gik med hende eller hjem... helt op til ham , hun stoppe op "men du må godt tag med mig, vis du ikke vil hjem i nu" sagde hun og begyndte derefter at gå igen

Gabe stod tydeligt og kunne ikke helt bestemme sig. Han ville meget gerne være mere sammen med hende... Men han blev nød til at tage hjem og forberede sig til aftnen... Han skulle langt afsted og stjæle nogle ting.
"Jeg... Jeg ville gerne, men men... Jeg kan ikke" sagde han tøvende og kiggede på hende med et lettere sørgeligt blik.

hun vendt sig mod ham og rystede på hovede "så du vil gerne" sagde hun og gik tilbage til ham hun tog hans hånden og tog ham med "så du heller ikke noget mod dette vel" sagde hun og tog ham med sig inden gennem træerne og hen mod en sø... hun så mod ham og sukkede "du en mærkelig end" sagde hun og havde ikke noget i mod at holde hans hånd, hun var jo ikke forelsket i ham eller nogle som helst havde ikke været i stykke tid, ikke siden det sket... hun stoppe op og det stod foran en lille hytte "normalt sover jeg i telt , men dette stod bare mit navn på" sagde hun og slap hans hånd og åbnede døren , de stod i lag nu og det begyndt at regne voldsomt

//skal lige ud og handle tilbage om en 1-2//

"Nej... Jeg havde jo ikke noget Valg" sagde han og grinte lidt over det. Mens han bare fulgte efter hende og kiggede på det hele. "Det er en pæn hytte" sagde han og kiggede på hende og derefter på hytten... Det var ikke så slemt... Så slemt var det jo faktisk ikke.
"Hvorfor bor du i Telt?" spurgte han hende, mens han lyttedetil regnen... Det var en dejlig afslappende lyd synte han selv

Hun smilede sødt til ham kort og flyttede blikkede væk, hun gik hen til kanten af dækning "Fordi jeg elsker naturen og på den måde føler jeg mig et med den, for at lære den at kende , alle dens lyde og duft " hun sætte sig op på gelænder og så på ham med rolige øjne "du virkede ikke til at vil hjem, så du kan bliv her lidt vis du ønsker det" sagde hun roligt "Nej vel ikke, da jeg valgt for dig, men du ønskede selv mit selvskab lidt mere ikke"

"Ja... Jeg ville meget gerne være mere sammen med dig" sagde han og nikkede lidt til det. "Ja... Naturen er meget smuk her" sagde han og smilte til hende... Hun havde faktisk ret... Der var nemlig intet pænere end skov efter en omgang regn... Intet pænere... Og nu var det jo alligevel igang med at regne... Så så slemte var det heller ikke...

Hun smilede af ham "Glæde mig du ser naturen på den måde, den kæmp meget for at være sådan , du ved" sagde hun og sprang ned med udenfor så regn ramt hendes ansigt, hendes skuldre , hendes ryg , og hendes ben , hun vendte blikkede op af og mærkede den friskhed hun fik, hun smilede da hendes dåb ramt hendes næse og på ned til hendes kind, det følelse som et kærtegn, hun så mod ham "Så bliv lidt, og hyg dig her" sagde hun sødt og lagde hovedet på skrå mens hun smilede

"Så tror jeg at jeg gør det... Men 21... Så er jeg væk" sagde han og smilte til hende. Med et hurtigt hop var han også ude ved siden af hende. Hans hvide T-shirt og sorte shorts blev hurtigt våde, sammen med hans hår og hud... Utroligt så hurtigt det gik.
"Så... Hvad med aftensmad?" spurgte han drillende.

"bare rolige kan godt finde ud af at lave mad" sagde hun og så ham kom ud til hende "men tørt tøj , måske har jeg noget du kan passe , selvfølgeligt er det ikke mit" påpege hun og små grinede, hun løb om bag ham og hiv ud i hans vågede tøj som klister jeg fast til hans hud, hun morer sig meget over det og små grinede, hun så mod ham derefter "Så bare roligt" hun så mod himlen og mærkede vandet i sit hår , det var helt vådet nu og hun sætte håret ud af hestehalen og mærkede hendes våden hår mod sin ryg, hun havde langt håre

//BLir lige nød til at starte på madlavningen^^//


Gabe grinte bare... Han vidste ikke hvad han skulle sige, andet end "Tak" sagde han og kunne høre den dybe rumlen fra et tordenskrald. Næsten kort efter Tordenskraldet, kunne man se et lyn og der kunne høres endnu et stort tordenskrald... Ligesom tegnet var på at det var meget tæt på dem begge.

hun havde ikke lagt mærke til at det var begyndte at torden og det gav hende et chok, så hun flyv op og kom til at lægge armene om ham bagfra i chok , hun presset hovedet mod hans ryg og lukkede øjne voldsomt i, hun gjorder det så man ikke kun lukkede dem mere, hun klemt til, men da hun var en pige havde hun ikke så mange kæfter... Da et til kom gav det samme ting igennem hendes krop... mest af chok ikke af frygt, måske lidt ... men da hun var en del af natur og halv delen af hende var dyr , var hun bange for natures farlighed

//okay//

Gabe blev ikke så overrasket... Han var vant til høje lyde... Han var optrænet i at bruge skydevåben... Og bomber, så det var ikke det slemmeste... Det der overraskede ham mest, var da hun slog armene om ham. Det havde overrasket ham at hun gjorde det...
Gabe anede ikke om det var af Chok, Frygt eller noget andet... Men han vidste at nu ville det være en god idé at komme ind, når lynet var så tæt på.
Langsomt bakkede han ind i hytten så de stod i Tørvejr. "Skal vi såbare gå ind?" spurgte han hende stille for ikke at skræmme hende yderligere.

HUn åbnede op igen og så hvad hun gjorder "Ahh sorry , mit dyre instinkter " sagde hun og slap , hun små grinede af det ... hun så mod ham "Jeg er okay, det kom bare som et chok for mig ikke mere" sagde hun og så mod himlen , hun små smilede "Alting har sin balance selv os" sagde hun og gik op og hen til døren og åbnede den "Måske en god ide inden du bliver syg" sagde hun og holdet døren åbne for ham, hun så mod ham helt gennemblødt

"Hvorfor tror du at det kun er mig der bliver syg?" spurgte han og nøs så selvfølgelig, imod sin vilje. "Den undskyldning kan hvem om helst bruge" sagde han drillende og trådte så ind i huset og så sig omkring... Efter et sted hvor han kunne sidde... Han var faktisk lidt kold...

"Nåh ja jeg vil voldtage dig, som om" sagde hun og gik inden i et rum ved siden af og tog en kasse frem, meget gammel, hun så på den med trist øjne og åbnede den langsomt op, hun så ned i den og en tår faldt, men det kunne ikke ses på hende våde ansigt fra regn, hun tog et noget tøj op "dette skulle passe" sagde hun og lukkede, det var lidt gammel, men pænt og modne ... hun lagde det på sengen og skubbede kassen inden under sengen igen, hun sukkede dybt

"Gammel ven?" spurgte Gabe, mens han trak sin T-shirt af og hang den hen over ryggen af en stol og trak så den anden T-shirt ned over hovedet og mærkede efter. Den stramte lidt... Men den kunne sagtens bruges.
Han begyndte også at smide bukserne, men tænkte sig så om. "Har dunoget imod at jeg lige smider bukser... Og åbenbart også mit undertøj som også er blevet våde" sagde han og rykkede med hofterne... De var begyndt at krybe op i ham.

"Jeg gå ud nu " sagde hun og lagde hånden på hans skuldre og smilede til ham "Ikke noget du skal tænke over okay" sagde hun og gik ud af rummet og lukkede døren og gik hen til delen af som var køkken , det var stue og køkken i et rum, hun sætte noget vand over og fandt to kopper frem, hun så ned på sit våde tog som ikke var så slemt, det vil tør snart, hun gik hentil pejsen og sætte lidt mere gang i den med lidt træ

Gabe skiftede hurtigt tøjet og kom så ud igen for at se sig omkring. Han kiggede på hende og smilte lidt før han satte kursen imod pejsen.


//Hvordan ser huset og tøjet overhovedet ud?//