Afslappning i skoven (Melinia)

Melinia så mod ham "det klare dig" sagde hun og små smilede , det var lidt gammelt men tørt , hun så roligt på ham og smilede, der kom et minde og hun vente sig hen til det varme vand "Tænkt du nok gerne vil havde noget varm, har te" sagde hun og halte vand op i koppen og to begge koppe og gik hentil ham med den en og den anden i hånden, hun sætte sig på bjørnetæppet, hun drak lidt af teen , hun så mod ham og små smilede "Nåh, er det godt med lidt varm" sagde hun lidt drillende

//Hytten er gammel, del i tre rum , stue/køkkenet , soveværelse, badeværelse , det er lidt gammeldags men hyggelig, tøj ?? er jeg ikke sikker på hvad du mener///

"Varme er altid dejligt" svarede han drillende tilbage og satte sig også ned på tæppet. Han tog en slurk og prøvede at regne ud hvad der var i teen... Det var ikke Earl Grey... Eller Forest... Hvad mon det så var?
"Hvor lang tid har den her hytte overhovedet været her?" spurgte han så interesseret. an havde slev hoppet rundt ude i skoven... Og han havde aldrig set den her hytte.


//Mente bare om Tøjet var Sort hvidt eller sådan noget og hvordan det så ud... Det var det samme med Huset...//

hun så mod ham "Har været her som barn, den tilhørte min rigtigt familie , men som du kan se er det lang tid siden" sagde hun og små grinede, hun så mod ham "Det er Engelsk te" sagde hun og svare på det han var ved at undersøge, hun smilede over han prøve "du kender vis ikke så mange slags" sagde hun roligt og smilede venligt "men der er sket meget siden den gang" hun små grinede , det forklar bare hun var født i dette område men smidt ud af sin rigtigt familie "Min mor havde en masse elsker , forklar min kæfter" sagde hun og drak lidt af sin te

Han nikkede bare langsomt og kiggede nede i teen. Han havde aldrig smagt Engelsk Te... Troede han da... Men han var ikke ligefrem sikker...
"Lyder som om den har været her længe så" sagde han inden han kunne nå at tænke sig om og han kiggede på hende før han tog en stor slurk og kunne mærke den brændende varme Te skolde sig vej ned til maven...

hun så på ham og små grinede "det var vis varmt" sagde hun og smilede sødt "Ja mere end 100 år måske 120 eller mere end nu" sagde hun og smilede sødt , og kløede sig bag hovedet "Ved ikke hvor længe min mor havde den inden jeg blev født" sagde hun og så rundt og derefter sukkede hun kort "Men her er dejligt lunt og hyggeligt" sagde hun og drak lidt mere te , hun så mod ham og små smilede

"Ja... Det har du ret i... Her er virkelig dejligt" sagde han og smilte bare til hende.
Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, så ganske langsomt lagde han sig ned på bjørneskindstæppet og slappede så af.
Det var nu dejligt... Det kunne der ikke være nogen tvivl om...

//Skal lige ud med hundene...//

hun smilede og rejste sig op og hentede et tæppe og lagde det over ham så han var godt varm, hun smilede til ham "Sådan" sagde hun og sætte sig ned ved siden af ham og smilede hun så mod ilden som bevægede sig inden i pejsen , hun smilede roligt og virkede roligt, ikke spor af frygt eller utilpashed .... Melinia så mod ham og smilede "Så hvad skal deres snakkes om"

"Jeg ved det ikke... Teen gør mig lidt søvnig... Og det samme gør varmen" sagde han og kom med et gab.
Detvar jo dejlig afslappende... Han vidste ikke helt hvad der var at snakke om... Og den dejlige følelse der bredte sig i hans mave begyndte langsomt at brede sig til hele hans krop...

hun smilede og tog hans te væk fra ham og smilede , hun lagde ham på sine lår "SÅ sov, skal nok vække dig , løftet" sagde hun og smilede sødt hun lagde hovedet på skrå og aede hans hår blidt , så han bliv beroligende mere og havde det beder, hun så mod ilden igen og nyd varmende i rummet , som bredder sig i rummet....hun så kort mod ham og smil "Bare sov"

Gabe ville ikke sige noget som sikkert ville vække ham op... Så han gabte bare og mumlede søvnigt et "Godnat" og faldt så i en dyb søvn.
Han kunne mærke hvordan den lammende varme bredte sig til hele hans krop indt il den tilsidst nåede op til hans hoved og fik ham til at slappe godt af.

//Skal vi ikke fortsætte i morgen?//

Melinia så mod ham og aede hans blidt håret ... hun så mod pejsen og lidt tid efter tog hun en bog og begyndte at læse, ikke for at vække ham, han lå stadig på hendes lår og varmende os hende, han var som en varm dyne , måske tunger men rare , hun smilede lidt af den tænke at hun havde taget ham med til hendes hytte, det var mod hende permitter... men havde hun jo gjordet så meget af i dag

//kan vi godt Xd//

Gabe sov dybt... Så dybt havde han ikke sovet længe... Lige siden han ihvertflad var blevet genfødt...
Minderne i hans hoved begyndte igen at mixe sig selv sammen til underlige billeder... Det var ikke til at sige hvad de vidste... Det var som et powerpoint der gik alt for hurtigt... Selv lydene.

Melinia så ned på ham med rolige øjne, hun holdet stadig bogen i sin ene hånden og den anden nussede hans hår, hun aede hans kind og sagde "Rolige , det skal nok gå" hun læsset derefter vider i sin bogen og vendte lidt på han vågende igen... men der kunne gå lidt tid i nu , han var vis ikke helt udhvilet.... Melinia så mod ham igen og smilede

"Øjne" hviskede han mumlende og slg selv sine øjne op og kiggede forvirret rundt... Som om han ikke kunne kende området. "Hvor er jeg?" Spurgte han hende hurtigt og kiggede hende. Han kiggede søvnigt og forvirret på Melinia... Som om han ikke helt kunne genkende hende.
Men de mange minder der fløj rundt inde i hovedet på ham, fik ham gjort helt rundt på gulvet og han vidste ikke hvad han kulle sige eller gøre.

"SShhh" sagde hun og lagde en figner på hans læber "Rolige nu , du er i min hytte" sagde hun og smilede roligt, hendes stemme var blid og varm, det kom til at kærtegn på en måde... men sket altid når folk havde det som han gjorder nu eller havde, hun så mod bogen igen "bare bliv læggende til du har styre på det hele igen okay" sagde hun og aede hans panden blidt i to bevægelser, hun læsset nu igen i sin bogen og bladende side .....

Gabe tog hektiske og hurtige indåndinger, før hendes blede stemme trængte igennem det forsvar af frygt og skræmmende tanker.
"Hytte..." Mumlede han mens han prøvede at huske det hele og langsomt kom det hele igennem ham... Ligesom hendes stemme og berøringer og han begyndte at slappe af igen.

hun smilede roligt til ham "Være glad for jeg har den påvirkning på folk, ellers vil du stadig være oppe og kører" sagde hun da han var begyndte at falde ned, hun så mod bogen stadig og læsset den stadig, hun smilede inden i mellem og så ned på ham for at se om ham var okay "Så fik du sovet livet" spurgte hun roligt mest fordi han skulle havde noget at tanke på og ikke misforstå dette