little bird sing for me-(Barishan=Privat)

Omgivelser: Nogle få folk, som der nyder solen…
Sted: Parken
Tid: Tidlig eftermiddag.
Vejr: Solen skinner og der er ikke en sky på himlen.
Dato:??

Fuglene kvidrede og sang, deres smukke melodier, samt solen skinnede, ned over den lille by. Folk lå og slappede af i parken, mens andre, legede med deres børn, og familier. Men parken var fredelig, hvis man valgte at sidde det rigtige sted. Men midt i alt freden, kom en pige cyklende, på stigen. Hendes cykel var lyseblå, og passede fint til hendes klare øjne. Et svagt smil var bredt hen over hendes læber, som der havde et svagt skær af lyserød. Pigen var Dream. Hun hoppede let af cyklen og trak den med over i skyggen af et træ, hvor der ingen andre var. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og betragtede de forskellige mennesker som der var i parken. Hun smilede svagt, og vendte så hendes blik ned i græsset.. *Mhmm.. Solen skinner, alle er glade, og fuglene synger,* tænkte hun let og smilede kort igen. Men dette smil frem hævede hendes smilehuller igen. Hendes hår hang fredeligt ned over hendes ryg, og skuldre, og det havde et svagt skær af rød over sig. Men sådan var det om sommeren. Som påklædning, havde hun bare en hvidstroptrøje og cowboy shorts, men dog havde hun stadig hendes sort slidte coverse på, men dem havde hun jo altid på.

Barishan gik en af sine mange ture som han ofte gjorde. Denne gang havde han dog sneget sig ind i Terra og ud i parken. Han så Dream komme fordi. Han stod med hænderne i lommerne på hans jakke og hans amulet hang om hans hals. Han nikkede let til hende da hun kom på sin cykel. Barishan havde ikke set Dream til træning i dag. Han havde stået og ventet i et par timer på hende. Barishan så mod jorden og rystede let på hovedet. Han gik i det tøj han normalt gik i. mode var ikke noget for ham og han var ligeglad med hvordan han så ud. Dog gjorde at han var Aspara at han altid så meget godt ud om han ville det eller ej.

Dream kiggede let rundt, da en fugl lanede på hendes hoved, "Jamen goddag med dig" hviskede hun let. Hun havde ikke set Barishan nikke et hej til hende. Men det var vel det. Hun havde fået forbud mod at røre sig for meget, så hun måtte rent faktisk heller ikke cykle, men noget skulle hun jo komme frem, på. Så Hun havde fået lov at lcykle rundt, men hun måtte ikke løbe, gå hoppe, eller noget lignende. Og hun havde ikke kunne kommet ind gennem skoven, så derfor dukkede hun ikke op til træningen den dag. Og hun havde glemt at hun kunne hviske til vinden og han ville kunne høre det. Men der gik kun 5, dage mere, så måtte hun løbe, gå og gøre hvad hun havde lyst til. Men det var ogs de pokkers knogler. Men ikke nok, med det havde hun også brækket håndleddet, mendet kunne hun dog heale og det havde hun så gjort for længe siden, og oggså healet de fleste andre knogler. Men nogle kunne hun dog ikke heale og det måtte hun leve med indtil videre. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og fik øje på ham. Hun vinkede ham hen til hende.

Barishan gik der over. '' Hvorfor kom du ikke hjem, nu hvor du er min lillesøster har jeg ændret din adresse og du er under min varetægt til du er 18år gammel. Alt papir arbejdet er ordnet ''. Barishan havde et uroligt blik i sine øjne og han kiggede efter om Dream havde ringen på. Barishan havde været så urolig at han havde ledt hele skoven igennem efter Deam. Eftersom hun ikke havde kaldt på ham i vinden besluttede han at tage ind til byen selvom han vidste at han sikkert var eftersøgt. Han blev jo mød til at finde hans søster hvis hun var i fare eller der var sket hende noget. Barishan virkede en smule lettet over at se hun havde det godt.

Dream så let på ham.. "ta` det roligt, og sæt dig ned" hviskede hun kort. Hun smilede let til ham.. Da hanhavde sat sig kiggede hun på ham. "Jeg kom ikke hjem fordi jeg fandt ud af at halvdlen af min knogler var knækket, og jeg healede dem jeg kunne, men resten gik jeg til hospitalet med, og ja, de fik rettet dem, ud, og sagde at jeg ikke måtte, gå, løbe, eller hoppe. Så jeg måtte kun cykle, og jeg prøvede at komme gennem skoven, men jeg kunne ikke cykle derinde" mumlede hun let, "Så du har ansvaret for mig nu eller???" spurgte hun let og så på ham, med hendes store babyblå øjne, som der let funklede da en solstråle ramte dem. Hun smilede kort til ham før hun let bed sig i underlæben. Hun havde stadig ringen på, og så godt at han kiggede efter den. "Men, jeg ser også skrækkelig ud, hele min mave og ryg er blå" Mumlede hun let,

Barishan smilede og nikkede. '' ja, eftersom jeg er din ældste bror og du er under 18år så er jeg din værge til du fylder 18år. Det vil sige at du skal flytte alle dine ting ind i hytten ''. Barishan smilede stolt. Så kiggede han på hende igen. '' vi tager det roligt med træningen fremover, jeg sagde jo til dig du ikke var klar til at træne på Riku's plan i nu ''. Barishan kørte en hånd igennem Dreams hår og sukkede let da hun sagde hvor mange sår hun havde. * hun har lige så dårlig healings evner som mig. En normal Aspara ville være fuldt healet nu, ligemeget hvad skrammer den havde fået *.

Dream lagde let hovedet på hans skulder, "Og ikke nok, med det har Riku fået et crush på mig" sukkede hun let, og smilede kort. Ja, det havde han, men hun havde det altså ikke lige på ham, nej. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og smilede kort. Hun gabte forsigtigt, og satte sig let ind til ham.. "Mhmm.. Jeg har faktisk kun min taske, som der ligger der, så der er ikke meget tilbage, resten efterlod jeg i hytten. " mumlede hun let, og smilede varmt til ham. "Det er da utroligt, så har du magten over mig i to år" sagde hun drillede, og smilede let til ham. Men det passede jo egenligt, men han ville nok ikke lige frem forbyde hende at tage til byen. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og smilede varmt til ham.

Barishan nikkede. '' det har jeg. Så jeg skal møde ham Hudson tingen. Siger du Riku. I skal altså passe på med sådan noget, kærlighed er ikke noget man leger med Dream. Du er en adel nu. Du skal opføre dig som en, du har et familie navn at ære nu ''. Barishan grinede let og uglede hendes hår. '' lad os se at komme hjem før Zane's agenter finder os''. Barisha smilede drilsk. '' og frem over er du hjemme klokken 22.00 senest ''. Barishan grinede lidt og begyndte at gå ind mod skoven igen med Dream i armen.

Dream måbede let, "kl.22 er du sindsyg?? Det er jo mega tideligt,hvad skal jeg gøre, jeg kan jo ikke være så tideligt hjemme, hvad med mine venner, jeg er ikke 4?" mumlede hun lettere surt, og rejste sig let op.. "Og nej man leger ikke med kærlighed, det ved jeg men jeg kan hellelr ikke lide Riku på den måde, nej han er nok en af mine bedste venner, men ikke mere" mumlede hun let, "Vil du bag på cyklen, eller??" spuurgte hun let og satte sig op på cyklen. Hun smilede let til ham, "Må jeg godt have venner med hjem???" spurgte hun let og kiggede på ham, med de store babyblå øjne, som det let glitrede da en solstråle ramte dem. Hun bed sig fosigtigt i underlæben. "Kan vi ikke sige at jeg skrivver til dig om aftenen, hvis jeg er ude, jeg skal nok love at passe på"s sagde hun let og bed sig i underlæben.

Barishan grinede. '' nej jeg løber ved siden af dig. Nej, du er hjemme klokken 22.00 og ikke senere, med mindre du vinder ekstra tid ude til din træning. Jo du må have venner med hjem, hvis jeg siger god for dem først ''. Barishan grinede og begyndte at løbe ved siden af Dream. '' nu skal du bare være glad over at du ikke skal være hjemme klokken 20.00 ''. Barishan grinede drilsk. '' Riku er en god dreng. Han har været igennem meget, det er godt du er der for ham. Han kunne godt bruge en ven som dig Dream. Tak ''.

Dream så let på ham, "Men hvad nu hvis du ikke kan lide dem," mumlede hun let, og cyklenede let frem ad. Hun smilede varmt til ham... "Han er også dejlig Riku altså, helt seciel og sød, og så lavede han mad til mig" sagde hun og smilede varmt.. "Mhmm.. Barishan, jeg må godt drikke alkohol ikke??" Spurgte hun let og smilede kært til ham.
"Mhmm.." mumlede hun let, og kiggede rundt. Hun smilede let, og kiggede ned i hendes cykel kurv. "Vil du ha` et jordbær??" spurgte hun nuttet, og grinede kært. Hun cyklede bare lige så stille så han kunne følge med. "Hvad med, kæledyr må jeg have en skilpade eller sådan noget???" spurgte hun kært. "Eller må jeg sove hos mine venner,??" spurgte hun let, "Og hvorfor må jeg ikke være lægere ude??" spurgte hun kært.

Barishan grinede over alle hendes spørgsmål men begyndte at svare på dem. '' du må drikke hvis der er en over 18 år jeg stoler på der holder øje med dig. Ingen jordbær tak. Jo du på have kæledyr hvis du selv passer dem. Du må ikke sove ude ved venner med mindre jeg har sagt god for det. Du skal være tidligt hjemme fordi det er farligt. Dream vi er i krig med Zane og når de finder ud af at du er min elev så er dit liv i fare. Du vil blive jagtet og folk vil prøve at dræbe dig. Alle disse regler til at for at beskytte dig. Men ikke kun dig også alle de andre der bor i hytten. Der er bare oprører i den hytte og hvis der sker noget som afsløre vores position kan det betyde at en masse folk dør. Derfor Dream ''.

dream så let på ham, "Mhmm... Okay, hvad nu hvis jeg siger at jeg drak her for leden, sammen med en vampyr, og jeg ikke ved om han var over atten" sagde hun og smilede let til ham, for det passede jo hun havde druket, så små fuld sammen med en af hendes vampyr venner. HUn bed sig forsigt i underlæben, og smilede let til ham. "mhmm. jeg tror faktisk at jeg har haft en skilpade før" sagde hun med et lille grin. De nærmede sig skoven, "Hvordan skal jeg komme igennem den??" spurgte hun og ehntydede til skoven. Hun smilede let og bed sig uskyldigt i underlæben, mens hun kort strøg en hånd gennem det lysebrune hår, som der hvirvlede med vinden.

Barishan sprang bag på cyklen og brugte sine vind evner til at få den til at lette fra jorden og flyve over imod hytten. '' Ikke mere drikken til dig udenfor hytten. Det er okay at have Vampyr venner men i skal drikke hjemme hos os i sikre omgivelser. Køb du dig bare en skildpadde. Husk altid at havde sit sværd på ryggen, du ved aldrig hvornår du får brug for at flyve''. Barishan fik cyklen til at lande da de nåede hytten. Atter i sikkerhed. Barishan hev lidt efter vejret, det var langt at løfte cyklen og det havde gjort ham en smule træt.

Hun klamrede sig til cyklen, da de lettede, "Forresten har jeg fundet en af mine svagheder,... Højde..." mumlede hun let og klamrede sig bar eså godt hun kunne til cyklen.
Hun smilede let til ham, da de lanede, "Okay det skal jeg nok huske på" sagde hun og smilede let til ham. Hun bed sig let i underlæben, og da de kom op til hytten teg hun af og trak cyklen hen til muren. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og gabte let.. "Nåårh... jeg tror jeg skal se til mine blå plamacrer" mumlede hun let og gik hen mod hytten, "skal du ikke med ind????" spurgte hun nuttet, og betragtede ham, let. Hun åbnede let døren. "Mhmm.. Her dufter altid så dejligt af skov" mumlede hun uskyldigt. Hun grinede kort og kært. Og tog hendes converse af og stilte dem let til siden. Hun bed sig uskyldigt i unnderlæben.

Barishan smed sin jakke og T-shirt og stod i bar overkrop. Han havde en meget veltrænede overkrop. Han kiggede tilbage. '' nej jeg er ikke færdig med min træning, jeg kommer ind når jeg er ''. Barishan tog fat i en træstamme og begyndte at løfte den. Styrketræning var en del af hans program og han var ved at være dobbelt så stærk som sidste gang han kæmpede imod Zane. Barishan stod og trænede imens sved perler langsomt begyndte at glide ned af hans ryg.

"Okay," hviskede hun let... hun gik indenfor og rendte oven på. Hun trak let hendes trøje over hovedet, så hun kun stod i bh. Hun kiggede let på de blå plamacre på hendes ryg og mave. "Auv.." mumlede hun let, da hun strøg en finger hen over hendes mærker. Hun havde ikke lige tænkt over at hun stod på anden sal, ud mod et vindue.
Hun fadt let en anden trøje i skabet. Hun tog et sidste kig på de kæmpe plamcher, og sukkede let. Hun så let rundt, og trak så hendes trøje ned over hhovede på sig. Hun fik den helt på og smilede så let. Hun trak i nogle joging bukser, og trippede så let neden under og lagde sig på gulvet.

Noget tid efter kom Barishan ind af døren. Han krop glinsede af sved. Han kiggede på Dream og smilede. '' jeg tager mig lige et bad så kommer jeg og ser på dine mærker ''. Barishan gik ud på badeværelset og smed sit tøj og tog et varmt bad. Da han var færdig tørrede han sig og tog tøj på igen. Han havde et par jeans på og en stram hvid T-shirt. Barishan kiggede imod Dream han havde stadigvæk lidt vådt hår. '' vis mig mærkerne så kigger jeg på dem for dig ''.

Dream så let på ham... "Mhmm.. Jeg har kigget dem igennem for hævelser, så... De burde nok gå i sig selv om et par uger" mumlede hun let. Hun ville helst ikke vise ham dem, da det var på hendes mave, ryg, og side. Hun bed sig uskyldigt i underlæben. Og så lagde hun let hovedet på hendes hænder, og kiggede på ham. Vil du ikke med her ned på gulvet og ligge??" spurgte hun nuttet, og bed sig uskyldigt i underlæben, mens hun afventede kiggede på ham, med hendes store babyblå øjne, som der let skinnede, da en solstråle ramte dem. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og så på ham med et varmt smil.

Barishan stod lidt med armene over kors. Hun var lige så stædig som ham selv. Lidt efter lagde han sig ned ved siden af hende og gav hende et kram. '' Dream, jeg ved træningen er hård. Jeg prøver bare at gøre dig klar til den dag jeg ikke længere er her ''. Barishan fjernede noget af hendes pande hår fra hendes ansigt så han kunne kigge hende i øjnene. Han nussede hende blidt i nakken med den anden hånd. '' du er min lillesøster. Selv om vi ikke er søskende af blod så kan jeg ikke lade være med at bekymre mig når du er væk. Jeg er måske nok lidt overbeskyttende men det må du bare leve med ''. Barishan grinede og trak hende tæt på og kyssede blidt hendes pande. Hun betød meget for ham, han ville ikke have hun kom til skade. Hun var ikke stærk nok i nu til at gå rundt der ude alene, det var for farligt men han vidste han ikke kunne være der hele tiden.

"Argh.. Pas på knoglerne" grinede hun kært da han krammede hende. Hun smilede let til ham.. "Du skal ikke bekymre dig, jeg slog en vampyr, og det var dengang jeg ikke kendet mine evner, og jeg brækkede kun hånden, så slemtt var det heller ikke" sagde hun og smilede let til ham, og kiggede let på ham da han trak hendes tæt på sig, "Av" mumlede hun let da han kom til at ramme hendes side. Hun lagde let hovedet ind mod ham. Hun smilede let til ham. "Mhmm.. det er okay at du er over beskyttede, men husk nu at passe på dig selv, først og fremmestt" grinede hun kært og smilede let til ham. "mhmm.." mumlede hun let og lagde hovedet ind mod ham.

Barishan grinede. '' lad være med at pive Dream. Du er en kriger nu, en beskytter af de uskyldige. Du kan ikke pive over smerte mere. Okay så, kun overfor mig men lad ikke andre høre det ''. Barishan grinede igen og lå og nussede hende i håret. Han hyggede sig sammen med Dream. Dog var han bange for han var for blød. Han tænkte tilbage på hans år i had. Da han var Dæmon jæger. Han huskede hvordan en Dæmon sad og græd overfor ham om bad om nåde. Han huskede på hvordan han var ligeglad med Dæmonen og uden at blinke havde dræbt den. Hans samvittighed hjemsøgte hans drømme. Hadet havde vundet over ham en gang men ikke mere. Han så på sig selv nu, en blød kærlig storebror der grinede og smilede. Barishan var glad for den person han var nu. Der var ingen grund til at Dream skulle lære om hans forfærdelige fordig og om hvordan han engang var en følelses kold person der dræbte uden at skænke det en ekstra tanke.

Hun lagde let hovedet ind til ham.." Du ville også ppive hvis hele din mave og ryg, var gul og blå og få knogler brækket" sagde hun drillede og prikkede ham let på næsetippen. Hun smilede let til ham, pogg lagde hovedet ind til ham. "Det er heller ikke noget kønt syn" grinede hun kært og smilede let til ham, da hun let ruskede ham i håret. "Hvem tør ogsåå pive foran andre end sin bror" sagde hun drillede og nussede sig let ind til ham.
"Varme maskine" sagde hun drillede. "Du må forresten godt, finde en pige til Riku, jeg kan ikke holde til hviis jeg såre ham" sagde hun let, og nussede sig ind til ham.
Hun smilede let, og bed sig forsigtigt i underlæbem-

Barishan grinede '' jeg har prøvet det der er værre. Efter min kamp mod Zane sidste gang havde jeg brækket ryggen. Havde to dybe sværd flænger over min brystkasse. Knust min venstre skulder. Knust min højre hånd. Tredje grads forbrændinger i siden og på maven. Jeg pev ikke Dream ''. Barishan grinede igen. '' jeg er ikke match-maker. Jeg kan ikke finde en kvinde til Riku. Disuden syntes jeg dig og Riku passer godt sammen ''. Barishan blev ved med at nusse hendes hår med den ene hånd og ae hendes kind med den anden hånd.

"Auvs, det må gå naller" mumlede hun let, og så på ham, med hendes store babyblå øjne, der let skinnede.. "Mig, og Riku? Nej,det mener du ikke! Jeg tror mere der er en anden der siger mig noget" mumlede hun let. "Men han trænger til en der kan holde om ham, og nusse ham, og passe ham, han har det ikke altid lige let" sagde hun mumlede og lagde let hendes hoved på gulvet. Hun bed sig kort i undelæben, og så let op på ham, og smilede varmt til ham.. " Måske skal jeg finde en til Riku" mumlede hun let, og smilede.. "Hmm... Det kan jeg vel godt ikke??" spurgte hun kært og smilede let og bed sig let i underlæben. "Ja det var da en idé " grinede hun kært og smilede let til ham.