en måne fuld aften-Ahngel-Privat!

Ahngel så imod hende med et tænkende blik. "Læg dig ned Mekeyla.." sagde han så med en rynken på næsen. "Jeg har det fint, men det har du ikke." sagde han lidt streng og så på babyen. "Koncentrer dig hellere på ham end på mig." sagde han og nikkede til hende i at det var i orden. Han behøvede sådan set heller ikke at blive hængende hvis det endelig var..

hun kiggede på ham"jeg holder af jer begge to"sagde hun med et smil, hun gik hen til sin søn igen, hun satte sig op i sin seng igen, hun begyndte at amme sin søn og hun kunne se at han var meget sulten for han blev ved i lang tid"rolig lille skat, du skal nok få mere"sagde hun med et lille grin"jeg er ikke god til det med navne, så jeg ved ikke hvad du skal hedde lille skat, jeg kender ikke din far så jeg ved ikke hvad han ville havde sig til at hedde"sagde hun med et lille suk

Ahngel kiggede roligt på hende med et tænkende blik. "Den fader bør ikke være andet end en donor for dig.." sagde han. "Jeg tror ikke vedkommende har noget ønske om at opfostre eller navngive barnet når det blot er en anonym doner.." sagde han så.
"Det bør være dit valg alene.." sagde han så og kiggede igen på barnet med et tænkende blik. Han lagde tænkende hovede tpå skrå inden han så ud af vinduet igen. "Morgenen gryr om få timer.. Jeg bør nok snart tage tilbage." sagde han så..

"allerede"sagde hun lidt trist, hun blev ked af det hver gang han tog hjem igen, hun kiggede på ham"lov du kommer igen vil du ikke nok"sagde hun og bedende på Ahngel, hun ville gerne havde han kom igen og så til det lille barn hun havde fået, han viste jo osse alt om vampyre det gjorde hun ikke så godt, den lille dreng blev færdig med at spise og kom med en bøvs og lidt gylp"hovsa"sagde hun og tørrede det væk"sådan min dreng"sagde hun, hun var meget glad for sin søn og for Ahngel

.

Ahngel så stille på hende. "Selvom jeg ville kunne jeg ikke blive her. Solen er ved at stå op." sagde han tænkende og rettede sig lidt op inden han skænkede barnet endnu et tænkende blik. Børn.. et mærkeligt fænomen efter hans hoved, men hvem var også til at bestemme det?
På et tidspunkt fandt han vel ud af det.. en dag skulle der jo en ny alfahan til, men han havde vel århundreder til at tænke på det, havde han ikke? Medmindre det altså ville gå som han dengang troede..

hun gav sin dreng sutten igen og han faldet i søvn igen, hun puttede ham i baby sengen, hun kiggede på ham"jeg håber du vil følge mig og min lille dreng hjem når vi må det"sagde hun, hun stolede meget på ham, hun ville gerne havde ham til at blive, men hun viste at han ikke kunne tåle solen derfor var hun ked af det, hun kiggede ned på sin søn*jeg tro godt jeg ved hvad han skal hedde*tænkte hun

Ahngel vendte sig imod hende med et tænkende blik. Han lagde hovedet lidt på skrå og sukkede kort opgivende og en smule irriteret hvorefter han vendte sig imod vinduet og rullede gardinerne ned.
Egentlig var han ikke vild med ideen at hun med sit held skulle befinde sig her. Om ikke andet var han nød til at sørge for at lægepersonalet ikke fandt ud af vampyrungens fødsel.
"Hvorfor ville du føde en vampyr?" sagde han så med en kølig stemme.

"hey jeg viste det ikke, jeg fik overhovedet ikke noget vide om faren, men jeg er glad for min nye søn"sagde hun, hun kiggede ned på den lille dreng, hun havde heldigvis fået lov til at beholde flasken om halsen, hun tog den af og gav den til sin søn, hun kiggede hen på Ahngel"du må gerne tage hjem hvis du vil, jeg skal nok passe på, du kan jo osse sætte en til at holde øje med mig i stedet for dig selv"sagde hun, hun ville helst gerne havde det var ham, men hun ville være til besvær for ham"hvornår kan han ikke gå ud i solen?"spurgte hun

"Nå han stopper med at vokse.. deromkring, men det er anderledes fra halvvampyr til halvvampyr. De holder jo også menneskegener i sig. Nogle af dem kan udvikle sig til solvandrere mens andre aldrig ville kunne tage derud, men jeg tror ikke du bør bekymre dig om det mens han er en unge." sagde han så og så imod hende. Han lagde tænkende hovedet på skrå igen og begyndte at gå imod døren.
"Au revoir."

"får jeg dig at se igen?"spurgte hun, hun kiggede hen på Ahngel, hun ville gerne havde han ville blive, men sådan kunne det ikke være, hun kiggede ned på sin søn*du skal hedde Lucifer selvom Ahngel nok ikke ville kunne lide det, men du kommer til at hedde Lucifer Hillers*tænkte hun, hun kiggede på Ahngel igen

Ahngel så stille på hende og på barnet. "Det gør du ja." sagde han køligt. Han topg i døren og åbnede den.. "Og Mekeyla.. dette barn. Jeg ønsker intet link fra mig til det.." sagde han og så på hende. Han var ingen tankelæser, men han gjort sine egne tanker.
"Navngiv det ikke Lucifer.. det vil kun brinde negative ting." sagde han med et alvorligt blik. "Og kald det heller ikke Ahngel." sagde han så.. Han stoppede kort op. "Men hvis min mening ville komme til udtryk.. så ville jeg give ham et menneskenavn."

hun kiggede på ham"det er Lucifer osse, men okay da"sagde hun, hun kiggede ned på sin søn, hun smilte af ham, hun elskede ham meget højt* du kommer til at hedde så Christopher Hillers, så får du et meget pænt navn*tænkte hun, hun kiggede hen på Ahngel igen, hun gik hen til ham, hun gav ham et kys på munden vigen"tak fordi du blev"sagde hun og gik tilbage til sin seng igen

Kysset kom lidt bag på ham. Han hævede automatisk et øjenbryn og så på hende. Endnu en.. Endnu et kys stjålet fra hans læber. Han så sig kort til siden med et ligegyldigt heh-smil.. Havde han overhovedet tal på det efterhånden?
"Solen er allerede for høj..." sagde han så idet han mente han ikke kunne slippe væk.

hun gik hen til vinduet hun lukkede gardinerne tæt sammen så der ikke slap noget lys ind, hun fandt en anden seng frem"her hvis du gerne vil sove lidt"sagde hun med et smil, hun passede på ham, hun lagde sig hen i sin seng igen og hun blev der, hun sad lidt op, hun kunne sætte ryglænet op så hun sad i sengen med støtte, hun kiggede hen på Ahngel"du er og bliver underlig"sagde hun med et lille grin, man kunne nemt høre det blev sagt i sjov

Ahngel betragtede hende køligt og forstod ikke hendes hejs omkring det.. Han skævede kort til sengen og tav. Var han blevet for vant til at lægge sig på gulvet når han sov? Han havde altid haft et eller andet med hårde underlag.. Selv på Point Du Lac havde han fundet sig selv i at lægge sig på gulvet. Han satte sig dog ned på sengen og så imod hende.
"Skyldig." sagde han så til hendes bemærkning om at være underlig, som om han selv bifaldt det..
Men det var rigtigt.. Ahngel var.. højst.. mærkelig..

hun faldte stille i søvn, men hendes syning i maven var gået op så det blødte kraftigt, men hun havde ikke sagt noget, blodet begyndte at farve hendes hospitals tøj rødt og det samme med sengen, hun var nu meget glad for det var dag og ikke nat for så var hun blevet omringet af vampyrer, hun var osse glad for at Ahngel var ved hende og hendes søn, hun sov tungt

Ahngel kiggede opgivende på blødningen der efterhånden bredte sig.. Unødvædnigt møg! Han rejste sig lydløst og gik hen ved siden af sengen og kiggede på hende. Han lagde hånden ind under hendes dyne og over maven hvor såret var. Hans kolde hånd begyndte meget stille at heale det. han havde ikke brug for fristelser i dag. Ikke med hans tilstand eller hendes for den sags skyld. Man skulle tro at et lægepersonale kunne gøre et bedre arbejde.

hun lå bare og sov i sengen, babyen vågnede igen og kiggede op på Ahngel, han begyndte at række op mod ham og grinede lidt op til ham, han ville gerne op til Ahngel, han sagde nogle baby lyde, Mekeyla sov bare stille videre, hun skulle til at vende sig om mod ham, hun sov bare tungt, hun ville helst ikke vågne med det samme

Ahngel skævede til babyen med et tænkende blik. Børn.. Et meget mærkeligt fænomen. Han hævede stille øjenbrynet efter den havde lavet sin lille gestus. Han rynkede kort på næsen men så alligevel stadig på den. Han ville ikke tage den op.. men nøjedes med at kort røre dens hænder med fingerspidserne.. Sikke en verden for et barn at vokse op i.. Inden han ville blive alt for gammel ville der sikkert allerede være problemer..

Christopher fik fat i hans ene finger og grinede og tog den i munden
han var meget glad og Mekeyla sov bare videre, hun sov meget tung
så hvis hendes søn blev sulten ville hun ikke vågne op lige med det samme

Ahngel skævede tænkende til barnets ligegyldige lallende opførsel. Så fri og ubetynget af tanker og tidligere kvaler og problemer.. Alt den behøvede at gøre var at vokse og lege, selvom det ville være en udfordring i denne uegnede by. Han så stille væk fra barnet igen med et køligt udtryk. Han havde ikke tænkt sig at få et forhold til det barn. Det ville bare ende katastrofalt senere.

han kiggede glad op på ham, og begyndte at række op efter ham igen
han ville gerne op til ham, selvom han kun var en
lille baby havde han nogle få tanker

Ahngel skulede nærmest til babyen nu. Stædig lille skabning huh? Ahngel lagde armene over kors og så på det. "Du bør ikke ha så meget tillid til en der har ædt fra din mor." sagde han så med et lidt overlegent udtryk. Han tav opgivende. Hvad nyttede det at tale til en baby i det hele taget?

"gug"sagde han bare, han havde flasken om halsen hans mor havde fået, han stuttede på proppen uden den gik op, han holdte godt fat i den, som om han ikke ville slippe den igen, det var som om han ikke ville slippe mindet om Ahngel aldrig, Mekeyla vågende lidt efter, hun kiggede smilende på dem, hun var glad, næsten lykkelig